Eksemplet nedenfor illustrerer de økonomiske gevinster, der kan hentes ved tidlig indsats med fast track i en kommunal sektor som for eksempel ældresektoren. Eksemplet viser, hvad der kan spares i kommunen, hvis en sygemelding af 8-22 ugers varighed forkortes med én uge for en medarbejder, der er bosat i kommunen.
Som det fremgår af illustrationen, nedbringes arbejdsgiverens omkostninger som følge af en reduktion af den perioden, hvor der både skal betales løn til den sygemeldte og til en vikar eller overarbejde til tilbageværende medarbejdere6. Jobcentrets omkostninger reduceres som følge af en forkortelse af den periode, hvor der udbetales sygedagpengerefusion til ar-bejdspladsen. Samtidig sker der dog en reduktion i den refusion, kommunen modtager fra staten.
6 Estimatet af arbejdsgiverens omkostninger bygger på antagelser om, at arbejdsgiverens udgifter til aflønning af medarbejdere udgør 30.000 kr. om måneden (187 kr. pr. time), at vikarer aflønnes til en gennemsnitlig timeløn på 180 kr. (jf. de gældende overenskomster for pædagog-, social- og sundhedsvikarer pr. 1. marts 2015) og at der gennemsnitligt går 14 dage fra medarbejderen sygemelder sig, til der indsættes en vikar. Arbejdsgiverens udgifter for en given periode er således beregnet som summen af udbetalt løn til den sygemeldte medarbejder i perioden (187 kr. pr. time), merbelastning af eksisterende medarbejdere i 14 dage (187 kr. pr. time) og aflønning af vikar efter de første 14 dage (187 kr. pr. time) fratrukket refusion efter arbejdsgiverperioden. En sygemelding på eksempelvis 9 ugers varighed koster således arbejdsgiveren 103.120 kr., mens en sygemelding på 8 ugers varighed koster 93.684 kr. En reduktion fra 9 til 8 uger giver altså en gevinst på 9.436 kr. Den samme gevinst gør sig gældende ved en re-duktion på én uge for alle sygemeldinger mellem 8 og 22 ugers varighed, idet refusionssatsen er den samme i dette interval.
Boks 3
Eksempel på jobcentrets tids- og lønforbrug i forbindelse med en sygemelding
Aktivitet Tidsforbrug Lønforbrug
Visitation af sagen: Modtagelse i jobcentret,
fremsendelse/modtagelse af oplysningsskemaer, oprettelse af sag og visitation til konsulent
1,5 timer kr. 479
Konsulent forbereder sig ud fra oplysningsskema
+ div. foreliggende oplysninger 0,25 timer kr. 80
Første opfølgningssamtale 0,5 timer kr. 160
Indskrivning + kategorisering 0,5 timer kr. 160 Indhentning/modtagelse af lægeerklæring + evt. journaloplysninger 0,5 timer kr. 160
Sagsoverdragelse fra konsulent til sagsbehandler 0,5 timer kr. 160
Indkaldelse til samtale + forberedelse af sagsbehandler 0,5 timer kr. 160
Opfølgningssamtale 1 time kr. 319
Indskrivning af opfølgningssamtale 0,5 timer kr. 160
Kontakt til arbejdsgiver i forlængelse af opfølgningssamtale 0,5 timer kr. 160 Iværksættelse af en virksomhedsrettet indsats, papirgang mv. 1 time kr. 319
Det gråmarkerede område gentages, hver gang der finder en ny opfølgningssamtale sted i jobcentret
3,5 timer pr. samtale
kr. 1.118 pr. samtale Derudover er der stillingtagen til revurdering med eventuel ny
lægeerklæring og § 7a-samtale efter 22 uger 3-5 timer ca. kr 1.277
25 Alt i alt betyder dette, at kommunen som helhed sparer omkring 12.000 kr. per sygemelding, der reduceres med én uge i et fast track-forløb. Hertil kommer eventuelle administrative be-sparelser i jobcentret og samfundsøkonomiske gevinster i form af forøget skattegrundlag og reducerede udgifter til øvrige sundheds- og velfærdsydelser, afhængigt af hvordan det kon-krete sygeforløb udspiller sig.7
Figur 4.1. Eksempel på gevinster ved én uges reduktion af en sygemelding af 8-22 ugers varighed
Figur 4.1 illustrerer kommunens økonomiske gevinst, hvis en enkelt sygemelding nedbringes med én uges varighed. I praksis afhænger de økonomiske gevinster, der kan hentes ved øget brug af fast track på kommunale arbejdspladser, af, hvor mange fast track-forløb der igangsættes, og hvor meget sygeforløbene reduceres som følge af den tidlige indsats.
7 De økonomiske gevinster for jobcentret afhænger af, om den sygemeldte medarbejder er bosat i kommunen. Hvis medarbejderen er bosat i en anden kommune, tilfalder de økonomiske gevinster denne kommunes jobcenter. I praksis er der derfor ikke et en-til-en-forhold imellem antallet af fast track-forløb og kommunens økonomiske gevin-ster. Det må dog forventes, at en stor del af fast track-forløbene på kommunale arbejdspladser vedrører medarbej-dere, der er bosat i kommunen, og at der derfor er betydelige gevinster at hente i jobcentret.
Der anmodes om fast track for en sygemeldt i kommunens ældresektor, som er bosat i kommunen. I et almindeligt forløb ville sygemeldingen vare
8-22 uger, men perioden forkortes med én uge på grund
af den tidlige indsats.
Medarbejderen er fastansat under funktionærloven og har
en månedsløn på 30.000 kr.
Reduceret refusion fra staten
(2016-satser):
- 1.654 kr. Gevinster pga.
reducerede udgifter til udbetaling af
Kommunens gevinst ved én uges reduktion af sygemeldingen:
11.917 kr.
Arbejdsgiver Jobcenter
Stat
26 Figur 4.2. Forskellige scenarier for kommunens gevinster ved fast track for en syge-melding af 8-22 ugers varighed
Som det fremgår af figur 4.2, er gevinsterne større, jo flere fast track-forløb der igangsættes, og jo mere det lykkes at forkorte sygeperioden ved hjælp af forløbene. Hvis der for eksempel igangsættes 25 fast track-forløb i kommunens ældresektor, der hver især reducerer en sy-gemelding, der normalt ville have varet mellem 8 og 22 uger, med to ugers varighed, kan kommunen spare næsten 600.000 kr. Igangsættes 45 fast track-forløb, kan der hentes over 1 mio. kr., hvis forløbene reducerer sygemeldingernes varighed med to uger hver.
En kommune får altså mest ud af fast track-ordningen, hvis den anvendes i alle relevante sygemeldinger, og hvis anmodningen om fast track falder tidligt nok til, at sygeforløbet kan reduceres så meget som muligt i forhold til, hvis der ikke havde været anmodet om fast track.
0 200.000 400.000 600.000 800.000 1.000.000 1.200.000
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50
Besparelse (kr.)
Antal fast track-forløb
1 uges reduktion af fraværet 2 ugers reduktion af fraværet
27
I det følgende præsenteres eksempler på redskaber, der kan understøtte et ef-fektivt fast track. Redskaberne kan tilpasses den enkelte kommunes standar-der og praksis.
Følgende redskaber er vedlagt:
Kontaktnotat: Dialogredskab til arbejdsgiveren, der kan anvendes i forbindelse med kon-takten til den sygemeldte medarbejder og til dokumentation for dialogen arbejdsgiveren og medarbejderen imellem. Indeholder risikofaktorer for langvarig sygemelding og de tre spørgsmål om sygeforløbet, der skal besvares ved anmodningen om fast track.
Referatskabelon: Skabelon til arbejdsgiveren til anvendelse ved afholdelse af sygefra-værssamtale eller anden samtale i forbindelse med en længerevarende sygemelding. In-deholder risikofaktorer for langvarig sygemelding og de tre spørgsmål om sygeforløbet, der skal besvares ved anmodningen om fast track.
Mailskabelon: Til brug for arbejdsgiveren ved indstilling om fast track til kommunens HR-afdeling. Indeholder de tre spørgsmål om sygeforløbet, der skal besvares ved anmodnin-gen om fast track.
Bilag 2. Redskaber til
understøt-telse af arbejdsgange
28
Kontaktnotat
Dette dialogredskab kan bruges som hjælp i forbindelse med kontakten til medarbej-deren og til dokumentation for dialogen arbejdsgiveren og medarbejmedarbej-deren imellem, hvis sygemeldingen viser sig at være langvarig.
Medarbejder
Navn:
CPR-nummer:
Stilling:
Dato for første sygedag: Klik her for at angive en dato.
Evt. dato for raskmelding: Klik her for at angive en dato.