Finansielle risici

54 hurtigere til at omsætte deres varelager til kontanter. Derudover ses Matas også at være forholdsvis solid, idet soliditetsgraden er stigende og kan vurderes som værende på et fint niveau, hvilket bety-der, at den langsigtede risiko derfor er forbedret. Der vil dog være en risiko for, at soliditetsgraden vil være stigende ved næste regnskabsperiode, idet der er kommet mere langsigtet gæld ved refinan-siering af den gamle gæld. Samlet set kan Matas’ likviditet vurderes som intakt, hvilket er en væ-sentlig faktor for Matas’ fremtidige økonomiske udvikling, idet de har mulighed for at få adgang til mere kredit, hvis det skulle blive nødvendigt.

55 mere attraktivt at udlåne penge til en virksomhed med en højere afkastningsgrad.¹⁷² Det fremgår af Matas’ årsregnskab 2009-2012, at den variable lånerente løbende er blevet justeret til et lavere ni-veau, hvilket stemmer overens med den stigende ROIC. Endvidere ses denne rente at være blevet endnu lavere i 2013, idet Matas i forbindelse med børsnoteringen refinansierede hele deres gæld, fordi de kunne få en ny og billigere finansieringspakke, der skulle erstatte alt den gamle gæld.¹⁷³ Dette fremgår derfor ikke af nogle af årsregnskaberne, idet refinansieringen skete efter aflæggelse af årsregnskabet 2012/13.

Matas består i dag kun af langsigtet gæld, og samtidig ses ¼ af den langfristede gæld i 2013 at ind-gå i en swap aftale, hvorved denne del af gælden er blevet fastforrentet.¹⁷⁴

Størstedelen af Matas’ lån er variabelt forrentet, hvilket betyder, at de påtager sig en refinansie-ringsrisiko, idet lånerenten er meget lav, hvorfor der er stor sandsynlighed for, at den vil være ste-get, når deres lån skal refinansieres. Endvidere har lånerenten allerede nu mulighed for at stige in-den refinansieringen, idet Matas har variable renter, hvilket igen øger in-den finansielle risiko og kan få væsentlig betydning for deres likviditetsrisiko og rentedækningsgrad. Da Matas’ gæld dog ude-lukkende er langsigtet, og en ¼ del af den er fastforrentet, vurderer jeg derfor deres refinansierings-risiko som middel.

En anden væsentlig faktor ved Matas’ låneaftale er, at det af Matas’ årsregnskab fremgår, at den indeholder en konvention, hvilket er særlige vilkår og regler stillet af långiveren, som Matas skal opfylde for at kunne bevare lånet. I årsregnskaberne er det dog ikke uddybet, hvad der indgår i kon-ventionen. Jesper Breitenstein tilføjer: ”Vi har covenants på vores låneaftaler, men vi offentliggør desværre ikke detaljerne. Normalt vil sådanne være knyttet til nettorentebærende gæld ift. til EBIT-DA og rentedækningsgraden.”¹⁷⁵ Dette betyder, at Matas er under en række restriktioner omkring, hvordan de må handle. I figur 7.6 ses rentedækningsgraden, som viser, hvor mange gange Matas’

driftsindtjeningen dækker nettofinansieringsomkostningerne – jo højere nøgletallet er, desto lavere den langsigtede likviditetsrisiko.¹⁷⁶ Denne ses generelt at være stigende hele den observerede perio-de og ændrer sig på fire år fra 1,77 til 5,79. Denne markante ændring skylperio-des hovedsageligt, at ren-teudgifterne er faldet, hvilket generelt skyldes, at Matas har betalt en del af gælden og har opnået en lavere rente.

172Plenborg & Petersen, 2008. side 150

173 Jesper Breitenstein, Investor Relations hos Matas, 14. marts 2014

174 Matas 3. kvartalsregnskab, 2013/2014. side 7

175 Jesper Breitenstein, Investor Relations hos Matas, 14. marts 2014

176 Plenborg & Petersen, 2008. side 271

56 7.3.2 Finansiel gearing

Den finansielle gearing viser omfanget af rentebærende gæld i forhold til egenkapital, altså virk-somhedens kapitalstruktur. Hvis en virksomhed udelukkende er finansieret med egenkapital, vil der ikke være nogen form for finansiel risiko, hvilket betyder, at øget fremmedkapital alt andet lige medfører højere finansiel risiko. Endvidere medfører en høj finansiel gearing en forøgelse i ejernes afkastkrav, idet investorerne forventer at blive kompenseret for en højere finansiel gearing. Denne antagelse forudsætter dog, at den finansielle gearing opgøres i markedsværdier.¹⁷⁷ Da Matas har været børsnoteret i kort tid er det ikke muligt at estimere den finansielle gearing ud fra markeds-værdi, hvorfor jeg må benytte de bogførte værdier.

I rentabilitetsanalysen blev Matas’ finansielle gearing (FGEAR) vurderet som værende forbedret. I figur 7.6 har jeg beregnet den finansielle gearing, som beskriver selskabets finansielle gearing, hvor Matas’ driftsmæssige evne til at tilbagebetale gæld også indgår. Dette betyder, at den medtager både driftsgæld og rentebærende gæld, hvorfor den afviger fra FGEAR definitionen.¹⁷⁸

Den finansielle gearing ses at falde i hele perioden og ligger i 2012 på 1,45. Ligesom for soliditets-graden ses forbedringen af den finansielle gearing hovedsageligt at skyldes, at Matas har nedbragt sin samlede gæld, samtidig med at egenkapitalen er steget. Generelt gælder det, at en lav finansiel gearing og en høj soliditetsgrad indikerer lav langsigtet likviditetsrisiko, idet de to parametre er li-neært forbundet og dermed også giver den samme information om den langsigtede likviditetsrisi-ko.¹⁷⁹ Netop soliditetsgraden sås i likviditetsanalysen at være stigende, hvilket stemmer overens med den faldende finansielle gearing.

7.3.3 Vurdering af finansielle risici

Matas har betydelige muligheder for at påvirke og kontrollere de finansielle risici, idet en del af de finansielle risici ofte er bevidst påtaget for at opnå nogle bestemte resultater. I Matas’ tilfælde ses det, at den samlede gæld har været faldende hele perioden, hvilket har betydet en forbedret økono-misk balance i Matas, hvor soliditetsgraden ses at stige samtidig med, at den finansielle gearing falder. På samme vis ses også Matas’ gearing at falde samtidig med, at rentedækningsgraden er sti-gende. Samlet set kan Matas’ finansielle risici vurderes som middel, hvilket betyder, at man som investor ikke kan forvente at blive kompenseret med et højere afkast.

177 Plenborg & Petersen, 2008. side 233-234

178 Plenborg & Petersen, 2008. side 269

179 Plenborg & Petersen, 2008. side 269-270

57