On the 1st of July, the volunteer charter was published (Appendix 5). The charter is an updated version of the volunteer charter from 2001 (Appendix 6) and is composed by a selection of chairmen from voluntary organisations, amongst them URK, and public authorities and ministers. The volunteer charter is directional for the collaboration between the public and the voluntary sector.
We believe that there are several interesting issues concerning this charter, especially three perspectives on the charter, which will be discussed in this section; the old vs. the new charter, the origin of the charter and an alternative approach.
Introduction to the charter
The vision of the charter is to create better conditions for the development of the voluntary sector. The charter is intended as a guide to how the voluntary sector and the public sector can further develop their collaboration.
The charter consists of four main intentions; 1) Democracy, Formation and Outlook on life 2) Common understanding, Confidence and Trust 3) Citizenship and Diversity 4) Collaboration. The charter emphasises the importance of mutual respect between the public and voluntary sector and recognises the difference between the sectors as a strength.
The charter also suggests that voluntary organisations should be involved in the decision-making in the public sector. In this way, the charter underlines the volunteers’ role as a critical player and opponent in the development of our society. The charter also describes how the precondition for development of society is that the two sectors together analyse challenges and possibilities at all levels. Another precondition for voluntary associations’
ability to lift large and complex tasks begin with individual engagement. Finally, the charter states that the volunteers and the public sector, in collaboration, have a responsibility to define clear goals in order for the contribution to be valuable for the individual as well as for the society.
The old versus the new charter
When comparing the two charters, there are significant differences between them. Where the old charter from 2001 emphasises the boundary between the voluntary sector and the public sector, the new charter focuses on additional co-operation. Another significant difference between the two charters, is the lack of labour division between the voluntary sector and the public sector as the following statement is removed from the new charter:
“There is a need for a versatile and extensive volunteer contribution, but it can-not and must can-not replace the public contribution” (Appendix 5).
We see this as an indication of increasing interest from the public sector to strategically benefit from voluntary engagement. We fear that the later years of financial crises, tight budgets, and tough prioritising of welfare benefits have created a greater attention on capitalising from voluntary labour in regions and municipalities. That is a signal that the public sector is increasing their view on the voluntary sector as cheap labour and problem-solvers for the state.
The origin of the volunteer charter
We question the constellation of the state and voluntary sector publishing the charter together. We are aware that the voluntary sector is deeply dependent of the public means and this gives the state a mandate, but we believe that the division of the state and the voluntary sector is important and therefore, we find it problematic if the lines between them become blurred. The voluntary organisations receive funding because the state fundamentally believes that the voluntary organisations bring value to the society that cannot be accomplished by the state; for example formation and citizenship. If the state meddles in what the voluntary organisations do best on their own, the voluntary sector loses its purpose. We already see tendencies heading this way, as operating aid to a larger extent is reduced and replaced by project pools for specific tasks put out to tender. It may be a natural thing to increase control on how the money is spent and what the outputs are, when economy is under pressure, but control endangers the premise for the voluntary organisations. We fear the consequences when the public sector is allowed to play a significant role in the voluntary organisations’ behaviour. The charter is an expression of a wish to improve the collaboration but we also see it as a step to control the voluntary organisations. Further the voluntary charter carries a misleading name since it is actually a volunteer and state charter. The voluntary sector is fooled, if they believe that the charter is only for their sake and that the government does not respect anything in return for a charter initiated by them.
The charter contains words such as mutual respect and equal status, however the state and the voluntary sector will never become equals, as the state is a monetary provider and the voluntary organisations are the practitioners of the means. The fundamental conditions of the two sectors are not built upon equality between each other, so when the state is participating in forming a volunteer charter it distorts the voluntary sector’s self-determination and identity. We see a need for the voluntary organisations to define their own role in society – on their own.
Alternative approach
In spite of the critical view on the origin of the charter we do in fact believe that co-operation is best for society. The voluntary organisations do and want to contribute to society since the best solutions are often found in interplay between the sectors. It is only the premise for how the charter is carried out that is questioned. Therefore we suggest that another approach to the charter is beneficial. Where the private sector has recommendations for corporate governance, we find it interesting to tailor a similar solution for voluntary organisations. We believe that the voluntary organisations would be stronger in a united position facing the state and the dominating market thinking if they make a charter themselves.
We find it an intriguing thought, if it would be possible to compose some general guidelines for how voluntary organisations act and interact. How do voluntary organisations operate best under the conditions available in our society? Can cultural organisations, sports organisations, humanitarian organisations, small, large, professionalised, grassroots organisations learn from each other? Further an alternative approach to the charter might help the voluntary sector maintain their identity and sustain their primary quality;
contribute with formation, democracy and community to benefit our society.
Concluding; the volunteer charter recognises the voluntary sectors potential and its recognition as a legitimate actor. However, the premise for the origin of the charter is questioned, we want to explore other alternatives to a volunteer charter. But the fact is that the charter is here and it will be interesting to follow whether the charter will actually help to improve the collaboration between state and voluntary organisations or whether it will fall into oblivion as the last charter did.
Arndt, H. (2002). Dannelse i sprog og sprogbrug. In: Johansen, M. B. Dannelse (pp. 21).
Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Bourdieu, P. (1990). The logic of practice (Nice, R. Trans). Cambridge: Polity Press.
Bourdieu, P. & Wacquant, L. J. D. (1996). Refleksiv sociologi, mål og midler. København:
Hans Reitzels Forlag.
Center for frivilligt social arbejde (2013). Accessed July 26, 2013: http://www.
frivillighed.dk/Webnodes/da/Web/Public/Viden+%26+information/
Fakta+om+frivilligt+arbejde/Definition+af+frivilligt+%28socialt%29+arbejde Christensen, S. & Ibsen, T. (1998). Organisationsanalyse af Ungdommens Røde Kors.
København: Handelshøjskolens Efteruddannelsescenter.
Christensen, S. (1998). Hvad er værdier “værd” i institutionel analyse? København:
Institute of Organization and Industrial Sociology.
Christensen, S. & Molin, J. (1995). Origin and Transformation of Organizations: Institutional Analysis of the Danish Red Cross. In: Scott, W. R. & Christensen, S. (1995). The Institutional Construction of Organizations. US: SAGE Publications.
DiMaggio, P. J. & Powell, W. W. (1991). The New Institutionalism in Organizational Analysis.
Chicago & London: The University of Chicago Press.
DiMaggio, P. J. & Powell, W. W. (1991). The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality. In: Powell, W. W. and DiMaggio, P. J .The New Institutionalism in Organizational Analysis. Chicago & London: The University of Chicago Press.
DUF (2007). Medlemsundersøgelse i seks af DUFs medlemsorganisationer. Dansk Ungdoms Fællesråd.
FDF Museet (2013). Accessed July 10, 2013: http://www.fdfmuseet.dk/museuma/hs00.
htm
Friedland, R. & Alford, R. R (1991). Bringing Society Back In: Symbols, Practices and Institutional Contradictions. In: Powell, W. W. and DiMaggio, P. J. The New Institutionalism in Organizational Analysis. Chicago & London: The University of Chicago Press.
Frivilligrapport (2013). Social og Integrationsministeriet: Den frivillige sociale indsats, Frivilligrapport 2012. Udarbejdet af Center for frivillighed. København: Silkeborg Bogtryk.
Gyldendals Røde Ordbøger. (2002). Etymologi. Ordenes historie. Copenhagen: Nordisk Forlag A/S.
Habermann, U. (2001). En nordisk frivillighed? om motiver til frivillighed i frem nordiske lande. In L. Skov Henriksen, & B. Ibsen. In: Frivillighedens udfordringer - nordisk forskning om frivilligt arbejde og frivillige organisationer (pp. 87). Odense: Odense Universitetsforlag.
Habermann, U. (2007). En postmoderne helgen? -om motiver til frivillighed. København S:
Museum Tusculanums Forslag.
Habermann, U. & Ibsen, B. (2005) Definition af den frivillige sektor i Danmark.
Frivillighedsundersøgelsen – en kortlægning af den frivillige sektor i Danmark. Odense:
Center for frivilligt social arbejde.
Hatch, M.J. & Schultz, M (2008). Taking Brand Initiative: How Companies Can Align Strategy, Culture and, and Identity Through Corporate Branding. USA: HB Printing.
Jerlang, E., Jerland, J. (1996). Socialisering og habitus, Individ, familie, samfund. København:
Hans Reitzels forlag.
Johansen, M. B. (2002). Dannelse. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Järvinen, M. (2007). Pierre Bourdieu. In: Andersen, H. & Kaspersen, L. B. Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag.
Kamel, L. (2009). Rational Choice and New Institutionalism, a Critical Analysis. Eurostudium.
Klausen, K.K. & Selle, P. (1995) Frivillig organisering i Norden. København: Jurist –og Økonomiforbundets Forlag.
Korsgaard, O. (2012). N.F.S. Grundtvig. København: Jurist- og Økonomiforbundets Forlag.
Kvale, S. (1996). Interviews: An introduction to qualitative research interviewing. Thousand Oaks, CA: Sage Publications.
Meyer, J. W. & Rowan, B. (1991). Institutionalized organizations: Formal structure as myth and ceremony. In: Powell, W. & DiMaggio, P. The new institutionalism in organizational analysis (pp. 41). Chicago & London: The University of Chacago Press.
Røde Kors (2013). Accessed August 12, 2013 http://www.rodekors.dk/om+os/historie Scott, W. R. & Christensen, S. (1995). The Institutional Construction of Organizations. US:
SAGE Publications.
the Voluntary Sector. Ministry of Social Affairs in cooperation with The Volunteer Center in Denmark. Ministry of Social Affairs.
URK (2013 A). Accessed: September 5, 2013: http://www.urk.dk/hvem-er-vi/
vaerktoejskassen/facts-om-ungdommens-roede-kors/
URK (2013 B). Accessed: July 28, 2013: www.urk.dk/vil-du-i-kontakt/sekretariatet/
URK (2013 C). Accessed: July 28, 2013: http://www.urk.dk/fileadmin/user_upload/
URK/filer/hvem-er-vi/organisation/Regnskaber/AArsregnskab_2012_-_web.pdf URK (2013 D). Accessed: August 20, 2013 http://www.urk.dk/fileadmin/user_upload/
URK/filer/hvem-er-vi/organisation/strategi2015.pdf
Wilken, L. (2011). Bourdieu for begyndere. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Frontpage: Layout: Laura Rask Sønderskov Photographers: FDF: Asbjørn Laurberg, Christian Nesgaard, Kasper Henriksen, Christian Kyed URK: Ungdommens Røde Kors
Interview med ledelse i FDF Generalsekretær Ulrich Piltoft Bestyrelsesformand Jonas Kolby Om den frivillige
- Hvad betragter du som den frivilliges fornemmeste opgave i FDF - Har den frivilliges opgaver ændret sig inden for de seneste 10 – 20 år?
- Er der opgaver der ikke kan eller skal løftes af frivillige?
- Hvor meget frivilliginvolvering mener du der er på innovation og udvikling i FDF?
- Frivillige i FDF kan potentielt være et livslangt medlemskab og er det for mange, hvad betyder det for FDF at have medlemmer i så lang tid og hvad fortæller det om FDF?
- Er det svært for frivillige i FDF der ikke har været medlemmer i så lang tid at forstå organisatio-nen?
- Er det at være frivillig i FDF et udtryk for en bestemt måde at leve på?
Om organisationsopbygning
- Hvordan er FDF opbygget som organisation - Hvor meget betyder hierarki i FDF
- Er der behov for ændringer i strukturen? hvor, hvorfor?
Om demokrati
- I hvor høj grad bygger FDF på demokrati?
- Hvordan kommer det til syne? Kommer det nok til syne?
- Hvordan udøver de frivillige deres demokratiske ret i FDF
- Mener du, at det er let som frivillig af få medbestemmelse og indflydelse?
- Er der områder, hvor det er sværere?
- Er der områder hvor de frivillige ikke har indflydelse?
- Hvor vigtigt tror du, demokrati anses af de frivillige?
Om tradition, symboler, tro
- Hvor vigtig er kristendommen for FDF? Har det ændret sig?
- Er FDFs formål tidssvarende? og bliver det rent faktisk opfyldt?
- Hvordan vil du beskrive FDFs frivillige fællesskab - I hvilken grad bygger FDF på et frivilligt fællesskab?
- Gør ledelsen og hovedbestyrelsen noget for at styrke fællesskabet?
- I hvor høj grad tror du fællesskabet er med til at fastholde medlemmer?
Om FDF
- Med hvilke ord vil du beskrive FDF?
- Kan FDF bidrage med noget værdifuldt? Hvad?
- Hvad er det FDF giver til de børn og unge i FDF?
- Er FDF med til at danne børn, unge og voksne i samfundet? Hvordan?
- Hvad tror du er grundende til FDF mister medlemmer?
- Hvor er FDF om 10 år?
- Hvad er den nye generalsekretærs største udfordring?
- Er det vigtigt at vores generalsekretær er FDFer?
- Det er svært at finde informationer om de ansatte i FDF, er der en grund til det?
- Skal man have været frivillig i FDF for at kunne arbejde for FDF?
- Hvordan ser FDFs fremtid ud – er vi her om 50 år?
- Hvordan skulle FDF deltage på folkemødet? Er det relevant for FDF at deltage?
Om frivillighed og staten
- Hvordan samarbejder FDF med kommunen/offentlige sektor?
- Har samarbejdet ændret sig med tiden?
- Skal og kan FDF samarbejde mere med den offentlige sektor?
- Organisationer som Ungdommens Røde Kors samarbejder i høj grad med private virksomheder, er det noget FDF også kunne have gavn af?
- Hvordan forholder FDF sig i forhold til professionalisme?
Om den frivillige
- Hvad betragter du som den frivilliges fornemmeste opgave i URK - Har den frivilliges opgaver ændret sig inden for de seneste år5? 10? 50?
- Er der opgaver i URK som ikke kan eller skal løftes af frivillige?
- Hvor meget frivilliginvolvering mener du der er på innovation og udvikling i URK?
- I URK er man ofte frivillig i en kort periode mens man er studerende og inden man starter i kar-riere i erhvervslivet. Hvad betyder det at frivillige ofte kommer fra gymnasier og universiteter og hvad fortæller det om URK?
- Hvad er det at være frivillig i URK et udtryk for?
Om organisationsopbygning
- Hvordan er URK opbygget som organisation?
- Hvor meget betyder hierarki i URK?
- Er der en klar beslutningsstruktur og er det tydeligt hvem der refererer til hvem?
- Er der behov for ændringer i organisations og beslutningsstruktur? Hvor, hvorfor?
- Prøv at beskriv forløbet fra der bliver foreslået noget, til når det bliver besluttet
- Det kan ikke lade sig gøre at finde historisk information om URK på hjemmesiden. Hvad skyldes det?
Om demokrati
- I hvor høj grad bygger URK på demokrati?
- Hvordan kommer det til syne? Kommer det nok til syne?
- Hvordan udøver de frivillige deres demokratiske ret i URK
- Mener du, at det er let som frivillig af få medbestemmelse og indflydelse?
- Er der områder, hvor det er sværere?
- Er der områder hvor de frivillige ikke har indflydelse?
- Hvor vigtigt tror du, demokrati anses af de frivillige?
Om tradition, ritualer og symboler
- Har URK nogle traditioner, ritualer eller symboler, der er særligt vigtige for URK?
- Hvad giver det til URK som organisation at have disse?
- Gør ledelsen og landsstyrelsen noget for at styrke fællesskabet?
- I hvor høj grad tror du fællesskabet er med til at fastholde medlemmer?
Om URK
- Hvad tror du er grundende til URKs voksende medlemstal?
- Med hvilke ord vil du beskrive URK?
- Kan URK bidrage med noget værdifuldt? Hvad?
- Er URK med til at danne børn, unge og voksne i samfundet? Hvordan?
- Er dannelseselementet vigtigt i dag?
- Da I deltog i Folkemødet i Allinge, hvad var det så I gerne ville vise? Og hvad ville I gerne opnå?
- Har URK og URKs rolle ændret sig de senest år? Hvordan?
- Hvor er URK om 10 år?
- Hvor vigtigt er det det for URK at der er en høj grad af professionalisme, kan det blive så meget at det bliver på bekostning af frivilligheden?
- Risikerer URK at glemme deres overordnede formål i jagten på medlemmer?
- Spørgsmål til Anders: Hvordan var det at komme ind i URK som ny chef?
- Spørgsmål til Anders: Hvad har URK fremhævet er dine primære opgaver for URK?
Om frivillighed og staten
- Hvordan samarbejder URK med kommunen/offentlige sektor?
- Har samarbejdet ændret sig med tiden?
- Skal og kan URK samarbejde mere med den offentlige sektor?
- Hvilken betydning eller konsekvenser mener du at samarbejdet har?
Om frivillighed og den private sektor
- Hvordan samarbejder URK med private virksomheder - Har samarbejdet ændret sig med tiden?
- Skal og kan URK samarbejde mere med den offentlige sektor?
- Hvilken betydning eller konsekvenser mener du at samarbejdet har?
- Alder - Beskæftigelse - Kreds
- Hvor lang tid har du været FDFer - Hvor mange timer om ugen
- Er du frivillig i andre organisationer end FDF?
Indtrædelse i FDF
- Hvad var grundene til at du blev FDFer?
- Hvordan hørte du første gang om FDF?
- Kendte du andre FDFere inden du selv blev det?
- Kan du huske hvad du troede FDF var inden du selv blev FDFer?
Tilblivelse som FDFer:
Første kontakt
- Prøv at beskriv dit første møde med FDF – hvor var det, hvad lavede I og hvem var du sammen med?
- Hvordan blev du modtaget?
- Hvad var det sværeste som ny?
- Kan du huske hvad du syntes var fremmed for dig ved første møde?
- Hvad overraskede dig mest ved at være frivillig i FDF Læring
- Hvis du skulle ’oplære’ en ny frivillig i FDF, hvad ville du så sige var nogle af de vigtigste ting, de skal vide for at være FDFer?
- Har du lært noget i FDF?
- Hvad er det vigtigste FDF har givet dig?
- Hvis du skulle kigge tilbage på dig som frivillig i starten og nu, hvad har så ændret sig?
- Kan du bruge det at være FDFer i andre sammenhænge? Arbejde, studie og andet?
- Er der nogen forskel i den måde man er voksen FDFer på, hvis man har været medlem som barn også?
- Hvor meget fylder det at være FDFer i din hverdag?
- Hvor mange timer tro du at du bruger om ugen på FDF?
- Hvad mener du børnene får ud af at gå til FDF?
- Kan FDF noget særligt i forhold til andre frivillige organisationer?
- Hvad er den største oplevelser du har haft/ting du har fået som frivillig?
Fremtiden
- Har dit billede af FDF ændret fra dengang du startede og nu?
- Hvor længe tror du at du vil være frivillig i FDF?
- Hvis du en dag ikke længere laver frivilligt arbejde i FDF, ville du så stadig føle dig som FDFer?
- Hvis du en dag får børn, er det så vigtigt at de bliver FDFere?
Om FDF som organisation Kristendom
- Kender du FDFs formål?
- Hvor vigtig føler du dig for at FDF når deres overordnede formål?
- Mener du at formålet – at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus- er tidssvarende og det reelle formål for organisationen?
- Hvor vigtig er det kristne aspekt i FDF for dig?
Organisationsstruktur
- Hvor meget frihed føler du, at du har i det daglige FDF arbejde?
- Føler du at du bliver involveret i FDFs udvikling og innovation?
- Føler du at der eksisterer et hierarki i FDF?
- Hvillke lag i FDFs struktur/hierarki kender du til?
Demokrati
- Hvor vigtig er demokrati for en organisation som FDF?
- Hvordan ser du demokratiet i praksis i FDF?
- Føler du at det er nemt at blive hørt i FDF?
- Har du nogen erfaring med at få indflydelse i FDF?
- Har de nogen betydning for dig som FDFer?
Interview med frivillige i URK
Før interview: Interviewemner udsendt pr. mail forinden Stamdata om den frivillige
- Alder
- Beskæftigelse
- Hvor lang tid har du været frivillig i URK?
- Aktiviteter i URK Indtrædelse i URK
- Er du frivillig i andre organisationer end URK?
- Hvad var grundene til at du blev frivillig i URK?
- Hvordan hørte du første gang om URK?
- Kendte du andre de var frivillige i URK inden du selv blev det?
- Hvorfra kendte du dem?
- Var de afgørende for om du blev frivillig i URK eller ej?
- Kan du huske hvad du troede URK var inden du selv blev frivillig?
- Hvilke faktorer spillede ind på at du valgte URK? Hvad var den primære?
Tilblivelse som frivillig i URK Første kontakt
- Prøv at beskriv dit første møde med URK – hvor var det, hvad lavede I og hvem var du sammen med?
- Hvordan blev du modtaget?
- Hvad var det sværeste som ny?
- Kan du huske hvad du syntes var fremmed for dig ved første møde?
- Hvad overraskede dig mest ved at være frivillig i URK Aktiviteter