Af renterne af ovennævnte legat er der kr. 21.300,- til rådighed til uddeling efter 1. april 1982.
Beløbet skal anvendes til støtte for skovbrugsstuderende ved Den kgl. Vete
rinær- og Landbohøjskole, især til studieaktiviteter, som den studerende ellers ikke vil kunne gennemføre samt til støtte for skovbrugsvidenskabelige undersøgelser, ved hvilke der gives ansøgninger fra yngre forstkandidater en fortrinsstilling.
Der må i ansøgningen nøje redegøres for det studieformål eller videnskabeli
ge arbejde, hvortil der søges støtte fra skovbrugsfonden.
Ansøgninger indsendes til Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles admini
stration, Biilowsvej 13, 1870 København V, inden den 15. april 1982.
Kulturteknik
på stormfaldsarealer
Af maskinkonsulent S. HONORÉ, Skovteknisk
Stormfaldsarealerne efter gran adskiller sig især fra de normale kulturarealer ef
ter renafdrift ved:
• Stort antal rodvæltere og optagne stød.
• Høje stød.
• Ujævn terrænoverflade.
• Store mængder trædele.
• Store koncentrationer af kvas og toppe.
• Jordkomprimering på kørespor og oparbejdningspladser.
• Lang tid mellem „skovning” og til
plantning og deraf følgende ukrudts
problemer.
Med erfaringerne i baghovedet fra tidli
gere stormfald kan vi i dag sige, hvor
dan stormfaldsarealerne kulturteknisk kan og bør etableres. Det er summen af disse erfaringer kombineret og ajour
ført med dagens kulturtekniske mulig
heder, der danner baggrund for de kul
turmodeller, som er vist her.
Planlægning
På nuværende tidspunkt er man på de stormfaldsramte distrikter fuldt optaget af oparbejdning og salg af det væltede træ og tænker nok mindre på
kultureta-Institut (ATV)
bleringen. Dette er meget forståeligt, men man bør allerede nu planlægge til- kultiveringsarbejdet af følgende grunde:
• Planteforsyningen.
• Maskiner til pladsrydningen.
• Arbejdskraft til plantningen.
• Hurtig genkultivering.
• Ukrudtsbekæmpelsen.
Planteforsyningen med kvalitetsmæs
sigt gode planter af rette herkomst kan blive en mangelvare. Planteskolerne må have nogle ordrer, der ligger 1-2 år frem i tiden, således at de kan tilpasse deres udprikling af planter til efterspørgslen.
Maskiner til pladsrydning skal tilveje
bringes, da disse mange steder skal ud
føre det grove arbejde. Her er det vigtigt at fremskaffe svært, solidt og egnet ma
teriel, der kan magte opgaven, ellers bli
ver pladsrydningsomkostningerne alt for høje.
Arbejdskraft til plantning kan for skovdistrikter, der har brug for hele deres arbejdsstyrke til oparbejdningen, blive en mangelvare, som må tilveje
bringes ved ansættelse af midlertidig ar
bejdskraft. En grundig instruktion af disse folk vil være nødvendig evt.
gen-Kvasplantning (rødgran).
Pladsrydning på stormfaldsarealer udføres hurtigt og effektivt med gummihjulslæsser med kvasgreb.
nem distriktkurser.
En hurtig genkultivering betyder dels at „produktionsapparatet” udnyttes bedst muligt, dels at en evt. etablering af en generende ukrudtsvegetation und
gås, før kulturen er godt i gang.
Ukrudtsbekæmpelse vil såvel i fore
byggende som i bekæmpende form blive anvendt på arealer med normalt kraftig ukrudtsvegetation. Her bør man være opmærksom på sprøjtetidspunkterne og på midlernes tidsmæssige begræns
ninger i forhold til plantetidspunktet.
Særligt vanskelige arealer med forventet ukrudtsvegetation bør, alt andet lige, prioriteres for en hurtig genkultivering.
Pladsrydning
Pladsrydning vil blive et nøgleord i de kommende års kulturetablering på stormfaldsarealerne.
Pladsrydningen omfatter en mere el
ler mindre intensiv fjernelse af stød, kvas og trædele fra kulturarealet, evt.
ved bortkørsel, sammenskubning eller afbrænding.
Hvor intensiv denne rydning bør væ
re afhænger i nogen grad af de lokale udsigter for, at en kvasplantningskultur vil kunne lykkes. Men en række forhold på og i forbindelse med stormfaldsarea
lerne adskiller disse fra de normale kvasplantningsarealer og peger i retning af en mere intensiv pladsrydning.
• Rodvæltere vil genere ved såvel mo
tormanuel som maskinel tynding.
• Stødene er sammenskubbet i dynger.
• Kvaset er koncentreret omkring op
arbejdningspladsen.
• Urutineret plantemandskab.
• Ukrudtsproblemer.
I sin enkleste form vil pladsrydningen bestå i en spredning af optagne stød og kvaskoncentrationer og i sin mest inten
sive form i stødoptagning og finrydning af kvaset. Ud fra et kulturteknisk syns
punkt vil sidstnævnte metode kun være berettiget ved intensive pyntegrøntkul
turer.
Til pladsrydning anvendes med for
del gummihjulslæsser med en svær tømmergrab. Det må frarådes, især på 112
A R B E J D S O P G A V E R M A S K I N E R
Kvaspløjning + maskinel plantning (rødgran)
stive lerjorder, at anvende bæltedozere til at skubbe stød og kvas sammen i lan
ge ranker. Alt for meget humusjord fjer
nes, og jordoverfladen bliver kompri
meret og hård.
Ligeledes bør front- eller baglæssere til hjultraktoren være forsynet med me
get svære kvasgrebe, der har ca. samme bredde som maskinen og er forsynet med kraftige tænder, der tillader jorden at falde tilbage på arealet. Det er en fordel, hvis kvasgreben har overfald, idet det da er muligt at fastholde det samlede læs under bakning.
Gravemaskiner er velegnede til stød
optagning og sønderdeling, når de er monteret med et specielt stødrydnings
aggregat. Dette vil tillige kunne sam
menføre større kvaskoncentrationer, således at man får et grovryddet areal.
Hvorvidt man skal afbrænde, sam
menskubbe eller evt. bortkøre stød og kvas, afhænger af de lokale forhold og afsætningsmuligheder. Normalt vil stø
dene ligge tilbage på bålpladsen efter afbrænding. Sammenskubning i ranker med ca. 60 m mellemrum blev meget benyttet efter 67-stormene. Rankerne bør blot ikke placeres i spor, der skal benyttes ved de første tyndinger, da det ikke vil være omsat til den tid.
Det vil formentlig være en lettelse for pladsrydningen, hvis man indsætter brændesankere på arealet og gerne med motorsav, hvis de vil afskære høje stød.
Jordbearbejdning
Jordbearbejdning i form af en overfla
disk bearbejdning, hvor græs-eller hu- mustørv fjernes på plantestedet, kan i høj grad være med til at give kulturen en sikker start. Ofte vil bearbejdningens omfang kun udstrække sig til en pletvis eller stribevis bearbejding.
Plantearbejdet udføres ofte bedre
og sikrere, når humus- eller græstørv er fjernet. Den lavere plantningspris beta
ler ofte halvdelen af jordbearbejdnings
omkostningen.
På lette jorder, der vil være følsomme overfor en intensiv kvasrydning og jordbearbejdning, vil nye rationelle me
toder med stribevis kvasrydning og jordbearbejdning gavne det nære miljø omkring den enkelte plante uden at skade den positive virkninger af kvas på kulturarealet. Denne individuelle be
handling er blevet mere aktuel med sti
gende mekanisering og stigende plante- afstand. Intensiv fuldbearbejdning bør kun foretages ved anlæg af pyntegrønt
kulturer.
Jo længere tid et areal henligger, des
to mere nødvendigt vil det, alt andet lige, være at foretage en ekstensiv jord
bearbejdning, der afskræller etableret ukrudtsvegetation.
Anvendes stødoptagning, fås ofte en betydelig oprodning og afflåning i hu- muslaget. Det positive herved er, at man vil kunne spare jordbearbejdning, men de negative effekter kendes dårligt un
der danske forhold, og man bør nok i høj grad tage hensyn til de jordbunds
mæssige forhold.
På oparbejdningspladser og kørespor kan man foretage en grubning, der kan løsne den sammenkørte jordskorpe.
Plantning
Tilplantning af stormfaldsarealerne vil hovedsageligt ske ved manuelle plante
metoder. Dette skyldes, at der dels kun findes relativt få typer plantemaskiner, der vil kunne udføre et tilfredsstillende arbejde på stormfaldsarealer med blot noget kvas på arealet, dels vil produkti
viteten kun være den dobbelte af manu
el plantning. Den økonomiske bespa
relse ved maskinel plantning vil næppe kunne dække meromkostningerne til en mere intensiv pladsrydning.
Manuel kvasplantning kan udføres med plantebor eller afkortet drænspa
de. Kravene til omhyggelighed ved valg af plantested og ved plantningens gen
nemførelse er stor og kræver derfor ru
tineret og pålideligt mandskab. Ud
plantningsprisen vil ofte være 40-50%
højere end for tilsvarende plantning på kvasryddet areal.
På de arealer, der pladsryddes relativt hurtigt, vil man kunne foretage en skrippeplantning på normal vis. Det samme gælder på arealer efter forud
gående jordbearbejdning.
Der skal igen peges på det nødvendi
ge i en grundig instruktion og oplæring af nyt mandskab.
Ukrudtsbekæmpelse
Erfaringerne fra 67-stormfaldene viser, at især ekstensivt anlagte kulturer på jorder med en kraftig ukrudtsvegetation voldte problemer i plejefasen. Proble
met er færdselen på arealer med kvas, rodvæltere m.m. På sådanne arealer bør man rydde sprøjtespor med en afstand på ca. 15 m, således at man kan køre der med en traktorsprøjte med en 12 m spredebom og endedyser. På grund af det ujævne terræn og rodvælterne bør bommen kunne hæves 2-3 m over jor
den.
Traktortågesprøjter kan bruges til udsprøjtning af herbicider før plant
ning, men det må frarådes i etablerede kulturer, hvor man vil anvende et blad
herbicid, f. eks. Roundup.
En anden mulighed for udbringning af sprøjtevæsker på vanskeligt frem
kommelige arealer kan være den mand- bårne Micron Herbi sprøjte. Det skal dog understreges, at det kan være van
skeligt at dosere korrekt, da sprøjte
manden kan have svært ved at holde et jævnt tempo på grund af forhindringer gemt i ukrudtsvegetationen. På plads
ryddede arealer vil der kunne sprøjtes med traktorsprøjte på normal vis.
Kulturmodeller
I artiklen er gengivet nogle alternative kulturanlægsmodeller for etablering af rødgran efter gran.
Modeller kan være nyttige, når man vil analysere og sammenligne forskelli
ge handlingsparametre. De skal dog ik
ke tages bogstaveligt, som en nøagtig anvisning på en metode, man kan gå hjem og lave. Modellerne har derfor, set med pratikerens øjne, svagheder og mangler; man er nemlig nødt til at for
enkle og systematisere forudsætninger
ne i de enkelte modeller.
De seks modeller, hvori indgår for
skellige maskiner, redskaber, metoder og tidsforbrug, har alle samme mål, nemlig at etablere en rødgrankultur med 3.000 planter pr. ha efter stormfæl
det gran. De indregnede maskintime
priser er for hovedparten af maskinerne baseret på Si-kalkuler uden fortjeneste m.m. Enkelte udstyr kan kun benyttes på entreprenørbasis og er derfor ind
regnet med entreprenørpriser. Præsta
tionerne er baseret på tidligere tidsstu
dier og erfaringer fra praksis.
Konklusion
De kulturtekniske problemer på storm
faldsarealerne koncentrerer sig om klargøringen af arealerne til plantning.
Det er vigtigt, at man gennemfører en sikker og hurtig kulturstart ved, efter forholdene, at anvende en grovrydning, der fjerner løse og vippede rodkager samt træ- og kvaskoncentrationer fra kulturarealet. Findes der på
kultive-A R B E J D S O P G kultive-A V E R M A S K I N E R
Grovrydning og jordbearbejdning (rødgran).
p A R B E J D S O P G A V E R M A S K I N E R
Stødrydning og manuel plantning (rødgran).
Industri og skovbrug anvender vore