hvor deltagelse frem for ret og pligt er blevet et politisk grundbegreb
Industrisamfund HrM samfund
Subjektivitet Plads i koordinatsystem Konstant selvfortælling
Selvteknologi Kend dig selv Omsorg for sig selv
Politiske kompetencer Central og hierarkiseret Decentral, på grænsen til individuel
Styring Regelstyring Mål og rammestyring
Sagsbehandlingsform Juridisk beslutning/kommando Dialog og forhandling
Politiske grundbegreber Ret og pligt Deltagelse
Medborgerskab Stabil ramme, der sikrer deltagelse Deltagelse skaber sin egen ramme
U D E N F O R [ N U M M E R ] 15 / 2 0 0 8
[ 26
kanismer, der hørte til det industrielle samfund, hvor de havde solid institutionel opbakning i sko-ler, universiteter, anstalter, hospitaler mv., finder vi i dag en mangfoldighed af samtaler og netværk, som både går transversalt gennem de kendte in-stitutioner og også uden om disse. Det nye er, at disciplineringen er blevet internaliseret i individet som selvdisciplinering, ikke bare som et middel til tilpasning, men som selve betingelsen for eksiste-ren-i-verden. I stedet for at disciplinere med refe-rence til et absolut (Gud eller menneskets fornuft), sker det som aktualiseret subjektivering, hvor in-dividet fordobles i et observerende selv, der bruger planlægningsteknologier og et selv som genstand.
I stedet for fængslet som panoptikon baseret på overvågningsøkonomi, lever vi i dag i et synopti-kon, hvor selve overvågningen og medborgerska-bet er privatiseret: Vælg dig selv, vælg din sociale reference, og overlad så den aktive andenordens-støtte til de offentlige politikker (Giddens 1991;
Deleuze 2006).
Fra et sociologisk synspunkt er en negativ kon-sekvens af denne udvikling, at det kollektive bli-ver skrøbeligt. At det kollektive blibli-ver skrøbeligt skyldes en dialektisk proces, hvor JP, HRM og det administrative medborgerskab former og selv for-mes af individualiseringsprocesserne i det post-industrielle samfund. Den voksende tendens til at individualisere gennem refleksive, selviscene-sættende processer i form af mikroskopiske for-handlingsrum gør det sværere og sværere at kol-lektivisere sprog og betydning. Alle udsagn bliver polysemiske i den forstand, at deres semantiske
muligheder ikke fikseres gennem en generel in-stitutionalisering. I stedet bliver de fikseret i selve kontraktudformningsprocessen, trin for trin.
Dermed ændrer inklusion og eksklusion også ka-rakter. Eksklusion og marginalisering følger ikke længere med nødvendighed velkendte systemiske linjer (såsom ens position i uddannelsessystemet, profession, tid i arbejde, alder eller køn). Inklusion og eksklusion er i stedet kædet sammen med iso-lerede interaktioner og handlinger og til visioner om fremtiden og villigheden til at acceptere risiko (hvordan man vælger at bruge uddannelsessyste-met). Konsekvensen af dette er, at eksklusion og marginalisering bliver usynlig. Eksklusion og mar-ginalisering bliver usynlig, fordi sociale problemer individualiseres. Sociale problemer betragtes som en funktion af individuelle valg og/eller planlæg-ningsfejl. Det er fx en planlægningsfejl, hvis en JP ender i en blindgyde, ny arbejdsløshed osv. Men sådanne planlægningsfejl er ikke nødvendigvis uafvendelige, da de arbejdsløse hele tiden får nye chancer for at fremstille sig selv i det sociale – dvs.
planlægge på ny i den næste JP-samtale.
Det er netop dette træk ved den nye socialitet, der øger samfundets evne til at absorbere eksklu-sion, mens det selv opretholder integration (Luh-mann 1997; Born og Jensen 2002). Endvidere er dette præcis kernen i det nye dispositiv. Det ope-rerer udelukkende på niveauet for lokale og tem-porære processer, hvor det fungerer sammen med forskellen mellem risiko og muligheder. Eksklusio-nen er en latent trussel, der gemmer sig i mellem-rummene mellem processer og planer.
U D E N F O R [ N U M M E R ] 15 / 2 0 0 8
27 ]
NotEr
1. Jørgensen (2007) og Dyring (2007) har påpeget, at bekendtgø-relser, vejledninger, manualer og et nyt visiteringssystem har bidraget til at genstandardisere den socialpolitiske indsats. Vi går ikke ind i denne diskussion. Dels fordi det er svært at afgø-re, om det rigtigt eller forkert, da der altid vil være kontrover-ser om, hvordan institutionalikontrover-serede praksiskontrover-ser skal beskrives og forstås. Dels fordi formålet med denne artikel er idealtypi-ske at reflektere over JP, der siden starten af 1990’erne uomtvi-steligt har spillet en meget vigtig rolle i aktiveringsbestræbel-serne.
2. Medarbejderudviklingsbedømmelser (vurderinger), er blevet introduceret i alle store virksomheder og næsten alle større institutioner i Danmark. Se Holt Larsen et al (1989) for en be-skrivelse af sproget i og formålet med vurderingerne. For en Foucaultsk kritik, se Townley (1999).
3. Richard Sennett diskuterer denne pointe empirisk (1998, Kapitel 3)
U D E N F O R [ N U M M E R ] 15 / 2 0 0 8
[ 28
Bauman, Z. (2001) community:
Seeking safety in an insecure world.
Cambridge: Polity Press.
Bauman, Z. (2003) Liquid love.
Cambridge: Polity Press.
Beardwell, I. & Holden, l. (1997)
Human resource management: A contemporary perspective (2nd edn). London: Pitman Publishing.
Beck, u. (1997)
Risikosamfundet: på vej mod en ny modernitet.
København: Hans Reitzels Forlag.
Beck, u. (2000)
The brave new world of work.
Cambridge: Polity Press.
Born, A.W. and Jensen, p.H. (2002)
‘Second order reflections on the concepts of inclusion and exclusion’, in J.G. Andersen and P.H. Jensen (eds) Changing labour markets, welfare policies and citizenship, Bristol:
The Policy Press, pp 257-79.
gilles Deleuze, g. (2006) Forhandlinger 1972 – 1990.
Frederiksberg: Det lille forlag
Dyring, J. (2007)
Paradigmeskift – realitet eller forestilling? Uden for nummer – Tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde. Vol. 8, nr. 14
Foucault, M. (1975)
Surveiller et punir, Paris: Editions Gallimard
Foucault, M. (1986)
The care of the self: The history of sexuality vol 3.
London: Penguin Books.
Foucault, M. (1988)
Technologies of the self: A seminar with Michel Fou-cault, in L.H. Martin, H. Gutman and P.H. Hutton (eds) Amherst, MA: University of Massachusetts Press.
giddens, A. (1991)
Modernity and self-identity. Self and society in the late modern age. Cambridge: Polity Press.
giddens, A. (1994)
Beyond Left and Right. Cambridge: Polity Press
Holt larsen, H., E. relster & J. Nielsen (1989) Medarbejdersamtaler: Nøglen til personaleudvikling.
Copenhagen: Teknisk forlag.
Jørgensen, H. (2007)
»Vingernes tryghed« og revision af arbejdsmarkeds-politikken – Den aktive arbejdsmarkedspolitik siden 1993/94 og den nye svenske regerings initiativer set
i lyset heraf. Stockholm: Rapport til TCO
lave, J. & Wenger, E. (1991)
Situated learning, legitimate peripheral participation.
New York, NY: Cambridge University Press.
luhmann, N. (1991)
Risiko und Gefahr, in Soziologische Aufklärung 5: Konstruktivistische Perspektiven.
Opladen: westdeutscher Verlag.
luhmann, N. (1997)
Die Gesellschaft der Gesellschaft, Frankfurt a. M.: Suhrkamp.
Marshall, t.H. (1950)
Citizenship and Social Class and other Essays.
Cambridge: Cambridge University Press
Mik-Meyer, N. & Villadsen, k. (2007) Magtens former. København: Hans Retizel
olesen, S.p. (2007)
Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere – kulegravning af kontanthjælpsom-rådet. Århus: DSH
raffnsøe, S., M. gudmand-Høyer & M. Sørensen (2008)
Foucault. København: Samfundslitteratur
U D E N F O R [ N U M M E R ] 15 / 2 0 0 8
29 ]
Sennett, r. (1998)
The corrosion of character: The transformation of work inmodern capitalism.
New York, NY: Norton and Company.
Spencer, l.M. & Spencer, S.M. (1991) Competence at work: Models for superior performance. London: John wiley & Sons.
townley, B. (1995)
»Know thyself«: self-awareness, self-formation and managing, Organization, vol. 2, no. 2, pp 271-89.
townley, B. (1998)
Beyond good and evil: depth and division in the management of human resources, in M. Foucault, Management andorganization theory, London: Sage Publications, pp 191-210.
townley, B. (1999)
Nietzsche, competencies and Übermensch: reflec-tions on human and inhuman resource management, Organization, vol 6, no 2, pp 285-305.
U D E N F O R [ N U M M E R ] 15 / 2 0 0 8
lone Bjørn Madsen
Cand.scient.soc., AC-fuldmægtig i det Kommunale og Regionale Eva-lueringsinstitut (KREVI). Arbejds-område i KREVI er dokumentation og evaluering af offentlige service-ydelser, herunder udvikling af kva-litative dokumentationsmetoder.
Har tidligere arbejdet med evalue-ring inden for socialpsykiatrien.
LBM@KREVI.DK
Stinne Højer Mathiasen
Cand.scient.pol., ph.d., specialkon-sulent i det Kommunale og Regio-nale Evalueringsinstitut (KREVI).
Arbejdsområder i KREVI er regel-forenkling, konsekvenser af doku-mentation og evaluering samt ud-vikling af kvalitative evaluerings- og dokumentationsmetoder. Har tidligere undersøgt udviklingsorga-nisationers arbejde i den 3. verden og arbejdet med evaluering af so-ciale tilbud til hjemløse.
SHM@KREVI.DK