4 Survey-analyse: Enlige med demens’ hverdagsliv
4.1 Ensomhed og velbefindende
I det følgende vil vi se på, hvordan personer med og uden demens, der er enlige og ikke-enlige, svarer på følgende spørgsmål: ”Sker det nogensinde at De er alene, selvom De egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre?”. Da der heldigvis er meget få observationer, som svarer ’ofte’
og ’af og til’, har vi slået kategorierne ’ofte’, ’af og til’ og ’sjældent’ sammen’ i en kategori og ’aldrig’
i en kategori. At være uønsket alene udtrykker, at man (i visse situationer) savner at være sammen med andre mennesker, og det kan være et udtryk for fravær af kontakt med andre mennesker. Det er imidlertid ikke synonymt med at føle sig ensom, hvilket er en mere nuanceret og kompleks følelse, der afhænger af mere end omfanget af sociale kontakter. Omvendt kan de personer, som svarer, at de aldrig er alene, selvom de havde mest lyst til at være sammen med andre, til dels ses som en gruppe, der i høj grad har den sociale kontakt, som de føler, at de har behov for.
Af Figur 4.1 ses, at to tredjedele blandt enlige med demens svarer, at de ’aldrig’ er alene, selvom de lyst til at være sammen med andre. Blandt de ikke-enlige med demens svarer tre fjerdedele på dette, og forskellen i forhold til at være enlig med demens på 7,6 procentpoint er signifikant. For personer uden demens er der dog stor forskel på at være enlig eller ikke-enlig. Her mener 49 % af enlige uden demens og 77 % blandt ikke-enlige uden demens, at det ’aldrig’ sker, at de har lyst til at være sammen med andre, når de er alene, og dermed er der en signifikant forskel på 28 procent-point. Der er også relativ stor og signifikant forskel, når vi sammenligner personer, der er enlige med (66 %) og uden (49 %) demens (17 procentpoint).
Generelt ser der dog ikke ud til at være forskel på, om man svarer, at man ’aldrig’ har lyst til at være sammen med andre, når man er alene, når vi ser på den samlede gruppe af personer med og uden demens. Her svarer ca. 70 % ’aldrig’ for begge grupper.
Figur 4.1 Sker det nogensinde, at De er alene, selvom De egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre?
Note: Figuren viser andel. Antal observationer: demens og enlig: 68, demens og ikke-enlig: 61, ingen demens og enlig: 6.960, ingen demens og ikke-enlig: 20.376. For demens i alt: 129 og ingen demens i alt: 27.336.
Kilde: Ældredatabasen 2002, 2007 og 2012.
66,2 73,8
ikke-enlig Demens i alt Ingen demens i alt Aldrig Ofte/af og til/sjældent
I Figur 4.2 ses besvarelserne på spørgsmålet: ”Sker det ofte/af og til/sjældent eller aldrig, at De er nedtrykt?”. I figuren vises andelen, der svarer ’sjældent’/’aldrig’ over for andelen, der svarer ’ofte’/’af og til’. Generelt viser figuren, at en større andel af personer med demens er mere nedtrykte (større andel svarer ’ofte’/’af og til’) end personer uden demens. Blandt personer med demens svarer 29 %, at de føler sig nedtrykte ’ofte’/’af og til’, hvorimod 17,6 % blandt personer uden demens er det, hvilket er en signifikant forskel. Blandt personer med demens er der en forskel på at være enlig og ikke-enlig, henholdsvis 24,6 % og 34,4 % i forhold til, at de føler sig nedtrykt ’ofte’/’af og til’. Dermed er andelen, der føler sig nedtrykt, blandt ikke-enlige med demens 9,8 procentpoint større end enlige med demens. For personer uden demens gælder det omvendte forhold; her er andelen, der føler sig nedtrykt, større blandt de enlige end de ikke-enlige. Således føler 23,1 % af de enlige uden demens sig ’ofte’/’af og til’ nedtrykt, mens det tilsvarende tal for ikke-enlige uden demens er 15,7 %.
Det virker umiddelbart kontra-intuitivt, at de enlige med demens svarer, at de er mindre nedtrykt end ikke-enlige med demens. Her er det dog vigtigt at holde sig for øje, at grupperne er forskellige på en række karakteristika – både uobserverbare og observerbare. I forhold til de observerbare er er andelen af kvinder blandt enlige med demens fx dobbelt så stor (84 %) som blandt ikke enlige med demens (43 %).
Figur 4.2 Sker det ofte/af og til/sjældent eller aldrig, at De er nedtrykt?
Note: Figuren viser andele. Antal observationer: demens og enlig: 65, demens og ikke-enlig: 61, ingen demens og enlig: 6.956, ingen demens og ikke-enlig: 20.381. For demens i alt: 126 og ingen demens i alt: 27.337.
Kilde: Ældredatabasen 2002, 2007 og 2012.
Figur 4.3 viser besvarelserne på spørgsmålet: ”Sker det ofte/af og til/sjældent eller aldrig, at De er bange for bestemte ting?”. Vi grupperer svarmulighederne i en kategori med ’sjældent’/’aldrig’ og en kategori med ’ofte’/’af og til’. Gruppen, der svarer ’sjældent/’’aldrig’, kan således ses som en gruppe, som i høj grad vurderer at føle sig trygge og ikke bange.
Generelt svarer personer med og uden demens næsten ens i forhold til spørgsmålet, om de
’sjæl-75,4 65,6 76,9 84,3
70,6 82,4
24,6 34,4 23,1 15,7
29,4 17,6
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
% % % % % %
Demens og enlig Demens og
ikke-enlig Ikke demens og
enlig Ikke demens og
ikke-enlig Demens i alt Ingen demens i alt Sjældent/aldrig Ofte/af og til
mens 87 % blandt personer uden demens svarer det samme. Denne forskel er ikke signifikant og kan derfor skyldes noget tilfældigt.
Blandt enlige med demens er der 91 %, der ’sjældent’/’aldrig’ er bange for bestemte ting, mens der blandt ikke enlige med demens er 87 %, der aldrig er bange for bestemte ting. Dermed er enlige med demens i lavere grad bange (en lavere andel svarer ofte/af og til), end de ikke-enlige med demens. Dog er denne forskel ikke statistisk signifikant.
Det omvendte forhold mellem enlige og ikke-enlige er der for personer uden demens, hvor de enlige i signifikant højere grad svarer ’ofte’/’af og til’, at de er bange for bestemte ting end de ikke-enlige.
15,4 % af de ikke demente enlige svarer ’ofte’/’af og til’ til spørgsmålet, om de er bange for bestemte ting, hvor 11,8 % af de ikke-enlige svarer dette.
Figur 4.3 Sker det ofte/af og til/sjældent eller aldrig, at De er bange for bestemte ting?
Note: Figuren viser andel. Antal observationer: demens og enlig: 65, demens og ikke-enlig: 61, ingen demens og enlig: 6.952, ingen demens og ikke-enlig: 20.363. For demens i alt: 126 og ingen demens i alt: 27.315.
Kilde: Ældredatabasen 2002, 2007 og 2012.
Figur 4.4 viser fordelingen af svar på spørgsmålet: ”Sker det ofte/af og til/sjældent eller aldrig, at De er bekymret?”. Her opdeler vi svarkategorierne mellem dem, der svarer ’sjældent’/’aldrig’ og ’ofte’/’af og til’. Figur 4.4 viser, at 63-65 % blandt ikke enlige med demens og enlige og ikke-enlige uden demens svarer, at de ’sjældent’/’aldrig’ er bekymret. Dette gælder dog ikke for enlige med demens, hvor det er omtrent en tredjedel af alle, der svarer, at de ’sjældent’/’aldrig’ er bekymret. De ikke-enlige med demens er altså både oftere bange og bekymrede end ikke-enlige med demens.
90,8 86,9 84,6 88,2 88,9 87,3
9,2 13,1 15,4 11,8 11,1 12,7
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
% % % % % %
Demens og enlig Demens og
ikke-enlig Ikke demens og
enlig Ikke demens og
ikke-enlig Demens i alt Ingen demens i alt Sjældent/aldrig Ofte/af og til
Figur 4.4 Sker det ofte/af og til/sjældent eller aldrig, at De er bekymret?
Note: Figuren viser andel. Antal observationer: demens og enlig: 64, demens og ikke-enlig: 61, ingen demens og enlig: 6.956, ingen demens og ikke-enlig: 20.380. For demens i alt: 125 og ingen demens i alt: 27.336.
Kilde: Ældredatabasen 2002, 2007 og 2012.
Opsummering: Ensomhed og velbefindende
Ovenstående analyse viser, at der er er en tendens til, at der er en større andel blandt enlige med demens, der mener, at det sker, at de har lyst til at være sammen med andre, når de er alene, end ikke-enlige med demens. Samme forhold gør sig dog gældende blandt personer uden demens, hvor enlige også i højere grad udtrykker ønske om at være sammen med andre.
Enlige med demens angiver generelt, at de er mindre nedtrykte, bange og bekymrede end ikke-enlige med demens. Dette forhold lader til at være omvendt for gruppen af enlige og ikke-enlige uden demens. Her er enlige uden demens i højere grad nedtrykte og bange i forhold til ikke-enlige uden demens.
Ud fra disse tal lader der altså ikke til at være et klart mønster i forhold til, at gruppen af enlige med demens i højere grad skulle trives væsentlig dårligere i forhold til ikke-enlige med demens. Som nævnt ovenfor kan disse forskelle eller manglen på forskelle muligvis forklares af, at sammensætningen af grupperne er for-skellige. I afsnit 5.2.2 ses bl.a., at gruppen af enlige med demens har betydeligt flere kvinder, og at den gennemsnitlige alder er relativ høj sammenlignet med de øvrige grupper. Disse karakteristika kan eventuelt være med til at forklare disse forskelle.