Den oplevede fleksibilitets betydning for uddannelsesvalget

Ses de unges og forældrenes tilgange og rationaler i sammenhæng med deres kendskab til og op-fattelse af mulighederne i uddannelsessystemet, er det tydeligt, at de gymnasiale uddannelser bli-ver det logiske eller mest oplagte valg for en stor del af de unge. Det er således en meget udbredt opfattelse, at:

• En gymnasial uddannelse holder muligheder åbne i længere tid, end det er muligt med en er-hvervsuddannelse.

• En gymnasial uddannelse er den mest direkte adgangsbillet til de længerevarende videregående uddannelser, som opleves som garanter for et spændende og interessant job og dermed et godt liv.

• En gymnasial uddannelse et mere sikkert valg, der kan sikre den mest lige vej med mindst risiko for omveje og spildtid.

For hovedparten af både de unge og forældrene opfylder erhvervsuddannelserne dermed samlet set ikke de kriterier, som udgør et attraktivt ungdomsuddannelsesvalg.

5.2.1 Tilgangen til uddannelsesvalget

Der er særligt tre rationaler i spil i de unges tilgang til valget af uddannelse:

For det første er det gældende for hovedparten af de unge, at de har et eksplicit fokus på, hvordan de kan maksimere deres fremtidsmuligheder og ikke træffe et endeligt professionsvalg tidligt. Det har således afgørende betydning for disse unge, at de holder så mange muligheder som muligt åbne – så længe som muligt.

For det andet er det et udbredt perspektiv blandt de unge, at de i høj grad oplever de længereva-rende videregående uddannelser som adgangsbilletten til et spændende og interessant job og dermed et godt liv. Forståelsen af det gode liv ligger både i, at man har et job, som virkelig interes-serer én, og i, at man kan forsørge sig selv. Allerede i 9. klasse gør mange af de unge sig derfor mange overvejelser over, hvilke videregående uddannelser der kan føre til spændende beskæfti-gelse og en god indkomst.

For det tredje er det et udbredt perspektiv blandt de unge, at de har et ideal om at kunne plan-lægge og forudsige deres vej gennem uddannelsessystemet og et udtalt ønske om ikke at afvige fra den plan, de har lagt. Ifølge de unge er den gode vej gennem uddannelsessystemet lig med den lige vej uden for mange udfordringer og uden spildtid. Den gode og lige vej indebærer, at de vælger uddannelse rigtigt i første hug og dermed ikke risikerer at skulle vælge om. De unge lægger således stor vægt på at føle sig sikre, når de træffer deres uddannelsesvalg.

Disse tre rationaler har dermed stor betydning for de unges valg af ungdomsuddannelse.

5.2.2 Det er vigtigt at holde muligheder åbne

Når det er oplevelsen, at de gymnasiale uddannelser holder muligheder åbne, skyldes det, at ud-dannelserne giver mulighed for en tænkepause og en modningsperiode, herunder at der er tid til at blive klogere på sit valg, være ung og dyrke det sociale, venner og fester. Modningsperioden er ikke

mindst vigtig, fordi interesser eller jobønsker kan ændre sig over tid. Det gør det vigtigt at kunne udskyde et mere afgrænset uddannelsesvalg.

Ifølge de unge kan erhvervsuddannelserne ikke opfylde dette behov for at holde mulighederne åbne. De unge, der fravælger en erhvervsuddannelse, gør det i høj grad, fordi de oplever, at man med en erhvervsuddannelse lægger sig fast på en bestemt professions- og livsvej. Valget af en er-hvervsuddannelse opleves således som en meget afgørende beslutning, der afgør, hvad man skal arbejde med, og hvad man har af muligheder resten af sit liv. Og det er ikke et valg, som særligt mange af de unge føler sig klar til at træffe allerede i 9. klasse.

Det er kendetegnende for de unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, at de har en specifik faglig interesse, som de er relativt målrettede med hensyn til at forfølge. Fx er en af de unge i undersøgel-sen interesseret i havearbejde og botanik og vil derfor gerne uddanne sig til gartner, og en anden har været i praktik som elektriker og blev grebet af faget:

Jeg kan bare godt lide at bruge mine hænder og har altid villet være gartner. Det er derfor, jeg har valgt det.

Jeg var hos en elektriker, og der fik jeg et stort indblik i noget af det arbejde, de laver, og hvor-dan arbejdsdagen er. Det var meget spændende!

Samtidig italesætter de unge en interesse for at bruge deres hænder, komme i job og få mulighe-den for at omsætte deres vimulighe-den i praksis. For nogle i modsætning til en interesse for det boglige:

”Jeg vil gerne have en erhvervsuddannelse. Jeg er ikke så vild med boglige fag. Jeg vil hellere ud og lave noget med hænderne.”

De unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, har derfor ikke et behov for at udskyde et valg eller holde muligheder åbne. De unge, som gerne vil på en erhvervsuddannelse, har som udgangspunkt heller ikke noget ønske om at videreuddanne sig, og videreuddannelsesmuligheder er derfor ikke afgørende for deres overvejelser om valg af ungdomsuddannelse, der primært handler om inte-resse i et fag og en måde at arbejde på.

De unge, der ønsker en gymnasial uddannelse, taler i begrænset omfang om en interesse for selve fagene i gymnasiet. Her er det snarere det, at gymnasiet repræsenterer en bred vifte af fag og er en adgangsbillet til de videregående uddannelser. Valget af hhx og htx adskiller sig dog fra valget af stx ved i højere grad at være et valg baseret på interesse. Det hænger sammen med, at de unge, der vælger hhx og htx, i højere grad har taget stilling til deres interesser set i forhold til uddannelsernes faglige profiler.

Når eux fravælges, er det stort set af de samme årsager, som når en ordinær erhvervsuddannelse fravælges. Selvom de unge kan se fordelen i, at en eux både er studieforberedende og dermed ad-gangsgivende til en videregående uddannelse og samtidig er erhvervskompetencegivende og giver mulighed for at gå direkte ud i et job, opleves eux ikke som et lige så attraktivt valg af ungdomsud-dannelse som de gymnasiale udungdomsud-dannelser. Det hænger primært sammen med, at de unge gerne vil undgå at tage stilling til en professionsretning allerede efter grundskolens afslutning. Herudover fremhæver nogle unge, at eux tager længere tid end en stx, hhx eller htx, samtidig med at de vurde-rer, at uddannelsen ikke giver de samme videreuddannelsesmuligheder, fordi man ikke afslutter fagene på højt nok niveau.

5.2.3 De gymnasiale uddannelser forbindes med de spændende jobs

Det er et udbredt perspektiv blandt de unge, at de gymnasiale uddannelser giver adgang til attrak-tive videreuddannelsesmuligheder og til det, de betegner som spændende og højtrangerede ud-dannelser og jobs. Dvs. at de gymnasiale udud-dannelser samlet set opleves som de udud-dannelser, der giver de bedste fremtidsmuligheder sammenlignet med erhvervsuddannelserne.

De gymnasiale uddannelser repræsenterer således en mere eller mindre defineret prestige, som tiltrækker mange af de unge. En ung siger:

Jeg tror, at der er mange, der er vokset op med, at gymnasiet er en god ting. Man har den der tanke om, at erhvervsuddannelserne er lidt mere fastlåste. Og så lyder gymnasiet bare godt.

Der er også det der med, at vi mangler flere håndværkere i Danmark, men der er et eller andet med, at unge mennesker har fået en idé om, at gymnasiet, det er det bedste.

De unge er generelt optagede af at komme til at arbejde med noget, de synes, er spændende, men også af den prestige, der er forbundet med at have et job, som har krævet en gymnasial uddan-nelse og en lang videregående uddanuddan-nelse. Ud over et spændende job og en god indkomst er det udbredt blandt de unge, at de også er optagede af den prestige, der følger med at få hue på. De vil gerne opleve alle de ritualer og traditioner, der hører til det at blive student.

Det er et udbredt perspektiv blandt de unge, at en erhvervsuddannelse ikke repræsenterer samme prestige som de gymnasiale uddannelser. Det hænger særligt sammen med, at erhvervsuddannel-serne ikke forbindes med adgang til lange videregående uddannelser og i sidste ende spændende og prestigefyldte jobs med en god indkomst. De unge er generelt usikre på, hvorvidt en erhvervsud-dannelse kan føre til en god indkomst og dermed et godt liv, og det er noget, de er meget optagede af. En ung siger: ”Der går også det der rygte om, at man ikke kan tjene så mange penge, hvis man har en erhvervsuddannelse, og der er mange, der går op i, hvor meget de kommer til at tjene.” En anden ung supplerer: ”Selvfølgelig, man vil jo gerne kunne sørge for sig selv.”

De unge kender dagsordenen om, at Danmark kommer til at mangle faglærte, og de unge kan se fordelen i, at en erhvervsuddannelse giver direkte adgang til et job og en indkomst. Det er desuden en udbredt opfattelse blandt de unge, at man som erhvervsuddannet har gode muligheder for at arbejde sig op eller for at specialisere sig inden for sit fag, mens man er i arbejde. De unge mener desuden, at det er muligt at blive selvstændig erhvervsdrivende eller arbejde sig op og ende i en chefpost inden for sit fag som erhvervsuddannet. De unge ser således generelt gode muligheder for at avancere, når man er erhvervsuddannet. Det ændrer alligevel ikke på deres tanker om erhvervs-uddannelsernes attraktivitet og deres fravalg af en erhvervsuddannelse.

Forældrene giver på samme måde udtryk for, at prestige og en god indkomst er noget, der fylder meget hos deres børn. Det er ifølge forældrene vigtigt for mange af de unge at få adgang til de go-der, der følger med en god indkomst, men det er ikke noget, forældrene råder deres børn til at vælge ud fra. Det er et udbredt perspektiv blandt forældrene, at de derimod vægter det sociale aspekt af de gymnasiale uddannelser højt, såsom personlig trivsel og muligheden for at udvikle gode sociale relationer under uddannelsen. En forælder siger om sin søns uddannelsesvalg:

Der har jeg en klar holdning om, at det er vigtigt, at han vælger ud fra sine egne styrker og øn-sker. Hvad han trives med og glædes over. Jeg synes, at det er mindre vigtigt nu at tænke løn, prestige og firmabil, eller hvad de andre skal. Man skal vælge ud fra sit hjerte og sin mavefor-nemmelse, og hvad man synes, giver mening, og hvad der føles rigtigt.

5.2.4 De gymnasiale uddannelser er den lige vej til videregående uddannelse

Det er et udbredt perspektiv blandt de unge, at de foretrækker at benytte de mest direkte og hur-tigste veje i til en videregående uddannelse. I den forstand repræsenterer vejen fra en gymnasial uddannelse til en videregående uddannelse tydeligt den lige vej.

Det er ikke nok for de unge, at man med en erhvervsuddannelse kan læse videre. Man skal også kunne gøre det lige så hurtigt og direkte, som den gymnasiale vej tilbyder. De unge opfatter såle-des ikke vejen fra en erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse som en attraktiv vej, fordi det er deres vurdering, at en erhvervsuddannelse ikke er direkte adgangsgivende til videregående uddannelse, men kræver faglig supplering, hvilket opfattes som spildtid.

Den fleksibilitet, der ligger i at kunne tage faglig supplering, bygge videre på en uddannelse eller skifte uddannelsesspor, er ikke en fleksibilitet, det er attraktivt at udnytte. Det hænger tæt sammen med en udbredt fokusering på planlægning blandt de unge. Og i denne planlægning af den lige vej kommer erhvervsuddannelserne ikke i spil, hvis målet er en videregående uddannelse. Hvis den plan, man har lagt for sit uddannelsesforløb, viser sig ikke at holde, er det ifølge de unge desuden bedst at have en gymnasial uddannelse at falde tilbage på. Så har man, ifølge de unge, ikke spildt tiden, men har sikret sig mange muligheder fremadrettet. En erhvervsuddannelse, som man ender med ikke at bruge, er omvendt rent spild af tid.

De unge opfatter samtidig erhvervsuddannelserne som meget fagspecifikke sammenlignet med de gymnasiale uddannelser. Den brede vifte af fag, som man får på de gymnasiale uddannelser, giver, ifølge de unge, det bedste udgangspunkt at bygge videre på.