Fokusgruppeinterviewet

liste, og alle forslag, som på nuværende tidspunkt ikke er realistiske for gruppen at arbejde videre med, streges over. Pointgivning kan også anvendes til dette formål. Der stilles kritiske spørgsmål til løsningsforslagene fx hvilke former for modstand, skal man overvinde? Hvad kan man allerede gå i gang med? Hvis der er flere idéer skal deltagerne forsøge at tematisere og integrere dem, evt. med facilitatorens hjælp. (Jungk & Müllert, 1989)

2. Feedbacken og egne refleksioner på disse spørgsmål vurderes i gruppen, og det diskuteres, hvilke modifikationer gruppen er klar til at acceptere.

3. Fremtidsværkstedet afsluttes med en fælles debat og konklusion på værkstedet samt en diskussion af hvordan næste skridt, realiseringsfasen, vil foregå evt. spørgsmål (Jungk &

Müllert, 1989, s. 129). Gruppen kan vælge at tage skridtet til en aktion, hvor der indledes et forsøg eller eksperiment, hvor de kan afprøve deres løsningsforslag.

I vores metodiske design stopper vi fremtidsværkstedet efter punkt 2 i denne fase og anvender således ikke punkt 3. Punkt 3 samt Fase 5, opfølgningsfasen, er beskrevet yderligere i Bilag 8 – Fremtidsværkstedet fase 5.

fokusgruppen har stor betydning og skal bl.a. tilpasses emnet, deltagerne og den interaktion, man er interesseret i. Fokusgrupper kan gennemføres med mellem 6 og 12 deltagere, men der gennemføres også succesfulde fokusgrupper på 3-4 deltagere. (Halkier, 2016, s. 37).

5.4.2. Opmærksomhedspunkter i fokusgruppeinterviewet

Der er flere opmærksomhedspunkter i fokusgruppeinterviewet, som vi gennemgår herunder:

 Strukturering af fokusgruppeinterviewet

 Moderatorens rolle

 Introduktion og start-spørgsmål

 Spørgsmålstyper

 Andre typer facilitering og øvelser

Strukturering af fokusgruppeinterviewet

Forberedelse og gennemførelse af fokusgrupper afhænger overordnet af, hvor struktureret fokusgruppeinterviewet skal være, og hvor meget moderatoren skal involveres. Jo mere struktur, desto mere moderator-involvering kræves.

Overordnet er der tre modeller for gennemførelse af fokusgrupper:

1. En løs model med meget få og meget brede, åbne startspørgsmål,

2. En stram model med flere og mere specifikke spørgsmål og måske også adskillige øvelser, 3. En tragtmodel, som er en kombination, hvor man starter åbent og slutter mere struktureret.

(Halkier, 2016, s. 42)

Moderatorens rolle

Moderatorens rolle er en anden end en interviewers rolle. Moderatoren søger at facilitere den sociale interaktion mellem deltagerne i fokusgruppen og altså få deltagerne til at tale sammen, så man får viden om deres perspektiver omkring emnet. Dette gøres vha. såkaldt “prompting”, hvor samtalen og overgange bl.a. bekræftes gennem moderatorens små kommentarer, kropssprog og lyde. Det er vigtigt, at man her ikke kommer til at favorisere bestemte holdninger og erfaringer.

Derfor bør man undgå værdiladede ord som fx “rigtigt” og “godt” og i stedet anvende neutrale ord som fx “aha” og “okay”. Moderatoren sørger også for at stille opfølgende spørgsmål, hvilket kaldes

“probing”. (Halkier, 2016, s. 64).

Der er i den sammenhæng flere ting, man skal kunne, når man er moderator af fokusgrupper.

(Puchta & Potter, 2005). Fokusgruppen skal være præget af uformalitet. Det betyder, at man i sin påklædning, sin samtalestil og i sit kropssprog som moderator skal opføre sig uformelt. Dermed er det mere sandsynligt, at deltagerne siger noget (Halkier, 2015, s. 144). Moderatoren skal kunne få deltagerne til at deltage aktivt og få dem til at forholde sig til, udtrykke meninger om og dele erfaringer omkring emnerne i fokusgruppen. Moderatoren skal også søge at få deltagerne til at producere varierede meninger og erfaringer, hvilket vil sige, at deltagerne skal udtrykke så mange forskellige meninger og erfaringer som muligt. (Halkier, 2016).

Det er vigtigt, at både moderator og eventuelle med-moderatorers noterer deres observationer både inden, under og efter fokusgruppeinterviewet. Det gælder ikke kun observationer, der går på samtalens indhold, men også på hvordan deltagerne agerer, stemningen er, hvordan de henvender sig til moderatoren m.m.

Introduktion og start-spørgsmål

Når man skal gennemføre fokusgrupper, er det vigtigste, at moderatoren i sin introduktion skaber rammen for det, som deltagerne skal mødes om. Det er i introduktionen, at moderatoren

overordnet forsøger at styre eller præge fokusgruppen. (Halkier, 2016)

I introduktionen indleder moderatoren derfor med at fortælle, hvad formålet med undersøgelsen er, og hvad man mødes om i dag. Det er vigtigt at tale i generelle vendinger og i et uformelt sprog, da det nogenlunde holder den efterfølgende diskussion åben. Det er i introduktionen endvidere vigtigt at sikre sig, at deltagerne forstår forskellen mellem et interview og en fokusgruppe. At deltagerne i en fokusgruppe således taler mere med hinanden end med intervieweren. Moderatoren skal også forklare til deltagerne, hvor meget styring denne forventer at tage over diskussionen, hvor meget han/hun vil spørge ind og igangsætte af øvelser osv. Det giver tryghed hos deltagerne, at rammerne og forventningerne er klare fra begyndelsen. (Halkier, 2016).

Endelig er det vigtigt, at moderatoren signalerer noget om deltagernes position i relation til hinanden og til moderatoren. At signalere, at de ved mest om deres liv, erfaringer, organisationen, emnet osv., og at man som moderator er til stede for at lære noget af dem. Det er derfor, som tidligere skrevet, vigtigt at signalere og fortælle deltagerne, at man netop her ønsker at høre deres erfaringer, holdninger og meninger. (Halkier, 2016)

Fokusgruppeinterviewet indledes med en introduktion, der ifølge Halkier kan opbygges således:

1. Information.

2. Introduktionsrunde.

3. Interviewet i dag omhandler.

4. Hvad kommer der til at foregå i dag.

(Halkier, 2015, s. 145) Moderatorguide

Fokusgruppeinterviewet struktureres endvidere ved at anvende en såkaldt “moderatorguide”, som har til formål at styre interaktionen, således at fokusgruppen producerer viden om det, projektet ønsker viden om. Moderatorguiden består af øvelser med input og startspørgsmål. Omfanget og typen af startspørgsmål afhænger af, hvor løst eller stramt styret fokusgruppeinterviewet er.

(Halkier, 2016).

Spørgsmålstyper

Spørgsmålene i et fokusgruppeinterview er anderledes end spørgsmålene i individuelle interviews.

Man kan ikke blot overtage spørgsmålstyper fra individuelle interview, da disse spørgsmålstyper er beregnet til at få individer til at besvare spørgsmål og ikke at få gruppen til at diskutere.

Spørgsmål i fokusgrupper hedder ’startspørgsmål’. Der anvendes to typer startspørgsmål. De beskrivende spørgsmål, hvor deltagerne skal beskrive noget, og de evaluerende start-spørgsmål, hvor deltagerne skal evaluere og vurdere noget. (Halkier, 2016, s. 45).

Start-spørgsmålene har generelt til opgave at åbne op for, at den enkelte deltager kan byde ind. (Halkier, 2016, s. 62)

Andre typer facilitering

Det kan dog i nogle sammenhænge være direkte umuligt eller uhensigtsmæssigt alene at anvende start-spørgsmål. Derfor kan man i stedet ty til hjælpemidler og øvelser for at fremme interaktionen i fokusgruppen. En afledt effekt af det er, at det får deltagerne til at fokusere diskussionen. Såfremt man beslutter sig for at anvende hjælpemidler og øvelser, så er det en god idé at medbringe flere øvelser, end man forventer at skulle bruge. Samtidig skal de afspejlede problemstilling og de emner, som ønskes belyst. (Halkier, 2015, s. 148)

5.4.3. Afsluttende debriefing

Uanset strukturmodel (se ovenfor) laves en såkaldt “debriefing” med deltagerne. Her spørges ind til, hvordan deltagerne har oplevet at være deltagere i denne type metode, samt hvor “socialt

genkendelige deltagerne oplevede samtalerne” (Halkier, 2016, s. 66), idet det kan være med til at give input til fortolkning af data fra interviewet og vurdere validiteten.