Faglige mål og overordnede mål for gymnasiet

Selvevalueringsrapporterne udtrykker stor enighed om at mundtlig eksamen opfylder fagets mål-sætninger. Lærerundersøgelsen underbygger dette meget entydige billede idet 96 % svarer at eksamen i høj eller nogen grad måler de faglige mål fra fagbilaget.

Lærerne blev i selvevalueringerne også spurgt om det eksamen måler, er væsentligt i forhold til de faglige mål. Langt de fleste svarer bekræftende på spørgsmålet. Flere begrunder deres svar med at

Tabel 4

Det almene gymnasiums overordnede mål

I hvilken grad måler den mundtlige eksamen de overordnede mål for gymnasiet?

Antal I høj grad

Fremme elevernes lyst og evne til at deltage i den demokratiske debat og engagere sig i forhold af betydning for demokratiet

429 44 % 52 % 4 % 100 %

Fremme elevernes forståelse af ligheder og forskelle mellem deres egen forestil-lingsverden og den verden de møder i undervisningen

430 75 % 22 % 2 % 99 %

Fremme elevernes ansvarlighed, selv-stændighed, kreativitet, samarbejdsevne og beredskab til at håndtere forandrin-ger

429 71 % 28 % 1 % 101 %

Fremme elevernes internationale

forstå-else og miljøbevidsthed 429 43 % 52 % 5 % 101 %

Kilde: Lærerundersøgelsen

Note: I spørgeskemaet var § 1 i bekendtgørelsen for det almene gymnasium anvendt som indledning til spørgsmå-let. I denne paragraf står at gymnasieskolen som helhed, de enkelte fag og undervisningen skal fremme ovenståen-de hos eleverne.

Lærerundersøgelsen viser, jf. ovenstående tabel, at lærerne i mindre grad vurderer at den mundt-lige eksamen måler de overordnede mål for gymnasiet. Det ses af tabellen at henholdsvis 75 % og 71 % mener at den mundtlige eksamen i høj eller nogen grad måler delmål 2 og 3.

5.2.2 Måling af kompetencer

Ifølge selvevalueringsrapporterne er lærerne som ved skriftlig eksamen enige om at det primært er de faglige og de almene kompetencer som måles ved mundtlig eksamen, hvilket underbygges af skolebesøgene.

Lærerundersøgelsen bekræfter dette billede, men peger også på at de personlige kompetencer måles. Ifølge lærerundersøgelsen vurderer 98 % af lærerne at eksamen i høj eller nogen grad måler elevernes faglige kompetencer, mens 76 % i høj eller nogen grad vurderer at den måler almene kompetencer. Endelig vurderer 75 % af lærerne at de personlige kompetencer i høj eller nogen grad måles til eksamen. Den sociale kompetence er den af de fire kompetencer der nævnes i udviklingsprogrammet, der måles i mindst omfang. Konkret svarer 72 % af lærerne at de sociale kompetencer i mindre grad eller slet ikke bliver målt ved denne individuelle eksamensform. Sam-menlignet med skriftlig eksamen viser tallene dog at de sociale kompetencer måles i lidt større omfang, hvilket blandt andet kan skyldes at mundtlig eksamen bygger på et samspil mellem elev og eksaminator.

Ifølge selvevalueringsrapporterne mener lærerne at eleverne får mulighed for særligt at vise den faglige og almene kompetence ved mundtlig eksamen og i mindre grad de personlige. Hvad angår den sociale kompetence, er der ikke enighed. Nogle nævner den ikke i forhold til mundtlig eksa-men, andre mener ikke den giver eleverne mulighed for at vise social kompetence, mens atter andre mener den gør. I forhold til sidstnævnte skriver en lærer: ”De sociale kompetencer vises ved åbenhed og omgængelighed og vel også samarbejde med eksaminator.”

På skolebesøgene derimod gav lærerne udtryk for at elevernes personlige og sociale kompetencer (samarbejde med eksaminator og censor) kom klart til udtryk i elevens præstation, og at dette spillede ind i helhedsvurderingen, men at det ikke blev direkte bedømt. Samtidig gav både lærere og elever under skolebesøgene udtryk for at disse kompetencer heller ikke skulle bedømmes eks-plicit til eksamen. Begrundelserne var at det er umuligt at måle personlige kompetencer med en karakter, at lærerne ikke er uddannede til at gøre det og endelig at en sådan bedømmelse i sig selv ville være etisk problematisk fordi den kan krænke eleverne personligt.

Træning af kompetencer

Ifølge bekendtgørelsen har undervisningen i de gymnasiale fag fagligheden i centrum. Derfor er det heller ikke overraskende at lærerne i selvevalueringsrapporterne er enige om at elevernes fag-lige kompetencer både trænes og udvikles gennem undervisningen, hvilket blev bekræftet gen-nem samtalerne med lærerne på skolebesøgene.

Lærerne er ifølge selvevalueringsrapporterne ikke i tvivl om at de faglige kompetencer udvikles gennem den almindelige daglige undervisning som har fokus på faglige problemstillinger. Fx skri-ver en dansklærer at de opnås :

om teksterne, tvinges de til at tilegne sig stoffet på en måde som gør det nemmere for dem at fastholde tekster og faglige pointer.

Tilsvarende skriver en latinlærer:

Faget lægger som sprogligt begynderfag især op til at udvikle nogle faglige og almene kompetencer. De skal hurtigt opnå ret stor faglig viden og beherske visse faglige metoder, hvilket de kun kan hvis de er bevidste om deres egne arbejdsmetoder og er i stand til at overskue og strukturere et umiddelbart uoverskueligt materiale som latin er …

Selv om lærerne giver udtryk for at det primært er de faglige kompetencer der er i fokus for un-dervisningen, nævner enkelte lærere eksplicit at alle kompetencer er i spil når der arbejdes i timer-ne.

Hvad angår almene kompetencer, er lærerne ifølge selvevalueringsrapporterne og skolebesøg heller ikke i tvivl om at eleverne tilegner sig de almene kompetencer gennem undervisningen.

Billedet understøttes af lærerundersøgelsen ifølge hvilken 87 % af lærerne vurderer at eleverne i høj eller nogen grad opnår almene kompetencer gennem de undervisnings- og arbejdsformer der anvendes forud for eksamen.

Med hensyn til personlige kompetencer mener lærerne, også ifølge selvevalueringsrapporter og besøg, at der sker en udvikling fra 1. g – 3. g, men at denne fortrinsvis sker af sig selv. Ifølge læ-rerundersøgelsen vurderer 88 % af lærerne at eleverne i høj eller nogen grad opnår personlige kompetencer gennem undervisningen.

Hvad angår de sociale kompetencer nævner flere lærere i selvevalueringsrapporterne at de trænes når der i undervisningen anvendes arbejdsformer som gruppe- og pararbejde, og når der foregår dialog og diskussion i klasseundervisningen. Men der er også i dette tilfælde hos en del lærere en tro på at disse kompetencer udvikler sig af sig selv.

Lærerundersøgelsen viser at 64 % af lærerne vurderer at eleverne i høj eller nogen grad opnår sociale kompetencer gennem de undervisnings- og arbejdsformer der anvendes forud for den mundtlige eksamen.

Under skolebesøgene gav eleverne udtryk for at de ikke blev trænet systematisk i samarbejde. Én illustrerede det ved at anføre at samarbejde ikke er at lave en fælles forside, men i øvrigt aflevere en opgave der bygger på uddelegering, dvs. at hver elev laver sin del uden at man samarbejder.