Omsorg og beskyttelse af børn
Omsorg og beskyttelse af børn sker med afsæt i den faglige viden, man som fagperson bærer med sig, og rela-terer dermed til viden om barnets udvikling og eksisten-tielle behov for at modtage omsorg fra voksne.
Derudover skal de voksne bidrage til, at barnet oplever sig set, hørt og forstået og hermed hjælpe barnet til at skabe mening og sammenhæng i livet.
Omsorgsperspektivet relaterer sig også til fagpersoners skærpede underretningspligt, herunder en faglig dialog og refleksion over graden af en bekymring for et barns udvikling og trivsel. Derfor er det væsentligt at skabe tydelighed om handleveje og sikre, at tvivl ikke medvirker til handlingslammelse hos den enkelte, men at der i stedet skabes tydelige muligheder for faglig sparring både internt og eksternt.
Viden til alle
Mange børn og unge kender ikke deres rettigheder og ved eksempelvis ikke, at det i Danmark er forbudt for for-ældre at slå deres børn6.
I relation til fagpersoners omsorg og beskyttelse af børn er det ligeledes væsentligt, at den viden, der opbygges om det enkelte barns særlige reaktionsmønstre, færdig-heder, kompetencer, rutiner, behov, udviklingsniveau m.m., er en viden, som alle fagpersoner på den enkelte institution besidder. Viden, der er begrænset til de få (f.eks. kontaktpædagoger) betyder i praksis, at færre fagper soner har mulighed for at få øje på de adfærds-ændringer, der kan være tegn på mistrivsel, og at færre bliver i stand til at opspore børns tegn og reaktioner efter mulige overgreb.
Hvis børn skal opleve sig set, hørt og forstået og derfor også på en meningsfuld og aldersvarende måde skal ind-drages i de indsatser og aktiviteter, der iværksættes i forhold til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb, forudsætter det en velovervejet
6) Børnerådet 2016
18
balancering af, hvad der er relevant at informere dem om og hvorfor. At indsatser eller aktiviteter overordnet set handler om beskyttelse mod overgreb, er ikke en dags-orden, som børn nødvendigvis kan forstå relevansen af eller kan bruge til andet end at blive frygtsomme. I stedet kunne man åbne op for en debat om samværskulturen på stedet med børnene eller de unge og herved drøfte:
• Hvordan kan man sikre, at alle trives og har det rart sammen?
• Hvordan er vores måde at tale til og opføre os over for hinanden på?
• Hvordan har vores væremåde betydning for vores velbefindende?
• Er det er okay at sige nej til andre, og hvordan kan man gøre det på en god og konstruktiv måde?
SEL§ 153 .
Den skærpede underretningspligt
Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offent-ligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have
behov for særlig støtte,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold,
3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisnings pligten, eller 4) at et barn eller en ung under 18 år har været
udsat for overgreb.
KAPITEL 2 - Den faglige opgave
Kapitel 3
Hvad er den gode
forebyggelse?
Hvad er den gode forebyggelse?
Den gode forebyggelse starter med, at ledelse og perso-nalegruppe sammen taler om, hvordan man understøtter den sunde udvikling hos barnet, både i forhold til at understøtte udviklingen af børnenes personlighed, ruste barnet/lære barnet at kunne begå sig i samfundet, her-under den seksuelle udvikling.
Den gode forebyggelse handler om, hvordan man på den enkelte institution arbejder med at gøre forebyg-gende indsatser til en integreret del af den pædagogiske praksis. Fagpersonerne skal være klædt på til at vide, hvornår børn skal beskyttes, men også hvilke faktorer der er med til at styrke barnets egne kompetencer i forhold til at beskytte sig selv.
Forebyggelse af overgreb handler derfor om de ydre rammer og barnets indre liv.
Ydre forebyggelse
Den ydre forebyggelse handler om de rammer, som institu-tionen eller skolen sætter op for at beskytte barnet eller den unge mod mennesker med ’dårlige’ hensigter. Et eksempel kan være rammerne for transport til og fra skole, institution, fysioterapi etc., og hvordan institutionen bedst kan forebyg-ge vold eller seksuelle overgreb i disse situationer. Det kan også være rammerne for brugen af sociale medier, eller hvilke film man ser, så de tilpasses udviklingsalderen og ikke leve alderen.
Fokuspunkter i den ydre forebyggelse kan være følgende:
• Fokus på adfærd og samværsformer, herunder sprog, kropslighed, normer omkring nøgenhed.
• Afstemning mellem frihed og modenhed, så barnet be skyttes men også får lov til at afprøve sig selv og øve sig i at være sammen med andre mennesker på egen hånd.
• Opmærksomhed på brugen af drillerier, ironi og kærlige klap. Det kan have en anden betydning for barnet, end det har for jer. Støt barnet til at forstå, hvad de handlinger og udsagn betyder.
• Opmærksomhed på, hvordan institutionen er indrettet.
• Bevidsthed om, hvilke udfordringer der kan være på institutionen:
• Hvem er alene med barnet eller den unge?
• Foregår godnatlæsning og godnatknus i stuen eller på sengekanten?
• Hvem hjælper med personlig hygiejne?
• Må man være kærester med hinanden?
• Må man sove sammen?
• Oplyse barnet om mulighederne for at søge oplysning og rådgivning hos f.eks. Red Barnet, Børnetelefonen, Sex og Samfund m.fl. (se liste bagerst i håndbogen med relevante links).
Indre forebyggelse
Den indre forebyggelse handler om, hvordan institutionen kan være med til at styrke barnets evne til at passe på sig selv ved at styrke evnerne til at udvikle, forstå og give udtryk for egne grænser, men også at kunne se og respektere andres grænser. For at kunne det skal barnet lære at skelne mellem lyst og ulyst, mellem at være aktiv og passiv og mellem omsorg og overgreb. Den indre fore-byggelse handler med andre ord om at støtte barnets personlige udvikling.
Fokuspunkter i den indre forebyggelse kan være følgende:
• Vær opmærksom, når barnet eller den unge udtrykker grænser og støt dem i at udtrykke lyst og ulyst, uanset om ønsket kan imødekommes.
• Tal om, hvordan man passer på sig selv, herunder at gå sin vej ved konfliktoptrapning, sige nej ved grænseoverskridelser etc.
• Støt grænser og lær barnet eller den unge at forstå, at I godt kan have forskellige grænser for kropskontakt.
• Lær barnet om retten til egen krop.
• Forhold jer til og tal om retten til privatliv og grænserne for privatliv.
• Tal om, hvad det vil sige at være venner, kærester, hvordan man får en kæreste, hvordan man løser konflikter etc.
• Vær opmærksom på, hvordan man som fagperson selv giver udtryk for, hvad man har lyst eller ikke lyst til.
• Understøt barnet i, at dets følelser er okay.
• Lær barnet om gode og dårlige hemmeligheder. Det er sjovt at have gode hemmeligheder om eksempelvis julegaver, overraskelser m.m. De dårlige hemmeligheder, som man får ondt i maven af, skal fortælles til en voksen.
22
Hvordan kan man arbejde forebyggende Den indre og den ydre forebyggelse vil altid være tæt forbundet, da de i den daglige, pædagogiske praksis vil understøtte hinanden. Fagpersoner kan oftere genkende og anerkende dele af den indre forebyggelse, men skal i det faglige fællesskab lære at balancere den indre med den ydre forebyggelse.
Herved undgås også, at der skabes rigide eller usunde rammer for barnet.
Når fagpersoner skal arbejde med forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap, er det derfor vigtigt, at:
• have opdateret viden til metoder, f.eks.
ikke-konfronterende pædagogik og konflikt-håndtering
• have opdateret viden om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap
• have opdateret viden om børns og unges naturlige seksuelle udvikling
• have opdateret viden om børne- eller ungdomsliv herunder livet på de sociale medier
• have viden om, hvordan man styrker og lærer børn og unge om kropslig integritet, grænse-sætning og rettigheder, særligt når de grundet deres handicap har behov for fysisk pleje
Den gode forebyggelse skal ikke bero på den enkelte fag-persons personlige tilgang, etik og moral, men på fælles drøftelser, rammer og udførelse i institutionen og med de samarbejdspartnere, som er omkring barnet. Det betyder også, at det er vigtigt at have klare procedurer ved ansættelser og personaleopfølgning med fokus på den ansattes tilgang til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb samt viden om børn og unges seksuelle udvik-ling. Den gode forebyggelse med både de indre og ydre forhold kan således ikke ske vellykket, uden at der er taget et ledelsesmæssigt ansvar for udvikling og kontinu-erligt fokus på at understøtte barnets sunde udvikling som en del af den almene pædagogiske praksis. Derfor er denne håndbog også rettet mod at vejlede den enkelte institution eller skole i at få formuleret en politik til:
1. at forebygge overgreb,
2. at understøtte barnets personlighed, sunde seksualitet og evne til at sætte grænser, og 3. at turde se og håndtere mistanker om mulige
voldelige eller seksuelle overgreb mod børn.
Fundamentet for den professionelle praksis omkring barnet med handicap, og for forebyggelsen samt opspo-ringen af overgreb, udgøres således af: den faglige viden, en ledelsesmæssig opbakning og det gode forældre-samarbejde.