Elevernes egne vurderinger af årsager til ændret grad af motivation

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i 10. klasse kan perspektivere ovenstående analyse i forhold til elevernes egen vurdering af betydningen af forskellige elementer i 10. klasse i forhold til udviklingen af motivation for ungdomsuddannelse. Dels har eleverne vurderet, om de enkelte aktiviteter hver især har givet dem større lyst til at begynde på en ungdomsuddannelse, dels har de vurderet, i hvilket omfang de enkelte aktiviteter har været med til at gøre dem mere afklarede med hensyn til, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge.

Eleverne er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere de elementer, der blev indført eller foran-dret i forbindelse med de nye regler for 10. klasse, nemlig:

• Brobygningen

• Vejledningen

• Praktikken

• Arbejdet med OSO

• Arbejdet med elevernes uddannelsesplan

• Udbuddet af valgfag

• Udbuddet af linjer.

Analysen viser, at der kun er meget små variationer i elevernes vurderinger af de forskellige ele-menters betydning. Det gælder, både når man ser på, hvilke skoleformer de er tilknyttet, og når man ser på, hvilket element i 10. klasse de vurderer. Set på tværs af de forskellige elementer viser det sig, at svarene for en stor del af elementernes vedkommende fordeler sig i et ensartet møn-ster. Figur 18 illustrerer dette.

Figur 18

Elevernes vurdering af forskellige elementer i 10. klasse. I hvilken grad har …

* I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt, om det enkelte element har gjort, ”... at du har fået mere lyst til at starte på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse”. I denne figur er de to typer af ungdomsuddan-nelse omskrevet til ”ungdomsuddanungdomsuddan-nelse” for at gøre figuren mere læsevenlig. Tilsvarende er ”erhvervsuddannel-se og gymnasial uddannel”erhvervsuddannel-se” omskrevet til ”ungdomsuddannel”erhvervsuddannel-se” i spørgsmålet om elementernes betydning for elevernes lyst til at starte på en sådan.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 10. klasse.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

...vejledningen gjort, at du har fået mere lyst til at starte på en ungdomsuddannelse (n = 2667) ...vejledningen været med til at afklare, hvilken ungdomsuddannelse du skal starte på (n = 2541)

...brobygningen gjort, at du har fået mere lyst til at starte på en ungdomsuddannelse (n = 2675) ...brobygningen været med til at afklare, hvilken ungdomsuddannelse du skal starte på (n = 2561) ...OSO (den obligatoriske selvvalgte opgave) gjort,

at du har fået mere lyst til at starte på en ungdomsuddannelse (n = 2756) ...OSO (den obligatoriske selvvalgte opgave) været

med til at afklare hvilken ungdomsuddannelse du skal starte på (n = 2634)

...praktikken gjort, at du har fået mere lyst til at starte på en ungdomsuddannelse (n = 696) ...praktikken været med til at afklare, hvilken ungdomsuddannelse du skal starte på (n = 647)

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

For elementerne praktik, OSO, brobygning og vejledning gælder det, at ca. en tredjedel af ele-verne svarer, at aktiviteten i høj grad har givet dem større lyst til at begynde på en ungdomsud-dannelse, og at aktivteten i høj grad har været med til at afklare, hvilken uddannelse de skal væl-ge. Det er også ca. en tredjedel af eleverne på tværs af de forskellige skoleformer, der svarer, at de enkelte aktiviteter hver især i nogen grad har givet dem større lyst og gjort dem mere afklare-de med hensyn til, hvilken ungdomsuddannelse afklare-de skal vælge. Enafklare-delig svarer ca. en tredjeafklare-del af eleverne, at de nævnte aktiviteter i mindre grad eller slet ikke har givet dem større lyst til at be-gynde på en ungdomsuddannelse og i mindre grad eller slet ikke har gjort dem afklarede med hensyn til, hvilken uddannelse de skal vælge.

Elevernes vurderinger af arbejdet med deres uddannelsesplan og valget af linjer og valgfag er samlet set en smule mindre positive i forhold til, om elementerne har været med til at give dem større lyst til at starte på en ungdomsuddannelse. Det samme gælder for elevernes vurderinger af, i hvilken grad de tre elementer har gjort dem mere afklarede med hensyn til, hvilken uddan-nelse de skal starte på. Undersøgelsen kan ikke påvise, at der er betydelige forskelle mellem ele-verne, når man ser på, hvilken skoleform de er tilknyttet. Figur 19 viser svarfordelingen i spørgs-målene vedrørende linjer, uddannelsesplan og valgfag.

Figur 19

Elevernes vurdering af de forskellige elementer i 10. klasse. I hvilken grad har …

* I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt, om det enkelte element har gjort, ”... at du har fået mere lyst til at starte på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse”. I denne figur er de to typer af ungdomsuddan-nelse omskrevet til ”ungdomsuddanungdomsuddan-nelse” for at gøre figuren mere læsevenlig. Tilsvarende er ”erhvervsuddannel-se og gymnasial uddannel”erhvervsuddannel-se” omskrevet til ”ungdomsuddannel”erhvervsuddannel-se” i spørgsmålet om elementernes betydning for elevernes lyst til at starte på en sådan.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 10. klasse.

Dette mønster, hvor eleverne, på tværs af skoleformer og aktiviteter, overordnet set vurderer næ-sten det samme i forhold til den lange række af forskellige elementer, kan tyde på, at det er van-skeligt for eleverne at vurdere udbyttet af den enkelte aktivitet isoleret set. Dog peger elevernes

0% 20% 40% 60% 80% 100%

...valgfagene gjort, at du har fået mere lyst til at starte på en ungdomsuddannelse (n = 2715) ... valgfagene været med til at afklare, hvilken ungdomsuddannelse du skal starte på (n = 2712) ...arbejdet med din uddannelsesplan gjort, at du har fået mere lyst til at starte på en ungdomsuddannelse

(n = 2765)

...arbejdet med din uddannelsesplan været med til at afklare, hvilken ungdomsuddannelse du skal starte

på (n = 2636)

...den eller de 10. klasse linje(r), du har valgt, gjort, at du har fået mere lyst til at starte på en

ungdomsuddannelse (n = 2715)

…den/de 10. klasse linje(r), du har valgt, været med til at afklare hvilken ungdomsuddannelse du skal

starte på (n = 2589)

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

vurderinger på, at valgfagene ikke i samme grad som de øvrige elementer af elevernes opfattes som afklarende og motiverende.

6.2.1 Elevernes vurdering af brobygning

Overordnet set er brobygning det eneste element, hvor der er signifikant forskel mellem svarene i forhold til de forskellige skoleformer (10. klasse på hhv. folkeskole, 10.-klasse-center, efterskole og privatskole/friskole). Undersøgelsen viser, at en større andel af eleverne i 10. klasse på ung-domsskole, folkeskole, privatskole/friskole og 10.-klasse-center vurderer, at de i høj grad har fået udbytte af deres brobygningsforløb, dvs., at brobygningen betyder mere for disse elevers lyst til at begynde på en ungdomsuddannelse og for, om de er blevet afklarede med hensyn til, hvilken uddannelse det skal være, end den gør for efterskoleeleverne. Dette kan, som tidligere nævnt, hænge sammen med, at efterskolerne ikke har pligt til at tilbyde yderligere frivillig brobygning ud over obligatorisk brobygning. Derfor er brobygningen ikke nødvendigvis prioriteret lige så højt i denne skoleform, som i de øvrige.

38 % af eleverne på ungdomsskoler, 37 % af eleverne på folkeskoler og 33 % af eleverne på 10.-klasse-centre vurderer, at brobygning i høj grad har givet dem lyst til at starte på en ung-domsuddannelse, og det samme gælder 28 % af eleverne på privatskoler/friskoler. For eftersko-leeleverne er denne andel 22 %. 19 % af efterskoeftersko-leeleverne vurderer, at brobygningen slet ikke har haft betydning for deres lyst til at starte på en ungdomsuddannelse; andelen er hhv. 14 % for elever på folkeskoler og 10.-klasse-centre, 16 % for elever på ungdomsskoler og 11 % for elever på privatskoler/friskoler.

Desuden viser spørgeskemaundersøgelsen, at eleverne på ungdomsskoler, folkeskoler, 10.-klasse-centre og privatskoler/friskoler også i højere grad end efterskoleeleverne oplever, at brobygning har været med til at afklare, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge.

På ungdomsskolerne findes den største andel af elever, der oplever, at brobygning er med til at afklare, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge, nemlig 79 %. 73 % af

privatskole-/friskoleeleverne vurderer, at brobygning i høj grad eller i nogen grad har været med til at afklare, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. For folkeskoleeleverne er det 72 %, og for elever på 10.-klasse-centre 70 %, mens det for eleverne, der har gået i 10. klasse på efterskole, er 60 %.

21 % af efterskoleeleverne vurderer samtidig, at brobygning slet ikke har været med til at afklare, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. Dette gælder kun for hhv. 12 % og 15 % af eleverne på privatskoler/friskoler og folkeskoler.

Disse resultater kan hænge sammen med, at korte brobygningsforløb på 1-5 dage er mest ud-bredt på efterskoler. Dertil kommer, at efterskolerne, som nævnt, ikke i samme grad som de øv-rige skoleformer tilbyder frivillig brobygning pga. andre krav til efterskolerne. Desuden viser

kapi-tel 4, at 57 % af efterskoleeleverne allerede havde valgt, hvad de skulle efter 10. klasse, inden de begyndte i 10. klasse.