5. Et certificeringsdesign
5.1 Løsningsforslag
5.1.4 Fornyelseskrav
I Danmark er registrering på Rigspolitiets tolkeliste i princippet tidsubegrænset, og eventuel sletning sker, efter en partshøring af tolken, på grund af en indberetning til Rigspolitiet, om en uacceptabel tolkeindsats. Det sker sjældent. Sletning kan også finde sted, hvis tolken er blevet dømt efter fx straffeloven, og derfor menes ikke at kunne varetage sine opgaver i retsvæsenet, eller hvis tolken selv ønsker det. Belgien og Tjekkiet har stort set samme regler om bortfald af rettigheder til at tolke i retsvæsenet, dér gælder der heller igen specifikke fornyelseskrav. I Nederlandene kan en tolk slettes af listen, hvis der klages over vedkommendes manglende professionalisme, og denne klage behandles da af et uafhængigt udvalg (Giambruno, 2014, s. 19). Det vides ikke om sletningen sker udelukkende på baggrund af klagen eller om tolken også partshøres som i Danmark, inden beslutningen træffes.
Et fornyelseskrav har to formål. Det kan være en måde at holde et tolkeregister aktuelt på, så det offentlige altid kender størrelsen på tolkekorpset, dets kompetencer og sproglige udbud. Et fornyelseskrav kan bidrage til, at brugerne føler sig sikre på kvaliteten af den ydelse som tolken leverer. Desuden er det en måde for tolke, at bekræfte deres færdigheder på, og ikke hvile i den beståede første certificering. Hlavac skriver om selve certificeringen, at den vil tiltrække potentielle tolke, da certificering kan betragtes som et instrument, hvormed tolken kan måle egne færdigheder og demonstrere disse over for andre, (Hlavac, 2013, s. 58), hvilket kan overføres til gentagne certificeringsrunder.
65 Af afsnit 4.2 fremgik det, at flere lande har krav om fornyelse efter en bestemt årrække. I de fleste tilfælde, hvor tolke i lande med fornyelseskrav, skal bevise erhvervsaktivitet og opnået erhvervserfaring, betyder det formentligt fremlæggelse af fakturaer for udført arbejde, men i Kroatiens tilfælde betyder det at tolken skal fremsende sin årsopgørelse, hvorpå det vil være angivet at tolkens indtægt stammer fra tolkning (Giambruno, 2014. s. 8).
Hvis det ønskes at indføre en certificeringsordning i Danmark, og vælger man at overføre reglen om fornyelse af registrering som certificeret tolk efter den kroatiske løsning, vil det skal en danske tolk også fremlægge sin(e) årsopgørelse(r). Tolken skal da være registreret som selvstændig erhvervsdrivende, og virksomheden vil hos SKAT være registreret i en specifik kategori. Ud fra disse oplysninger fremgår om indtjeningen er skabt ved aktivitet i den pågældende virksomhed eller af anden vej, og derved erhvervsaktiviteten bekræftes. Den nemmeste og mest gennemsigtige løsning, formodes dog at være at, tolken fremlægger fakturaer for sit arbejde. Derved bevares også muligheden for, at tolken ikke behøver være selvstændig erhvervsdrivende. Det vides ikke, hvor mange tolke, der kan leve af deres tolkeopgaver, og det er sandsynligvis udelukket, at alle, der certificeres kan og overhovedet har lyst til at være selvstændige, hvilket ikke er det samme som at tolken ikke er dygtig og periodevis har et fornuftigt flow af opgaver.
5. 2 I mellemtiden
Det var specialets formål at formulere en løsning på den manglende kvalitetskontrol af tolkning i det offentlige. ”Der findes ingen videnskabelige undersøgelser af tolkningens faktuelle kvalitet i Danmark” (Vikkelsø, 2014, s. 61). Når man ikke kender de faktiske alle faktiske forhold
vedrørende en problematik, men blot ved, at der eksisterer en problematik, kan det synes umuligt at udtænke en solid, fremtidssikret løsning. Måske er det derfor, der stadig ikke er sket ændringer og forbedringer på området, selv om flere væsentlige og etablerede aktører har gjort opmærksom på nødvendigheden af at oprette både uddannelse for de vigtigste flygtninge- og indvandrersprog samt efterfølgende certificeringsløsning. Domstolsstyrelsen, Translatørforeningen, Institut for
Menneskerettigheder. De tidligere nævnte initiativer til opkvalificering indikerer, i sig selv et behov for en professionalisering af faget.
66 I rapporten tolkning i retsvæsenet, citeres en samtale mellem anklagere, der har erfaring med brug af tolk. Den ene anklager udtrykker sine bekymringer, over hvordan problematikken skal gribes an:
”Men en ting er det der med at luge ud, altså jeg synes, det er sværere det der med, hvordan sikrer du, at der er nogen tilbage på listen, der er dygtige nok?” (Vikkelsø, 2015, s. 64). I afsnittet om retstolkning blev det angivet, at landets eneste register over tolke findes i dette regi, og at det dækker over 140 sprog/dialekter. Det er næppe muligt at uddanne tolke i samtlige sprog, og de tolke der falder uden for kategorierne de europæiske hovedsprog samt de ti mest nødvendige flygtninge-/indvandrersprog bør tilbydes opkvalificerende kurser med træning i de generelle begreber fra selve uddannelsen: tolkeetik, tolketeknik og grundlæggende principper og terminologi i tolkens valgte arbejdsområde (jura, social, medicin).
Videotolkning kan tænkes at være en brugbar løsning i en overgangsperiode, hvor man må formode, at der efter indførelsen af en tolkeuddannelse samt certificeringsordning, vil være et reduceret tolkekorps til rådighed. Videotolkning muliggør, at en tolk kan tage flere opgaver i forskellige landsdele på én dag, og dermed bidrage til at konsultationer med fagpersoner uanset sektor, vil kunne afvikles. For tolken bidrager videotolkning desuden med mulighed for at tilegne sig en dybere indsigt i fagbegreber, terminologi og sammenhænge, og dermed dygtiggøre sig. Færre tolke kan vise sig at være en fordel idet de aktive tolke får flere opgaver og mere erfaring. Videotolkning anses desuden som en måde at kunne anvende den samme tolk til lange patientforløb, så tolken tilegner sig erfaring med sagen og dens tilknyttede problemstillinger og begreber (Vikkelsø, 2014, s. 64). , på samme måde som det i rapporten om retsvæsnet anes for at være hensigtsmæssigt at anvende den samme tolk igennem et forløb.
Det er min erfaring, at mange at uddannede tolke nærer en modvilje mod videotolkning, da mange facetter af det samspil, der foregår i lokalet, ikke opfanges af tolken, når denne ikke er til stede.
Selvom tolke skal tolke det sagte, og ikke fortolke det usagte, kan det have betydning, når en patient peger på en legemsdel, og siger, at der har han ondt, hvis det er uden for tolkens synsfelt. Det kan være af betydning, fordi tolken hele tiden foregriber, hvad der skal ske og hvad der vil blive sagt, for at kunne finde de rigtige termer frem fra den indre ordbog. I tolkelitteraturen kaldes fænomenet
”anticipation” (Baaring, 2001, s. 31). Videotolkninger har jeg selv opfattet som uattraktive opgaver, fordi jeg ville miste kilometerpenge, og fordi jeg ikke vil kunne levere optimal tolkning uden at være til stede. Jeg er dog blevet overbevist om, at videotolkning kan være en fornuftig midlertidig løsning.
67 Vi tolker trods alt ikke for vores egen skyld, men for fagfolk og patienter, borgere, indsatte, der har behov for det – sommetider akut.
Et yderligere, nødvendigt tiltag, ud over indførelsen af certificering i hvert enkelt land, er indgåelsen af en aftale om fælles, ønskelige karakteristika som nationale myndigheder bør kunne kræve af certificeringskandidater. Dette er en nødvendig del af et internationalt samarbejde for at sikre grænseoverskridende ækvivalens og sammenlignelighed mellem certificeringsstandarder.
68
69
Noter
1 ”Udkast til bidrag til seminarrapport vedr. tolkebistand”, Bente Jacobsen, Aarhus Universitet.
2 Om disciplinerne simultan- og konsekutivtolkning, kan man argumentere, at det i modsætning til dialogen, er præsentationen, der er afgørende, da der blandt aktørerne ikke er den samme interaktion og dynamik, som under dialogtolkning.
3 EU-Oplysningen: Danmark skal have EU-formandskabet i 2025. http://www.eu.dk/da/nyheder/2016/eu_formandskab d. 22.4.2017.
4 Uddannelses- og Forskningsministeriets offentliggørelse af godkendt prækvalifikation af EMCI på Aarhus Universitet.
http://pkf.ufm.dk/flows/3704d145882a4305254cb3e2d100aacc d. 9.5.2017.
5 Om Aarhus Universitets foreløbigt godkendte ansøgning til at afholde EMCI. http://bss.au.dk/om-aarhus-bss/nyheder/vis/artikel/aarhus-bss-faar-unik-uddannelse-for-tolke/ d. 20.4.2017.
6 Uddannelses- og Forskningsministeriets offentliggørelse af godkendt prækvalifikation af EMCI på Aarhus Universitet.
http://pkf.ufm.dk/flows/3704d145882a4305254cb3e2d100aacc d. 9.5.2017.
7 Prøverne afholdes i én retning, dvs. fra fremmedsprog til dansk. Dette skyldes, at man i EU-institutionerne, så vidt muligt praktiserer modersmålsprincippet. I konferencetolkning i Rusland fx, arbejder tolkene typisk omvendt, fra modersmål til fremmedsprog, hvilket kaldes det returtolkning (Harder, 2010, s. 143). Returtolkning praktiseres også i bl.a. EU's institutioner, men kræver, ud over et fremmedsprog på modersmålsniveau, meget stor rutine.
8 Forsvarsakademiets oplysning til potentielle sprogofficerer.
http://www.fak.dk/uddannelse/sprogofficer/Pages/default.aspx d. 20.4.017.
9 Undervisningsministeriets UddannelsesGuide.
https://www.ug.dk/uddannelser/professionsbacheloruddannelser/sprogogformidlingsuddannelser/dansk-tegnsprog-og-tolkning d. 20.4.2017.
10 I sundheds-og socialvæsenet er arabisk, bosnisk, dari, farsi, kinesisk (mandarin), kurmanji, pashto, polsk, somali, tyrkisk, thai og urdu blandt de mest efterspurgte sprog (Graversen, 2015, s. 11).
11Peter Mortensen: certificering i Den Store Danske, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55621 d.
3.5.2017.
12 Translatørforeningens medlemstal pr. 1.1.2017.
13 Mailkorrespondance med Translatørforeningens sekretariat 27.3.2017.
14 Danske Translatører, medlemsoversigt. http://www.dtfb.dk/?mode=c_page&pageID=1543&parent_page_ID=1502 d.
22.3.2017
15 Officielle dokumenter kan være skifteretsattester, vielsesattester, uddannelsesbeviser, m.m. Disse skulle oversættes af en translatør og legaliseres i Udenrigsministeriet for at have retsgyldighed på dansk. Nu kan andre
ikke-translatøruddannede påtage sig oversættelsesdelen.
16 Lovforslag L153 blev vedtaget af et stort set enigt Folketing: For stemte 106 (V, S, DF, RV, SF, LA, KF, ALT), imod stemte 8 (EL), hverken for eller imod stemte 0. Det bør nævnes, at forslaget var en del af en større vækstpakke, og afstemningsresultatet påvirkede ikke alene translatører og tolke.
http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/l153/index.htm d. 10.4.2017.
17 Oplysning til cand.ling.merc studerende, Aarhus Universitet, 3.7.15.
70
18 Af de anvendte rapporter, ”Tolkning i den offentlige sektor” (2015) og ”Tolkning i retsvæsenet” (2015), fremgår det, at antallet af tolke i den uuddannede ’øvrige’-kategori, udgør helt op mod 85-90% af tolkene på Rigspolitiets tolkeliste.
På baggrund af de anførte antal tolke i opstillingen, som er hentet i samme rapporter, får jeg det til nærmere 75-80%
(2.270/2.970*100=76,43%).
19”Henrik Stagetorn, tidligere formand for Danske Forsvarsadvokater, har oplevet, at en tolkefejl kunne have kostet en polsk klient mange års fængsel. Han undrede sig selv over den temmelig store mængde amfetamin, der blev nævnt i en oversat aflytning. Et dobbelttjek viste da også, at der var tale om 100 gram og ikke 100 kilo.”
20 Om forsvarsadvokaters dagssalærer.
https://www.domstol.dk/oestrelandsret/Taksterogsalaeer/Documents/Vejledende%20takster%20forsvarere%20mfl%20
%20straffesager%20okt%202014.pdf d. 1.5.2017.
21 Rigspolitiet, Forvaltningsretscenteret, mailkorrespondance d. 14.3.17.
22 Belgien er inddelt i distrikter, der har mandat ttil at udarbejde regionale regler. Retskredsen Antwerpen har det mest udbyggede uddannelses – og certificeringssystem for tolke i Belgien.
23 Den danske besvarelse kan tilgås her: http://www.qualitas-project.eu/country-profiles-dk
24 ”Nu ser det ud til, at [flygtninge] har bevæget sig fra Kroatien igennem Slovenien til Østrig. Både Kroatien og Slovenien er EU-lande, og Slovenien er også Schengenland, altså et land, der deltager i den pasfri zone. Slovenien er dermed en ydergrænse i Schengen med forpligtelser til at føre grænsekontrol.” http://nyheder.tv2.dk/udland/2015-09-19-ny-rute-flygtninge-ankommer-til-oestrig-fra-slovenien d. 12.5.2017.
25 Sammenligning mellem Giambruno, 2014 og Graversen et al, 2015. Sammenligningsgrundlaget forudsætter naturligvis, at begge landes sproglige virkelighed ikke har ændret sig siden redaktionernes afslutning.
26 Om NAATI niveauer og certificering: https://www.naati.com.au/information/accreditation/ d. 10.5. 2017.
27 Om Corporation of Translators, Terminologists and Interpreters of New Brunswick (CTINB):
http://www.ctinb.nb.ca/index.php?lang=en d. 10.5.2017.
28 Med ’frivillige tolke’ mener Hlavac formodentlig pårørende, der behersker fremmedsproget, men ikke nødvendigvis nationalsprog, terminologi og tolkning.
71
Bibliografi
Baaring, Inge (2001): Tolkning – hvor og hvordan?. Samfundslitteratur.
Faes, Florian: Translators in Belgium Achieve Breakthrough Government Recognition, Slator Weekly Language Industry Intelligence, 6.12.2016 https://slator.com/demand-drivers/translators-belgium-achieve-breakthrough-government-recognition/ (19/12/2016)
Giambruno, Cynthia (2014): EU Member State Profiles: The Current State of Affairs in Europe.
Qualitas Project.
http://www.qualitas-project.eu/sites/qualitas-project.eu/files/Final%20Country%20Profile%20Report_0.pdf (2.10.2016)
Graversen, Carina; Jacobsen, Bente; Nørgaard Jappe, Anette (2015): Tolkning i den offentlige sektor. Translatørforeningens tolkeudvalg.
Graversen, Carina; Nørgaard Jappe, Anette (2016): Tolkning i Danmark kræver certificering.
Translatørforeningens tolkeudvalg.
Harder, Thomas (2010): Mellem to sprog. Om oversættelse, tolkning, sprogpolitik, og hvorfor det er bedre at være tosproget end tvetunget. Museum Tusculanum. København.
Hlavac, Jim (2013); A Cross-National Overview of Translator and Interpreter Certification Procedures, I: Translation & Interpreting vol. 5, no. 1(2013), s. 32-65.
Jessen, Tatiana, Baaring, Inge og Hetmar, Tytte (red.) (2008): Samtaler med tolk – i udredning, behandling og rådgivning. Frydenlund.
Løvstrup, Maja Bach: Gode tolke kan redde liv. Vollsmose Avisen, 22.9.2016
http://www.vollsmose.dk/Vollsmose/Vollsmose%20Avisen/2016/9/Gode-tolke-kan-redde-menneskeliv.aspx (1.3.2017)
Schjoldager, Anne (2003): Understanding translation. Aarhus School of Business. Version 16/6/2003. Kapitel 5.
Vikkelsø Slot, Line (2014): Lige adgang til sundhed. Institut for Menneskerettigheder.
Vikkelsø Slot, Line (2015): Tolkning i retsvæsenet. Institut for Menneskerettigheder.
Winding, Kirsten (2015): Tolke i retten, I: Advokaten 4, udgivet 8/5/2015.
http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere%20artikler/2015/Advokaten%20 4/Tolke%20i%20retten.aspx d. 28/4/2017.
Bilag 3
1 Nedenstående tekst er en oversættelse af afsnittet om Japan i A Cross-National Overview of
Translator and Interpreter Certification Procedures (2013). Uddraget er udeladt af specialet af tre årsager. For det første har langt størstedelen af certificering i Japan et skarpt kommercielt sigte.
Certificering benyttes som en måde at sikre en vellykket kommunikation mellem det relativt
isolerede sprogsamfund og dets kunder og øvrige omverden på. For det andet, fordi certificering her koncentrerer sig om skriftlig oversættelse, og varetages af private uddannelsesinstitutioner eller kommercielle selskaber, der med baggrund i deres eksportmarkeder, har specifikke
certificeringsperspektiver. For det tredje spiller de japanske myndigheder ingen rolle i forhold til certificering.
Teksten er alligevel vedlagt som bilag, for at vise, hvor store forskelle, der kan være i forståelsen af begrebet certificering og dets anvendelse. Den udbredte certificeringspraksis bekræfter samtidig, at det kan være en profitabel strategi, når et forholdsvis lille land med store eksportvirksomheder, ikke, ved at kræve dobbeltkompetencer af sine medarbejdere, undervurderer, hvad (fag)sprog kan, men i stedet motiverer, kræver og uddanner i relevante og solide sprogfærdigheder, og gør dem en vigtig og hård kompetence i sig selv.
Ikke overraskende er uddannelse og prøvning i teknisk oversættelse veludviklet i Japan. I tiden efter Anden Verdenskrig identificerede japanske virksomheder ydelser inden for oversættelse og tolkning, i særdeleshed oversættelse af love og økonomiske regelsæt i de lande, de ønskede at eksportere deres varer til, som en prioritet, så vel som oversættelse fra japansk, der havde at gøre med markedsføring og produktbeskrivelser til andre lande. Denne politik nød stor politisk opbakning og blev også vedtaget i private virksomheder, men resulterede ikke i et regeringsinitiativ til at etablere en statslig myndighed på området. Den japanske regering spiller derfor ikke en rolle i forhold til certificering.
I stedet er det professionelle eller private (erhvervs- eller uddannelsesmæssige) organisationer, der administrerer og tildeler forskellige typer certificering. I vidt omfang fokuserer den japanske oversættelses- og tolkebranche på de eksportmarkeder, Japans største virksomheder har væsentlig interesse i. (…) I Japan udgør det industrielle samt erhvervsrelaterede felt inden for oversættelse, 80 – 90% af alle oversættelsesydelser. Derfor beskæftiger den private sektor i overvejende grad oversættere og tolke i Japan, og nystartede tolke og oversættere modtager som regel oplæring, der tilbydes på et uddannelsessted med tilknytning til en konkret arbejdsgiver, normalt et multinationalt selskab. (…)