EUROP-form og -fedme klassificering Europ-form Europ-form

Figur 4.2 illustrerer dels det anvendte standardiseringsprincip og dels forskellene mellem de alternative afregningsmodeller. Det ses at sammenhængen mellem klassificering for kropsform og afregningsklasse i Basis- og Udbyttemodellen ikke er den samme som i EUROP-modellen.

Forløbet af kurverne for de to forsøg er ens, hvilket bekræfter at modellen virker ens på begge forsøgsdatasæt.

EUROP-form [A] EUROP-form [B]

Figur 4.2 sammenhæng mellem EUROP-form og afregningsklasse i [A] HF-ABK forsøget og [B] krydsningsforsøget.

Relation between EUROP-conformation grade and value index in [A] HF-ABK trial and [B] Crossbreeding trial.

N i v e a u f o r s k e l l e n e r u d t r y k f o r e n reel f o r s k e l i f o r m k l a s s e m e l l e m f o r s ø g e n e . I f i g u r 4 . 2 . A a n v e n d e s et i n t e r v a l fra c a . 92 t i l 110 a f r e g n i n g s k l a s s e r , h v o r g e n n e m s n i t t e t for E U R O P - f o r m l i g g e r o m k r i n g 6»

m e n s d e r i f i g u r 4 . 2 . B e r a n v e n d t e t i n t e r v a l fra c a . 96 t i l 124 a f r e g n i n g s k l a s s e r , h v o r g e n n e m s n i t t e t f o r E U R O P - f o r m l i g g e r o m k r i n g 7 , 5 . D e t f r e m g å r s å l e d e s , a t d e t a n v e n d t e i n d e k s e r i n g s p r i n c i p f u n g e r e r , i d e t n i v e a u f o r s k e l l e n m e l l e m d e t o forsøg p å 1,5 f o r m k l a s s e e n h e d e r og 0,5 s p r e d n i n g s e n h e d e r k a n g e n f i n d e s i k u r v e r n e . A f r e g n i n g e f t e r E U R O P -m o d e l l e n v i l s o -m v e n t e t h a v e s t ø r r e s a -m -m e n h æ n g -m e d k r o p s f o r -m e n end d e a n d r e t o a l t e r n a t i v e r .

E U R O P - f e d m e

I b e g g e d a t a s æ t o p n å r d e f e d e s l a g t e k r o p p e e f t e r E U R O P - m o d e l l e n d e n h ø j e s t e a f r e g n i n g s k i a s s e , f i g u r 4.3.

E U R O P - f e d m e [A] E U R O P - f e d m e [B]

2 , 4

-2,2- " - „ / -'" N

2,0 - ••/""

1 , 8

-90 100 Af]

F i g u r 4.3 s a m m e n h æ n g e n m e l l e m E U R O P - f e d m e og a f r e g n i n g s k l a s s e i [A] H F - A B K f o r s ø g e t og [B] k r y d s n i n g s f o r s ø g e t .

R e l a t i o n b e t w e e n E U R O P - f a t n e s s g r a d e and v a l u e i n d e x in [A] H F - A B K t r i a l and [B] C r o s s b r e e d i n g t r i a l .

A f r e g n e s d e r d e r i m o d e f t e r B a s i s m o d e l l e n v i s e r r e s u l t a t e r n e fra k r y d s n i n g s f o r s ø g e t d e n o m v e n d t e s a m m e n h æ n g . I H F - A B K f o r s ø g e t h a r E U R O P f e d m e v e d U d b y t t e m o d e l l e n t i l s v a r e n d e s a m m e n h æ n g m e d a f r e g n i n g s -k l a s s e n som E U R O P - m o d e l l e n , m e n s den i -k r y d s n i n g s f o r s ø g e t m i n d e r m e r e om B a s i s m o d e l l e n .

mop basis roimi

2 , 4

2,0

1 , 8 -110 120

a g n i n g s k l a s s e A f r e g n i n g s k l a s s e

4"

52

4.4.2 Udbytteprocent, muskelfyIdeinåeks og talgafpuds Udbytteprocent

Anvendes udbytteprocenten alene som afregningsparameter opnås naturlig-v i s en retliniet sammenhæng mellem afregningsklasse og udbytteprocent.

Det ses endvidere, at EUROP-modellen afviger mest fra Udbyttemodellen, mens der kun er en mindre forskel i gruppegennemsnittene mellem Basis-og Udbyttemodellen.

Udbytteprocent

Figur 4*4 sammenhængen mellem udbytteprocent og afregningsklasse i krydsningsforsøget.

Relation between saleable meat % and value index in Crossbreeding trial.

Muskelfvideindeks

Muskelfyldeindekset udgør den dominerende del af pristillægget i Basismodellen. Der opnås derfor en næsten retliniet sammenhæng, svarende til prissætningen af egenskaben, ved afregning efter denne model, jvf. afsnit 3.1.3 og figur 4.5. Ligesom for udbytteprocenten gælder det, at der er større lighed imellem Basis- og Udbyttemodellen end mellem Basis og EUROP-modellen. Dette illustreres af, at der er en korrelation på 0,38 og 0, 49 imellem udbytteprocent og muskel fyldeindeks i de to forsøg, imod 0,23 og 0,46 imellem muskelfyldeindeks og EUROP-f o r m .

Muskelfyldeindeks

, I, 1 L _ _ 90 1D0 110 120 130

Afregningsklasse

Figur 4.5 Sammenhæng mellem muskelfyldeindeks og afregningsklasse i krydsningsforsøget.

Relation between muscularity index and value index in Crossbreeding trial.

Talgafpuds

Imellem de to forsøg er der en gennemsnitlig forskel i talgafpuds på 1,1%, mens forskellen i talgprocent er 2,6 %. N å r der aftrimmes mindre talg af krydsningsforsøgsdyrene, skyldes det dels et mindre talgind-hold, men også et lidt større muskelfyldeindeks, som bevirker, at der kan afsættes mere talg sammen med kødet.

Talgafpuds, % [A]

ETJ»QP BASIS « m i Afregningsklasse

Talgafpuds, % [B]

SimOa BASIS TTBBTCTE

100 110 120 Atregningsklasse Figur 4.6 sammenhængen mellem talgafpuds % og afregningsklasse i

[A] HF-ABK forsøget og [B] krydsningsforsøget.

Relation between fat trim % and value index in [A] HF-ABK trial and [B] Crossbreeding trial.

54

Ved anvendelse af Basismodellen ses lavere talgafpuds % h o s de bedst afregnede slagtekroppe end hos de ringest afregnede (figur 4.6). Dette skyldes især, at de fede slagtekroppe har lavere udbytteprocent og muskelfylde. Efter EUROP-modellen er der tendens til, at de bedst afregnede dyr har den største talgafpuds %, dog mest udpræget i HF-ABK-forsøget, hvor slagtekroppene er federe. Dette kan i nogen grad skyldes, at fradragene for fedme i EUROP-modellen (tabel 2.1) kun har begrænset effekt, idet skalaen kun har 5 klasser, og klasserne 2 og 3 ikke giver nogen ændring i afregningsprisen. Basismodellen synes derfor at virke mere hensigtsmæssigt, idet denne præmierer slagtekroppe, som ikke har et overflødigt talgdække.

Afregnes der efter Udbyttemodellen, sorteres de relativt federe slagtekroppe i HF-ABK forsøget, så der ikke er væsentlig forskel i talgafpuds imellem de bedst og ringest afregnede. I krydsningsforsøget sorteres slagtekroppene ved anvendelse af Udbyttemodellen som ved Basismodellen. Afregning alene efter udbytteprocent, synes således ikke at kunne styre talgindholdet hos ekstremt fede slagtekroppe. Korrela-tionen mellem udbytteprocent og talgafpuds var på -0,43 og -0,04 i henholdsvis krydsnings- og HF-ABK-forsøget.

4.4.3 Kød-, talg- og knogleprocant Kødprocent

Ved afregning efter Udbytte- og Basismodellen ses i begge datasæt en positiv sammenhæng mellem kødprocent (procent talgfrit kød) i slagte-kroppen og klassificeringen (figur 4.7). Afregnes der efter EUROP-modellen er kødprocenten i krydsningsforsøget derimod næsten på samme niveau uanset afregningsklasse, hvorimod der er et fald i kødprocenten i HF-ABK forsøget. I krydsningsforsøget er kødprocenten svagt positivt korreleret til afregningsklassen i EUROP-modellen (0,19) m e n s den i HF-ABK forsøget er svagt negativ (-0,21).

K ø d p r o c e n t [A] K ø d p r o c e n t [B]

lump basis rami ED20S BASIS TiBTTTE

9 0 100 110 120 A f r e g n i n g s k i a s s e

1 3 0 90 100 110 120

A f r e g n i n g s k l a s s e

F i g u r 4.7 S a m m e n h æ n g e n m e l l e m k ø d p r o c e n t o g a f r e g n i n g s k l a s s e i [A] H F - A B K f o r s ø g e t og [B] k r y d s n i n g s f o r s ø g e t . R e l a t i o n b e t w e e n % lean in c a r c a s s and v a l u e i n d e x in [A] H F - A B K t r i a l and [B] C r o s s b r e e d i n g t r i a l .

T a l g p r o c e n t

T a l g p r o c e n t , b e r e g n e t som d e t t o t a l e t a l g i n d h o l d i s l a g t e k r o p p e n , er n æ s t e n h e l t s a m m e n l i g n e l i g med t a l g a f p u d s , b l o t p å et h ø j e r e n i v e a u . F i g u r 4.8 v i s e r , at k u r v e f o r l ø b e t for a f r e g n i n g s m o d e l l e r n e er n æ s t e n a n a l o g t til f o r l ø b e t for t a l g a f p u d s , f i g u r 4 . 6 .

T a l g p r o c e n t 18

[A]

iiffiof susis raæmi

100 110 120 A f r e g n i n g s k l a s s e

T a l g p r o c e n t 18

[B]

Eli SOP BASIS UDSrnt,

A f r e g n i n g s k l a s s e F i g u r 4.8 s a m m e n h æ n g e n m e l l e m t a l g p r o c e n t o g a f r e g n i n g s k l a s s e i

[A] H F - A B K forsøget og [B] k r y d s n i n g s f o r s ø g e t . R e l a t i o n b e t w e e n % fat in c a r c a s s and v a l u e i n d e x m [Aj H F - A B K t r i a l and [B] C r o s s b r e e d i n g t r i a l .

56

Knoqleprocent

I begge datasæt er tendensen, at knogleprocenten falder med stigende klassificering i alle afregningsmodeller. For Basismodellen er knogleprocenten dog lavere i de ringest afregnede grupper som følge af højere slagtevægt i de laveste klasser, se figur 4.1.

Knogleprocent

Figur 4.f Sammenhængen »ellem knogleprocent og afregningsklasse i krydsningsforsøget.

Relation between % bone in carcass and value index in Crossbreeding trial.

4.4.4 Slagteprocent

Slagteprocenten forbedres med stigende levende vægt. På tværs af en række forsøg er det vist, at slagteprocenten forventes at stige med ca.

1,1% for hver 100 kg vægtforøgelse (Andersen et al., 1983). Da kropsformen samtidig forbedres med stigende vægt, forventes en positiv sammenhæng mellem slagteprocent og klassificering. Figur 4.10 viser, at relationen mellem slagteprocent og afregningsklassen i de 3 alternative modeller er næsten identisk. Samme relation gør sig gældende i HF-ABK forsøget. Dog er slagteprocenten efter Basis-modellen på et lidt højere niveau i de 2 ringeste grupper, som følge af lidt højere afregningsvægt jvf. figur 4.1.

Slagteprocent [A] Slagteprocent [B]

Afregningskiasse Afregningsklasse Figur 4.10 Sammenhængen mellem slagteprocent og afregningsklasse i

[A] HF-ABK forsøget og [B] krydsningsforsøget.

Relation between dressing percentage and value index in [A] HF-ABK trial and [B] Crossbreeding trial.

4.4.5 Kødkvalitet

Kødkvalitet omfatter kødets spisekvalitet, råvarekvalitet til for-arbejdning, næringsværdi m.m.. Kødkvaliteten er et komplekst begreb, idet den kan påvirkes af slagtning, nedkøling og forarbejdning, ligesom dyrets køn, kategori og genetiske baggrund har betydning. Endelig er kvalitetskravene afhængige af markedet. Det er derfor vigtigst at belyse, hvorvidt der er væsentlige forskelle imellem de alternative afregningsmodellers "evne" til at styre vigtige kødkvalitetsegenskaber som mørhed, intramuskulært fedt og kødfarve.

Konsistens

Konsistens kan i det såkaldte konsistenstal måles som den kraft (kg), der kræves til 80% gennembidning af en varmebehandlet standardiseret kødprøve. Høje værdier svarer til sejt kød. Figur 4.11 viser, at der i krydsningsforsøget er ubetydelig forskel på afregningsmodellernes sammenhæng med konsistenstallet, mens der i HF-ABK forsøget er tendens til, at de bedst afregnede grupper i Basis- og Udbyttemodellen er de sejeste. Denne tendens skyldes, at der i det pågældende datasæt var en usædvanlig stor spredning i konsistenstallet, samtidig med, at en unormal høj sammenhæng mellem konsistens og såvel kødprocent som filétareal, bevirker at de bedst afregnede grupper har højere konsi-stenstal i Basis- og Udbyttemodellen. Normalt findes lille sammenhæng

58

mellem konsistens og henholdsvis kødprocent og filétareal (Andersen et al., 1977). Niveauforskellen imellem de 2 forsøg skal ses i lyset af forskellen i modningstid (se tabeltekst).

Konsistenstal, kg ti

[A]

rosop basis roirrn

100 110 120

Afregningsklasse

Konsistenstal, kg li

EB]

" 1 3 0 3 0

iirop basii ran®

100 110

Afregningsklasse

1 2 0 "

Figur 4.11 Sammenhængen mellem konsistenstal og afregningsklasse i [A] HF-ABK forsøget (malt efter 7 dage) og [B] krydsnings-forsøget (målt efter 14 åage).

Relation between shear force value and value index in [A] HF-ABK trial (7 days) and [B] Crossbreeding trial (14 days)

Intramuskulært fedtindhold

Intramuskulært fedt er målt som det kemisk bestemte fedtindhold fra en prøve af filéten. Det intramuskulære fedtindhold stiger normalt med stigende vægt. I HF-ABK forsøget er korrelationen mellem intramuskulært fedt og afregningsvægt beregnet til 0,72, hvorfor kurveforløbet i figur 4.12 overvejende er bestemt af afregningsvægt. Det er derfor naturligt at figur 4.12 er næsten analog til sammenhængen mellem afregningsklasse og afregningsvægt, figur 4.1.

Intramuskulært fedtindhold, %

A f r e g n i n g s k l a s s e

Figur 4.12 sammenhængen mellem intramuskulært fedtindhold og afregningsklasse i HF-ABK forsøget.

Relation between intramuscular fat content and value index in HF-ABK trial

Når Basismodellen afviger fra de øvrige ved et højere intramuskulært fedtindhold i de ringest afregnede grupper, skyldes det, at gennem-snitsvægten her er højere, se figur 4.1.

Kødfarve

Kødfarven, målt som lysheden på prøver af den lange rygmuskel, bliver almindeligvis mørkere med stigende vægt (høje værdier svarer til lyst kød) . Korrelationen mellem afregningsvægt og kødfarve er i HF-ABK forsøget beregnet til -0,60. Kurveforløbet i figur 4.13 er derfor påvirket af sammenhængen mellem afregningsvægt og afregningsklasse.

Tendensen til mørkere kød hos de ringest afregnede i Basismodellen er således delvis en vægteffekt. Der synes derfor ikke at v æ r e forskel på afregningsmodellernes evne til at styre denne kødkvalitetsegenskab, idet vægtafhængigheden i modellerne er den samme.

60

Kødfarve i filét (lyshed)

Afregningsklasse

Figur 4.13 Sammenhængen mellem kødfarve i filet (lysbad) og afregningsklasse i HF-ABK forsøget.

Relation between meat colour and value index in HF-ABK trial.

In document Consequences of alternative payment models by application of objective beef carcass classification (Sider 52-63)