Formidling af matematik – krav til skriftlige besvarelser

10. Matematik og kultur

10.7 Formidling af matematik – krav til skriftlige besvarelser

Formidlingen er en væsentlig del af løsningen på en opgave eller et problem inden for matematik. Det er gennem formidlingen, man demonstrerer sin forståelse af det matematiske problem, og man lærer derfor altid selv meget gennem arbejdet med at formidle det, man er nået frem til.

10.7.1 Generelle krav til skriftlige besvarelser

Det grundlæggende krav til al formidling er, at modtageren kan følge afsenderens/ elevens tankegang.

Formidling kan have mange former og være både mundtlig og skriftlig. I dette afsnit vil vi koncentrere os om skriftlig formidling.

Kravet om, at modtageren skal kunne følge afsenderens tankegang, forudsætter naturligvis, at afsenderen har en klar tankegang, men også helt grundlæggende, at besvarelsen dokumenteres med tabelmateriale, grafiske illustrationer, tegninger mv. Heri ligger bl.a. at der skal være overensstemmelse mellem de symboler og betegnelser, der anvendes i den tekst, man skriver, og som man ser på det illustrerende materiale.

En rapport eller enhver anden skriftlig besvarelse indledes normalt med, at afsenderen præsenterer problemet, herunder det datamateriale og de kilder, der kan være knyttet til problemet. Dernæst

præsenterer afsenderen normalt de metoder, der vil blive anvendt til at løse problemet. Metoder kan være grafiske, formelbaserede og/eller geometriske, de kan rumme simuleringer af parameterværdier eller af et statistisk datamateriale. Metoder omfatter også kildekritisk læsning af tekster og undersøgelse af data samt anvendelse af aksiomatisk deduktive metoder til at udlede sætninger og formler.

Ved at præsentere sine metoder, før man kaster sig ud i at bruge dem, gør man det lettere for modtageren at følge tankegangen. Fx er det en god idé at præsentere en formel på symbolsk form, før man sætter talværdier ind og tager fat på løsningen. Dette sikrer også, at banale skrivefejl o.l. kommer til at fremstå som skrivefejl og ikke forståelsesfejl, når modtageren læser det.

Afsenderen afslutter altid med en konklusion. Når en opgave ”handler om noget”, så formuleres

konklusionen altid med et sprog, hvor man inddrager dette. Derved gør man læsningen af produktet lettere for modtageren, og man demonstrerer, at man forstod, hvad opgaven gik ud på.

10.7.2 Genreovervejelser

Besvarelsen formidles til en modtager. Hvem er målgruppen, hvem skriver man til? Selv om en elev normalt afleverer sin bevarelse til en lærer, så er det jo en træning i at kunne formidle også efter skolen. Det hjælper en afsender med at formulere præcise besvarelser, hvis man har et klart billede af målgruppen – det er indlysende forskellige opgaver at skrive et læserbrev, at skrive, så ens kammerater kan forstå det, at skrive en populærvidenskabelig artikel eller at skrive en akademisk artikel. Derfor er det også i matematik vigtigt at inddrage genreovervejelser i arbejdet med at udforme skriftlige produkter. Her kan man have gavn af den skematiske fremstilling, der er givet på ”genre-meteret”.

Genre-meter: Her gengivet efter Skriv en artikel af Lotte Rienecker et al.

10.7.3 Eksempler på andre typer af skriftlige opgaver

I matematik trænes udformningen af mere sammenhængende skriftlige produkter gennem arbejdet med temaopgaver. Der ligger eksempler på sådanne her samt i de enkelte kapitler i grundbogen.

Når man arbejder sammen med et andet fag, er det en god idé at udforme en rapport. I kapitel 13, Fagligt samarbejde matematik og biologi, ligger en detaljeret beskrivelse af, hvorledes en sådan rapport kan udformes.

Udformningen af den faglige rapport/besvarelse kan af og til suppleres med udformningen af en artikel, hvor det faglige stof præsenteres for ikke-fagfolk. Dette kan trænes gennem udformning af læserbreve, essays, kronikker eller egentlige populærvidenskabelige artikler. Dette kræver genreovervejelser – hvad er det særlige kendetegn ved det ene og det andet skriftlige produkt? Man kan med fordel udvikle dette i et samarbejde med faget dansk – Hvad er matematik? rummer meget materiale, der umiddelbart kan anvendes til at træne dette, fx:

• Alle de indledende afsnit i grundbogens kapitler.

• De øvrige fortællende afsnit i grundbogens kapitler som afsnittet om Titanics forlis i kapitel 2, afsnittet om Jordens alder i kapitel 4, afsnittet om de forskellige tal og talmængder i kapitel 7 og afsnittet om det er usundt at ryge i kapitel 9.

• Projekter til fagligt samarbejde fra studieretningskapitlerne, fx om verdensbilleder i kapitel 11, om bestemmelse af farvestof i sodavand i kapitel 12, om gymnasieelevers sundhedstilstand i kapitel 13 og om Kinas økonomiske udvikling i kapitel 14.

• Projekterne til kapitlerne i grundbogen, fx Projekt 9.6 Vietnamlotteriet, Projekt 3.8 Månens bjerge, Projekt 4.2 Kroppens forbrænding af alkohol, medicin og andre stoffer, projekt 5.7 Biologisk biodiversitet, Projekt 6.6 Jordskælvet i Lissabon, Projekt 7.6 Uendelighed – Zenons paradokser og Hilberts hoteller, Projekt 8.2 Om Caspar Wessel og hans metode og Projekt 9.9 Simpsons paradoks.

• Øvelser og projekter fra dette kapitel 10, se indholdsfortegnelsen.

Det afsluttende studieretningsprojekt kan have flere former, men et fælles krav er, at afsenderen

demonstrerer en evne til at skrive en klassisk akademisk artikel. Dette kan imidlertid godt indgå som ét led, hvor et andet led i besvarelsen er udformningen af en populærvidenskabelig artikel eller et essay, hvor de faglige problemstillinger formidles til ikke-fagfolk. Dette kan være en model for et studieretningsprojekt mellem matematik og dansk. Du kan her finde et uddybende materiale om samarbejde mellem matematik og dansk.

Men det kan også være en model for et samarbejde mellem matematik og historie, hvor kildematerialer indgår med stor vægt. Der er eksempler herpå i afsnit 6. Bogen igennem er der en stor mængde

kildetekster og henvisninger til, hvor på nettet sådanne findes.

In document 1 Hvad er matematik? Studieretningskapi tel (Sider 87-91)