5. EU's fremtid
5.4 Delkonklusion
Der er altså flere mulige fremtidsscenarier for integrationen i EU. Både integration/spill-over, disintegration/stagnation/spill-over samt en blanding. Kommissionen lægger op til, at det vigtigste er, at EU-landene og EU-borgerne får debatteret mulighederne og derved finder den bedst mulige vej for alle. Lige meget hvordan EU kommer til at udvikle sig, er det dog vigtigt, at man fra EU's side får borgerne med, og at de føler sig inddraget, hvis man fortsat vil have deres opbakning til samarbejdet og den videre udvikling heri (lige meget om det er spill-over eller spill-back).
Neofunktionalismen kan stadigvæk bruges til at forklare dele af integrationsdynamikkerne i EU og formentligt også kunne gøre dette i fremtiden, især hvis teorien/nutidens neofunktionalister også fokuserer mere på faktorer, som man oprindeligt ikke fokuserede på, men som spiller en stor rolle i samarbejdet og dets udvikling, herunder netop borgerne, men også staterne.
67
Konklusion
Neofunktionalismen kan forklare integration og disintegration i EU i forbindelse med kriserne i 1970'erne og det sidste årti ved hjælp af dens spill-over begreber og spill-back. Desuden kan neofunktionalismens logik bruges til at forklare ting, den ikke oprindeligt inddrog såsom eksterne chok. Teorien løber dog også ind i visse forklaringsproblemer, da andre ting, den heller ikke oprindeligt inddrog, såsom staterne og borgerne, udfordrer dens spill-over-logik.
I 1970'erne var EU præget af økonomisk stagnation og oliekriser, og integrationen i unionen stagnerede derfor overordnet set, og der blev lagt mere vægt på mellemstatsligt samarbejde end overnationalt. Efter den anden oliekrise begyndte integrationen dog at tage fart igen.
Neofunktionalismen kan forklare nogle af disse integrationsprocesser ved hjælp af dens begreber, men har også svært ved at forklare staternes vedblivende indflydelse og derfor udfaldet af nogle processer. I forbindelse med de seneste kriser ses til dels det samme billede. Både den
økonomiske og finansielle krise samt flygtningekrisen har medført integration og
stagnation/disintegration i samarbejdet. Desuden har kriserne udstillet, at nogle af EU's
samarbejder er halvfærdige konstruktioner henholdsvis ØMU'en og Schengen-aftalen. Det har dog krævet mange forhandlinger at opnå fælles løsninger, da EU-landene først og fremmest har
fokuseret nationalt, og derfor er disse heller ikke altid blevet opnået. Ydermere ses en voksende interesse i og skepsis over for EU blandt EU-borgerne. Igen kan neofunktionalismen bruges til at forklare disse integrationsprocesser ved hjælp af spill-over og spill-back, men formår ikke at kunne forklare alle udfaldene/processerne til fulde, da de påvirkes af faktorer, som teorien ikke tager tilstrækkelig højde for såsom staternes og borgernes indflydelse. Kriserne i 1970'erne og det seneste årti har altså medført sammenlignelige integrationsdynamikker i EU trods periodernes og krisernes forskelle. Neofunktionalismen kan derfor også bruges til at analysere og sammenligne de to perioder/krisernes indvirkning på unionens integration i de to perioder. Neofunktionalismen kan således være med til at forklare integration og stagnation/disintegration i de to perioder ud fra de centrale begreber spill-over og spill-back, men også ud fra andre af teoriens
begreber/pointer såsom at chok/begivenheder kan skubbe EU ud af sin zone of indifference og derved få EU til at handle (jf. Schmitter), eller at eliterne/staterne har pragmatiske interesser, hvad angår EU, og derfor ikke søger fælles løsninger, medmindre det gavner deres borgere (jf. Haas). På
68 trods af at Haas anerkendte dette/staternes generelt set tynde tilhørsforhold til EU, lagde
neofunktionalismen dog ikke stor vægt på hverken staterne eller borgernes indflydelse på/magt i EU, og derfor har neofunktionalismen også visse forklaringsproblemer i forbindelse med kriserne i begge perioder, (da den ikke kan forklare udviklingen tilstrækkeligt, f.eks. hvorfor Kommissionen ikke altid formår at agere mægler og opgradere de fælles interesser).
Kriserne de seneste år kan dog siges at være yderligere sværere at forklare, da borgernes interesse og skepsis er vokset, hvilket gør, at de påvirker integrationsprocesserne i EU mere, en faktor som neofunktionalismen, som sagt, heller ikke tog meget højde for. Ydermere er kriserne også af en mere alvorlig karakter (for EU) i dag, da de er blevet forværret/tildes udspringer af indre
konstruktioner, som er halvfærdige. De omhandler således selve EU's struktur/system.
Derfor er spørgsmålet også, om kriserne i dag, ligesom i 1970'erne, i det lange løb vil føre til mere integration/spill-over i EU, eller om de vil føre til stagnation/disintegration/spill. Der er således flere mulige fremtidsscenarier for EU, men lige meget hvad vil vi formentligt se et anderledes EU.
Kommissionen har fremlagt fem mulige scenarier til debat f.eks. et EU i flere hastigheder/et mere fleksibelt EU. Kommissionen lægger nemlig meget vægt på, at EU-landene og EU-borgerne i
fællesskab får diskuteret mulighederne for at finde den bedst mulige vej for EU. Lige meget hvilken vej EU vælger, er det i midlertidig vigtigt, at borgerne føler, de bliver hørt, hvis man fortsat vil have deres opbakning. Neofunktionalismen vil derfor også (endnu) bedre kunne forklare
integrationsdynamikkerne i EU i fremtiden, hvis man revurderer teorien ved i højere grad at inddrage nogle af dens mangler såsom staterne og borgerne.
69
Litteraturliste
Commission of the European Communities (1975). The Marjolin Report 1975. CVCE.eu.
Læst på http://www.cvce.eu/content/publication/2010/10/27/93d25b61-6148-453d-9fa7-9e220e874dc5/publishable_en.pdf
Dimitriadi, Angeliki (2016). Deal without borders: Europe's foreign policy on migration. European Council on Foreign Relations, ecfr.eu.
Læst på http://www.ecfr.eu/page/-/ECFR-165-DEALS_WITHOUT_BORDERS.pdf
Dinan, Desmond (2004). Europe Recast – A History of European Union. The European Union Series.
Palgrave Macmillian Press/Lynne Rienner Publishers.
Dosenrode, Søren & Stubkjær, Anders (2002). The European Union and the Middle East. Sheffield Academic Press.
Elkjær, Bo & Frich, Katrine Birkedal (15.06.2016). GRAFIK Europa er blevet mere EU-skeptisk. DR.
Læst på https://www.dr.dk/nyheder/udland/brexit/grafik-europa-er-blevet-mere-eu-skeptisk
EU-Oplysningen. Bankunion. Folketingets EU-Oplysning.
Læst på http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/politikker/oekonomisk-politik/banker
Europa abierta (01.09.2016). Analizamos el estado de la Unión Europea con el periodista Xavier Vidal Foch. Rtve.es.
Hørt på http://www.rtve.es/alacarta/audios/europa-abierta/europa-abierta-analizamos-estado-
union-europea-periodista-xavier-vidal-70 folch/3708044/#aHR0cDovL3d3dy5ydHZlLmVzL2FsYWNhcnRhL2ludGVybm8vY29udGVudHRhYmxl LnNodG1sP3BicT0yMyZvcmRlckNyaXRlcmlhPURFU0MmbW9kbD1UT0MmbG9jYWxlPWVzJnBhZ2V TaXplPTE1JmN0eD01MTI1MCZhZHZTZWFyY2hPcGVuPWZhbHNl
Europa abierta (16.09.2016). Bratislava: Europa en su momento más crítico. Rtve.es.
Hørt på http://www.rtve.es/alacarta/audios/europa-abierta/europa-abierta-bratislava-europa-su-
momento-mas-critico/3723600/#aHR0cDovL3d3dy5ydHZlLmVzL2FsYWNhcnRhL2ludGVybm8vY29udGVudHRhYmx lLnNodG1sP3BicT0yMiZvcmRlckNyaXRlcmlhPURFU0MmbW9kbD1UT0MmbG9jYWxlPWVzJnBhZ2V TaXplPTE1JmN0eD01MTI1MCZhZHZTZWFyY2hPcGVuPWZhbHNl
Europa abierta (18.10.2016). La importancia de la información para 'vender' Europa. Rtve.es.
Hørt på http://www.rtve.es/alacarta/audios/europa-abierta/europa-abierta-importancia-
informacion-para-vender-europa-18-10-16/3761392/#aHR0cDovL3d3dy5ydHZlLmVzL2FsYWNhcnRhL2ludGVybm8vY29udGVudHRhYmxlLn NodG1sP3BicT0xOSZvcmRlckNyaXRlcmlhPURFU0MmbW9kbD1UT0MmbG9jYWxlPWVzJnBhZ2VTa XplPTE1JmN0eD01MTI1MCZhZHZTZWFyY2hPcGVuPWZhbHNl
Europa-Kommissionen (2016). EU og Flygtningekrisen. Den Europæiske Union.
Læst på http://publications.europa.eu/webpub/com/factsheets/refugee-crisis/da/
Europa-Kommissionen (2017). Hvidbog om Europas fremtid – EU-27 i 2025: overvejelser og scenarier. Europa-Kommissionen.
Læst på https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/hvidbog_om_europas_fremtid_da.pdf
71 Europa-Parlamentet. 40 år med EU udvidelser. Europa-Parlamentet.
Læst på http://www.europarl.europa.eu/external/html/euenlargement/default_da.htm
European Commission (1976). Ninth General Report on the Activities of the European Communities in 1975. EU Bookshop.
Læst på http://bookshop.europa.eu/is-bin/INTERSHOP.enfinity/WFS/EU-Bookshop-Site/en_GB/-/EUR/ViewPublication-Start?PublicationKey=CB0175073
Fløistrup, Andreas (25.06.2015). Topmøde i gang: Flygtningekrise splitter EU-lande. DR.
Læst på https://www.dr.dk/nyheder/udland/topmoede-i-gang-flygtningekrise-splitter-eu-lande
Folketingets EU-Oplysning (2013). Lissabontraktaten, 5. oplag. Folketinget.
Frese, Mads (24.01.2015). Problemet med grækerne. Information.
Læst på https://www.information.dk/debat/leder/2015/01/problemet-graekerne
Føllesdal, Andreas & Hix, Simon (2006). Why There is a Democratic Deficit in the EU: A Response to Majone and Moravcsik. Journal of Common Market Studies (JCMS), Vol. 44, No. 3, pp. 533–562, DOI: 10.1111/j.1468-5965.2006.00650.x
Haas, Ernst B. (1958). The Challenge of Regionalism. International Organization, Vol. 12, No. 4.
(Autumn, 1958), pp. 440-458.
Haas, Ernst B. (1961). International Integration: The European and the Universal Process.
International Organization, Vol. 15, No. 3. (Summer, 1961), pp. 366-392.
72 Haas, Ernst B. (1970). The Study of Regional Integration: Reflections on the Joy and Anguish of Pretheorizing. International Organization, Vol. 24, No. 4, Regional Integration: Theory and Research (Autumn, 1970), pp. 607-646.
Haas, Ernst B. (1976). Turbulent Fields and Theory of Regional Integration. International Organization, Vol. 30, No. 2 (Spring, 1976), pp. 173-212.
Hansen, Ejvind Damsgård (1998). Europæisk Økonomisk Historie – Fra Merkantilisme til
Maastricht, Bind 2 – Tiden fra 1945. Handelshøjskolens Forlag/Copenhagen Business School Press.
Hansen, Hardy & Lund, Henrik Herløv (05.03.2012). Finanspagten hjælper ikke EU ud af krisen.
Information.
Læst på https://www.information.dk/debat/2012/03/finanspagten-hjaelper-eu-krisen
Hansen, Niels Houlberg, Frede Sneftrup Hansen, Erik Lonning, Carl-Peter Poulsen (2014).
Samfundsøkonomi og internationale forhold, 7. udgave, 2. oplag. Nyt fra samfundsvidenskaberne.
Hebsgaard, Thomas (23.06.2007). Har vi fælles værdier – eller bare værdier? Information.
Læst på https://www.information.dk/moti/2007/06/faelles-vaerdier-bare-vaerdier
Hvidt, Kristian (2016). Europa. 1000 års historie, 3. udgave, 1. oplag. Gyldendal.
Hunt, Alex & Wheeler, Brian (30.03.2017). Brexit: All you need to know about the UK leaving the EU. BBC News.
Læst på http://www.bbc.com/news/uk-politics-32810887
73 Kelstrup, Morten, Martinsen, Dorte Sindbjerg & Wind, Marlene (2012). Europa i forandring, 2.
udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.
Lefkofridi, Zoe & Schmitter, Philippe C. (2015). Transcending or Descending? European Integration in Times of Crisis. European Political Science Review, 7:1, pp. 3-22, DOI:
10.1017/S1755773914000046.
Lemberg-Pedersen, Martin (2015). Europæisk asylpolitik og grænseskabt fordrivelse. I Udenrigs 3, december 2015, 91-97. Det Udenrigspolitske Selskab.
Læst på http://udenrigs.dk/wp-content/uploads/2016/03/Udenrigs_3_2015_webPDF.pdf
Lindberg, Leon N. (1963). Political Integration: Definitions and Hypotheses. I Nelsen, Brent F. &
Stubb, Alexander (red.) (2003). The European Union: Readings on the Theory and Practice of European Integration, third edition, chap. 17, pp. 151-162. Lynne Rienner Publishers.
Lindberg, Leon N. (1966). Integration as a Source of Stress on the European Community System.
International Organization, Vol. 20, No. 2. (Spring, 1966), pp. 233-265.
MacMillan, Catherine (2009). The Application of Neofunctionalism to the Enlargement Process:
The Case of Turkey. Journal of Common Market Studies (JCMS), Vol. 47, No. 4, pp. 789–809.
Moravcsik, Andrew (1998). The Choice for Europa – Social Purpose & State Power from Messina to Maastricht. Cornell University Press.
Möller, Almut & Pardijs, Dina (2017). The Future Shape of Europe: How the EU can bend without breaking. Flash scorecard. European Council on Foreign Relations, ecfr.eu.
74 Læst på
http://www.ecfr.eu/page/-/ECFR206_THE_FUTURE_SHAPE_OF_EUROPE_-_HOW_THE_EU_CAN_BEND_AND_NOT_BREAK.pdf
Pedersen, Birthe B. (24.11.2012). Rige europæere vil ikke betale for fællesskabet. Kristeligt Dagblad.
Læst på https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/rige-europ%C3%A6ere-vil-ikke-betale-f%C3%A6llesskabet
Ravn-Olesen, Jens (06.09.2000). Positionerne står fast før sidste slag i folketingssalen. Kristeligt Dagblad.
Læst på https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/positionerne-st%C3%A5r-fast-f%C3%B8r-sidste-slag-i-folketingssalen
Ritzau (17.06.2016). Overblik: Flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet. Jyllands-Posten.
Læst på http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE8773790/overblik-flygtningeaftalen-mellem-eu-og-tyrkiet/
Rosamond, Ben (2000). Theories of European Integration. The European Union Series. Macmillian Press.
Schmitter, Philippe C. (1969). Three Neo-Functional Hypotheses about International Integration.
International Organization, Vol. 23, No. 1. (Winter, 1969), pp. 161-166.
Schmitter, Philippe C. (2002). Neo-neo-functionalism. For publication in Wiener, Antje & Diez, Thomas (eds.). European Integration Theory. Oxford University Press (2003, in preparation).
Læst d. 03.03.2017 på
75 http://www.eui.eu/Documents/DepartmentsCentres/SPS/Profiles/Schmitter/NeoNeoFunctionalis mRev.pdf
Schmitter, Philippe C. (2005). Ernst B. Haas and the legacy of neofunctionalism. Journal of European Public Policy, 12:2, pp. 255-272, DOI: 10.1080/13501760500043951.
Schmitter, Philippe C. & Lefkofridi, Zoe (2016). Neo-Functionalism as a Theory of Disintegration.
Chinese Political Science Review, 1, pp. 1-29, DOI: 10.1007/s41111-016-0012-4.
Squires, Nick (14.03.2017). A year on from EU-Turkey deal, refugees and migrants in limbo commit suicide and suffer from trauma. The Telegraph.
Læst på http://www.telegraph.co.uk/news/2017/03/14/year-eu-turkey-deal-refugees-migrants-limbo-commit-suicide-suffer/
Sørensen, Carsten Lehmann (1978). Danmark og EF i 1970erne. Borgen/Narayana Press.
Tassinari, Fabrizio (2016). The Renationalisation of European Politics: Evidence from the Refugee IEMed. Mediterranean Yearbook Med. 2016 Crisis., Dossier: Mobility and refugee crisis in the Mediterranean.
Læst på
http://www.iemed.org/observatori/arees-danalisi/arxius-adjunts/anuari/med.2016/IEMed_MedYearbook_2016_Dossier_Renationalisation_European_Polit ics_Fabrizio_Tassinari.pdf
The European Commission (2016). Standard Eurobarometer 86 – First results: Public opinion in the European Union. The European Union.
Læst på