John Frows og Steven Cohans konccpler til beskrivelse af clen processuelle betydningdannelsc, som ligger til grund for I~eserens konstituering af karak- tererne, er et langt stykke af vejen udniarkede og indsigtsgivende. Men de har nogle mangler og problemer, som ikke umiddelbart lader sig lesc. Det er inin hypotese at disse kan om ikke loses, da i hvert fald 'onigås', med udgangs- punkt i en anden konstruktion, som jeg vil przsentere i den kommende artikel,
nemlig Rolaiid Barthes' tekstuelle analyse, som den kommer til udtryk i f.eks.
S/Z. Med Barthes' tekstuelle analyse har man grundskitsen til et teoretisk og analytisk apparat, der kan v z r e medvirkende til at afdzkke de processer, som indgår i lzsningens betydningsdannelse - og dermcd i konstitueringen af an- troponlorfe figurer på grundlag af tekstligt materiale. Dets bzredygtighed skal selvf~lgelig demonstreres i et konkret analyseeksempel, og apparatet bor revi- deresludvides, således det (bl.a.) i h ~ j e r e grad kan forklare de ternporelle for- hold knyttet til laeseprocessen. Men herom senere.
Jeg har med denne artikel Ønsket at vise, at et stort område inden for lit- teraturteorien ligger uudforsket hen. De u d m ~ r k e d e narrativ-karakterologiske tiltag, der de seneste år er fremkommet har ingenlunde udfyldt det hul, der synes efterladt af den hermeneutiske psykologisk-realistiske Izsning og den formalistiske reduktive analyse. Min hovedkonklusion er, at det er problema- tisk at forholde sig til litterzre karakterer metl de samme analysemetoder, som benyttes i omgangen med elle,r i analysen af virkelige mennesker (psykolo- gien, psykoanalysen, etc.). Litteratur er dels et skriftmedie, dels fiktion. De to przinisser gØr det n~dvendigt at operere med en anden logik, end den vi be- nytter os af i vores normale omverdensforståelse. Heri er der selvf~lgelig intet nyt; disse przmisser er allerede afgorende indsigter for den strukturelle lit- teraturvidenskab; men mon har fors@mt at integrere analysen af tekstens karak- terer i den strukturelle tekstanalyse. Denne vigtige opgave står endnu tilbage at lose.
Et andet vaesentligt forhold ligger i den omstzndighed, at karaktererne (sammen med fortaellerinstansen) er afgorende for det, man med et måske lidt forzldet begreb kalder indlevelse. Og dette b@r også undersØgcs og begrebs- liggores. Således må det soges forklaret, hvordan Isseren selv bliver en dcl af det tekstuelle, og hvordan lzserens investering szttes p i spil via den tempo- rale fremstillings suggestive modus. Pointen er, at lzseren investerer sig selv i teksten, hvilket i karakterernes tilfzlde betyder, at laeseren selv fzrdigge- stalter den person, der kun tegnes sporadisk: kropsligt (lzseren kompletterer billedet af personernes udseende), psykisk (laeseren konstruerer en psyke for karakteren, hvis en sådan ikke forklares' i teksten) eller biografisk (lzseren k~nstruererlkornpl~tterer karakterens fortid, sifremt en sådan ikke er givet).
Oven på denne problematik rejser der sig imidlertid en rzkke nye inter- essante perspektiver: fungerer teksten for lxseren via en indlevelse i de an- tropomorficerede dele (dvs. karaktererne og den evt. fortzllerinstans) af tek- sten eller gennem en total tekstlig virkningsflade, hvori de antropomorfe og de ikke-antropomorfe virker side om side? En reflekteret karakteranalyse bØr s i - ledes forsage at redegore for forskellene i lzserens fol-holden sig til de forskel- lige tekstlige elementerlniveauer (stilistiske trzk, deskriptive passager (rum),
temporale forskydninger (tid) - altsammen sat i forhold til d e antropoizior- ficerede elementer). Endnu et vigtigt perspektiv er karakterens forbindelse til indlevelsesforholdet niere specifikt: Appellerer forskellige karakterer i den samme tekst til forskellige laesergrupper?
Til d e problemer, som traditionelt ikke bliver taget op i litteraturanalysen, men som også må indgå i en niere omlattende forståelse af karakteren i tek- sten, horer endelig sp@rgsniålet om selve 'konstruktionen' af karaktererne i lasriingen: Hvilken tekstlig konfiguration k r z v e r laseren for at danne rea- listiske (virkelighedsn~re, mimetiske) karakterer? Michael Riffaterre har i sin Fictional Trirt/i7' argunienteret lor, at sandhed i fiktion primzrt er et sporgs- inål om lingvistisk perception; det vil sige et resultat af semiosis o g ikke rili- mesis. Argumentet lyder således, at sandheden i fiktion ligger i dens retoriske kraft og ikke i ligheden med virkeligheden. Sandheds- eller vil-kelighedsillu- sioneii i en fiktionstekst afliznger ikke af, hvorvidt den 'mimer' den virke- lighed, vi befinder os i til daglig; den er resultatet al'en specifik tropologisk fremstilling og for så vidt et tekstligt forhold. Noget lignende vil man fornient- lig kunne h a v d e oin karakterer. Riffaterres synspunkt kan fint kombineres med inin tidligere pointe om, at vi ikke blot ureflekteret kan applicere de ana- lytiske o g fortolkningsmaessige tilgange, soin vi anvender i forbindelse nied virkelige personer, på karaktererne, men n@dvendigvis må operere med en an- den logik - fiktionens logik. Denne sammenstilling opfordrer til, at karakte- rernes 'rniheliske modus' forsoges bestemt ud fra rent funktionelle tekstlige perspektiver i deres samspil med lzserens betydningskonstituerende evne.
Dette har videre beroring nicd endnu et underbelyst spflrgsmål, nemlig for- holdene omkring d e 'ikke-iniinetiske' karakterer - det vil sige de karakterer, soin synes at adskille sig fra vores dagligdagslogik. Fra eventyrenes verden kender vi således til antropoinorficerede genstande o g dyr, der fungerer som karakterer. Fra science fiction, antropomorficerede maskiner, o.lign. Disse er mere eller inindre uprobleniatiske, da der som regel kun er dercs ydre fremto- ning, der er os fremmed. Deres tankeverden, 'personlighed' og sprog er nor- nialt genkendelig. Mere interessant forholder det sig i den inodernistiskc og post-modernistiske litteratur, hvor karakteren som inimetisk gestalt ofte pro- blematiseres direkte ved hjxlp af kraftig fortegning eller reduktion. Herved f%- vi figurer frein, der ikke umiddelbart lader sig forstå ud fra szdvanlige 'oin- gangsformer'. Ikke desto mindre opretholder vi (som tidligere n ~ v n t ) ideen oni et forholdsvist stabilt subjekt i denne type tekster, sclv o m identifikations- n-ionstret ikke kan forklares ved hjaelp af niimesis. At subjektet ikke synes gen- kendeligt i forhold til vores ' virkelighedskategorier', udelukker imidlertid ikke indlcvelse og identifikation; der er blot sket en yderligere fol-skydning i tek- stens logik og tropologiske monstre. S p ~ r g s i n å l e t er, hvordan det kan vaere, at
vi som lixsere lever o s ind i tekster, der tilsytieladendc forsciger at modarbejde eller o p l o s e det, m a n uiniddelbart k u n n c tro skulle g i v e muligheden f o r ind- levelsen: d e t antropomorficerede.
Orienteringen mod d e litterzre karakterer i b n e r saledes m a n g e ubesvarede s p o r g s m i l . D e k o m m e n d e års litteraturvidenskab k u n n e p a s s e n d e s z t t e s i g d e n opgave, at s z t t e karakterbegrebet i forhold til a n d r e l i t t e r z r e termer o g vurdere deres sainspil, såledcs a t e t restaureret karakterbegreb ined tiden kan indf@jes soin e n vigtig del af litteraturforskningens vokabular.
Noter
I . In A.-J. Greimas: Stru/<tlfr.el srnluntili. Kbh. 1974.
2. Her ifolgc Gyldendrzls Fr~rrnriirdordbog, Kbh. 10. ~ i d g 1987, p. 773 og Politikct~s Nudansk Ordbog, Kbh., 14. udg. 1990, p. 537. Nuriunsk Ordbog katcgoriserer i oviigt hegrebets betydninger soin folger: »I. hr.skrlffenhetl, serprag; et landskab af barsk k. 2. .sinrielug; persnnliglrcd han har, er. en fast k. 3. hcd@rrinzelse (uf'prastn- tion) f2 gode karakterer«. ineri glemrnei- en fjerde - nemlig betydningen som f z l - lesbetegnelse for tal, bogstaver og tegn. Det centrale er dog, at v i befinder os i 'gruppe to'.
3. JGrgen Lorenzcn: Critls Frzglek.si1ion: Litlerutur, Kbh. 1976, p. 94. Det bor clog til leksikonets ros navnes, at det trods alt behandler karakteren. Et andet (og iiiere brugt) opslagsvark: I.F. Hanscii. m.fl.: Littrrur~~rh~ndl7ogen, Kbh., 1990, har slet ikke 'karaktei-' anfort i registeret.
4. E.M. Forstel.: Aspects of'llze Novel - utid reluted ii,rititig.s, London 1974, p. 30f (herefter forkortet AOM.
5. For nai-vxrende er denne 'bcgrebsforvirring' vxsentlig at opholde sig ved, da dct karakterbegreb (eller de karakterer), jeg i dct folgei~de vil behaiidle, tilhorer den brede definition, hvilket betydcr, at hvor ikke andet er angivet, skal 'karakter' for- stis som 'teksteris pcrson', 'det i teksten personificerede' cller 'tekstens subjekt'.
6. Det f@rs[e dokumcntcrerle karakter-ologiske studie er Teofrasts Kurcrkter&s, da.~idg.:
Mentleskc,tyl~cr cller KuruktGws, Kbh. 1963 (nicd cri intr-oduktion og efterskrift vecl Henrik Haarlgv, soin flg. slotter sig til). Teofrast (ca. 372-288 f.Kr.) studeretle ved Platoris Akademi, inen blev senere tilknyttet Aristoteles' private univei-sitet Ly- kcioil i Athen, Iivoi han (da Aristoteles af politiske grunde 1.01-lod Athen) fik over- draget professorstoler~ i ca. 323 f.Kr. Teofrasts forskning var i h-i grad cn fort- sxttelse af dei ar-istoteliske virke, og hans pr-oduktivitet har tilsyneladende vreret ganske boj, da nnian liar kendskab t i l 7 3 1 titler pS varker inden for forskellige fag- oiiirider. Ud af disse er der dog kun bevaret to. Dels et omfattende botanisk vzrk og dels Ktzt-rtkr&~c:s. KuizilitGrc.~ er en samliiig sma skildr-inger af 30 forskellige util- talende niennesketypci., beskrevet ined det pigiddende karaktcrtr-ak som overskrift velserne er i cn iroiiisk-liuinoristisk, meri koncis tone' alle skrcvct efter den sainine forrncl: en ncerinest leksikalsk definition ai'karaktertrzkkct efterfulgt af eksempler og kcncletegn. Selv om dens ionc som sidnii i k k r jiist oser af vidcnskiihelighed, indeholder Kco-rzkrc;res nogle signifikante trak, der- giver- den anden vxrdi end den
rent underholdningsmassige. Det vzsentligste er de reminiscenser, vi finder af Aristoteles' kategoriseringsforsØg, der ganske kort (og særdeles mangelfuldt) kan beskrives soin et forsog p i at finde frem til dels fznomenernes form (det essenti- elle), dels stoffet (det accidentielle). Siledes frembragte Aristoteles en videiiska- belig metode, der forsogte at holde iagttageren (eller analytikeren) skaipt adskilt fra sit materiale, og hvor det generelle var det primære - enkeltf:enon-ienerne fir fflrst deres berettigelse set i lyset af de almene love. Det er netop den 'n-ietode' vi finder praktiseret i Kurciktére.~. Kur-aktJres kan derfor betragtes son-i den forste europie- iske adfzrdspsykologi og dermed en fortszttelse af Aristoteles' etiske arbejde, da psykologi dengang henregnes t i l det etiske fagområde. Derudover peger Kc~raktk- res
egs:
på individet som qocialt fznonien. Genren (de s m i humoristiske karakter- beskrivelser), far i @rigt cn renzssance i begyndelsen af det 17. irhundrede gen- nem bl.a. Joseph Hall, Sir Thorrias Overbury og John Earle.7. Menander (340-290 f.Kr.) skrev over 100 dramaer, men man har kun kendskab til en lille del af disse - og heriblandt kun et i sin helhed: Den bidske bonde.
8. Det er dog ikke kun i komedien, karakteren indtager en central plads. I den stØrste af de dramatiske genrer - tragedien - finder vi ligeledes helst~bte figurer, der var genkendelige fra gr~ekernes hverdag. Men hvor det i komedien var typerne, der blev benyttct, var det i tragedien oftere historiske eller religiØse figurer, som man hentede fra myterne. Bidc fortzllingen og karaktererne lå saledes forholdsvis fast i tragedien, men man tillod alligevel en vis tilpasning til det forrnil vzrket mitte have. Sofokles lader siledes i Antigonc. kong Kreon forbyde. at Aritigones bror hliver begravet, hvilket er Sofokles' eget p å f ~ ~ n d og uden belng i iiiyten. Tragedier- rie har udover at underholde haft den fiinktion at skabe en fzlles i-eferenceramine i form af dels en konkret historisk og kulturel bevidsthed, dels efterlignelsesvzrdige forbilleder; Gudes og helte in; betragtes soin personer, hvis handlingsmØnstre, ar- ketypiske karakteres og intersubjektive interaktioner var kulturelt 'normative'. My- ternes funktion som mgnstcrgyldige illustrritioner kaldte ,orxkerne purudeigmu og romerne exerripliriri (jvf. bcgreberne paradigmatisk og eksen-iplarisk). Omvendt vis- te de ogsi, hvor ubetydelig disse karakterer (ligegyldigt hvor zdle de mitte vzre) var i konfrontationen nied deres skzbne. (Her tznkes p5 f.eks. Sofokles' Kong 0- dipus, hvor 0 d i p ~ i s - trods sine gode hensigter - slar sin far ihjel og gifter sig med sin mor, fordi hans skxbne er blevet sadan bestemt.)
9. Walter J. Ong: Ilrcllit~~ clnd Literclc.y. The ïechnologizing of'the Word, London &
New York 1982, p. 15 1 .
10. Robert Scholes & Robei t Kellog: The Nuture qfNurratiiie, New York 1966, p. 160 ff.
I 1. Hvilket blandt andet konin-ier frem gennem Jesu revision af Mose-loven. Jesus si- ger saledcs: »I har hort, at dcr er sagt: 'Du rnaa ikke bedrive Hor'. Men jeg siger jer, at enhver som ser paa en andens Hustru, saa han begzrer hende, har allerede bedrevet Hor nied hende i sit Hjerte.< (Matt. 5.27-28).
12. Op. cit. p. 69.
13. Blandt Forsters kendte romaner er A Roorrr with (L Vic:iv ( 1908) og Howards End (1910).
14. »The Art of Fiction« in Leon Edel (ed.): Henrlv Jaitle.s.The f~lture of'the novel. Es- says on the urt ojfiction, New York 1956, p. 15f.
15. Henry James: The Art of the Novel, New York & London 1934, p. 127f.
16. Blandt de 'runde' karakterers forfattere fra det 19. og 20. århundrede nzvner Fors- ter riaturligvis også Tolstoj, Dostojevskij, Pro~ist, Fielding og Charlotte Bronte. I
dansk sammenhzng er det oplagt at henvise til det moderne gennembruds store forfattere: Henrik Pontoppidan, J.P. Jacobsen og Herman Bang. De runde karak- terer trives endnu i dag i bedste velgående i realismcns genrer.
17. Jeg refererer med disse kategoriale benzvnelser ikke til de specifikke fag, der har pitaget sig disse titler, soin navn for deres 'skole', 'retning' el.lign. (i hermeneutik- k e n ~ tilfzlde Gadainer), men inener med den hermeneutiske orientering blot den analytiske praksis, der fortolker teinatisk/indholdsinzssigt, og med den formalistis- ke orientering den praksis, dcr segcr formalistiske forhold og struktureringsprin- cipper. Desuden er oversigten ikke Suldstzndig. Den er blot ment som eksemplifi- cerende polerne i karaktertilgangen.
18. A.C. Bradley: Slzakespearean Tragedy, New York 1955.
19. Jcg betragter her biografismen under ét og undlader at skelne mellem 'digterpor- trzttet' (som findes i f.eks. Sainte-Beuves og Georg Brandes' arbejder) og den 'ge- netisk-biografiske' metode (f.eks. udtrykt gennem Vilh. Andersens forfatterskabs- monografier).
20. JØrgen Bonde Jensen viser i artiklen »Af en endnu Levendes Papirer. Titlen p i S@- ren Kierkegaards papir om H.C. Andersen« (in Hindsgavl Rapport. Litrerururreori i praksis, Odense, 1995), hvor udbredt denne metode har vzret, ved at opregne en rakke forskellige tolkninger af titlen p i SØren Kierkegaards A f e n endnu levendes Papiret-. Spergsmilet er, hvem der er den 'endnu levende'; det vil sige. hvem Kier- kegaards titel refererer til. Det pifaldende er, at Villy Serensen (i Digtere og D a - inoner, Kbh. 1959) er den fØrste, som forbinder titlen med bogens indhold. Indtil da er den blevet Izst aom refererende til alle mulige tekst-eksterne forhold ved- rflrende Kierkegaard (Poul M ~ l l e r s d@d, faderens d ~ d , in.in.).
2 1 . Jvf. Gdipus-komplekset, narcissisme, etc. Begrebet 'litteratur' her dog forstiet rned det forbehold, at ogsa myter kan indregnes herunder.
22. Sigmund Freud: »Das Unheimlichc« in Gesunzrnelte Werke bd. X I I , Frankfurt 1947, notc I , p. 244f.
23. Northrop Frye: Arlatonzy of Ci-iricisni, London 1990, p. 33.
24. 0p.cit.
25. John Frow: »Spectacle Binding. On Character« in Poetics Today vol. 7, nr. 2, Te1 Aviv 1986.
26. Hans Robert Jauss: »Levels of Identification »f Hero and Audience« in New Lire- rary Hisroi)) vol. 5, nr. 2, 1974.
27. Leo Bcrsani: A Fr~rirrc,/'or- Astycrncrx. Clicrractei- crncl Besire in Literuture, New York 1984, p. 5.
28. For en overbliksgiveiide introduktion, se Lise Busk-Jensen: »En saltornortale over atlantens gab. 1980'ernes feininisine« in Kritik nr. 9 1/92, Kbh. 1990.
29. Jvnf. Pctcr Madseii: »Strukturalistisk litteraturvidenskab - kritisk videnskab ellcr Hvad bzrcr teksteno?« in Poetik, ni.. 17, Kbh., I972 og Torben Kragh Grodal: »Tc- inatisk og strukt~lsel litterat~~mnalysc i Frankrig i efterkrigstiden« in Morten Gier- sing & Ralf Pittelkow (red.): Lirterutlcrkririk. Asl~ekter .f det 20. rlrlluntlrt?dr.r lit- rerarurkritik, Kbh. 1979.
30. Vladimir Propp: Moipholog,l ofthe Folktale, Austin & London 1968.
3 1 . Op. cit., p. 20.
32. Boris Tornashevsky: »Thematics« i11 Lee T. Lemon & Marion J. Reis (eds.): Rus- sicrn Foi-rizcrlist Criticisnz, Lincoln 1965. I forinalisrnen betyder 'motiv' ikke som vanligt 'handliiigsbegr~~ndelse', nien deriiiiod det ii-i-eciucible tematiske elcment, man finder frein til ved at reducere et vzrk til dets tematiske elementcr (loc. cit. p.
67).
33. Tzvetan Todorov: »Narrative-Men« in The Poetics oj'Prose, Oxford 1977, p. 69.
34. Roland Rarthes: »Introduction to thc Structural Analysis of Narratives« in A Bar- thes Reader, London 1993, p. 276f. og Roland Bartlies: S E , Oxford & Cainbridge 1993, p. 178.
35. Aristoteles: Om Digtekunsten, Kbh. 1975, p. 37.
36. Man kan som John Frow, der opererer med en lignende skelnen (1oc.cit. p. 227), begrunde den manglende problematisering af disse stzrkt divergerende syn p i , hvad karakteren er, med, at karakterkonceptet ikke er specifikt for den litteratur- teoretiske diskurs, men ri@dvendigvis er afhlengigt af de kulturelle skeinata, hvor- med vi definerer selvets natur - her forstiet som enten semiotisk orienterede ske- mata, hvor selvet er resultater af lingvistiske strukturer, eller af 'humanistisk eks- pressive' skemata, hvor selvet er i sig selv beroende, således at karakteren er en faktisk pcrson. Frows pointc cr, at inan blot har reproduceret disse skemata, nar man har arbe.jdet med karaktererne, i stedet for at problematisere dein.
37. Dctte selvf@lpelig kun for s i vidt vi ser bort fra de strategier. der opererer med et opl@st sub.jekt, hvilket jeg tillader mig her.
38. Samuel Reckett: Den unavnelige, Fredensborg 1964. Den danske overszttelses titel mister desvzrre den dobbeltbetydning, der ligger i dcn oprindelige franske titel (og Becketts egen engelske overhrettelse (The Unnamehle)), da der ogsa kan vzre tale om clet unzvnelige.
39. Alain Robbe-Grillet: P6 vecl rrzod en ny ronzan, Fredensborg 1965, p. 1 S.
40. Op. cit. p. 20.
41. 0 p . c i t . p . 21P.
42. Op. cit. p. 28.
43. For cn opsainlcnde og diskuterende gennemgang af eksempler på denne tendens, se Christine Rrooke-Rose: »The Dissolution of Character in The Novel« in Tho- mas C. Heller, m.fl. (eds.): Reconstrcrcting Ir~dividualisrn. Autonomy, Individuality, nncl the Self'in Western Tho~lght, Stanford 1986. Brooke-Rose inddrager som ek- sempler John Barths Last in tlze Flrnhollsc. (1 968), Richard Brautigans Trout Fi.c.h- ing in Anzericcl ( 1967) og Thomas Pynchons V (1 963).
44. Jvf. Forster.
45. Brooke-Rose citerer Mas'ud Zavarzadeh for denne pointe. Det b@r dog papeges at disse strategier ikke ~idelukke~ide er den post-moderne romans pifiind. Kafka, sur- rcalisternc, Joyce, etc. er foregangsin~end.
46. Danak udgave: Nicholson Raker: Rullelrclppen, Kbh. 1991. O g s i her er der et pro- hlein i overarettelsen. Mezzaninen er ikke rulletrappen, men derimod det sted, rul- letrappen forer hen. Den engelske titel referer saledes til 'endepunktet' for Bakers roman, soin p5 grund af den uendelig store inlengde data og associationer, der skal beskrives, inden det nas, koinmcr til at liggc ucndelig langt vxk.
47. Sgren Ulrik Thoinaen: Hjendc~lden, Kbh. 199 l, p. 37.
48. Dcn rctoriskc tropc 'coinparatio' cr n m t beslzgtet mcd inctaforcn. Dcn er i klas- sisk retorik ofte vurderet lavere end nietaloren, da den ikke tager skridtet fuldt ud, og lader billedet s t i for sig selv, mcn i stedet benyttcr sig a r d e t forbindende og forklarende ' soni' (Jvf. 1J11a Al beck: Barl.sk Stilistik, Kbh. 1968, p. I 16f og p.
130r). For mig at se giver denne 'vurdering' dog mulighed for at bruge comparatio teiiiatisk: Ved :\t benytte sig af'comparntio i stedet for metafor peger digteren p2 sin
~~tilstrrekkelighcd i Iorhold til tlct, dcr Gnskes skildret. Og derved skabes der egent- lig et strerkere udtryk end i nietaforens tilEalde.
49. 'At d@' og 'en dØr' implicerer siledes begge overgange, hvorfor den betydnirigs- forskydning, vi oplever i 'dcir', egentlig ogsii kan betragte5 som en fortretiling, jvnf.
Freuds begreber om forskydning og fortztning i drØriimearbejdet.
50. Paulus' andet Brev til Korinterne, 3.6.
5 1 . Geoffrey Hartinan: »Shakespeare's Poetical Character in ?ivelfih Nightc in Patricia Parker and Geoffrey Hartman (eds.): Shakespeare and t l ~ e Qrlestioa qf'Tlieory, Ncw York & London 1985. Se i Øvrigt Claus Bratt Gstergaards kritiske gennem- gang heraf i »Twelfth Night - et sprogspil. Om sprogets plads i dekonstruktionen.<
in Tania @ruin (red.): Til vrerhs. Dekonstruktionen som la,sernRdc:, Kbh. 1994.
52. J. Hillis Miller: Ariudne's Thread. Story Lities, New Haven & London 1992.
53. Jvf. antologien The Rlzctaric of Konirititici.sm, New York 1984.
54. ~ a r s - Å k e Skalin: Krrt.rilttar och perspektiv. Att tolka litterurn ge.stc~lrer i det mi- rnetiske spr-fikslielet, Upps:~la I99 l .
55. Nils Gunder Hansen: »Nzrlzsningens grznser: The Mziking of a Psycho-Nanny<<
in Tania @rum (red.): T a t p R teksten, Kbh. 1994, p. 25.
56. Loc.cit. p. 29.
57. Loc.cit. (se note 75) p. 238F.
58. Frow hlevder, at »i vores kultur cr blikket kodificeret langs kgnslinier [gendei- li - nes] p i en sadan mide at biwcren af blikket normativt er mandlig og objektet for blikket normativt er kviridelig« (loc.cit. p. 739). Disse kØnsspecilïcerede identifika- tiorispositioner (sorii udelukkende er socioseksuellc, normative strukt~irer, der kan indtages af bide rnrend og kvinder) definerer Frow yderligere vcd at tilf-je, at det maskuline blik involvci-er cnten voyeuristiske eller fetichistiske identifikations- modi, meris det feminine blik cr narcissislisk, da det involverer identifikation p i udsigelsesnive:iuet med objektet for blikket. (Frow henter denne distinktion i Laura Mulvey: »Vis~ial Pleasurc and Narrative Ciiierna<< i r i Screen 16:3, 1975.) Disse distinktioner producerer ifglge Frow en minirilal struktur for mulige identifika- tionsposiiioner, som ligger inden identifikat jonerne med karaktererne - altsa ilogle overordnede positioner, som Izsercn indtager i lzseprocessen, og soin kan skifte gennem I~esningen, da »irivesteringen af libidinal energi i filmkigning eller Iresning
~ i f en skreven tekst typisk cr diffus i stedet for monolitisk« (1oc.cit. p. 239).
59. 'Suture' henter Frow hos Jacques-Alain Miller. Udgangspunktet for ' S L I ~ L I S ~ ' ei.
metafoi-en og de to rinzilytisk distinkte funktioner, man kan sige den u d f ~ r e r . Dcn forstc ved at teoretisere syntagmet soni en re1ationsk:~de af fravzr og niervzr, i fol-in af den syiitagrn:itiskc sammenhinding af faktiske lingvistiske enheder, hentet i paradigmatiske k:itcgorier. Og den andcn ved ~ i t teoretisere foriiintionen af sub-
metafoi-en og de to rinzilytisk distinkte funktioner, man kan sige den u d f ~ r e r . Dcn forstc ved at teoretisere syntagmet soni en re1ationsk:~de af fravzr og niervzr, i fol-in af den syiitagrn:itiskc sammenhinding af faktiske lingvistiske enheder, hentet i paradigmatiske k:itcgorier. Og den andcn ved ~ i t teoretisere foriiintionen af sub-