Etymologiske oplysninger i nogle ordbøger

i Nlo siges der om etymologiske oplysninger (1997:113) at de:

kan være angivelse av opphavsspråk eller ophavsspråksvariant, opphavsordets form og betydning, og en kommentar som klargjør forholdet mellom opphavsordet og de aktuelle formen.

og senere i samme artikel:

etymologisk informasjon kan klassifiseres som oplysning om kildespråk eller språk-familie, om førstebelegg i det aktuelle språket, dateringsangivelse for dette belegget, endringer i form eller betydning fra opphavet, mellomliggende utviklingsstadier, første kjente kilde, semantisk utvikling, utvikling av tilsvarende former i andre språk, eller om andre ord i språket med samme ophav.

så udførlige oplysninger, som her skildres, finder man først og fremmest i etymologiske ordbøger og til dels i store historiske ordbøger, men de ville være for udførlige for de fleste monolingvale ordbøger for almenheden hvor redaktørerne altid må spare på pladsen. dette kommer jeg tilbage til senere, men henvender mig nu til de enkelte ordbøger.

2.1 Nudansk ordbog

etymologi var længe med i Politikens Nudansk Ordbog. i den nye udgave fra 1999 kan brugeren vælge om han køber eller slår op i en med etymologi eller uden, da forlaget tog den beslutning at trykke begge varianter. i indledningen til Politikens Nudansk ordbog med etymologi findes der i meget kort form forklaringer på de etymologiske angivelser som findes i artiklerne (1999:12-13). først vises ordets dannelse og derpå forklares oprindelsen. siden er der gjort rede for nogle tegn som er blevet brugt, f.eks. < ‘stammer fra’ og * som angiver rekonstrueret form. til sidst forklares særlige skrifttegn som forekommer i de sprog som der henvises til i artiklerne og er fremmede for den danske læser. de etymologiske angivelser står nu sidst i hver artikel, men ikke lige efter de grammatiske oplysninger, som de gjorde i ældre udgaver, og et særligt tegn skiller dem fra resten af artiklen.

bær-e < fællesgermansk *bera- < indoeurop. * bher- ‘bære, bringe’ besl.m. latin ferre, græsk phérein ‘bære’ (besl.m. barm, barn, bror, burde, byrd, båre, fertil og fosfor)

ordene fællesgermansk og indoeuropæisk forklares i indledningen i et kort oversigt over sprog-historien (1999:13-14), og de er begge to opslagsord i selve ordbogen. Hvis vi nu ser på ordet telefon får vi disse oplysninger:

tele + fon < itV af tele- + -fon

itV betyder ‘international videnskabelig term’, dvs. at ordet er dannet i nyere tid på grund-lag af ældre ordelementer, især latinske og græske. Brugeren får ingen oplysninger om ordets opståelse og alder i dansk eller dets herkomst selvom det findes i danske fremmed ordbøger.

under tele- og -fon finder han oplysninger om ophavssproget.

2.2 Norske ordbøger

i Nynorskordboka fra 1986 er der i fortalen et særligt kapitel om „ordhistorie“, i parentes

„etymologi“ (s. xv-xvii). oplysningerne er udførlige og der skilles imellem hjemlige ord og fremmed- og låneord. Hvis et ord er belagt i det gamle norrøne sprog bliver det opført i parantes lige efter oplysningerne om ordklasse. Har man ikke så gamle eksempler henvises til islandsk, færøsk, svensk eller dansk. Hvis et ord er fremmedord eller låneord så henvises i regelen til det sprog som har haft den største indflydelse på det norske ord. indflydelsen kan som bekendt komme fra flere end et sprog. da bere på nynorsk er et hjemligt ord, nøjes man ved den norrøne form bera.

(norr bera)

Hvis vi ser på telefon, så får vi lidt mere oplysninger end i Nudansk ordbog. Brugeren kan her læse at ordet er kommet i norsk fra engelsk og til engelsk fra fransk.

(gj eng. frå fr; av tele- 1 og I -fon)

i Bokmålsordboka fra 1986 er kapitlet om ,,ordhistorie“ lidt kortere end i Nynorskordboka (s. xi-xii). det fremgår af indledningen at redaktørerne er gået ud fra at de fleste brugere er mere interesserede i den oprindelige betydning af et ord end dets former. derfor lader man sig nøje ved fremmedord at nævne det oprindelige sprog, f.eks. lat. for latin med betydning hvis den ikke er den samme som på norsk. Hvis et ord har vandret gennem flere sprog, så bliver de nævnt. Ved verbet bære står der:

(norr bera, sm o s lat. ferre ‘bære’)

om telefon får vi de samme oplysninger som i Nynorskordboka.

2.3 Nationalencyklopedins ordbok

af svenske ordbøger så jeg på Nationalencyklopedins ordbok som udkom 1995-1996. den går længre end de bøger jeg allerede har nævnt ved at oplyse alderen på det ældste belæg man har fundet i en svensk tekst hvis den er yngre end 1520. elles står der kun ,,före 1520“, d.v.s. ordet stammer fra middelalderen. undertiden må man lade sig nøje med ,,cirka“,

„troligen“ eller „åtminstone“. teksten som beskriver de historiske oplysninger er relativt kort (uden sidetal). Når man har gjort rede for aldersbestemmelsen, får anvenderen at vide at alle opslagsord får etymologiske beskrivelser hvis de ikke er led i et sammensat ord som er forklaret et andet sted. redegørelserne er i knap form og det er vist med nogle eksem-pler hvad man kan forvente at finde i selve ordbogen. redaktørerne har valgt ikke at bruge specielle tegn, som f.eks. Nudansk ordbog gør, men lader sig nøje med tre præpositioner.

den første er av som betyder at ordet er et låneord fra et bestemt sprog. den anden er efter

hvor det drejer sig om oversættelseslån og den tredje er till hvis relationen er mere almen.

Hvis ordet er et arveord, bruges der ingen præposition. etymologien står i sluttet af hver ordbogsartikel og markeres med „Hist.“

Hist.: före 1520; fornsv. bära; gemens. germ. ord, besl. med lat. ferre ‘bära’; jfr. barm, barn, boren, bår, ¹börda, börja, fertil

om telefon får vi at vide at ordet findes fra 1873, det stammer fra tele- og græsk phôné ‘lyd’.

Hist.: sedan 1873; till tele- och grek. phôné ‘ljud’; jfr fon, fonetik, grammofon 2.4 Tyske ordbøger

af tyske ordbøger valgte jeg Duden. Das große Wörterbuch der deutschen Sprache in sechs Bänden og Deutsches Wörterbuch af gerhard Wahrig som, så vidt jeg ved, er de mest brugte i tyskland.

Begge har etymologiske oplysninger. i Duden står de lige efter de grammatiske angivelser i skarp parentes, men i Deutsches Wörterbuch bagest i hver artikel, også i skarp parentes. i for-talen til Duden (1977:14-15) er der et kapitel med overskriften „etymologische angaben.“

der beskrives redaktørernes hensigt med de etymologiske angivelser som skal give en syn-kronisk ordbog et historiskt perspektiv. de lader være med at angive rekon struerede former, og hvad det tyske ordforråd angår bliver former fra andre germanske eller indoeuropæiske sprog også udeladt. Mellemhøjtyske og gammelhøjtyske former bliver, hvis de er bekendt, nævnt ved alle tyske grundord. Ved låneord og fremmedord følger man udviklingen tilbage helt til oprindelsen. Hos enkelte komposita findes der etymologiske oplysninger f.eks. hvis de enkelte ordled ellers ikke forekommer (Bauwich) eller hvis ordet er blevet misforstået og omdannet (Maulwurf). Verbet bære lever i tysk i gebären:

[mhd. gebern, ahd. giberan = (her)vorbringen, erzeugen, gebären, zu mhd. Bern, ahd. Beran

= tragen; bringen; hervorbringen; gebären]

om Telefon får man de oplysninger at ordet også findes i fransk og engelsk og at bag ordet ligger græsk têle og phoné.

[frz. télephone, engl. telephone, zu l tele-, tele- (1) u. griech. phoné = stimme]

Deutsches Wörterbuch vælger en anden måde at beskrive etymologien på (spalte 20—21). den lægger den største vægt på at beskrive udviklingen af tyske ord og de nærmest beslægtede ord nøjagtigt, medens beskrivelsen af paralleler fra andre germanske og indoeuropæiske sprog er ret knap. tre tegn bliver brugt: < ‘stammer fra’, > ‘bliver til’ og * for rekonstruerede former eller rødder. det henvises også til beslægtede ord inden for ordforrådet.

[< ahd. giberan, engl. bear „tragen“, got. gabairan „hervorbringen, gebären“, eigtl. „zu ende tragen“; zu germ. *ber- < idg. *bher- „tragen“; verwandt mit Bahre, ... bar, gebaren, Gebärde, Geburt, Bürde, Börde, empor, entbehren, gebühren]

Ved Telephon står:

[zu grch. tele ,,fern, weit“ + phone ,,stimme“]

2.5 Engelske ordbøger

de fleste engelske monolingvale ordbøger jeg slog op i behandlede etymologi i en eller an-den form. The Concise Oxford Dictionary of Current English f.eks. har etymologiske angivelser i skarpe parentes bagest i hver artikel hvis ordet ikke er sammensat eller en afledning, og i fleste tilfælde er de ganske korte. i fortalen får brugeren at vide at han kan få udførligere oplysninger i etymologiske ordbøger, og han får også at vide hvad der står bag forkortelserne af de enkelte sprog (1990:xxxiii-xxxv). til slut forklares at etymologi i enkelte tilfælde kan være usikker eller ukendt og at ordets ældste belæg i engelsk angives i stedet for. Hvis vi ser på etymologien til verbet bear, står der kun:

[oe beran f gmc]

og ved ordet telephone er der ingen henvisninger.

etymologiske oplysninger er de samme i Random House Dictionary of the English language, College Edition, som den uforkortede udgave. den beskrives meget detaljeret i indledningen til ordbogen, først symboler og forkortelser, så brug af parenteser, derefter henvisninger til forskellige sprog, brug af typografi og til slut specielle typer af etymologi (1966:xxx-xxxi).

de etymologiske angivelser står i skarpe parenteser bagest i artiklerne.

[Me bere(n), oe beran; c. d baren, icel bera, goth bairan, g (ge)bären, l fer(re), gk phér(ein), skt bhar(ati)]

Ved telephone henvises der til tele- og -phone.

en meget enklere måde er brugt i The New Oxford Dictionary of English. i indledningen er et kort kapitel med overskriften ,,Word Histories“ (1999:xiv) hvor der gøres rede for redak tør-ernes hensigt. det siges at de har valgt at præsentere etymologien på en enkel måde uden teknisk terminologi med den bruger i sinde som er interesseret i oprindelsen af ord uden at være specialist i filologi. de lægger stor vægt på udviklingen af et ords betydning og mener at for brugeren er den lige så interessant at få oplysninger om som om latinsk eller græsk oprindelse. de lægger også vægt på at tage med forklaringer som mange kender, men stammer fra folkeetymologi som man, efter redaktørernes mening, har ignoreret i ordbøger.

det gør de for at få mulighed til at korrigere eller henvise til en anden forklaring. som eksempel kan nævnes det engelske ord posh hvor der står at det stammer muligvis fra slang posh i betydningen ‘laps, et tåbeligt menneske’, men at der er ikke noget som støtter den folkeetymologi at ordet er dannet efter initialerne i ordene port out starboard home.

i selve teksten står etymologien lige efter de fonetiske eller grammatiske oplysninger.

[oe beran = os, oHg beran, oN bera, goth bairan, f. gmc f. ie base also skt bharati, armenian berem, gk pherein, l ferre]

i artiklen om telephone findes der ingen etymologi og ingen henvisninger til andre ord eller ordled. Hvis man på den anden side slår op telefax, telegram, telegraph, television og andre ord, som har tele- som første led, får man oplysninger om alder og oprindelse.

2.6. Opsummering

af de eksempler om bære og telefon, som jeg nu har citeret fra nogle monolingvale ordbøger, ses at de går ad forskellige veje i deres etymologiske oplysninger. Hvis jeg nu sammenfatter hvad fremgår af eksemplerne om verbet bære, så får brugeren de mindste oplysninger i Concise Oxford Dictionary og i Nynorskordboka, d.v.s. der henvises kun på den ene side til det ældre engelske og på den anden side norrøne sprog. det samme gælder Duden. Bokmålsordboka har lidt mere oplysninger og nævner den latinske infinitiv ferre; det samme gør National-encyklopedins ordbok og tilføjer ,,före 1520”, og der henvises til andre beslægtede ord. Random House nævner ældre engelske sprogperioder, oldengelsk og mellemengelsk, ord af hver af de tre germanske sprogfamilier og til slut tre beslægtede indoeuropæiske sprog, latin, græsk og sanskrit.

New Oxford Dictionary nævner kun ord fra ældre sprogperioder, oldengelsk, oldsaksisk, oldhøjtysk, oldnordisk og gotisk som repræsentanter for den germanske sprogfamilie. de har også valgt armenisk, som et af de indoeuropæiske sprog, i tillæg til latin, græsk og san-skrit. kun to af ordbøgerne arbejder med rekonstruerede former, Nudansk ordbog og Deutsches Wörterbuch.

ordet telefon behandles på grund af oprindelsen på en helt anden måde. de fleste af ord-bøgerne lader sig nøje med at henvise til ordleddene tele- og -fon. to af de engelske, Concise Oxford og New Oxford har ingen henvisninger. Begge norske ordbøgerne hævder fransk som opprindelsessprog og at ordet er kommet i norsk fra fransk gennem engelsk. Duden nævner såvel det franske som det engelske ord for telefon uden at tage stilling til hvorledes det er opstået i tysk. i Nationalencyklopedins ordbok får man ordets alder i svensk at vide, men ellers ikke noget om ad hvilken vej det er blevet optaget i svensk. det er svært at finde den rigtige måde at beskrive etymologi på generelt og det er dobbelt så svært til en monolingval ordbog for almenheden.