Diskussion

8.1 Fremtidens finansielle system?

En ting vi alle har lært i den nuværende krise, er, at det er svært at spå om krisens dybde og konsekvenser. Konklusioner vi drager af subprime krisen, vil danne fremtidig finansiel regulering og markedsadfærd. Det er derfor afgørende, at politikere og medieverden sætter sig ordentlig ind i krisens dynamik og fundamentale årsager. En overfladisk debat vil føre til forskydende og måske endda forkerte konklusioner.

Paradoksalt nok, har vi ikke lært af tidligere fejl. Det er derfor betydningsfuldt, at den amerikanske regering og Fed lære af den nuværende krise, samt forstår boligmarkeds konsekvenser for det finansielle system, og hvor vigtigt det hele tiden er at have fokus på risikostyring. Obama er kommet med nyt håb, som økonomerne støtter op omkring, ikke at sige at hans hjælpepakke vil redde den amerikanske økonomi, men det hjælper ikke, at blive ved at tro at vendingen er lige om hjørnet, som Bush havde tendens til. Vi er nødt til at se i øjnene, at vi kan komme til at bruge mange flere skattekroner i de kommende år. Det er derfor betydningsfuldt, at den amerikanske befolkning støtter op omkring disse tiltag, selvom det kan være svært at forstå, at den amerikanske regering og Fed er nødt til at redde finansielle institutter fra konkurs, men dette er nødvendigt på den korte bane, for at undgå dybere krise, som vil skade den amerikanske befolkning endnu mere. Bail outs skal gøres på en måde, hvor på der skabes tryghed, men ikke en tryghed af, at regeringen og Fed redder alt for en hver pris. Fremtiden skal altså byde på initiativer så samme lempelige kreditgivning og ubetænksomhed ikke sker igen, som til starten på subprime krisen.

”We must get these solutions right, and get them right the first time”, Shiller (2008).

Det er med andre ord vigtigt, at vi handler nu, så det ikke koster os langsigtet økonomisk vækst og lægger kimen til fremtidige kriser. I nuværende krise begynder der at forme sig en enighed om, at vi skal tilbage til gammeldags bankdrift, som Stiglitz (2008) siger; ”We are all Keynesians now. Even the right in the United States has joined the Keynesian camp with unbridled enthusiasm and on a scale that at one time would have been truly unimaginable”. En tankegang med mere statslig styring og at det er bedst, at banker balancerer udlån og indlån, samt at alle moderne finansielle

instrumenter er farlige, og at løsningen er at søge tilbage mod et klassisk bankdrevet kapitalmarkedssystem⁶⁴.

Det finansielle stormvejr vi har oplevet, efter at Lehman Brothers måtte begære chapter 11, er uden sammenligning siden 1930’erne. Mistilliden til finansielle institutioners balancer er total i markedet. Ingen låner ud, hverken banker, pensionskasser eller andre finansielle institutioner. Det minder om et klassisk bank-run i en ny forklædning⁶⁵. Resultatet er så slemt, at der er negativ likviditetsspiral i hele USA for ikke at sige hele verden. De såkaldte vindere er banker, der har indlånsoverskud og dermed kommer klassiske banker til at se sikrere ud, efter at stormen har lagt sig. I øjeblikket har stormen lagt sig for almindelige indlån, der ikke ser panikreaktioner pga. offentlige garantier. Man kan altså med andre ord sige, at banker med indlånsoverskud kommer til at se sikrere ud efter krisen, skyldes det derfor primært offentlige garantier. Og når krisen primært går ud over finansielle virksomheder, der er afhængige af interbank låntagning, skyldes det en asymmetrisk offentlig garanti, der begunstiger almindelige indlån, og dermed gør det usikrede pengemarked relativt farligere som funding kilde⁶⁶. Det er derfor heller ikke problematisk, at det offentlige garanterer interbank markedet i en periode. Tværtimod, sikrer det blot lidt mere balance i garantierne og mellem forskellige finansielle forretningsmodeller.

Efter en periode med for meget gearing i kreditmarkedet får vi nu en periode med for lidt gearing i markedet. Det bliver dyrere at låne i en periode, som er en helt naturlig markedsreaktion. Den er helt i tråd med udviklingen omkring de store nedskrivninger, som har fået bankerne til at holde på likviditeten. En negativ spiral der primært rammer erhvervslivet.

Fremtiden i USA skal bestå af samarbejde omkring de fremadrettede mål, om at skabe større sikkerhed om risikostyring, bedre finansiel opførelse og forøge husejernes formue. Men også styrke den sociale ”fabrik”, og istandsætte forholdende for bedre økonomisk stabilitet og vækst. Der ingen grund til, at USA reguleringsmæssigt hopper med på vognen og går helt i bakgear. Innovation og udvikling er lige så vigtig i den finansielle sektor som i alle andre sektorer. Hvis den amerikanske tankegang

64 http://carstenvalgreen.blogs.business.dk/2008/10/14/hvad-kommer-vi-til-at-l%C3%A6re-af-det-her/

65 http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2009/mar/27/global-recession-reform

66 http://krugman.blogs.nytimes.com/2008/11/22/depression-analogies/

reguleringsmæssigt tvinger markedet tilbage til en klassisk bankmodel, der baserer sig på implicitte eller eksplicitte offentlige garantier, kan det godt være, at der opstår mere stabile finansielle markeder. Men det finansielle system bliver også dyrere og dårligere på sigt.

“The process of economic development is not over – we are learning from the current crisis, and the changes we make now can lead to a permanently better world”, Shiller (2008).