Brev fra hans Enke til hendes Søn Thomas Schatt i Serup, hvilket fortjener at medtages her til at udfylde Billedet af denne fromme og kjærlige Moder.
Elskeligste Kiære Søn!
Dine 3de Skrivelser har ieg rigtig bekommet, som alle forsickrer mig om Kiære Børns Velgaaende og nu især det sidste, som giver mig den glade Efterretning, at Din Elske
lige Kone lyckeligen er forløst med en liden Hans Christian2)
— ja Gud være evig lovet for denne store Gave. Jeg ønsker Eder til Lycke Kiæreste Børn — Gud lade Ham op- voxe til Guds Velbehag, Forældrenes Glæde og Barnets sande Lycksalighed baade i Tiid og Evighed. — Jeg har icke skrevet Dig til, Kiæreste Søn, siden Du blev en Lærer i Guds Kirke, ieg vil derfor herved tilønske Dig, Elskelige Søn, megen Naade, Lycke og Velsignelse af Gud vor Frelsere, Han selv, al Barmhjertigheds Gud og Fader, han udruste Dig
’) Herom har jeg hørt et smukt Vidnesbyrd fra en rejsende, som i Sommeren 1876 besøgte Hardanger.
2) Hans Christian Rørdam, død 1869 som Dr. theol. og Sognepræst i Hammer og Lundby.
med Kraft af det Høye til dette store og vigtige Embede at forestaa for Jesu vor Frelseres Skyld, Amen. Jeg har op- offret Dig, Kiære Søn, til Herrens Tienneste fra Din Ungdom af — Gud har hørt min Begiæring og mit Ønske er bleven opfyldt. Herrens Navn være evig lovet. Gid nu denne Skrivelse maatte forefinde Eder, Kiæreste Børn, med Eders liden Søn ved god Helbred, [saa] vil det meget glæde mig, naar ieg derom faaer Brev fra Dig. Skriv mig ret ofte til, Kiære Søn, det opmuntrer mit svage Sind at see Efterretning fra Eder, og Din ømme Deeltagelse i min dybe Sorrig for
søder de kummerfulde Tancker, som undertiden vil yttre sig hos mig; men det kan icke andet være, end at man maa føle det, Tabet var stort — at miste en inderlig elsket Ægtefælle kan icke gaa af uden dyb Sorg — men Guds Villie maa skee, og som Hans lydige Børn maa Vi hengive os i Hans behagelige Villie, og troe, at alt hvad Gud tilskicker os, er til vort sande Beste. Dette alleene kand beroelige et sorrigfuldt Hierte. — Vores salige afdøde Ven, denne Ædle og Retskaffne Ven og Fader, han leed uudsigeligt meget, forinden han forlod denne Verden. Han var gandske træt af Verdens Møye, dog fornøyet med Guds Villie. I sine sunde Dage priiste han offte Guds Børn lyckelig, som hvilede hos Gud hisset, og ønskede sig der — hvor meget meere nu, da Han leed saa. meget Ont. Herren styrke os Hans Efterladte og give os Naade til at vandere viiseligen, at Vi med ham kan møde for vor Guds Aasyn med Glæde, naar det er Herrens behagelige Villie, Amen.
Jeg har været meget svagelig i Vinter, men siden den milde Foraars Luft begyndte, har ieg, Gud skee Lov, været noget bedre. Dine Sydskende er friske, De hilse Dig og Kiære Kone paa det Kierligste og gratulerer Eder begge med Eders lille Søn. Det Du skriver om, Kiære Søn, angaaende Een af Dine Systre at reyse ned til Eder i Sommer, det kan icke skee nu i dette Aar, da ieg icke kan undvære Dem nu for nærværende Tiid, og en stor Sorrig vilde det blive for Den, i hvis Lod det faldt at skilles fra os, da vi ønskede helst at blive samlede, til Vi alle med eengang skal forlade dette Sted, som vil nock blive meget rørende for os, dog Haabet
om at samles med Kiære Børn vil nogenledes kunne forsøde denne store Forandrings Ubehagelighed. Mit Naadsens Aar er bleven forlænget til den 25de Martii 1804, da ieg strax derefter agter (om Gud lader mig leve) at holde Auction og sælge alt, som ieg intet behøver, deriblandt Meubler. Efter
manden er Hr. Niels Hertsberg i Qvindherred. Han var her for nogen Tiid selv for at besee det Sted, han var kaldet til. Han synes at . være en meget brav og redelig Mand og er meget yndet der, hvor han er. Huuse-Kiøbet syntes ham noget svært, saa han vil nock icke byde noget stort for dem.
Gid det dog maae blive taaleligt, at ieg icke skal tabe alt for meget. Her paa disse Steder er det vanskeligt med Auction, da her ^ives saa faa Kiøbere formedelst Stedets langtfraliggende af Conditionerede Folck, og Eftermanden er nu boesat, saa han behøver icke meget. Mine Udgifter ere store, saa Indkomsterne af Naadsens Aaret er icke tilstræcke- lig; ieg har over 1000 rd. at betale i dette Aar, foruden hvad ieg behøver til Huusholdningen. Hr. Rodtvidt og hans Kone logerer begge her i Huset og har alting frit og 100 rd.
aarlig; Hr. Ahrends 100 rd. aarlig, saa ieg har 2de Præster at lønne. Kunde Du give mig nogen Efterretning, Kiære Søn, om en Encke kan giøre accort om sin Enke-Gaard, strax Hun er ble ven Encke, eller at Hun skal lade det blive til Naadsens Aaret er udløbet. Det synes vel saa, at fra den Tiid man er bleven Encke at have Rettighed til at be
nytte sin Enke-Gaard, men ieg veed icke, hvad Rett er.
Tillige om Du kiendte nogen i Kiøbh., der vilde paatage sig Umage med Din SI. Faders Bøger og forestaa det redelig.
Hr. Kammer-Raad Kellermand tør vi vel icke bede derom for Betaling at paatage sig denne Umage, da var ieg sicker, at det blev udrettet vel, da Hr. Hertsberg raadte mig gandske fra at sælge dem i Bergen; thi der gives icke nogen Værdie for dem, især naar det er store Verker og Videnskabs Bøger.
Dette alt er Du nock saa god at lade mig viide, naar det er mueligt. — Nu formaaer mine Øyne ey længere denne Gang, ieg tænkte at skrive Din Elskelige Kone til med denne Leylighed, men ieg fornemmer, det vil icke gaa an, ieg beder Dig, at Du undskylder mig hos Hende. Det
for-nøyer mig meget, at hun selv giver Die, man kand icke nocksom prise de Modre lyckelig, som beqvemme sig dertil (og som kand), De nyder mangen en glad og behagelig Time, som andre maa savne, der icke kand, eller icke vil opfylde denne moderlige Pligt. En midaldrende stadig Pige maa Du endelig see at faae, der kan passe Barnet i Din Kones Fra
værelse, at Hun kan være tryg og sicker for dets Passning, naar Hun ey selv kan være nærværende, som ofte er Til
fældet i store Husholdninger. — Nu Elskeligste Børn maa ieg slutte med den kierligste Hilsen fra os alle og med det inderligste Ønske, at Gud i Naade vil beskiærme Dem og deres lille Søn og lade det vel lyckes for Dem saavel i det aandelige som i det timelige. Det ønsker Din oprigtige Moder
Maria E. Rørdam.
Ullensvang d. 4de Maij 1803.
Naar Du, Kiære Søn, skriver Dine Sviger-Forældre til, saa hils Dem paa det Kiærligste fra mig, det vil stedse for
nøye mig at høre, at De og Deres Familie lever lyckelig og vel.