• Ingen resultater fundet

Dynamikken i ordinære timer

I dette afsnit analyseres dynamikken for de borgere, der opnår ordinære timer; hvornår i JobFirst forløbet opnås de ordinære timer og adskiller de borgere, der opnår timer tidligt i forløbet, sig fra dem, der får det senere? Formår de at fastholde de ordinære timer, og sker der progression i timetallet?

Der er som nævnt 820 borgere, som opnår ordinære timer inden for de 52 uger fra visitations-tidspunktet, hvor vi kan observere alle borgere. Heraf havde de 201 allerede ordinære timer på visitationstidspunktet til JobFirst, så der er 619 borgere, som har deres første uge med ordinære timer i løbet af JobFirst-perioden. I tabel 12 ses, hvordan de fordeler sig på forskellige typer af ordinære timer, opdelt på kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb.

Tabel 12: Hvordan opnås de ordinære timer?

Kontanthjælpsmodtagere,

Passiv indkomstoverførsel 20 (59) 42 (95) 23 (12) 31 (13)

Ifm. med virksomhedspraktik 34 (100) 15 (34) 32 (17) 12 (5)

Løntilskud 8 (25) 10 (22) 6 (3) 5 (2)

Fleksjob 4 (12) 4 (9) 25 (13) 35 (15)

Ifm. anden aktiv indsats eller SU 20 (60) 15 (34) 13 (7) 14 (6)

I alt 100 (298) 100 (226) 100 (53) 100 (42)

Note: Tallene i parentes angiver antallet af borgere.

Det ses tydeligt i tabel 12, at den store forskel på tværs af ydelsesmodtagere er, at mens 14 pct.

af kontanthjælpsmodtagerne opnår ordinær beskæftigelse på fuld tid, er det tilsvarende tal for personer i ressourceforløb 2 pct., og omvendt er der 29 pct. af borgerne i ressourceforløb, som finder et fleksjob, mens det tilsvarende tal for kontanthjælpsmodtagere er 4 pct. For begge grup-per af overførselsmodtagere ses, at deltagergruppen har flere med ordinær timer i forbindelse med virksomhedspraktik end i kontrolgruppen. Det tyder således på, at der har været fokus på at få virksomhederne til at tilbyde ordinære timer, når borgerne har været i kontakt med virksom-hederne som en del af deres virksomhedspraktik.

Af de 619 borgere, som opnår deres første ordinære timer i løbet af JobFirst-perioden, har 53 pct. den første uge med ordinære timer inden for de første 26 uger. I tabel 13 beskrives de 619 opdelt på, om de opnår ordinære timer i første eller andet halvår efter visitation til JobFirst. Den eneste signifikante forskel i forhold til, hvornår de ordinære timer opnås, er, at kontanthjælps-modtagere i højere grad end personer på ressourceforløb opnår ordinære timer i det første halvår.

Tabel 13: Beskrivende statistik for de der har haft ordinære timer, opdelt efter timing

Baggrundsvariabel Ordinære timer første

SU-historik (seneste 3 år) 1,9 1,2 0,287

SU-historik (seneste 6 år) 9,0 6,4 0,265

Beskæftigelseshistorik (seneste 3 år) 5,2 3,5 0,126

Beskæftigelseshistorik (seneste 6 år) 22,3 20,7 0,625

Antal ordinære timer seneste år 27,2 15,8 0,145

Sygehistorik (seneste 3 år) 6,3 7,3 0,510

Sygehistorik (seneste 6 år) 20,4 21,3 0,778

Kontanthjælpshistorik (seneste 3 år) 122,0 119,1 0,477

Kontanthjælpshistorik (seneste 6 år) 202,6 202,5 0,990

Selvforsørgelseshistorik (seneste 3 år) 5,1 3,1 0,078

Selvforsørgelseshistorik (seneste 6 år) 17,4 13,1 0,106

Vestlig indvandrer/efterkommer 0,021 0,017 0,734

Ikke-vestlig indvandrer/efterkommer 0,254 0,194 0,079

Arbejdsmarkedsparat 0,027 0,017 0,413

Ikke matchkategoriseret 0,069 0,118 0,037

Note: P-værdien angiver sandsynligheden for, at de to middelværdier ikke er forskellige. Historikvariablene angiver antal uger inden for de sidste 3 eller 6 år, hvor borgeren har været i en given tilstand/på en given ydelse.

Stabiliteten af den opnåede beskæftigelse kan belyses på flere måder. For at opnå så stort et da-tamateriale som muligt inkluderer vi her alle borgere, så længe de kan observeres; nogle af dem helt op til 96 uger. Når vi gør det, er der 842 borgere, som opnår ordinære timer (mod 619 inden for de første 52 uger). 56 pct. af disse borgere er i deltagergruppen og 44 pct. i kontrolgruppen.

Hvis vi følger borgerne så længe som muligt efter deres første uge med ordinære timer, så har de i gennemsnit timer med ordinære beskæftigelse i 70 pct. af de efterfølgende uger (80 pct.

hvis vi kun følger dem i JobFirst-perioden på et år efter påbegyndt JobFirst-forløb).

Fra den første uge med ordinære timer danner vi ’beskæftigelsesforløb’, defineret som varighe-den indtil man ikke længere har ordinære timer. Vi tillader ’huller’ på op til fire uger. Forløb, som afsluttes i løbet af december 2017, censureres. Figur 30 viser overlevelseskurven for disse forløb.

Figur 30: Overlevelseskurve for beskæftigelsesforløb med ordinære timer

Note: Beskæftigelse er defineret som en uge med ordinære timer enten som fuldtidsbeskæftiget, i fleksjob, i forbindelse med virksomhedsrettet aktivering eller i kombination med indkomstoverførsel.

Det ses, at over halvdelen af de påbegyndte forløb varer i mindst et år. Ca. hvert fjerde forløb afsluttes inden for de første fire måneder.

Hvis vi opdeler forløbene på borgere i deltager- og kontrolgruppen, ses de opdelte overlevelses-kurver i figur 31 herunder. Forskellen på de to overlevelses-kurver kan ikke tolkes kausalt, da de af delta-gerne, der fandt beskæftigelse, i gennemsnit havde lidt mindre fordelagtige karakteristika, end borgerne i kontrolgruppen, der fandt beskæftigelse. Ikke desto mindre ses, at deltagergruppen har ordinære timer længere end kontrolgruppen. I en Cox Regression af deltagerstatus og alle registerbaserede forklarende variable findes en relativt hazard for deltagergruppen på 0,8 (p=0,053), hvilket indebærer, at borgerne i deltagergruppen på et givent tidspunkt er 20 pct.

mindre tilbøjelige til at overgå til fuldtids offentlig forsørgelse igen. Dette resultat er drevet af, at kontanthjælpsmodtagere oplever mere stabile forløb med ordinær beskæftigelse. For denne gruppe er der en statistisk signifikant lavere afgangsrate (ca. 23 pct. lavere) til fuld offentlig for-sørgelse i deltagergruppen i forhold til kontrolgruppen. For personer på ressourceforløb er der ikke nogen statistisk signifikant forskel på deltager- og kontrolgruppen.

0.000.250.500.751.00

0 20 40 60 80

Beskæftigelsesvarighed, uger

Figur 31: Overlevelseskurve for beskæftigelsesforløb med ordinære timer, opdelt i deltager- og kontrol-gruppen

Note: Beskæftigelse er defineret som en uge med ordinære timer enten som fuldtidsbeskæftiget, i fleksjob, i forbindelse med virksomhedsrettet aktivering eller i kombination med indkomstoverførsel.

På grund af massiv højre-censurering (40 pct. af alle disse forløb er stadig i gang ved udgangen af december 2017) er det svært at definere, hvad der udgør et stabilt forløb – mange forløb cen-sureres allerede ved korte varigheder.

Man kunne forestille sig, at noget af effekten skyldes, at de deltagende borgere har en mentor tilknyttet i forbindelse med overgangen til ordinær beskæftigelse. Hvis vi i ovennævnte Cox Re-gression inkluderer en indikator for, hvorvidt borgeren har en mentor tilknyttet på tidspunktet for beskæftigelsesforløbets start, så har denne ingen signifikant indflydelse på beskæftigelsens va-righed (2 pct. lavere afgangsrate til fuld offentlig forsørgelse, P=0,87).

Hvis vi i denne varighedsanalyse kontrollerer for typen af ordinære timer (ved hjælp af indikato-rer for fuld tid, fleksjob og andet), så finder vi, at forløb med fuldtidsbeskæftigelse kun er 20-25 pct. så tilbøjelige til at blive afbrudt som ordinære timer i forbindelse med indkomstoverførsel, mens fleksjob er endnu mere stabile (kun 6-8 pct. så tilbøjelige til at blive afbrudt).

Endelig ser vi på timetals progression: En borger defineres som havende timetalsprogression, hvis timetallet i sidste beskæftigelsesuge er større end i første beskæftigelsesuge. I datamateria-let er timetaldatamateria-let i første beskæftigelsesuge i gennemsnit 13,8 timer pr. uge, mens det i sidste be-skæftigelsesuge er 16,3 timer. Dette indebærer, at de borgere, som opnår ordinære timer, i gen-nemsnit hæver deres timetal fra første til sidste uge med ordinære timer med 2,5 timer pr. uge.

Stigningen er lidt større for borgere i deltagergruppen (2,7 timer) end for borgere i kontrolgrup-pen (2,4 timer), uden at forskellen dog er statistisk signifikant. Hvis vi ser på, hvor mange der oplever progression i timetallet, så ser vi, at 40 pct. har progression i timetallet, 35 pct. har uændret timetal, og 25 pct. oplever en reduktion i timetallet. Disse andele er stort set ens i del-tager- og kontrolgruppen.

0.000.250.500.751.00

0 20 40 60 80

Beskæftigelsesvarighed, uger

Deltagergruppen Kontrolgruppen