Drikkevarer

Drikkevarer bliver, ligesom madvarer, indtaget i større mængder, når de serveres i større portioner (Rolls, 2014), og særligt kalorie- og sukkerholdige drikkevarer anses som værende problematiske, når det kommer til udviklingen af overvægt (Jebb, 2005). Særligt fordi det at drikke kalorieholdig mad, som eksempelvis suppe, i stedet for at spise det med en ske er med til at nedsætte mætheden af maden (Ferriday et al., 2016). I et studie af hvordan væsker indvirker på appetitten i forhold til faste fødevarer, fandt man, at delta-gerne havde andre forventninger til, hvor længe væsker ville kunne nedsætte sult, og hvor mætte de ville føle sig efter at have indtaget dem (Cassady et al., 2012). Kalorieholdige drikkevarer kan derved især være med til at højne energiindtaget hos forbrugeren uden, at de bevirker en mæthed. Ifølge den seneste under-søgelse af danskernes kostvaner, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, drikker 9% af den voksne befolkning (15+) sodavand, saft, eller andre sukkerholdige drikkevarer, mere end fem gange om ugen (Jensen et al., 2018). Dette kan føre til et højt indtag af kalorier hos den enkelte uden, at der kompenseres for det, ved at der eksempelvis spises mindre ved måltiderne.

Ifølge DellaValle et al.s(2005) studie af effekten af kalorieholdige drikkevarer på, hvor meget der bliver spist i et måltid, fandt man ingen forskel i, hvor mætte deltagerne følte sig mellem dem, der drak vand og dem, der drak kalorieholdige drikkevarer. I stedet fandt man, at de deltagere, der drak kalorieholdige drikke, havde et højere energiindtag under måltidet. I et lignende studie fandt Panahi et al. (2013) også, at delta-gerne ikke kompenserede for, at der blev drukket kalorieholdige drikkevarer til maden, hvilket førte til et højere kalorieindtag. Samtidig fandt Ferrar et al. (2019) i deres online choice-eksperiment, at deltagerne havde en tendens til at vælge sukkerholdige drikkevarer, når de portioner, som de blev præsenteret for, blev mindre, hvilket betød, at de kalorier, der blev ’sparet’ ved den mindre portion, blev indtaget via drikke-varerne. Således bør forbrugeren opfordres til at drikke vand eller andre lav-kalorieholdige drikkevare til deres måltider for at undgå at ’spise’ for meget (Grieger et al., 2016; Panahi et al., 2013; Spence et al., 2013).

29

3.8 Når der spises ude

I meget af det foregående har der været fokuseret på, hvordan forbrugeren kan mindske overspisning ved helt eller delvist at undgå store portioner af mad. Der findes dog situationer, hvor forbrugeren kun har delvis eller ingen kontrol over, hvor store portioner der serveres, nemlig når der spises ude. I følgende afsnit vil der blive fokuseret på studier, der specifikt går ind og ser på det at spise ude, særligt i konteksten af portions-størrelser. Selvom det er nærliggende at bede folk om ikke at spise op, hvis en portion bliver for stor, så er dette ikke et råd, der er populært blandt forbrugere, da det ligger uden for den madkultur, som vi i den vestlige verden er opdraget med (Poelman et al., 2014).

Selvom der findes meget litteratur inden for portionsstørrelseforskningen, har det været svært at identificere studier og råd til individet, når det kommer til det at spise uden for hjemmet. Denne kontekst er oftest blevet undersøgt i forhold til ’nudging’ initiativer, altså hvilke politiske og miljømæssige ændringer, der kan foreta-ges for, at individet kan influeres til at tage sundere madvalg (Hollands et al., 2013). Disse ændringer ligger oftest uden for både individets kontrol og bevidsthed (Bucher et al., 2016), og kan derfor ikke omsættes til råd, som forbrugeren kan gøre brug af. Nedenfor præsenteres de studier, som det har været muligt at iden-tificere, der behandler emnet, og som vil kunne omsættes til råd til forbrugeren.

3.8.1 Doggybags

Bates & Byker Shanks (2015) fandt i deres studie af effekten af at få en doggybag (take-out boks) på, hvor meget der blev spist under en ad libitum aftensmad, at de deltagere, som fik en doggybag i starten af deres måltid, spiste op til 26% færre kalorier end deltagerne i kontrolgruppen. Dette fund blev reproduceret i et senere studie af Zuraikat et al. (2018), som undersøgte, hvad det betød at give deres deltagere muligheden for at få deres uspiste mad med hjem. Deltagerne spiste i laboratoriet fire gange, og hver gang fik de serve-ret en portion, der varierede i størrelse med op til 175% af, hvad deltagerne normalt spiste. En gruppe fik muligheden for at få en doggybag, og en gruppe fungerede som kontrol. Selvom begge grupper spiste mere, når de fik serveret en større portion, var effekten af portionsstørrelsen mindre hos dem, der fik mulig-heden for at få deres madrester med hjem. Således kan brugen af doggybags være med til at mindske, hvor meget forbrugeren spiser, når de spiser på restaurant, idet de her får muligheden for at gemme en del af deres mad til et senere måltid (Steenhuis & Vermeer, 2009).

3.8.2 Vælg mindre portioner

Ifølge Lewis et al.s (2015) studie af effekten af en mindre portion morgenmad på energiindtag ved en se-nere ad libitum frokost, vil forbrugerne ikke kompensere for de mindre portioner ved at spise mere sese-nere på dagen, også selvom de muligvis føler sig mere sultne. De deltagere, som i studiet fik enten 20 eller 40%

mindre morgenmad, indtog ved frokosten den samme mængde kalorier, som deltagerne i kontrolgruppen.

Dette betød, at de indtog færre kalorier samlet set hen over de to måltider.

30

Brugen af mindre portioner er særligt blevet undersøgt i konteksten af det at spise ude, enten i cafeterier eller i restauranter. I et studie af 25 cafeterier, der introducerede mindre portioner af de varme hovedretter, fandt man, at 10% af de 308 adspurgte cafeteriabrugere valgte den mindre portion frem for den standart portion (Vermeer et al., 2011). Ifølge Berkowitz et al. (2016) studie af salgsdata fra to forskellige restauranter, valgte mellem 10-26% af kunderne en mindre portion, når dette var muligt. Således kan forbrugeren, hvis det er muligt, godt overtales til at vælge mindre portioner (Steenhuis & Vermeer, 2009).

Dog er det ikke altid lige nemt for forbrugeren at ændre vaner. Ifølge Zuraikat et al. (2016) studie af effekten af at give forbrugeren flere portionsstørrelser at vælge imellem, havde deltagerne en tendens til at vælge den samme relative portionsstørrelse (eksempelvis en mellem portion), selv når alle portioner blev større.

Deltagerne spiste frokost i laboratoriet tre gange over tre uger, og hver gang blev de bedt om at vælge deres portionstørrelse (lille, mellem eller stor) og kunne herefter spise så meget, som de havde lyst til. Hver uge blev alle portioner gjort større, således at den mellemste portion fra ugen før blev den mindste portion i den efterfølgende uge. Det vil sige, at deltagerne spiste mere mad i takt med, at portionerne blev større, også selvom de havde muligheden for at vælge en mindre portion. Samtidig er det ikke alle restauranter eller cafeterier, der tilbyder mindre portioner, men i det omfang det, kan lade sig gøre, bør forbrugeren vælge mindre portioner (Steenhuis & Vermeer, 2009).

31

4. Konkrete råd til forbrugeren

Forrige afsnit har omhandlet de faktorer, der kan være medvirkende til at individet spiser for meget, samt overordnede råd til, hvordan forbrugeren kan mindske påvirkningen af disse. Gennem litteraturstudiet er der dog også fundet en række mere konkrete råd, som forbrugeren vil kunne gøre brug af i sin hverdag, opstillet i tabel 1.

Rådene er, modsat resten af rapporten, ikke opstillet efter hvilke faktorer, de henvender sig mod, men i ste-det efter hvor stærkt evidensgrundlaget for de forskellige råd er. Dette er baseret på en kvalitativ og subjektiv vurdering af de forskellige kilder medtaget i denne rapport. Således vil råd baseret på studier med få mod-stridende resultater blive anset for at have et stærkere evidens grundlag, end råd der er mere omstridte eller baseret på få studier. Denne opstilling er valgt, da rådene ofte henvender sig mod flere af faktorerne. Ek-sempelvis undgår forbrugeren med rådet, lad være med at have gryder og pander stående på middags-bordet, øs i stedet en passende portion op og lad maden stå i køkkenet, både at blive fristet til at tage mere mad, bare fordi det er tilgængeligt, og samtidig skal de gøre sig en større ulejlighed, hvis de ønsker at spise en portion mere.

Tabel 1 Konkrete råd fundet i litteraturen og tilpasset til den danske kontekst

Situation Råd fundet i litteraturen Evidensgrundlag Forfatter og årstal Råd til den danske forbruger¹ at tage mindre bidder og tyg din mad i længere tid.

Altid Drik så vidt muligt vand el-ler drikkevare uden

kalo-rier til dine måltider Stærkt

(Grieger et al.,

2016) Drik så vidt muligt vand eller drikkevare uden kalorier til

Hvis du spiser af en buffet, sørg for at tage små madvare du vælger at spise i et måltid.

1Rådene er tilpasset en dansk kontekst, men er ikke efterprøvet. Vi anbefaler at de afprøves, før de gives til forbruge-ren.

32 af mad op i mindre portioner, og frys dem eventuelt ned,

Hjemme Øs en passende portion op i stedet for at spise direkte ud af forskellige containere lille skål, frem for at spise det ud af pakken.

33 Altid Beslut dig for hvor meget

du vil spise, og spis kun

Før du tager mad, beslut dig for hvor meget du vil spise, og spis kun dette.

Hvis du er til et arrangement hvor der er mad, lad være med at spise af denne bare fordi den er der.

Begræns dig til en eller to retter når du spiser på restaurent.

Når der spises ude

Del en eller flere af dine

retter med andre Svagt

(Steenhuis &

Vermeer, 2009) (Poelman et al., 2014)

Del en eller flere af dine ret-ter med andre.

Hjemme Brug mindre tallerkner og bestik når du spiser

Hvis du spiser fra en mindre tallerken, bør du følge

Y-34

tallerkenrådet, når du øser en portion op, dvs. 2/5 af tallerkenen er grønsager, 2/5 er kartofler, ris eller pasta, og 1/5 er kød.

35

5. Diskussion og konklusion

Litteraturstudiet havde til formål at afdække, hvilke råd og strategier, der virker i forbindelse med at lykkes med at undgå at spise for meget. For at kunne identificere disse er der gennem litteraturstudiet blevet kigget på forskellige faktorer, som er med til at påvirke forbrugerens madvalg og madindtag, idet appetitten hos mennesker kun til en vis grad er kontrolleret af det biologiske system. Dette betyder, at forskellige eksterne faktorer kan være med til at påvirke, og endda undertrykke, appetitreguleringen, hvilket kan føre til over-spisning; alt fra at have mad stående fremme i ens omgivelser, til hvor store portioner mad, der serveres, kan være medvirkende til at forbrugeren indtager flere kalorier end de burde.

Litteraturstudiet fandt en række forskellige strategier til, hvordan forbrugeren kan lykkes med at undgå at spise for meget, men ikke alle strategier er lige godt underbygget, og derfor bør der tages højde for en del begrænsninger, som kan have betydning for almengyldigheden af disse. Først og fremmest er størstedelen af artiklerne, der er indgår i dette review, baseret på eksperimentelle studier, der foregår i et laboratorie (eksempelvis: Libotte et al., 2014; Zuraikat et al., 2016). Dernæst er effekten af forskellige interventioner ofte kun testet ved et enkelt måltid uden, at der bliver fulgt op på, om deltagerne efterfølgende kompenserer eller ej. Der var altså kun ganske få af studierne, der kiggede på mere end et enkelt måltid (Ferriday et al., 2015; Lewis et al., 2015; Mittal et al., 2011; Rolls et al., 2007), hvilket betyder, at der kun er få studier der ser på, hvordan de forskellige tiltag påvirker ’satiety’, altså, hvor længe denne mæthed varer (Benelam, 2009).

Dette gør det svært at bedømme, hvor effektive de råd, der er identificeret, vil være på sigt. Særligt fordi den effekt (og størrelsen af denne), der er målt i laboratoriet kan skyldes, at deltagerne befinder sig i uvante og anderledes omgivelser (Hollands et al., 2013). Ydermere, var deltagerne i 37% af studierne brugt i dette review udelukkende universitetsstuderende, mens 20% udelukkende anvendte kvinder som forsøgsdelta-gere, idet kvinder anses for at være særligt følsomme overfor madrelaterede cues (eksempelvis: Sheen et al., 2018). Brugen af meget bestemte grupper, såsom universitetsstuderende, der ofte udgør en yngre og overvejende middelklasse befolkningsgruppe, gør det svært at generalisere fundene ud på den almene befolkning, samt at tale om egentlige effektstørrelser (Almiron-Roig et al., 2018).

Endvidere er det en begrænsning, at de forskellige studier bruger vidt forskellige metoder til at måle og analysere på de samme fænomener, hvilket kan føre til, at fænomenet tilskrives en stor effekt i et studie, mens et andet studie ikke finder nogen effekt. Dette ses eksempelvis med studier i effekten af tallerkenstør-relser, hvor ét systematisk review konkluderer, at tallerkenstørrelser ingen effekt har på, hvor meget individet spiser (Robinson et al., 2014), mens et andet studie konkluderer, at tallerkenstørrelser har en moderat indfly-delse på, hvor meget der spises (Hollands et al., 2015). Ydermere vil det altid være forskelligt fra person til person, hvad der kan hjælpe dem med at undgå at spise for meget, idet forskellige grupper af mennesker

36

vil reagere forskelligt på de forskellige mad-cues (Bublitz, et al., 2010). Dette ses eksempelvis ved madreak-tivitet, hvor det særligt var de deltagere, der var overvægtige, og de deltagere, der bevidst forsøgte at holde sig tilbage, der reagerede mest på at have mad tilgængeligt i deres omgivelser (Fedoroff et al., 1997;

Ferriday & Brunstrom, 2011). Således er denne rapport ikke en endelig afklaring af, hvilke råd der vil have en effekt, særligt når det kommer til den danske kontekst, da studierne næsten udelukkende er foretaget i Amerika eller Storbritannien. Det er således ikke nødvendigvis muligt for den danske forbruger at følge samt-lige råd, eksempelvis er rådet omkring brugen af ’doggy-bags’ når der spises ude, kun muligt i det omfang de tilbydes i danske restauranter og cafeer.

På trods af, at det ikke er muligt at tale om egentlige effektstørrelser, er der forskel på, hvor omstridte de enkelte tiltag er. En af de mest accepterede måder, hvorpå forbrugeren kan undgå at spise for meget, er ved at bruge længere tid på at tygge, og derved spise langsommere (Almiron-Roig et al., 2015; Zhu & Hollis, 2014). Inden for forskning i portionsstørrelser er det generelt accepteret, at mæthedsfornemmelsen blandt andet opstår, mens forbrugeren har maden i munden, og at forskellige madvarer til en vis grad mætter efter, hvor længe de tygges (McCrickerd & Forde, 2016). Dette betyder derfor, at særligt kalorieholdige drikkeva-rer er mindre mættende, end hvis det samme antal kalorier er en del af et måltid (Ferriday et al., 2016).

Rådet omkring, at forbrugeren bør undgå at drikke kalorieholdige drikkevarer, er også en af de mere velun-derbyggede tiltag identificeret gennem litteraturstudiet (DellaValle et al., 2005; Panahi et al., 2013). Et sidste velunderbygget fænomen, der er med til at fremme overspisning, er, hvorvidt forbrugeren spiser alene eller sammen med andre (De Castro et al., 1990). Op til flere studier har fundet, at forbrugeren har en tilbøjelig-hed til at spise mere, når der er andre til stede. Dels fordi måltider, der bliver spist med andre, generelt stræk-ker sig over længere tid (Feunekes et al., 1995), og dels fordi forbrugeren vil tilpasse deres egen portion efter hvor meget dem, de deler måltidet med, spiser (Hermans et al., 2012). Selvom dette er tilfældet, er det dog ikke hensigtsmæssigt at tilråde forbrugeren til at spise alene, da det at spise i selskab med andre er med til at skabe og højne deres sociale tilhørsforhold.

Nogle af de strategier, der er fundet gennem litteraturstudiet, kan anses for at være omdiskuterede, som eksempelvis det med at have mad tilgængeligt i omgivelserne fører til overspisning, idet dette ikke nødven-digvis gør sig gældende for alle. En anden faktor, der er omstridt, er effekten af, om forbrugeren eksempelvis ser TV, på hvor meget der spises (Blass et al., 2006). Mens nogle studier finder en signifikant effekt af dette, og derfor tilråder, at forbrugeren ikke ser TV, spiller på computer eller på anden måde er distraheret, mens de spiser, stiller andre sig mere kritiske over for denne effekt (Rosenthal & Raynor, 2017). Et område, der også er omdiskuteret, er brugen af portionspakkede portioner. Det er alment accepteret blandt forskere, at forbrugeren spiser mere af store portioner end af små, og en del studier har undersøgt effekten af at dele større portioner op i mindre adskilte portioner. Flere studier har fundet, at brugen af mindre, adskilte portioner er med til at give forbrugeren en klart signal om, hvornår de bør stoppe med at spise (Raynor et al., 2009;

37

Rolls, 2014). Dog har flere studier fundet, at forbrugeren ofte er meget kritisk omkring brugen af disse (Mantzari et al., 2018; M. Spence et al., 2013).

De strategier, der på baggrund af litteraturstudiet anses for at være de mest tvivlsomme, er baseret på stu-dierne omkring brugen af mindre tallerkner eller tallerkner i bestemte farver med henblik på at modvirke overspisning. Der er blevet identificeret og gennemgået artikler både for og imod, og disse adskiller sig ofte så meget på baggrund af de metoder, der er blevet brugt til at indsamle og analysere data, at det er svært at bedømme, hvilken effekt disse vil have. Andre strategier i litteraturstudiet, som er usikre, er strategierne omkring mindfulness og nydelse samt de, der omhandler det at spise ude - ikke fordi der som sådan er uenighed i studierne, men fordi det har været svært at identificere artikler og studier, der behandler disse strategier.

På baggrund af dette litteraturstudie kan det konkluderes, at der findes en række forskellige råd og strategier mod det at spise for meget – og selvom det er muligt kvalitativt at bedømme, hvor velunderbygget de for-skellige strategier er, er det stadig uklart, hvor effektive rådene vil være for den gængse danske forbruger.

For at rådene skal have en effekt, kræver det samtidig, at forbrugeren har mulighed for at lave ændringer, samt at de aktivt foretager disse ændringer, når de spiser. Dette kan være problematisk, særligt fordi det at spise er indlejret i vaner og rutiner, og mange af de faktorer og mekanismer, som er med til at fremme overspisning ligger uden for forbrugernes bevidsthed (Bucher et al., 2016). Studier, der som en del af deres metode har undersøgt effekten af at informere deres deltagere om portionsstørrelse-effekten, før de fik ser-veret en stor portion mad, så ingen forskel på, hvor meget de spiste i forhold til en kontrolgruppe (Cavanagh et al., 2014; Wansink & van Ittersum, 2013). Endvidere fandt Vermeer et al. (2010) i deres kvalitative under-søgelse af, hvad forbrugerne mente omkring forskellige ’nudging’ initiativer, det vil sige ændringer i forbru-gerens miljø, der skulle fremme sundere madvalg, at deltagerne generelt anså overvægt og overspisning som værende et problem for andre end dem selv, ligegyldigt om de var overvægtige eller ej. Dette viser, at det kan være svært at nå ud til de forbrugere, der med fordel vil kunne gøre brug af de forskellige råd.

Efterfølgende studier kunne derfor undersøge, hvorledes man eksempelvis gennem lovgivningsmæssige eller miljømæssige ændringer, kan være med til at guide forbrugeren til at spise mindre uden, at forbrugeren nødvendigvis aktivt behøver ændre sine vaner eller rutiner.

38

6. Referencer

Akyol, A., Ayaz, A., Inan-Eroglu, E., Cetin, C., & Samur, G. (2018). Impact of three different plate colours on short-term satiety and energy intake: a randomized controlled trial. Nutrition Journal, 17(1), 46-48.

doi:10.1186/s12937-018-0350-1

Allirot, X., Miragall, M., Perdices, I., Baños, R. M., Urdaneta, E., & Cebolla, A. (2018). Effects of a Brief Mindful Eating Induction on Food Choices and Energy Intake: External Eating and Mindfulness State as Moderators. Mindfulness, 9(3), 750-760. doi:10.1007/s12671-017-0812-0

Almiron-Roig, E., Navas-Carretero, S., Emery, P., & Martinez, J. A. (2018). Research into food portion size:

methodological aspects and applications. Food Funct, 9(2), 715-739. doi:10.1039/c7fo01430a Almiron-Roig, E., Tsiountsioura, M., Lewis, H. B., Wu, J., Solis-Trapala, I., & Jebb, S. A. (2015). Large portion

sizes increase bite size and eating rate in overweight women. Physiology and Behavior, 139, 297-302. doi:10.1016/j.physbeh.2014.11.041

Bates, K. J., & Byker Shanks, C. (2015). Placement of a take-out container during meal influences energy intake. Eating Behaviors, 19, 181-183. doi:https://doi.org/10.1016/j.eatbeh.2015.09.004 Bauer, J. M., & Reisch, L. A. (2019). Behavioural Insights and (Un)healthy Dietary Choices: a Review of

Current Evidence. Journal of Consumer Policy, 42(1), 3-45. doi:10.1007/s10603-018-9387-y Bellisle, F., Dalix, A. M., & Slama, G. (2004). Non food-related environmental stimuli induce increased meal

intake in healthy women: comparison of television viewing versus listening to a recorded story in

intake in healthy women: comparison of television viewing versus listening to a recorded story in

In document RÅD TIL AT LYKKES MED AT UNDGÅ AT SPISE FOR MEGET (Sider 28-0)