Definitioner og konceptuel referenceramme

Dette afsnit fungerer som konceptuel referenceramme for den tværgående analyse. Afsnittet indeholder en beskrivelse af definitioner og den forståelse af samarbejde, tværfagligt samarbejde og samarbejdsind-satser, som ligger til grund for analysen. Afsnittet er baseret i national og international litteratur primært med fokus på litteratur inden for social- og sundhedsområdet.

Samarbejde som en dynamisk proces

I den internationale litteratur omtales samarbejde blandt andet som collaboration, co-operation, coordi-nation, network og partnership, mens begreber som interdiciplinary, interprofessionel practice og mul-tidicipinary collaboration mere specifikt omhandler tværfagligt samarbejde. På samme måde er den danske litteratur præget af forskellige begreber og termer, herunder tværfagligt, flerfagligt eller tværpro-fessionelt samarbejde (Højholdt, 2016; Lund, 2016; Moesby-Jensen, 2017).

Karakteristisk for de fleste definitioner er dog en grundlæggende forståelse af samarbejde som en dy-namisk proces, som konstant udvikler og ændrer sig. Samarbejde omfatter ofte forhandlinger, kompro-miser og delt planlægning og koordinering mellem forskellige parter. I litteraturen beskrives samarbejde ofte som et partnerskab, som er karakteriseret ved et kollegialt forhold, som bygger på åben og ærlig kommunikation og gensidig tillid og respekt. Samarbejde forudsætter også en gensidig afhængighed, som beror på et fælles ønske om at imødekomme barnet/den unges behov for hjælp. Den gensidige af-hængighed er resultatet af, at trivselsproblematikker er karakteriseret ved en høj grad af kompleksitet, som forudsætter inddragelse fra forskellige fagligheder og professionelle (D'Amour et al., 2005).

Vigtigheden af den gensidige afhængighed afspejles også i, at al succesfuldt samarbejde grundlæggende er frivilligt forstået på den måde, at selvom politikerne beslutter, at forskellige aktører skal samarbejde, så bliver der aldrig tale om et reelt eller godt samarbejde, hvis de involverede parter vitterligt ikke øn-sker at samarbejde. Ethvert samarbejde kræver derfor engagement fra de involverede, hvis det skal lyk-kes (Højholdt, 2016).

Samarbejde er også karakteriseret ved en vis lighed i magtforholdet, og at viden og erfaringer i højere grad end titler har betydning for relationen. Sidst, men ikke mindst, omfatter samarbejde, at parterne deler ansvaret for barnet/den unge, deler faglige værdier og perspektiver med hinanden er træffer be-slutninger i fællesskab (D'Amour et al., 2005). Den forståelse af samarbejde ses også afspejlet i Social-styrelsens definition af tværprofessionelt samarbejde: ”Det tværprofessionelle samarbejde er en beteg-nelse for et samarbejde, hvor forskellige faggrupper udvikler en fælles målsætning for arbejdet og hvor der arbejdes på en måde, hvor de enkelte fagligheder er ligeværdige”(Socialstyrelsen, 2018a).

Inden for sundhedsområdet arbejder WHO eksempelvis med begrebet interprofessional collaborative practice, som også lægger vægt på samarbejdet med patienterne og deres familier: “Collaborative prac-tice happens when multiple health workers from different professionals work together with patients, families, cares and communities to deliver the highest quality of care” (World Health Organization, 2010, p. 13).

Relationel koordinering

Jodi Gittells teori om relationel koordinering har vundet stort indpas inden for sundhedssektoren, hvor Glostrup Hospital blandt andre har arbejdet systematisk med at øge den relationelle koordinering

(Edwards, 2014). Begrebet har meget til fælles med de definitioner og forståelser af samarbejder, som vi præsenterede tidligere i afsnittet. Forskningen i relationel koordinering er blandt andet udsprunget af empirisk forskning inden for sundhedsvæsenet, hvor arbejdsgangene er karakteriseret af en høj grad af indbyrdes afhængighed, usikkerhed og tidspres. Her peger forskningen på, at en høj grad af relationel koordinering hænger sammen med højere kvalitet, effektivitet og jobtilfredshed i opgaveudførelsen (Gittell et al., 2013).

Relationel koordinering er en teori om, hvordan mennesker og organisationer samarbejder og kan, ifølge Jody Gittell, defineres som koordinerende arbejde gennem relationer, fælles målsætninger, viden og respekt. På baggrund af sin forskning har Jody Gittell udviklet et spørgeskema, som måler hyppigheden og kvaliteten i kommunikationen og kvaliteten af den underliggende relation (graden af fælles målsæt-ninger, viden og respekt) mellem forskellige medarbejdere (Gittell et al., 2013).

Tværfagligt, flerfagligt eller tværprofessionelt samarbejde?

I den danske litteratur er Højholdt (2016) fortaler for en sondring mellem flerfagligt, tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde (se Boks 2). På samme måde sondrer Lund (2016) mellem flerfagligt og tværprofessionelt samarbejde. Definitionerne har det til fælles, at forfatterne skelner mellem forskellige grader af tværfagligt samarbejde.

Boks 2 Samarbejdsdefinitioner, jf. Højholdt (2016, p. 81)

Tværprofessionelt samarbejde er samarbejde, som overskrider den enkelte professions forståelse, og fag, som arbejder sammen mod fælles mål uanset fag og profession.

Tværfagligt samarbejde omfatter samarbejde, hvor professionelle udveksler viden og beslutninger, men disse im-plementeres med brug af forskellige fag, som ikke overlapper hinanden.

Flerfagligt samarbejde er samarbejde, hvor to eller flere fag arbejder parallelt med fælles udfordring, men arbejder separat på alle niveauer.

I denne rapport anvender vi begrebet tværfagligt samarbejde. Det kan for eksempel om-handle samarbejde i form af informationsudveksling, konsultation, koordinering og team-arbejde, som omfatter praktikere med forskellige professioner, for eksempel fysioterapeu-ter, læger, sygeplejersker og socialrådgivere. Definitionen omhandler kun de professioner (eller fagligheder), der indgår i samarbejdet – og ikke de organisationer eller juridiske en-heder (niveauer), der indgår i samarbejdet. Det ser vi nærmere på i det følgende.

Samarbejde på forskellige niveauer

Tværfagligt samarbejde kan ske inden for et enkelt team, mellem forskellige forvaltninger eller mellem forskellige kommuner og sektorer. Med inspiration fra Scott (2010) skelner vi derfor mellem fire samarbejdsniveauer, som vist i Figur 2: 1) tværfaglig teamsamar-bejde: samarbejde mellem forskellige professioner/fagligheder i ét team, 2) intraorganisa-torisk samarbejde: samarbejde mellem forskellige enheder i en organisation, for eksempel forskellige forvaltninger eller afdelinger, 3) interorganisatorisk samarbejde: samarbejde mellem forskellige organisationer, for eksempel forskellige kommuner eller samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer. En særlig form for inter-organisatorisk

samarbejde er det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner og regioner. Vi bruger denne opdeling i den tværgående analyse i dette kapitel.

Figur 2 Niveauer i det tværfaglige samarbejde

Definition af samarbejdsindsatser

En samarbejdsindsats er en intervention, som omfatter flere forskellige professionelle, som interagerer med hinanden med henblik på at forbedre samarbejdet. På baggrund af et scoping review har Reeves et al. (2011) identificeret tre hovedtyper af samarbejdsindsatser (primært baseret på litteratur inden for forskellige sundhedsarenaer):

• Læringsindsatser (Interprofessional education, IPE)

• Organisatoriske indsatser (Interprofessional organizational interventions, IPO)

• Samarbejdsredskaber (Interprofessional practice, IPP).

I den tværgående analyse benytter vi Reeves’ gruppering af samarbejdsindsatser som konceptuel refe-renceramme. Ifølge Reeves et al. (2011) kan læringsindsatser defineres som indsatser, hvor forskellige professioner lærer sammen med det formål at forbedre samarbejdet og/eller trivsel blandt de professio-nelle eller borgerne. Det kan for eksempel omfatte seminarer, workshops, kurser, efteruddannelse, felt-arbejde og shadowing⁵, og kan vare en enkelt session eller omfatte et længere forløb med flere sessioner (Reeves et al., 2011).

Samarbejdsredskaber er den mest almindelige form for samarbejdsindsats og kan for eksempel omfat-te udarbejdelse og implemenomfat-tering af samarbejdsfora, mødefora, kommunikationsredskaber, briefings og procedurebeskrivelser (Reeves et al., 2011).

5 At en medarbejder følger en anden medarbejder over kortere eller længere periode for at få et konkret indblik i vedkommendes ar-bejdsgange og opgaver.

Tværsektorielt samarbejde

Interorganisatorisk samarbejde

Intraoganisatorisk samarbejde

Tværfagligt team-samarbejde

Organisatoriske indsatser omfatter kulturændringer, omorganisering af det fysiske arbejdsrum, æn-dringer i sammensætningen af faggrupper og lignende. Reeves et al. (2011) finder, at de fleste af disse indsatser typisk iværksættes inden for samme organisation, mens kun enkelte studier omfatter indsatser på tværs af forskellige organisationer. Derudover viser Reeves et al. (2011), at der findes færrest publi-kationer, som fokuserer på organisatoriske indsatser sammenlignet med uddannelsesindsatser og samar-bejdsredskaber.