• Ingen resultater fundet

OG DERES FAMILIER

4 AFDÆKNING AF SPECIALISTINDSATSEN

4.1 Center for Autisme

4.1.2 Faglig proces: Den logiske model for Center for Autisme

Figur 4.1 nedenfor viser den logiske model for Center for Autismes VISO-indsats – dvs. en modelillustration af den generelle faglige systematik, som er blevet afdækket gennem spe-cialistinterviewene.

I forbindelse med interviewene med de enkelte VISO-specialister er den logiske model udvik-let "baglæns", forstået på den måde at interviewene har taget udgangspunkt i de gunstige resultater, specialisterne sigter efter at opnå i VISO-forløbene generelt betragtet. Derfra har interviewene arbejdet sig baglæns over aktiviteter til ressourcer. Dette udgør efter CFK's vurdering og erfaring best practice på området, og denne rækkefølge følges derfor også i fremstillingen nedenfor.

Resultater

Specialisterne fremhæver otte potentielle resultater af VISO-indsatsen, hvoraf især seks forbindes direkte med specialisternes støtte og rådgivning til familier og fagpersoner (mær-ket med * nedenfor). Resultatparametrene er gengivet i den omtrentlige rækkefølge, de for-ventes at forekomme.

 Forventningsafstemning på tværs af aktører*

 Etablering af fælles forståelse på tværs af aktører*

 Afklaring af om nuværende tilbud svarer til den unges aktuelle behov for specialpæ-dagogisk støtte*

 Mere veltilpasset miljø for den unge

 Reduktion af komorbiditet og udfordrende adfærd*

 Øget social mestring og selvindsigt hos den unge*

 Bedre funktion og trivsel i uddannelse m.m. hos den unge*

 Øget livskvalitet og selvværd hos den unge.

Aktiviteter

Som illustreret i figuren har CfA en fast rutine for visitation og afklaring, hvor der indgår in-terne og eksin-terne møder m.m. I forbindelse med henvendelsen fra VISO følges en intern visi-tationsprocedure, hvor der bl.a. udpeges en sagsansvarlig psykolog. CfA's gennemgående VISO-tovholder og den sagsansvarlige afholder dernæst et formøde, hvor henvendelsen og det tilsendte sagsmateriale gennemgås, og det afklarende møde i kommunen forberedes. I forlængelse af det afklarende møde sker der en intern drøftelse og tilrettelæggelse af CfA-indsatsen i et møde mellem den sagsansvarlige psykolog, som bl.a. refererer indholdet af det afklarende møde, og de to øvrige psykologer, der normalt knyttes til opgaveløsningen.

Et nøglespørgsmål i forbindelse med afklaringsfasen er, om den unges aktuelle karakteristika og situation vurderes at være utilstrækkeligt belyst på henvendelsestidspunktet eller ej. Der er i den forbindelse bl.a. fokus på den unges evne til overblik og initiering, arbejdshukommel-se, socialkognitive funktion m.m. Hvis den eksisterende viden vurderes at være utilstrækkelig, anbefaler CfA som udgangspunkt, at der gennemføres en fuld udredning som led i VISO-forløbet. Vurderingen fokuserer både på det eksisterende materiales tilstrækkelighed, an-vendelighed og datering.

Normalt vil CfA's udredninger fokusere på følgende aspekter af den unges forudsætninger:

 Gennemgang af anamnestiske oplysninger og journalakter

 Autismeprofil og -symptomer

 Kognitiv og eksekutiv funktion

 Hverdagslig tilpasningsfunktion

 Evt. afklaring af komorbiditet

 Evt. afklaring af særlig sansefølsomhed eller ekstern sanseudredning ved en ergote-rapeut eller lignende.

Udredningsgrundlaget varierer, men vil typisk være forskellige typer standardiserede test, spørgeskemabesvarelser og interview med den unge, forældrene og fagpersoner samt even-tuelt observationer. Dertil kommer gennemgang af udredninger og udtalelser fra B&U-psykiatrien, PPR m.m. Alle CfA-udredninger munder ud i en selvstændig udredningsrapport.

Hvis den unges situation og forudsætninger derimod vurderes at være velbeskrevne på hen-vendelsestidspunktet gennemføres i stedet en målrettet assessment, hvor formålet primært er at sikre, at interessenterne i forløbet har et fælles, handlingsanvisende udgangspunkt med særligt fokus på en vurdering af væsentlige belastningsfaktorer. Assessment-grundlaget er typisk interview, spørgeskemabesvarelser samt et mere snævert udvalg af standardiserede test. Assessment-konklusionerne skrives ind i et statusnotat eller lignende.

I forbindelse med både udredning og assessment fremhæver specialisterne ét afdæknings-spørgsmål som særlig centralt: Er der en angstproblematik hos den unge? Hvis svaret er ja, vil specialisten tydeliggøre behandlingsbehovet med henblik på kommunens eventuelle initia-tiv til en behandlingsindsats i form af terapi, psykoedukation m.m.

Viden og konklusioner fra udredning/assessment formidles på et tilbagemeldingsmøde for forældrene og netværket omkring familien. CfA tilstræber desuden altid at afholde et indivi-duelt tilbagemeldingsmøde med den unge på grundlag af en målgruppetilpasset skriftlig be-skrivelse af konklusionerne.

I forbindelse med tilbagemeldingsmødet og en eventuel efterfølgende rådgivning formidler specialisterne generel autismeviden og, lige så vigtigt, specifik viden om den unge med afsæt i specialisternes konkrete interview og iagttagelser – det kan fx dreje sig om særlige følsom-heder i forhold til lys, lyd og lugt, social samspilsformer, seksualitet osv. og om konkrete be-lastningsfaktorer i den unges omgivelser. Denne viden danner i rådgivningsdelen af forløbet afsæt for en vekselvirkning mellem indlæring af mestringsstrategier for den unge og øvrige aktører, på den ene side, og støtte til konkret træning og afprøvning i den unges hverdagsliv på den anden side.

VISO-forløbet afrundes med et afsluttende møde, hvor specialister og øvrige aktører gør sta-tus over udvikling og læring i processen, og hvor specialisterne giver deres afsluttende anbe-falinger samt søger at sikre, at der er taget konkret stilling til det videre forløb i kommunen (behov, tiltag, ansvar osv.).

Ressourcer

Specialisterne fremhæver tre kategorier af ressourcer, som skal være til stede i et velfunge-rende VISO-forløb. For det første skal specialisterne/specialisten have tilstrækkelig tid til rådighed.13 De interviewede specialister vurderer, at en fuld udredning tager 30-50 timer, mens en assessment tager 10-15 timer. Hvad angår en eventuel rådgivningsdel vil der typisk være behov for ca. 15 timer til rådgivning af familien og 6-8 timer til rådgivning af de nærme-ste fagpersoner.

Specialisterne lægger for det andet stor vægt på betydningen af, at samarbejdskommunen bidrager med tilstrækkelig tid hos 4-5 gennemgående fagpersoner. Typisk vil det optimale være deltagelse fra en PPR-psykolog, en myndighedssagsbehandler og en lærer (eller even-tuelt UU-vejleder) samt lederrepræsentation fra myndighedsforvaltningen og skolesystemet som minimum i forbindelse med afklaringsmødet og det afsluttende møde.

For det tredje fremhæves familiens centrale gennemgående rolle – dvs. så vidt muligt ind-dragelse af begge forældre såvel som af den unge selv.

13 Integreret i specialistressourcen er adgang til opdateret autismeviden, udredningsredskaber m.m.

Figur 4.1 – Logisk model: Center for Autisme