• Ingen resultater fundet

6 Music management

6.2 Fagene

Undervisningen på første år af music management-uddannelsen er hovedsagelig organiseret i syv emneområder eller fag. I det følgende anvendes udelukkende betegnelsen fag – også selvom der i nogle tilfælde ikke som sådan er tale om fag.

I undersøgelsen har de studerende blandt andet skullet forholde sig til i hvilken grad de enkelte fag bidrager til at de udvikler de kompetencer som uddannelsen sigter mod. Se figur 27.

Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium 49

Figur 27

Hvordan vurderer du at følgende fag bidrager til at du opnår de kompetencer som ud-dannelsen sigter mod? (n=6)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Branchekendskab Musiksociologi Musikkendskab Strategi Jura Økonomi Økonomistyring

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Mindst fem ud af de seks studerende mener at seks af fagene i høj grad eller i nogen grad bidra-ger til at de opnår de ønskede kompetencer. Strategi er det fag som flest studerende mener i høj grad bidrager til kompetenceudviklingen. En enkelt studerende mener dog at faget kun bidrager i mindre grad. Mindst halvdelen af de studerende mener også at Jura og Branchekendskab i høj grad bidrager, og her mener de øvrige studerende at det er tilfældet i nogen grad.

De tre fag Økonomistyring, Musikkendskab og Musiksociologi får også pæne vurderinger, men på et lavere niveau end de ovennævnte fag. Fx mener ingen af de studerende at Musikkendskab i høj grad bidrager til at de udvikler de kompetencer som uddannelsen sigter mod.

Økonomi får en dårligere samlet vurdering end de øvrige fag, men de studerende er ikke enige i hvordan faget skal vurderes. En studerende mener at faget i høj grad bidrager til kompetenceud-viklingen, mens en anden mener at det er tilfældet i nogen grad. Af de øvrige fire studerende mener tre at faget kun bidrager i mindre grad, og den sidste mener at det slet ikke bidrager.

De studerende på music management bliver ligesom deres medstuderende på de andre uddan-nelser også bedt om at vurdere de enkelte fag ud fra en række positivt formulerede udsagn om undervisningen. De studerende har forholdt sig til fem udsagn som omhandler:

• kommunikationen af målene med undervisningen

• indfrielse af forventninger

• sammenhæng mellem undervisningens mål og indhold

• det faglige niveau

• de studerendes egen arbejdsindsats.

Resultaterne af besvarelserne fremgår af de følgende figurer 28 til 32.

50 Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium

Figur 28

Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende (n=6)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Branchekendskab Musiksociologi Musikkendskab Strategi Jura Økonomi Økonomistyring

Meget enig Enig Mindre enig Uenig

De studerende er generelt tilfredse med kommunikationen af målene med undervisningen. I fire af de syv fag er alle årgangens studerende enige eller meget enige i at målene er kommunikeret klart. I faget Strategi er halvdelen endda meget enig. Det er et højere niveau end for noget fag på musikuddannelserne hvor Hørelære var topscorer med 42 % der var meget enige, og på lydtek-nikeruddannelsen hvor ingen studerende var meget enige i det positive udsagn i noget fag. Ud over Strategi får kommunikationen om målene i Økonomistyring, Jura og Musikkendskab også positive vurderinger af alle seks studerende.

Tilfredsheden med kommunikationen om målene i Musiksociologi ligger på et lidt lavere niveau end i de ovennævnte fag. Det er dog især fagene Branchekendskab og Økonomistyring der skiller sig ud. I Branchekendskab er halvdelen af de studerende enig i at målene er klart kommunikeret, mens den anden halvdel er mindre enig. I Økonomi har de studerende igen meget forskellige vurderinger: En er meget enig i det positive udsagn, en er enig, tre er mindre enige, mens den sidste er uenig.

Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium 51

Figur 29

Undervisningens indhold svarer til mine forventninger (n=6)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Branchekendskab Musiksociologi Musikkendskab Strategi Jura Økonomi Økonomistyring

Meget enig Enig Mindre enig Uenig

Tilfredsheden med indholdet af fagene er generelt på et højt niveau hvis man sammenligner med de øvrige uddannelser på RMC. Jura er det fag hvor flest studerende oplever at deres forventnin-ger til indholdet bliver indfriet. Flertallet af de studerende er endda meget enig i det positive ud-sagn om indholdet. Også fagene Musikkendskab, Økonomistyring, Strategi og Musiksociologi får gode vurderinger af alle eller af fem ud af seks studerende.

Branchekendskab skiller sig ud idet kun halvdelen er enig i at undervisningens indhold svarer til forventningerne, mens den anden halvdel er mindre enig. Men det er især faget Økonomi der springer i øjnene. Her har ingen af de studerende erklæret sig enige i det positive udsagn. De studerende fordeler sig i to lige store grupper der er henholdsvis mindre enige og uenige i at ind-holdet af undervisningen i Økonomi svarer til forventningerne.

52 Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium

Figur 30

Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen (n=6)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Branchekendskab Musiksociologi Musikkendskab Strategi Jura Økonomi Økonomistyring

Meget enig Enig Mindre enig Uenig

I fagene Jura, Strategi og Musikkendskab er alle studerende enige eller meget enige i at der er en god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen.

For Juras vedkommende er det endda mere end halvdelen der er meget enige i at sammenhæn-gen er god.

Fire ud af de seks studerende har også en positiv vurdering af fagene Økonomistyring, Musikso-ciologi og Branchekendskab. I det sidstnævnte fag er ingen meget enig i at mål og tilrettelæggel-se hænger godt sammen. I Musiksociologi er de to resterende mindre enige i det positive udsagn, mens der både er en mindre enig og en uenig studerende når det gælder Branchekendskab og Økonomistyring.

Igen skiller Økonomi sig ud da kun to af de seks studerende er enige i at der er en god sammen-hæng, mens tre er mindre enige og en uenig.

Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium 53

Figur 31

Det faglige niveau svarer til mine forventninger (n=6)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Branchekendskab Musiksociologi Musikkendskab Strategi Jura Økonomi Økonomistyring

Meget enig Enig Mindre enig Uenig

De studerendes vurdering af det faglige niveau svarer til det overordnede mønster fra de tidligere udsagn. Jura, Strategi og Musikkendskab er de tre fag som får den mest positive vurdering. Her er alle seks studerende enige eller meget enige i at det faglige niveau svarer til deres forventnin-ger. For Juras vedkommende er halvdelen meget enige i udsagnet.

Økonomistyring og Musiksociologi vurderes også positivt af de fleste studerende, men tilfreds-hedsgraden er på et lidt lavere niveau end ved Jura, Strategi og Musikkendskab. En studerende erklærer sig endda direkte uenig i det positive udsagn om det faglige niveau i Musiksociologi.

Branchekendskab og Økonomi får de dårligste vurderinger af de studerende. I Økonomi er en studerende enig og en anden meget enig i at det faglige niveau svarer til forventningerne. De øv-rige fire er mindre enige. I Branchekendskab er kun en studerende enig i det positive udsagn, mens de øvrige er mindre enige eller – for en enkelts vedkommende – uenig. Undersøgelsen for-tæller ikke om de studerende mener at det faglige niveau er højere eller lavere end forventet.

54 Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium

Figur 32

Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen (n=6)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Branchekendskab Musiksociologi Musikkendskab Strategi Jura Økonomi Økonomistyring

Meget enig Enig Mindre enig Uenig

De studerende har generelt en positiv opfattelse af deres egen arbejdsindsat. Flertallet af de stu-derende er enige eller meget enige i udsagnet om at deres arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen. I Jura og Musikkendskab er alle enige eller meget enige i ud-sagnet, mens flest har erklæret sig meget enig i faget Strategi. Kun i Branchekendskab har en enkelt studerende erklæret sig direkte uenig i at hans eller hendes arbejdsindsats stemmer overens med målene for undervisningen.

Det er bemærkelsesværdigt at fem ud af seks studerende også har en positiv opfattelse af deres arbejdsindsats i Økonomi. De studerende har tilsyneladende ikke nedprioriteret faget selvom fa-get generelt har fået dårlige vurderinger af flertallet af de studerende.

RELATEREDE DOKUMENTER