Den samlede gruppe

5.1.1 Skoleresultater i folkeskolen

I Tabel 5.1 præsenteres effekten på fravær i 8. og 9. klasse. Som det fremgår af tabellen, estimerer PSM-modellen en negativ sammenhæng mellem fravær i 8. og 9. klasse med an-bringelse i familiepleje. Det betyder, at børn anbragt i familiepleje har signifikant lavere fravær i både 8. og 9. klasse. Denne forskel er signifikant, selvom vi tager højde for en række faktorer, som ellers typisk påvirker fravær. Når vi ser på resultaterne af IV-modellen, finder vi dog, at denne forskel ikke er en kausal effekt, og vi kan dermed ikke påvise, at det lavere fravær skyl-des, at de anbringes i familiepleje. Det tyder på, at forskellen i stedet skyldes en række faktorer, der adskiller de familieplejeanbragte fra de institutionsanbragte. Derfor kan man ikke forvente at reducere fraværet blandt de anbragte børn ved i højere grad at anvende familiepleje.

Det skal dog bemærkes, at fraværet målt i 8. klasse og 9. klasse kun observeres for omkring 55-60 % af børnene i vores population. Det skyldes, at nogle skoler/kommuner ikke har regi-streret skolefravær i alle årene. Særligt efterskoler, specialskoler og behandlingshjem er først de seneste år begyndt at registrere fravær. Vi finder, at der er signifikant større sandsynlighed for, at fraværet måles blandt børn, der er anbragt i familiepleje. Forskellen eksisterer, til trods for at vi korrigerer for den type skole, barnet gik på i hhv. 8. eller 9. klasse, og må således skyldes andre faktorer. Dog kan vi i følge IV-modellen ikke påvise, at forskellen skyldes en

11 I Bilag 2 præsenteres test for anvendelse af hhv. PSM- og IV-metoderne, og i Bilag 4 vises en række robusthedstjek af modelspecifikationen.

kausal sammenhæng med anbringelsestypen – hverken i forhold til, hvem der har registreret fravær, eller på fraværsniveauet.

Tabel 5.1 Fravær i udskolingen

Fravær er registreret Fravær 8. klasse Fravær 9. klasse

PSM 0,144 *** (0,000) -0,049 *** (0,000) -0,033 *** (0,000)

IV 0,071 (0,560) -0,009 (0,825) -0,005 (0,929)

N 4595 2756 2554

F-test af instrument 63,3 59,3 34,0

Note: PSM: Propensity score matching. IV: Instrumentvariabel-metode.

p-værdier i parentes: * p<0,1, ** p<0.05, *** p<0.01.

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Styrelsen for IT og Læring.

I Tabel 5.2 præsenteres sammenhængen mellem anbringelsestype og den nationale test i dansk i 8. klasse. Vi finder, at anbragte børn i familiepleje både har større sandsynlighed for at deltage i den pågældende nationale test, og opnår et bedre testresultat, hvis de deltager, end børn anbragt på institution. Effektestimaterne fra IV-modellen kan dog ikke påvise, at delta-gelse i eller resultat af den nationale test skyldes selve anbrindelta-gelsen. Estimatet af effekten på testresultatet er godt nok næsten dobbelt så høj som PSM estimatet og signifikant på 90 % signifikansniveau. Det kunne tyde på, at man for en større population ville kunne påvise en kausal sammenhæng mellem anbringelse i familiepleje og højere testresultater. Men som nævnt i Boks 5.1 tyder resultaterne af robusthedsanalysen i Bilag 4 og uafhængighedstesten i Bilag 2 imidlertid på, at nogle uobserverede faktorer formentlig samvarierer med instrumentet og resultat af de nationale tests. Effekten på resultat af den nationale test er derfor sandsyn-ligvis skævvredet og skal derfor fortolkes med et vist forbehold.

Tabel 5.2 National test i dansk i 8. klasse

Deltaget i national test Resultat af national test

PSM 0,130 *** (0,000) 0,290 *** (0,000)

IV 0,112 (0,405) 0,717 * (0,097)

N 4.377 2.416

F-test af instrument 56,8 40,6

Note: PSM: Propensity score matching. IV: Instrumentvariabel-metode.

p-værdier i parentes: * p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01.

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Styrelsen for IT og Læring.

Vi ser nu på resultaterne af 9. klasses afgangsprøve. Da vi har begrænset vores population til kun at inkludere de børn, der har afsluttet 8. klasse senest i 2018, har alle i populationen en potentiel mulighed for at afslutte 9. klasse. Vi ser på to forskellige mål for afslutning, dels ba-seret på Danmarks Statistiks definition for færdiggjort uddannelse¹² og dels baseret på delta-gelse i minimum én eksamen ved 9. klasses afgangsprøve (Tabel 5.3). Mens vi ikke finder nogen sammenhæng mellem anbringelsestype og sandsynligheden for at færdiggøre 9. klasse, ses en tydelig positiv sammenhæng mellem anbringelse i familiepleje og deltagelse i minimum én afgangsprøve. Denne positive sammenhæng finder vi også i IV-modellen, hvilket indikerer, at hvis et barn anbringes i familiepleje i stedet for på institution, vil sandsynligheden for, at han/hun vil deltage i en 9. klasses afgangsprøve, stige med knap 30 procentpoint. Det er en forholdsvis stor effekt, der svarer til, at sandsynligheden for at gå op til prøve næsten

12 Ifølge variablen AUDD.

halveres, hvis barnet anbringes på institution i stedet for i pleje.¹³ Det er svært at sige, hvad effekten skyldes, men da vi korrigerer for skoletype, herunder interne skoler, drives effekten ikke direkte af, at flere institutionsanbragte børn går på interne skoler, hvor deltagelse i eksa-men typisk er lavere. Effekten kan måske snarere skyldes såkaldte peer-effekter, dvs. kulturelle påvirkninger fra de øvrige anbragte eller fra personalet på anbringelsesstedet.

Tabel 5.3 Afslutning af 9. klasse

Afsluttet 9. klasse Deltaget i 9. klasses afgangsprøve

PSM -0,003 (0,804) 0,108 *** (0,000)

IV 0,021 (0,795) 0,288 * (0,050)

N 4.541 4.541

F-test af instrument 63,6 63,6

Note: PSM: Propensity score matching. IV: Instrumentvariabel-metode.

p-værdier i parentes: * p<0,1, ** p<0.05, *** p<0.01.

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Styrelsen for IT og Læring.

Af Tabel 5.4 fremgår sammenhængen mellem anbringelsestype og karakterer i 9. klasse. Vi måler dels de gennemsnitlige standpunktskarakterer og dels gennemsnittet fra afgangsprøven.

Som det fremgår, er der en positiv sammenhæng mellem det at blive anbragt i familiepleje frem for på institution og de gennemsnitlige karakterer i 9. klasse. Det fremgår dog også af IV-esti-materne, at denne sammenhæng ikke er kausal og dermed ikke kan siges at være en konse-kvens af at blive anbragt i den ene anbringelsestype frem for den anden. Det skal dog pointe-res, at deltagelse i eksamen af anbringelsestypen påvirkes, som vi så ovenfor, hvilket betyder, at der sker et større frafald til eksamen blandt anbragte på institution. Da det typisk er de dyg-tigste elever, der – alt andet lige – deltager i eksamen, så vil et større frafald typisk medføre et højere gennemsnit blandt dem, der deltager, hvorimod større deltagelse vil medføre lavere karakterer. Derfor skal den manglende effekt på karaktergennemsnittet ses i lyset af, at pleje-anbringelse fører til højere eksamensdeltagelse, og at man derfor på baggrund heraf forventer, at karaktergennemsnittet vil falde. Man kan altså sige, at anbringelse i familiepleje medfører, at flere unge deltager i 9. klasses afgangsprøve, uden at det påvirker det gennemsnitlige ka-rakterniveau.

Tabel 5.4 Karakterer i 9. klasse

Gns. karakter ved 9. kl. afgangsprøve Gns. standpunktskarakter i 9. kl.

PSM 0,242 *** (0,000) 0,291 *** (0,000)

IV -0,076 (0,808) -0,166 (0,588)

N 2.409 2.391

F-test af instrument 35,7 38,1

Note: PSM: Propensity score matching. IV: Instrumentvariabel-metode.

p-værdier i parentes: * p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01.

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Styrelsen for IT og Læring.

5.1.2 Uddannelsesresultater efter 9. klasse

I dette afsnit ser vi på, hvilken betydning anbringelsestypen har for den fortsatte uddannelse, nærmere bestemt på påbegyndt ungdomsuddannelse. Det gør vi for et udsnit af populationen, der enten har gennemført 9. klasse eller er minimum 18 år i 2018.

13 Det er dog sandsynligt, at størrelsen på effekten er blevet kunstigt forstørret, da instrumentets styrke ikke er kraftig nok til at udelukke en skævvridning. Test i Bilag 2 viser dog, at effekten er positivt signifikant.

Tabel 5.5 Påbegyndt uddannelse efter 9. klasse

Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Ungdomsuddannelse

PSM 0,098 *** (0,000) 0,044 ** (0,027) 0,087 *** (0,000)

IV 0,222 * (0,090) 0,288 * (0,050) 0,438 *** (0,004)

N 3.901 3.901 3.901

F-test af instrument 45,2 45,2 45,2

Note: PSM: Propensity score matching. IV: Instrumentvariabel-metode.

p-værdier i parentes: * p<0,1, ** p<0,05, *** p<0,01.

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Styrelsen for IT og Læring.

Som det fremgår af Tabel 5.5, så er der en positiv sammenhæng mellem at blive anbragt i familiepleje og at fortsætte i ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Den positive sammenhæng gælder både i forhold til at fortsætte i en gymnasial ungdomsuddannelse, men også i forhold til at påbegynde en erhvervsuddannelse, selvom vi ikke så nogen forskelle i den gennemsnit-lige andel, der påbegynder erhvervsuddannelse i Tabel 3.4. Det fremgår, at den kausale sam-menhæng er signifikant på et 90 %-niveau for påbegyndelse af hhv. en gymnasial og en er-hvervsfaglig uddannelse, men slås de to typer uddannelse sammen til samlet påbegyndelse af ungdomsuddannelse, finder vi en positiv effekt på 99 %-niveau.¹⁴ For begge typer uddannelse finder vi forholdsvis store effekter på henholdsvis 22 og 29 procentpoint højere sandsynlighe-der for at påbegynde en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse som følge af anbringelse i familiepleje frem for på institution. Det svarer til, at hver fjerde af de børn, effekten vedrører, fortsætter i gymnasiet, hvis de placeres i familiepleje i stedet for på institution. Her er det vigtigt at huske på, at denne effekt kun vedrører de børn, der ligger på grænsen mellem at blive anbragt i familiepleje og på institution, dvs. de børn, der potentielt ville have haft en anden type anbringelse, hvis de boede i en anden kommune.

Desværre kan vi ikke med de nuværende data undersøge, om anbringelsestype også påvirker de (tidligere) anbragte unges chance for at færdiggøre deres ungdomsuddannelse, idet for få af de inkluderede børn i analysen på nuværende tidspunkt er gamle nok til at have haft mulig-hed for at færdiggøre en ungdomsuddannelse.