I dette kapitel gennemgår vi definitionen af hjemløshed, der er anvendt i kortlægningen, og som er den samme begrebslige og operationelle definition af hjemløshed, der har været an-vendt ved de tidligere kortlægninger.
2.1 Definition af hjemløshed
Den definition af hjemløshed, der benyttes i kortlægningen, tager udgangspunkt i den såkaldte ETHOS-klassifikation, udarbejdet af FEANTSA1 og Det Europæiske Hjemløshedsobservato-rium (Edgar & Meert, 2005). ETHOS-klassifikationen er en typologi over både hjemløshed og boligmæssig eksklusion.
Der sondres i ETHOS-klassifikationen mellem fire begrebslige kategorier: personer uden op-holdssted (rough sleeping), boligløshed (houselessness), usikker bolig (insecure housing) og utilstrækkelig bolig (inadequate housing). ETHOS-klassifikationen definerer således et konti-nuum mellem hjemløshed og boligmæssig eksklusion.
De fire begrebslige kategorier i ETHOS-klassifikationen er underopdelt i en række operationelle kategorier, som dækker over den konkrete boligsituation, personen befinder sig i, eller den opholdsform, personen benytter. Der sondres i ETHOS-klassifikationen mellem blandt andet gadesovere, brugere af natvarmestuer, brugere af herberger, personer, der overnatter hos fa-milie og venner, og personer, der står foran en udskrivning fra hospital eller løsladelse fra fængsel uden en boligløsning. ETHOS-klassifikationen dækker samtidig også en række bre-dere kategorier af boligmæssig eksklusion, som personer, der bor i ’overbefolkede boliger’, det vil sige tilfælde, hvor der bor væsentligt flere personer i en bolig, end hvad der passer til boli-gens størrelse, ligesom der også indgår en kategori for boliger af meget lav standard, fx hvor basale sanitære faciliteter er mangelfulde. Det vil sige, at ETHOS-klassifikationen dækker for-mer for boligmæssig eksklusion, der rækker ud over, hvad der sædvanligvis forstås ved hjem-løshed. Derved understreges det, at boligmæssig eksklusion skal forstås som et kontinuum mellem egentlig hjemløshed og vanskelige boligforhold.
For at afgrænse de kategorier, der særligt indfanger hjemløsheden, udvikledes efterfølgende den såkaldte ETHOS-light-definition, der indeholder kategorier som gadesovere, natvarme-stuebrugere, herbergsbrugere, personer, der overnatter hos familie og venner, og personer, der står foran en udskrivning fra hospital eller løslades fra fængsel uden en boligløsning (Edgar et al., 2007). Dermed udelades de kategorier, der beskriver den bredere boligmæssige eksklu-sion, som ’overbefolkede boliger’ eller boliger med en lav standard. ETHOS-light-definitionen, er tilpasset at kunne måle omfanget af hjemløsheden, men er samtidig baseret på en bred hjemløshedsdefinition, der ikke blot omfatter den synlige og institutionaliserede hjemløshed som gadesovere og herbergsbrugere, men også den skjulte hjemløshed i form af dem, der overnatter midlertidigt og tilfældigt hos familie og venner.
2.2 Begrebslig definition
Den danske definition af hjemløshed, der er blevet benyttet ved kortlægningerne af hjemløshed fra 2007 og frem, tager udgangspunkt i et afgrænset sæt af kategorier fra ETHOS-klassifikati-onen, og minder i høj grad om ETHOS-light-definitionen. Der er dog foretaget visse tilpasninger til danske forhold, fx at kvinder, der opholder sig på kvindekrisecentre på grund af vold i fami-lien, ikke indgår i den danske hjemløshedsdefinition, mens de derimod er inkluderet i både ETHOS- og ETHOS-light-klassifikationerne (Benjaminsen & Christensen, 2007).
Definitionen og metoden, der blev anvendt ved de første seks danske kortlægninger, er også udgangspunktet for denne syvende kortlægning. Den danske hjemløshedsdefinition indeholder en overordnet begrebslig definition af hjemløshed:
Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bo-lig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse reg-nes også personer uden et opholdssted den kommende nat.
2.3 Operationel definition
Den operationelle definition af, hvem der skal medregnes som hjemløse, består af otte kon-krete situationer, som defineres som hjemløshed (tabel 2.1). Personer, som har befundet sig i én eller flere af disse situationer i uge 6 i 2019, indgår i kortlægningen. I rapportens øvrige tabeller benytter vi forkortede betegnelser for disse kategorier. Ud over de otte situationer ind-går også kategorien ”andet”, der blandt andet dækker over personer, der overnatter i koloniha-vehuse, campingvogne og lignende. Rapportens opgørelser medregner desuden også perso-ner med uoplyst hjemløshedssituation, hvor de enheder og tilbud, der deltager i kortlægningen har kendskab til, at en borger er i en hjemløshedssituation, men ikke ved, i hvilken af de otte situationer, borgeren befinder sig.
Tabel 2.1 Hjemløshedssituationer, anvendt i kortlægning af hjemløshed i Danmark, 2019 Kategori
1. Overnatter på gaden, i trappeopgang, i et skur eller lignende
2. Overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning eller lignende 3. Overnatter på akut/midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem 4. Opholder sig på hotel, vandrerhjem eller lignende pga. hjemløshed 5. Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte 6. Bor i midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt
7. Afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned og mangler en boligløsning 8. Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for 1 måned og mangler en
boligløsning 9. Andet
Der er i vejledningen til kortlægningen (bilag 1) endvidere defineret en række konkrete af-grænsninger af personer, som ikke regnes som hjemløse. Det drejer sig om:
§ Personer, der bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie, venner eller bekendte
§ Personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx alternative plejehjem og bofællesskaber), herunder beboere på visiterede boformer under servicelovens § 107 og
§ 108
§ Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart
§ Unge, der ønsker at flytte hjemmefra
§ Personer, der midlertidigt er uden bolig på grund af brand eller lignende
§ Personer, der opholder sig på et krisecenter på grund af vold i familien
§ Flygtninge, som er midlertidigt boligplaceret.
Ud fra erfaringerne fra den første kortlægning i 2007 blev der foretaget nogle mindre tilpasnin-ger af den operationelle definition og af grænsedragningen mellem hjemløshed og ikke-hjem-løshed (Benjaminsen, 2009). Blandt andet blev de visiterede midlertidige botilbud under ser-vicelovens § 107 udeladt af kortlægningens definition, mens disse i et vist omfang indgik i den første kortlægning. Et lille fald i omfanget af hjemløsheden, der blev registreret mellem den første kortlægning i 2007 og den anden kortlægning i 2009, skyldtes i vid udstrækning tilpas-ninger af definitionen. Ved sammenligtilpas-ninger over tid tages der derfor generelt udgangspunkt i resultaterne fra kortlægningen i 2009, hvor definitioner og afgrænsninger stort set er svarende til de efterfølgende kortlægninger.
Selvom definitionen af hjemløshed er baseret på boligsituationen, betyder det ikke, at de bo-ligmæssige forhold nødvendigvis udgør de væsentligste årsager til hjemløshed. Den anvendte definition giver først og fremmest mulighed for at sondre mellem hjemløshed som situation og hjemløshedens årsager og konsekvenser. Ved at tage udgangspunkt i boligsituationen er det således muligt at betragte hjemløshed som en situation, en person på et givent tidspunkt be-finder sig i. Årsagerne til hjemløshed må forstås ud fra et komplekst samspil mellem strukturelle faktorer som forhold, der kendetegner bolig- og arbejdsmarkedet, og individuelle forhold som psykisk sygdom og misbrugsproblemer. Ligeledes influeres hjemløsheden af forhold, der ken-detegner velfærdssystemets indretning og funktioner, fx tilgængeligheden af social støtte til udsatte borgere.
Den boligmæssige definition af hjemløshed indikerer samtidig ikke, at hjemløsheden blot kan afhjælpes gennem boligmæssige indsatser. En bolig vil være en nødvendig, men sjældent en tilstrækkelig forudsætning for, at socialt udsatte borgere kan komme ud af hjemløshed. I stedet vil både en boligløsning og en helhedsorienteret social og behandlingsmæssig indsats som oftest være en forudsætning for, at personen kan opnå en stabil boligsituation. Samtidig vil der være hjemløse borgere, der har behov for egentlige botilbud som fx socialpsykiatriske botilbud.