REFORMENS INITIATIVER
3. ELEVERNE PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER
I dette kapitel beskrives elevgruppen på de gymnasiale uddannelser, både hvad angår elevernes sociale baggrund og faglige forudsætninger. Formålet med analysen i kapitlet er dels at undersøge, hvad der kendetegner eleverne på de forskellige gymnasiale uddannelser, dels at undersøge, om og hvordan elevgruppen samlet set har udviklet sig fra før til efter reformen.
Som en del af gymnasiereformen blev der vedtaget nye optagelsesregler, som blandt andet indebar skærpede krav til de faglige forudsætninger ved uddannelsesparathedsvurderingen. Med reformen blev det bl.a. besluttet, at ansøgere til treårige gymnasiale uddannelser som minimum skal have 5 i gennemsnit i deres afsluttende standpunktskarakterer i grundskolen, mens ansøgere til hf som minimum skal have 4 i gennemsnit. Reglerne trådte i kraft i skoleåret 2019/20.
Beskrivelsen af elevgruppen bygger på registerdata om udviklingen i elevernes baggrundskarakte-ristika for populationen af elever på de fire gymnasiale uddannelser fra før til efter reformen23. Det bør i den forbindelse bemærkes, at resultaterne i indeværende rapport ikke er sammenlignelige med de offentligt tilgængelige data i STILs datavarehus, hvilket skyldes, at analyserne i indevæ-rende rapport er baseret på en udvalgt population af elever med henblik på at evaluere reformens betydning24.
De væsentligste perspektiver fremgår af nedenstående boks.
Boks 3-1: Kapitlets hovedpointer
Elevernes faglige forudsætninger fra grundskolen er styrket efter reformen: Efter reformens ikraft-trædelse har elever, der optages på stx, hhx, htx og hf, højere gennemsnitlige karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end før reformen. Stigningen er særligt udtalt blandt elever på hhx og htx.
Elevernes socioøkonomiske baggrund er ændret efter reformen: Der ses generelt ændringer i ele-vernes socioøkonomiske baggrund efter reformens ikrafttrædelse sammenlignet med før. Efter reformen har elevernes forældre gennemsnitligt længere uddannelser og højere indtjening (efter korrigering for in-flation). Ændringen gør sig særligt gældende blandt elever på stx, hhx og htx.
23 For elever på de treårige gymnasiale uddannelser sammenholdes karakteristika ved studenter fra 2016-17 med karakteristika ved studenter fra 2020-21. For elever på hf sammenholdes karakteristika ved studenter fra 2015-17 med karakteristika ved studenter fra 2019-21. Af bilag 3 (tek-nisk bilag) fremgår ligeledes analyser af karakteristika ved elever, som påbegynder en gymnasial uddannelse.
24 Se udførlig beskrivelse af datarens i Bilag 3: Teknisk bilag.
Elevernes socioøkonomiske baggrund og faglige forudsætninger
Den registerbaserede analyse af den samlede elevgruppe25 viser, at der både er ligheder og for-skelle, når elevgruppen før reformen sammenlignes med elevgruppen efter reformen. I nedenstå-ende figur fremgår forskellene i elevernes karakteristika før og efter reformen på tværs af de fire gymnasiale uddannelser. Af Figur 13-75, Figur 13-76, Figur 13-77 og Figur 13-78 i Bilag 1: Figur-bilag fremgår resultaterne for hver af de fire gymnasiale uddannelser.
Figur 3-1: Elevpopulationen på de gymnasiale uddannelser før og efter reformen
Note: Tallene i figuren er baseret på populationsdata fra Danmarks Statistik. *angiver en signifikant udvikling (p < 0,05) fra før reformens ikrafttrædelse til efter. Der inkluderes kun elever, som har gennemført uddannelsen på normeret tid. Blandt elever på de treårige gymnasiale uddannelser afspejler tallene før reformen de gennemsnitlige karakteristika ved elever, som færdig-gjorde en gymnasial uddannelse i 2016-17, mens tallene efter reformen afspejler de gennemsnitlige karakteristika ved elever,
25 For at højne sammenligneligheden på tværs af år er analysen baseret på elever, som har fuldført uddannelsen på normeret tid.
som færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2020-21. Hvad angår hf afspejler tallene før reformen de gennemsnitlige karak-teristika ved studenter fra 2015-17, mens tallene efter reformen afspejler de gennemsnitlige karakkarak-teristika ved studenter fra årene 2019-21. Analyserne af forældres indkomst er korrigeret for inflation.
Analyserne af elevernes karakteristika viser nedenstående tendenser:
• Sammensætningen af drenge og piger har samlet set ikke ændret sig væsentligt fra før til efter reformen. Det samlede billede dækker dog over visse uddannelsesspecifikke udviklin-ger. Det fremgår bl.a., at der er sket et signifikant fald på 6 procentpoint i andelen af drenge på hf fra før til efter reformen (fra 42 pct. til 36 pct.). Derudover er der sket et lille signifikant fald på 3 procentpoint i andelen af drenge på htx fra før til efter reformen (fra 75 pct. til 72 pct.).
• Der er samlet set sket en svag signifikant stigning (2 procentpoint) i andelen af elever, som er indvandrere/efterkommere. Denne tendens går på tværs af stx, htx og hf.26
• Elevernes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve er steget signifikant fra før til efter reformen. Stigningen går på tværs af stx, hhx, htx og hf, men er særligt udtalt blandt elever på hhx og htx (stigning fra 7,38 til 7,70 på hhx og fra 7,69 til 8,02 på htx). I den forbindelse bør det bemærkes, at der generelt ses en tendens til stigende gennemsnit i de obligatoriske prøver på tværs af alle elever, som afslutter 9. klasse i årene 2016 til 2021.
• Der er samlet set sket et lille signifikant fald (3 procentpoint) i andelen af elever, som har gennemført 10. klasse, før de påbegyndte en gymnasial uddannelse. Tendensen går på tværs af de fire gymnasiale uddannelser, men er særligt udtalt blandt hf-elever, hvor der er sket et fald på 7 procentpoint.
• Hvad angår forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, ses en signifikant stigning i ande-len af elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse/ph.d. Til gengæld er der sket et fald i andelen af elever, hvis forældre har grundskole eller ungdomsuddannelse/er-hvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Denne tendens går på tværs af stx, hhx og htx, mens der på hf ikke er sket en udvikling i elevernes forældres uddannelsesmæssige baggrund. Udviklingen skal desuden ses i lyset af, at der i årene 2016 til 2021 er sket en generel stigning i andelen af voksne i alderen 35-59 år, som har en lang videregående uddannelse27. Mønsteret indskriver sig således i en bredere samfundsmæssig tendens i disse år til, at flere voksne har en lang videregående uddannelse.
• Endelig ses generelt en signifikant stigning i mors og fars indkomst. Der er således flere elever efter reformen, som har en mor og/eller far, der tjener mere end 500.000 kr. om året, mens der er sket et fald i andelen af elever, hvis mor eller far tjener under 300.000 kr. eller mellem 300.000 og 500.000 kr. om året28. Denne tendens gør sig gældende på tværs af stx, hhx, htx og hf, men er særligt udtalt på stx, hhx og htx.
Samlet set peger analyserne således i retning af, at elevernes faglige forudsætninger fra grundsko-len er styrket efter reformens ikrafttrædelse. Dette kan blandt andet være et resultat af de ændrede optagelsesregler, som blev indført med reformen. Elevernes styrkede faglige forudsætninger fra grundskolen kan også forklares ved en ændring i elevernes socioøkonomiske baggrund, da flere
26 Indvandrere/efterkommere undersøges, da denne gruppe gennemsnitligt har en anden socioøkonomisk baggrund og andre faglige forudsætnin-ger fra grundskolen end elever af dansk oprindelse. Se bl.a. Danmarks Statistiks publikation ”Indvandrere i Danmark 2021”.
27 Se bl.a. Danmarks Statistiks opgørelser over befolkningens højest fuldførte uddannelse blandt aldersgrupperne 35-59 år.
28 Disse analyser er korrigeret for inflation.
elever på de gymnasiale uddannelser har forældre med en lang videregående uddannelse efter reformens ikrafttrædelse. Denne udvikling afspejler en generel samfundsmæssige tendens til, at flere voksne har en lang videregående uddannelse. Det er således samlet set ikke muligt at kon-kludere, hvorvidt elevernes styrkede faglige forudsætninger skyldes ændringer i optagelsesregler eller ændringer i elevernes socioøkonomiske baggrund som del af en generel samfundstendens.