4. SUPPLERENDE AN-
4.5. Fortrængning af landbrugs-
energi. Tilsammen danner de to ind-tægtskilder grundlag for en lønsom drift.
I Danmark udgør spildevandsslammet ca. 150.000 tons tørstof årligt. Og i lø-bet af få år medføre bedre rensning, at mængden forøges til ca. 250.000 tons tørstof årligt. D.v.s. at 5-10.000 ha pi-leplantager kan aftage hele mængden og samtidig producere en brændsels-mængde, der svarer til ca. 30.000 tons olies brændværdi.
Det er muligt, at netop pileplantager, der høstes med få års mellemrum, er særligt egnede til gødskning med slam.
At anvende slam på landbrugsjord medfører risiko for, at slammets ind-hold af tungmetaller koncentreres i fø-dekæderne.
Ved anvendelse af slam i almindeligt skovbrug begrænser bevoksningernes langsomme slutning de mængder, der
kan tilføres uden risiko for udvaskning og nedsivning.
I pileplantagerne fikseres tungmetal-lerne formentlig i asken, og pilens tætte rodnet og hurtige ungdomsvækst tillader muligvis anvendelse af en rela-tivt stor mængde slam pr. ha og år.
Det skal dog understreges, at slam-gødskning af pileplantager rummer mange problemer, som kun forskning og forsøg kan afklare.
4.5. Fortrængning af landbrugspro-duktion
Dansk landbrugsproduktion foregår under vilkår, der regulere priserne på de fleste produkter. Staten forhindrer fri konkurrence ved hjælp af told, im-portkvotering og importforbud.
Der opereres med direkte statssubsidi-ering til interventions køb og til lag-ring, hvilket fjerner overskudsproduk-tion fra markedet. Endvidere gives eks-porttilskud, således at eksportørerne kan købe varerne til de regulerede pri-ser og sælge dem på verdensmarkedet til lavere priser.
Denne protektionistiske politik frem-kalder en betydelig overproduktion af fødevarer. Og spørgsmålet er da, om man ikke med fordel kunne fortrænge en del af overskudsproduktionen ved anlæg af energiskove (se f.eks. 24, 25 og 26).
Man er tilbøjelig til at sætte lighed-stegn imellem overskudsproduktion af landbrugsvarer og overskudsareal. Fra svensk side er der imidlertid rejst en stærk og tilsyneladende velbegrundet kritik af dette synspunkt (27).
Hovedsynspunktet er, at det er de kun-stigt høje priser på landbrugsvarer, der skaber overproduktionen. At der er tale om et grænseomkostningspro-blem. D.v.s. at en del af
fødevarepro-duktionen er for dyr på al jord, også den bedste.
Det påvises, at dyrkning af energiskove kræver betydelige statstilskud for at blive lige så lønsom for den enkelte landmand som dyrkning af subsidie-rede fødevarer. En konklusion, som også fremgår af denne rapport. Og der advares imod, at man ender i en situa-tion med både dyre fødevarer og dyr energi.
Endelig påpeges risikoen for, at staten ved hjælp af subsidier skaber et over-skud af træflis, som er vanskelig at op-bevare i længere tid og formentlig umulig at eksportere, selv med stats-støtte.
S.REFERENCER
(1) Zsujja, L. et al.: Forest Biomass Energy - and its potential.
University of Toronto, 1983.
(2) Heding, N.: Energiskov. Uden-landske erfaringer - muligheder i Danmark.
Skovteknisk Institut 1 - 1984.
(3) Heding, N.: Energiskov i Skåne.
Vurdering 1986.
Stencil. Skovteknisk Institut, 1987.
(4) Anonym: Halmoverskud 1987.
Videncenter for halm- og flisfy-ring, 1988.
(S) Oksbjerg, K: Forskningsprojekt om energiafgifterne består af 3 dele.
Fjernvarmen S/88.
(6) Brændselsstatistik.
Fjernvarmen 6/88.
(7) Hauge-Nielsen, K: Piledyrkning.
Stencil, der løbende revideres.
Skovteknisk Institut, 1988.
(8) Sennerby-Forsse, L. (red.): Ener-giskog. Handbok i praktisk od-ling.
Avdelningen for energiskog. In-stitutionen fOr ekologi och mi-ljovård, SLU, Uppsala, 1986.
(9) Håndbog for driftsplanlægning 1986 dried tree sections for energy. Re-search Report No. 4.
Skovteknisk Institut, 1988.
(12) Perm an, Gustav: Energiskog -svenska erfarenheter. Nye plante-kulturer og dyrkningsformer i dansk jordbrug.
Akademiet for de Tekniske Viden-skaber, 1988.
(13) Perm an, Gustav: Energiskogse-konomi.
Stencil. Sydkraft 1986.
(14) Kalkule fremsendt af Herman Høj Kristiansen.
(IS) Skov- og Naturstyreisens vejle-dende flispriser.
(16) Siren, G.: Forutsattninger for energiskogbruk.
Skogs- och Lantbruks Akademi-ens Tidsskr. 118 (1979). Helsing-fors, 1979.
(17) Møller, CM.: Vore skovtræarter og deres dyrkning.
København 1965.
(18) Hauge-Nielsen, K (red.): Pile-dyrkning. En artikelsamling om piledyrkning under danske for-hold.
Stencil. Skovteknisk Institut, 1988.
(19) Jonsson, T. og Berndt Norden:
Skord, sonderdeling och tran-sport av energiskog.
Forskningsstiftelsen Skogsarbe-ten, 1988.
(20) Siebert, M.: Anlage und Pflege von Verbissgeholzen. Merkblatt 6. Forschungsinstitut fUr Schnell-wachsende Baumarten.
Hann. Munden 1929. (skovtek-nisk Institut fremsender gerne fo-tokopi).
(21) Rim, N.C: Vejledning i Piledyrk-ning og kurvefletPiledyrk-ning.
Kjøbenhavn 1908. Genoptrykt 1980. 2. oplag 1982.
(22) Christensen, Finn: Biplanteflora.
1984.
(23) Juneker, Flemming: Humus - fra fattig hede til frugtbar løvskov.
Gyldendal, 1986.
(24) Kroth, W og R. Plochmann (re-daktører): Anbau schnellwach-sender Laubbaumarten in
Kurz-umtrieben auf landwirtschaftli-chen Nutzflalandwirtschaftli-chen als Problem von Forst- und Holzwirtschaft.
Ludwig Maximilians-Universitat Munchen, Amalienstr. 52, D-8000 Munchen.
(25) Hummel, FC et al (editors): Bio-mass Forestry in Europe: A Stra-tegy for the Future. Energy from Biomass - 3.
EEC 1988.
(26) Thoroe, C: Aufforstung: Eine Alternative zur landwirtschaftli-chen Uberschussproduktion.
Forstarchiv, Heft 5, 1988.
(27) Bolin, Olof et al: Åkerfallan -Energiskog ingen lOsning. SNS Forlag, Stockholm 1988.
(28) Evald, Anders: Personlig medde-lelse.
Lidt om Johan Otto Angelbergs (u)virksomhed i
Danmarks skove
Resume
Johan Otto Angelberg virkede som forstmand i en periode midt i 1690erne.
Han blev ansat som vandrelærer i skovdyrkning, og i den anledning ud-sendtes en forordning som garanterede skattefrihed for jorder hvor der var ikke sat sig synlige spor.
Vandrelærer i skovdyrkning Johan Otto Angelbergs gæsteoptræ-den i dansk skovhistorie i 1690erne var kort, men har ikke af den grund mang-let opmærksomhed. Imidlertid er hverken hans person eller hans virke som plantør særlig vel belyst.
Angelbergs navn kendes først og frem-mest fra den forordning, som den 13.
oktober 1696 udstedtes på foranled-ning af hans ansættelse som vandrelæ-rer i skovdyrkningl).
Ifølge forordningen kunne private godsejere opnå skattefrihed i 10 år for jorder, hvorpå de ville plante skov. Ef-ter de 10 år skulle så den unge skov plant-ningerne fejl, skulle imidlertid ikke alene skattefriheden atter ophæves, men de 10 års skatter skulle også beta-les samlet2).
I denne forbindelse blev Angelberg an-taget til "bemeldte unge skovplantning desto mere at befordre ... at han en-hver efter anmodning, imod en billig kendelse, flittig og ufortrødent skal gå til hænde, til hvilken ende han og årlig fra et amt til et andet skal omrejse, for at tage alting efter den befundne be-skaffenhed i øjesyn". Han skulle gøre tjeneste på både kronens og private godsejeres skove.
Idet der stort set intet vides om så-danne skovplantninger i 1690erne, og Angelbergs navn derfor ikke kan knyt-tes til en eneste ny skov, har det almin-deligvis været antaget, at hans anvis-ninger var overtroiske og ukyndige - at han så at sige ikke prædikede "den sande lære"3). Det vil af det følgende fremgå, at han næppe har "prædiket"
overhovedet.
Angelberg henvendte sig på eget initia-tiv til kongen for at blive ansat som
"Skovrider-direktør" i forstetaten.
Hans ansøgning findes i kopi som bi-lag til bestallingen fra den 10. oktober
1696, og er tidligere bragt til offentlig-hedens kendskab af Adolf Opper-man4 ).
Han bryster sig her af igennem 29 års ophold i udlandet at have "beflittet sig på mangehånde sagers videnskaber", herunder ikke mindst "skovens og vilde træers plantning", men også mere vidtløftige emner som "den udi natu-ren forborgne filosofi". Det er for-mentlig udfra denne "filosofi" man skal forstå hans anvisning om, at skovplantningen skulle ske "udi visse signo eller himmeltegn".
Det må imidlertid erindres, at astrolo-gien var en fast bestanddel af 1600-tallets videnskab, og at også en så fremtrædende skikkelse i skabelsen af det moderne skovbrug som tyskeren Hanns Carl von Carlowitz lagde stor vægt på planeternes stillingS).
Efter indleveringen af sin ansøgning, formentlig engang først på året 1696, forblev Angelberg i København. Men da sagernes behandling i administrati-onen dengang som nu kunne trække i langdrag, søgte han hen på sommeren - da han havde ventet i 7 måneder og nu havde erfaret at man var sindet at ansætte ham - om at måtte få udbetalt en mindre beløb til livets ophold6).
Som svar modtog han den 14. august 30 rigsdaler, og to måneder senere ind-trådte han i den ønskede stilling?), Som det er fremgået skulle han imid-lertid aflønnes dels af kronen, dels af skovdyr kningsin teresserede godsejere, og ingen af stederne flød pengene rige-ligt. l en tid forsøgte Angelberg for-gæves at kradse den lovede årsløn ind fra Rentekammeret samtidig med at han planlagde plantnings kampagner i de kongelige, nordsjællandske skove, men udbetalingen trak ud, og ingen skove drog øjensynlig nytte af hans
an-givelige "videnskab". Alt imens steg hans gæld til private kreditorer.
Flugt fra Danmark
Til sidst blev det Angelberg for broget.
Hans kredi torer truede ham med gældsfængsel, og han valgte flugten -fra København og -fra stillingen som planternester. Hvor lang tid han ialt til-bragte med at gå uvirksom hen i hoved-staden vides ikke, men den 15. juli 1699 skrev han fra Stockholm til sin tidligere velynder overjægermester Conrad Re-ventlow og forklarede sin handle-måde8).
l samme forbindelse bad han indtræn-gende om fornyet ansættelse ved det danske forstvæsen, "aber Pflantzmei-ster oder Baumpflantzer, wie sie mir sonst lns gemein pflegen zu nennen, dass verlange ich auf der vorige Weise nicht, aber das gantze Werk in ein Traktat zu bringen, dass es zum druc-ken kan n verfertiget werden, das will ich hertzlich gern". Skulle hans bønner ikke blive hørt, meddelte han dog sam-tidig, at henvendelser til de svenske myndigheder havde resulteret i, at "in Lifland steht ein gute lnspektoren-Dienst mir offen".
Sandheden i denne betroelse havde dog sine modifikationer. Ganske rigtigt indgav han i sommeren 1699 en ansøg-ning, der ikke var ulig den, som han tre år forinden havde sendt de danske myndigheder. Men svenskerne var skeptiske med hensyn til Angelbergs påberåbte "vetenskap", og han opnå-ede aldrig nogen ansættelse9).
Bog om skovplantning
Han flakkede herefter om i udlandet i en årrække, men brugte øjensynlig ti-den til at samle yderligere viti-den om skovplantning, for da han i 1705 atter
Fig 1. Conrad Reventlow (1644-l708), der som overjægermester og leder af forsteta-ten i årene 1680-99 var Angelbergs velynder. Reventlow, som formentlig ikke var i be-siddelse af større forstlig indsigt, var gift med en datter af sin forgænger på posten som overjægermester, den væsentlig bedre kvalificerede Vincent Joachim Hahn. Af Angelberg er der ikke bevaret kendte portrætter.
Malet portræt udført af Nicolai Wichmann ca. 1703. Frederiksborgmuseet (A 2878).
Fig. 2. Nordsjællands kongelige skove, hvor Johan Otto Angelberg påtænkte at begynde sin virksomhed. Anonymt, håndtegnet kort fra ca. 1700. Det kongelige Bibliotek.
62
dukkede op i Danmark, var det med et egenhændigt manuskript til en bog (den planlagte "traktat" om dette emne) i håndenlO). Han angav at have opholdt sig i blandt andet Holland og England, men rejsen har ikke umiddel-bart efterladt sig spor II).
Bogmanuskriptet blev i sommeren 1705 overrakt kongen på Jægersborg sammen med en ansøgning om at måtte lade det trykke. Kongen (Frede-rik IV) blev i samme forbindelse fore-lagt, hvordan Angelberg havde gjort tjeneste under hans far, men at han ikke havde fået sin løn udbetalt som han burde, selvom hans virke som plantemester havde været omsonst.
De udeblevne resultater forklarede han selv med, at klausulen om betaling af 10 års skatter ved fejlslagne plant-ningsforsøg ganske havde "forhindret værket". Og heri havde hanjo nok ikke uret.
Bevilgedes en trykning af manuskrip-tet - med dertil hørende honorar til Angelberg - ikke, bad han mindeligt om istedet at måtte få tjeneste som al-mindelig skovrider.
Som sagens anden part blev Rente-kammeret hørt, og det forklarede, at det forhold, "at supplikanten ikke har reussseret udi hans foretagne værk er bekendt, men årsagen er os her ved kammeret ikke videndes. Om nu eders kongelige majestæt allernådigst måtte behage at den overleverede bog om skovplantningen skal trykkes eller ej dependerer af eders majestæts allernå-digste vilje. Hvad hans gages betaling angår, da har han noget derpå bekom-met, men ikke nydt nogen endelig af-regning, såsom han sig absenterede, og man her ikke ved hvor lang tid han har tjent".
Kongen resolverede, at Angelberg ved
lejlighed skulle tildeles et ledigt skovri-derberidt, mens hans manuskript måtte underkastes en nøjere gran-skelse, før det kunne try k kes 12).
Trods dette løfte om ansættelse forblev Angelberg imidlertid uden arbejde og penge, og fra de følgende år er bevaret op-mærksom på, at Johan Ribers skovri-derberidt i Kalundborg Amt var ledigt, og sluttede dette, sit sidste kendte brev:
"Jeg forventer et nådigt svar, og for-bliver med allerunderdanigst soumissi-son eders kongelig majestæts tro ar-veundersåt Johan Otto Angelberg, Kø-benhavn d. 23. august Ao 1709".
Afslutning
Om Angelberg blot var en af mange lykkejægere, der håbede på at få del i det voksende bureaukratis tilsynela-dende rigdom, eller han virkelig havde så god forstand på skovplantning som han selv mente, får vi næppe nogen-sinde at vide. For på grund af 1696-forordningens skatteregler kom han aldrig til at fungere som plantemester, og dette negative udfald af de ellers gode intentioner var øjensynlig så be-lastende, at man ikke senere ville tage ham i statens tjeneste.
Noter
1. Jacob Henrich Schou: Chronologisk Register over de Aabne Breve, samt an-dre trykte Anordninger, som fra Aar
1670 af ere udkomne, København 1822 (3. udg.), s. 519 ff.
2. E. Mørup: Om Beskatningen af Skove i Danmark, Tidsskrift for Skovbrug 4, 1880, s. 207-227.
3. P. Chr. Nielsen: Kompendium til skovhistorien I, København 1976, s. 132.
4. En Ansøgning fra Johan Otto An-gelberg, Tidsskrift for Skovvæsen 8, s. 89-91, 1896. Rigsarkivet (RA), Rentekammeret (Rtk.) 2212.112:
Bilag til bestallings protokol, kopi af bestalling med embedsed 10/10
1696.
5. Hanns Carl von Carlowitz: Sylvi-cultura Oeconomica, Leipzig 1713, s. 175.
6. RA, Rtk. 222.4: Dansk-norske As-signationskontor, Kgl. resolutio-ner på indkomne supplikker, 1695-96.
7. RA, Zahlkasseregnskab 1696, Litra N, p. 76 r.
8. RA, Privatarkiver, 6202/5 Conrad Reventlow.
9. Riksarkivet, Stockholm; Biogra-phica, Jean Otto v. Angelberg, 17 /8 1699. Angelberg optræder ikke i Johan Axel Hugo Samzelius:
Jageristaten. Anteckningar om svenska valdets skogs- och jaktva-sen, Stockholm 1915.
10. RA, Rtk. 2211.53: Rentekamme-rets relations- og resolutionsproto-koller Bd. 58, p. 259 v ff, 1706.
ll. Forespørgsler til blandt andet Bri-tish Museum, Public Record Of-fice og Royal Forestry Society i England har således alle været re-sultatløse. Det udelukker dog ikke, at der i eksempelvis britiske arkiver findes materiale til belysning af Angelbergs meriter i det frem-mede.
12. Beklageligvis må manuskriptet anses for tabt.
13. RA, Rtk. 2211.54: Rentekamme-rets relations- og resolutions pro to-koller Bd. 59, p. 243 v f, 1706 og Rtk. 2211.57: Rentekammerets relations- og resolutionsprotokol-ler Bd. 62, p. 828, 1708.
14. RA, Rtk. 13.12: Embedsansøgnin-ger til Rentekammeret 1660-1848.
Praktisk skovøkonomi
Af Jagmastare NIELS NANNESTAD, Rbssjbholms sateri
Indhold Side
Sammenfatning ... 65 l. Indledning ... . . . 66 2. Kasseoverskud per hektar ... 67 3. Driftskontrol ved hjælp af
regn-skaberne . . . 69 4. Regnskaberne og driftsplanen ... 70 5. Økonomisk styring med
resul-tatanalysen ... 71 6. Driftsplanen ... 72 7. Regnskabsdata til kontrol af
planen ... 74 8. Skovens årlige værdiforskydning . 75 Appendix 1. Forklaring af
multi-pel regression ... 76 Appendix 2. Eksempler på
anvendel-se af regnskabstal til vurdering af forskellige for driftsøkonomiske handlinger.
Nøgletal for m3 viser om salget ligger på det rette niveau og om omkostnin-gerne er rimelige. Nøgletal pr. ha giver grundlag for at bedømme skovdyrk-ningsomkostninger og generalomkost-ninger samt om det samlede kasseover-skud stemmer med målsætningen. Ved at opstille tallene som en
omsætnings-balance for en hel omdrift får man et redskab der kan anvendes af den en-kelte ejendom til at vurdere om drifts-planens vedmasseforråd og den bereg-nede tilvækst er rimelig.
Til sidst åbner omsætningsbalancen mulighed for at lave en lokal, virkelig-hedsnær vurdering af hele ejendom-men primo og ultimo. Derved behøver man ikke at lade sig nøje med hvert år at anføre samme værdi i statusopgørel-sen - ejendomsværdien - selvom man ved at skovens virkelige værdi har æn-dret sig i løbet af året.
Man får et lokalt fundament som støtte for at vælge den bedste strategi for sit skovbrug. Man får ligeledes mu-lighed for at styre sin taktik rationelt så de operationer som sker i felten bliver optimale i relation til det mål man har for sin ejendom (se figur l).
Denne metode giver altså et grundlag som ejeren kan bruge til at styre sit skovbrug økonomisk, såvel hvad angår primærproduktionen som sekundær-produktionen.
Den giver mulighed for at analysere årets resultatopgørelse og statusopgø-relse mere dybtgående end normalt i den sædvanlige regnskabsafslutning.
Metoden kræver næsten ingen merind-sats ud over hvad der allerede findes i regnskabet, hvorfor den er både billig og troværdig.
Denne artikel er en oversættelse og udvidelse af en artikel "Skogsekonomi i praktiken", som har været bragt i Sveriges Skogsvårdsforbunds Tidsskrift nr. 1/89 og her bringes med forfatte-rens tilladelse. Red.
STRATEGI:
Omsætningsbalancer træartsvalg
v ÆRKT0JSKASSE
Driftsplan-kontrol
TAKTIK:
Budgetkontrol Resultatanalyse Salgsanalyse
kulturintensitet tyndingsmetode antal tyndinger
omdriftstid OPERATION
Driftsdispositioner
Omkostningsanalyse hugst manuel maskinel
I transport
I udrensning.
I I I
: Resultatkontrol af ændrede driftsdispositioner
JI
---Figur l. Virksomheden SKOVBRUG drives lige som en krigsførelse - det sker på tre niveauer:
STRATEGI, TAKTIK, OPERATION.
Hvis mange ejendomme deltog i en fælles driftsanalyse på denne måde, ville branchen få bedre grundlag for at møde den politisering af skovbruget som sker i disse år.
1. Indledning
Er skovbrug lønsomt? Et enkelt og centralt spørgsmål som er let at stille, men svært at give svar på. Af flere grunde.
Et hovedproblem er at skovbrug ikke er veldefineret. I daglig tale omtales skov-produktion og træindustri ofte under et som skovbrug. Desuden mener mange at chancen for spekulationsge-vinster ved køb og salg indgår i begre-bet skovbrug.
I det følgende forstås ved skovbrug udelukkende den del af produktionen 66
som omfattes af primærproduktionen - at få skov til at gro - samt af sekun-dærproduktionen -at hugge og sælge træet.
For at primærproduktionen skal have nogen praktisk betydning for virksom-heden regnes her med skov af en vis størrelse - 1000-5000 ha - og det anta-ges at denne skov ligger i granskovsom-rådet i det sydlige Sverige. (I Sverige findes omkring l mio. ha i privat eje af denne type af ejendomme).
I spørgsmålet om skovøkonomisk praksis ses her bort fra såvel vertikal som horisontal integration (dvs. det fænomen at en enkelt ejendom drives sammen med en træindustri, hhv. en anden skovejendom). At integrere en
virksomhed hjælper principielt ikke på skovbrugets økonomi, selvom det na-turligvis kan være privatøkonomisk klogt at integrere.
For at kunne bedømme skovbrugets lønsomhed kræves kendskab til dets afkastningsevne. Inden for et stort an-tal brancher findes branchestatistik-ker, som netop kaster lys over disse spørgsmål. Inden for svensk skovbrug kendes dette ikke. Det er bemærkelses-værdigt i betragtning af skovbrugets betydning for Sverige. (I Danmark er der gennem mange år udarbejdet regn-skabsoversigter for privatskovbruget).
For et antal ejendomme i Skåne-Hal-land har jeg forsøgt at skabe grundlag for at sammenligne skovejendommene ved hjælp af bl.a. kasseoverskud pr. ha bevokset areal.
Mange mener sikkert at det er håbløst at sammenligne forskellige ejen-domme med kasseoverskud som para-meter. Ejendomme er så forskellige at kasseoverskud alene af den grund også bliver meget forskellige. Sammenlig-ningen bliver ubrugelig.
Jeg vil imidlertid omtale en metode som trods forskelle mellem ejendom-mene gør dette muligt. Det vi behøver at forklare er nemlig at et lille kasse-overskud ikke nødvendigvis behøver at betyde dårlig administration. Det kan fx. bero på at man bevidst vil spare op i skoven eller på at man har en stor del af unge bevoksninger, eller på an-dre egenskaber ved ejendommen.
Overskuddet skal ses i relation til ejen-dommens målsætning sådan som den bør fremgå af driftsplanen.
Praktisk skovøkonomi og økonomisk styring i skoven handler for en stor del om at indsamle og bearbejde en stor mængde data på en hensigtsmæssig måde. Mange systemer til
driftsregi-strering er lavet med dette formål, og næsten lige så mange er atter kollapset af praktiske grunde.
I dag er edb-maskiner kommet til og med dem mange nye systemer. Jeg for-udser at mange af disse nye systemer også kommer til at kollapse. Dels af mangel på datadisciplin - systemet kræver hele tiden ny målinger og ind-tastning af nye data - dels af mistillid til anvendeligheden.
Jeg vil her beskrive et system, som er
Jeg vil her beskrive et system, som er