Kapitel 3. Den EU-retlige og internationale menneskeretlige
3.4. Det menneskeretlige princip om lighed og
3.4.2. EMRK artikel 14 og EMD’s praksis om hadforbrydelser
3.4.2.1. En positiv forpligtelse til at efterforske og retsforfølge
I den principielle domNachova v. Bulgaria67fastslog EMD det princip, at sta-ten har en positiv forpligtelse til at undersøge, om offentlige myndigheders uretmæssige magtanvendelse mod borgere er racistisk motiveret, hvis der er en rimelig begrundet antagelse herom.
Sagen omhandler to personer af roma-oprindelse, der blev skudt og dræbt af bulgarsk militærpoliti i forbindelse med en anholdelse. Den betjent, der havde affyret de dræbende skud, blev ved en national undersøgelse af epi-soden frikendt for at have handlet i strid med sine lovmæssige beføjelser i forbindelse med anholdelsen. Da sagen kom for EMD, blev den i første om-gang behandlet ved et af EMD’s kamre bestående af syv dommere.
Under sagens behandling pegede klagerne på en række momenter, hvor-efter drabene måtte anses for racistisk motiverede: Der var blevet skudt med automatvåben i et beboelsesområde med mange romaer; militærpoli-tiet var påvirket af deres viden om, at de pågældende var romaer; en nabo havde hørt en betjent råbe ”forbandede sigøjnere” i forbindelse med
skyd-64 Se bl.a.Aktas v. Turkey, dom af 24. april 2003, sagsnr. 24351/94;Cennet Ayhan and Mehmet Salih Ayhan v. Turkey, dom af 27. juni 2006, sagsnr. 41964/98.
65 Jf.Velikova v. Bulgaria, dom af 18. maj 2000, sagsnr. 41488/98;Anguelova v. Bulgaria, dom af 13. juni 2002, sagsnr. 38361/97;Assenov and Others v. Bulgaria, dom af 28. oktober 1998, sagsnr.
24760/94.
66 For generel information om EMRKs horisontale anvendelse, se Marianne Nørregaard: Men-neskerettighedskonventionens anvendelse mellem private, Forlaget Thomson/GadJura, 2004.
67 Nachova and Others v. Bulgaria, storkammerdom af 6. juli 2005, sagsnr. 43577/98 og 43579/98. Se også kammerdom af 26. februar 2004 hvor Kammeret, i modsætning til Stor-kammeret, havde fundet en krænkelse af EMRK artikel 2 sammenholdt med artikel 14.
D e n E U -r e tl ig e o g in te r n a ti o n a le m e n n e s k e r e tl ig e r a m m e
ningen; og der havde været andre tilfælde, hvor myndighedspersoner havde brugt skydevåben mod romaer uden, at det førte til domfældelse af de ansvarlige.
Kammeret fastslog på grundlag heraf, at de bulgarske myndigheder ikke havde gjort tilstrækkeligt for at undersøge, om magtanvendelsen var ra-cistisk motiveret, hvilket blev tillagt bevismæssig betydning ved vurde-ringen af, om magtanvendelsen rent faktisk var racistisk motiveret. Hen-set til de konkrete omstændigheder, herunder at der var grundlag for at antage, at magtanvendelsen var racistisk motiveret, vurderede Kammeret, at bevisbyrden måtte vendes, således at det måtte påhvile staten at godt-gøre, at magtanvendelsen ikke var diskriminerende. Da staten ikke var fremkommet med en rimelig forklaring på det passerede, og da der fand-tes andre lignende sager mod staten om myndighedspersoners uforholds-mæssige magtanvendelse over for romaer, fandt Kammeret tilstrækkeligt grundlag for, at magtanvendelsen rent faktisk var racistisk motiveret og så-ledes i strid med EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 2 om retten til livet.68
Sagen endte ved EMDs Storkammer bestående af 17 dommere. Storkam-meret kunne ikke tiltræde kamStorkam-merets brug af omvendt bevisbyrde til skade for staten og fandt med henvisning hertil ikke tilstrækkelig godtgjort af kla-ger, at magtanvendelsen var racistisk motiveret. Storkammeret ville dog ikke udelukke, at der kunne forekomme tilfælde, hvor det måtte påhvile staten at modbevise en rimeligt begrundet påstand om diskrimination.69 Storkammeret statuerede derimod krænkelse af artikel 2, sammenholdt med artikel 14 med henvisning til, at efterforskningen af, om magtanven-delse havde været racistisk motiveret, havde været utilstrækkelig. Stor-kammeret pegede i den forbindelse på, at det fremgik af et vidneudsagn, at en officer havde råbt ”forbandede sigøjnere”, mens han pegede på vid-net, lige efter de to forurettede var blevet skudt og dræbt. Denne vidneud-talelse sammenholdt med den omfattende dokumentation af fordomme og fjendtlighed mod romaer i Bulgarien gjorde ifølge Storkammeret en grun-dig efterforskning af motivet påkrævet.70Det følger således af Nachova-sa-gen, at medlemsstaterne har en pligt til at efterforske et muligt hadmotiv i relation til offentlige myndigheders eventuelle krænkelse af EMRK’s ma-terielle rettigheder.
68Nachova and Others v. Bulgaria, Kammerets dom af 26. februar 2004, pr. 164-175.
69Nachova and Others v. Bulgaria, dom af 6. juli 2005, pr. 144-159.
70Nachova and Others v. Bulgaria, dom af 6. juli 2005, pr. 162-168.
D e n E U -r e tl ig e o g in te r n a ti o n a le m e n n e s k e r e tl ig e r a m m e
I sagenŠe i mod Croatia71fastslog EMD, at denne positive forpligtelse til at bekæmpe hadforbrydelser tillige gælder for forbrydelser begået af privat-personer. Sagen omhandler en mand af Roma-oprindelse, der blev over-faldet af to mænd. I sin afgørelse fastslår EMD indledningsvist, at overfal-det, der bl.a. omfattede slag med køller, var omfattet af EMRK artikel 3 om forbud mod tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende hand-ling.72Med henvisning tilNachova-sagengentager EMD princippet om med-lemsstaternes pligt til at efterforske et muligt hadmotiv og tilføjer:Domstolen betragter førnævnte sandt også i tilfælde, hvor behand-ling i strid med Konventionens artikel 3 er udøvet af privatpersoner.
At forsømme dette og behandle racistisk foranlediget vold og bru-talitet på lige fod med sager, der ikke har racistiske overtoner, ville være at lukke øjnene for en bestemt type handlinger, der er særligt ødelæggende for fundamentale rettigheder. At undlade at skelne mellem, hvordan essentielt forskellige situationer håndteres, kan udgøre en uberettiget behandling, der er uforenelig med Konventi-onens artikel 14 (IMR’s oversættelse).73
Derefter påpeger EMD, at politiet i Še i -sagenvar bekendt med, at ger-ningsmændene tilhørte en gruppe af skinheads, som tidligere havde været involveret i racistiske overfald, og at skinheads generelt er kendt for at været styret af en racistisk ideologi. Med henvisning hertil fandt EMD det derfor uacceptabelt, at politiet på trods heraf ikke havde foretaget nogen særlige skridt for at identificere eller anholde de formodede gernings-mænd. På grundlag heraf konkluderer EMD, at der var tale om en util-strækkelig efterforskning af hadmotivet i strid med EMRK artikel 14 sam-menholdt med artikel 3.74
EMD har i en række afgørelser fastslået dette princip om staters pligt til at efterforske og retsforfølge racistiske forbrydelser begået af offentlige myn-digheder eller privatpersoner i strid med EMRK artikel 2 og artikel 3.75
71Še i v. Croatia,dom af 31. maj 2007, sagsnr. 40116/02. Se tilligeBeganovi mod Croatia, dom af 25. juni 2009, sagsnr. 46423/06.
72Še i v. Croatia,dom af 31. maj 2007, sagsnr. 40116/02, pr. 50.
73 Se f.eks.Stoica v. Romania, dom af 4. marts 2008, sagsnr. 42722/02, pr. 119.
74Še i v. Croatia,dom af 31. maj 2007, sagsnr. 40116/02, pr. 66-70.
75 Se f.eks.Bekos and Koutropoulos v. Greece, dom af 13. december 2005, sagsnr. 15250/02; Ogny-anova and Choban v. Bulgaria, dom af 23. februar 2006, sagsnr. 46317/99;Anguelova and Iliev v Bulgaria, dom af 26. juli 2007, sagsnr. 55523/00;Cobzaru v. Romania, dom af 26. juli 2007, sagsnr.
48254/99;Stoica v. Romania, dom af 4. marts 2008, sagsnr. 42722/02;Petropoulou-Tsakiris v. Gre-ece, dom af 6. december 2007, sagsnr. 44803/04.