KAPITEL 3. Semantisk analyse
3.2 Den social dimension
I det følgende vil det blive analyseret, hvordan strategien om den organiserende fagforening meningsgiver medlemmet gennem distinktionen os dem.
3.2.1 Individ Fællesskab
Ligesom i sagsdimensionen artikulerer strategien medlemmet som et individ. Men som det vil fremgå af nedenstående eksempler, så er individforståelsen her en anden.
Her meningsgives medlemmet som individ ud fra en social forståelse, hvor begrebet fikseres af modbegrebet fællesskab. Denne kommunikation viser sig dog at være paradoksal. For medlemmet markeres som individ, men empirien viser samtidig, at det markeres som en del af fællesskabet. Med andre ord bliver forskellen genindført på dens egen inderside, så forståelsen af medlemmet både er individ og en del af fællesskab.
Paradokset eksemplificeres tydeligt i HK’s slogan, ”Sammen er du stærkere”
(bilag 6), hvor spændingen mellem individet (du) og fællesskabet (sammen) fornemmes, da individet både er individ, men også et fordelagtigt medlem af fællesskabet. Det kan illustreres på følgende måde:
Individ Fælleskab
Individ, der bliver stærkere
i fællesskabet Fællesskab
Figur 10: Re‐entry af
Individ Fællesskab
Derudover ses denne samtidige markering af individ og fællesskab flere steder i empirien. Her ved Kim Simonsen, der skriver følgende på HK’s hjemmeside:
”Du er centrum i vores fællesskab. For sammen er du stærkere. Og jo mere du bruger fællesskabet, jo stærkere bliver du.” (bilag 6)
Og her ved Mette Kindberg:
”(…) jeg vil godt være mig selv i HK, men jeg vil godt have fællesskabet til at hjælpe (…) Vi kan alle sammen godt lide at være et individ. Men jeg kan også godt lidt at være med sammen, fordi det ved jeg, at når man er flere, så er det meget nemmere, ikke.” (bilag 3)
Og her ved Kim Simonsen på Formandens blog:
”Som medlem af HK går du med stor sandsynlighed ind for fællesskabet og betaler oven i købet kontingent for at være en del af det. Ikke forstået sådan, at du ser dig selv som en lille del af noget større, at du nødvendigvis vil ofre dig selv for fællesskabet, eller at du ser det som din pligt at yde, for at fællesskabet skal vokse sig større og stærkere (…) Det er i hvert fald ikke sådan HK ser på dig og fællesskabet. For os er det vigtigt, at du får noget
igen, når du er med i fællesskabet. Og at du ser, at fællesskabet er nyttigt og vigtigt for både dig og os andre.” (bilag 9)
Et eksempel på hvordan den paradoksale sociale meningsgivelse af medlemmet, som både individ og en del af fællesskabet, artikuleres som en fordel, handler om løn.
Søren Hallum-Andersen forklarer, hvordan individet, som både individ og en del af et fællesskab, står stærkt:
”(…) vi siger for vores medlemmer, de kan gå ind og forhandle deres løn individuelt og mange gange får de at vide, at der ikke er noget i lønposen.
Men det vi så kan se, at hvis vi kan få dem til sammen at gå ind og snakke løn, så kan de lige pludselig gå ind og lukke op, og så kan de måske godt få en procent. Så hvis de går ind enkeltvis, så kommer der måske så meget, men hvis man går ind i fællesskabet, så er du stærkere sammen, fordi der står 20 mennesker bag dig.” (bilag 5)
Med udgangspunkt i figur 10 kan den paradoksale sociale meningsgivelse af medlemmet illustreres således:
Individ uden fordele
ved løn‐forhandlinger Fælleskab
Individ med højere
løn pga. stærkt fællesskab
Fællesskab, der er
stærkt
Figur 11: Re‐entry af individ
fællesskab i forhold til højere løn
3.2.2 Vores faglighed Andres fagligheder
Kommunikationen artikulerer i den sociale dimension medlemmet som ét, der besidder en særlig differentieret faglighed. Igen artikuleres medlemmet på én gang med mere end én identitet og dermed paradoksalt. Grunden til dette er, at forståelsen af medlemmet udspringer af, at man som HK’er har mange forskellige identiteter, fordi HK både er en del af LO, men også består af mange forskellige grupper af
fagligheder. Medlemmet bliver altså en gruppe i en gruppe, der er en af flere grupper i en gruppe og så videre. Det forklares her af Mette Kindberg:
”Vi er ikke bare LO’ere, jeg er en HK’er i LO. Jeg er ikke bare en HK’er, nej jeg er faktisk laborant. Altså sådan har vi nok haft det først, men nu er jeg laborant, der nok skal til at kigge på pension og sådan.” (bilag 3)
Socialt kan HK-medlemmet altså artikuleres på mange forskellige måder, og på samme tid har HK-medlemmet tre forskellige sociale identiteter: LO’er, HK’er og (eksempelvis) laborant. Denne paradoksale meningsgivelse af medlemmet kan illustreres på følgende måde, hvor laborantprofessionen kunne være hvilken som helst profession, der er en del af HK:
Vores faglighed
Andres faglighed
LO’er Andres
faglighed
HK’er Andres
faglighed
Laborant Andres
faglighed
Figur 12: Re‐entry af Din
faglighed Andres faglighed
3.2.3 Fællesskab De gule
Et tredje begreb i kommunikationen, der artikulerer den sociale forståelse af medlemmet, er Fællesskab. Fællesskab bruges også som modbegreb til begrebet Individ, som tidligere beskrevet, men her er det det meningsgivende begreb, der fikseres af modbegrebet, De Gule. Altså at det fællesskab, som HK’s medlemmer forstås som, er defineret af være modsat de gule fagforeninger. At medlemmet markeres socialt som fællesskab er allerede vist (i afsnit 3.2.1). Selvom det var en del af den genindførte forskel Individ Fællesskab, så blev der samtidig redegjort for fællesskabs-artikuleringerne. Dette, samt modbegrebet, forklares her af Søren Hallum-Andersen:
”Det handler faktisk om, at når vi bygger op og har skabt det her fællesskab, så når de gule kommer, så smider de dem selv væk, fordi de skal ikke ødelægge deres fællesskab.” (bilag 5)
De gule konstrueres her som en gruppe, der er skadende for fællesskabet. De gule artikuleres som destruerende for fællesskabet og dermed modsætninger til HK-medlemmet, der er et individ, der har glæde af fællesskabet.