• Ingen resultater fundet

Denne undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål er tilrettelagt som en kvalitativ undersøgelse på baggrund af en projektbeskrivelse udarbejdet af EVA. I kapitel 2 er de mest centrale aspekter ved undersøgelsens design og metode beskrevet. I dette appendiks uddybes undersøgelsens da-tagrundlag, metode og analysestrategi.

Deskresearch

Som afsæt for undersøgelsen gennemførte EVA i foråret 2012 en deskresearch. Formålet var:

• At få indblik i form og indhold i Fælles Mål på tværs af fag

• At få indblik i de overvejelser og hensigter, der ligger bag udformningen af Fælles Mål for dansk og matematik

• At få indblik i eksisterende litteratur og undersøgelser, der omhandler Fælles Mål

• At udvælge skoler, der kunne indgå i undersøgelsen

• At identificere og nedsætte en ekspertgruppe, der kunne give faglige input til undersøgelsen

• At operationalisere interviewguider til interview af lærere, skoleledelse og forvaltningschefer.

Som en del af deskresearchen interviewede EVA seks nøglepersoner, der på forskellig vis har kendskab til og har arbejdet med Fælles Mål. Nøglepersonerne besidder både viden om og erfa-ring med tilblivelsen af de reviderede Fælles Mål for dansk og matematik fra 2009, forsknings-mæssig erfaring med arbejdet med Fælles Mål og målfastsættelse bredere set. Interviewene med nøglepersonerne blev brugt dels til at uddybe og nuancere den viden om Fælles Mål, som pro-jektgruppen havde fra skriftlige kilder, og dels som input til at udpege den ekspertgruppe, der skulle tilknyttes undersøgelsen. Af de seks nøglepersoner kom to personer til at gå igen i under-søgelsens ekspertgruppe. De seks nøglepersoner var:

• Bodil Nielsen, lektor på Professionshøjskolen UCC

• Jeppe Bundsgaard, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet

• Klaus Fink, fagkonsulent i matematik i Ministeriet for Børn og Undervisning

• Lise Voigt, fagkonsulent i dansk i Ministeriet for Børn og Undervisning

• Mads Haugsted, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet

• Tomas Højgaard, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Samlet set har deskresearchen bidraget til, at projektgruppen fik et dybdegående kendskab til Fælles Mål for dansk og matematik og indblik i historikken og tænkningen omkring revisionen af målene i 2009. Deskresearchen har altså udgjort et væsentligt element i rammesætningen af un-dersøgelsen som beskrevet i kapitel 3.

Løbende inddragelse af ekspertgruppe

Til undersøgelsen har der været tilknyttet en ekspertgruppe, der løbende har ydet EVA’s projekt-gruppe faglig sparring. Ekspertprojekt-gruppen har bidraget i form af:

• Drøftelse om, hvilke klassetrin der er i fokus for undersøgelsen

• Kvalitetssikring af interviewguider til lærere og skoleledere

• Deltagelse i skolebesøg, deriblandt observation af undervisningen og deltagelse i interview

• Bidrag til analyse af data efter skolebesøgene

• Kommentarer til rapportudkast.

Gruppens viden blev bragt i spil inden dataindsamlingen, hvor eksperterne bl.a. bidrog til at af-grænse undersøgelsens genstandsfelt og kom med input til, hvordan skolebesøgene konkret kunne tilrettelægges. Ekspertgruppen deltog desuden i dataindsamlingen som medinterviewere og analytikere, der bidrog til at fastholde og forstå informanternes udsagn. I analysefasen var ek-spertgruppen med til dels at identificere undersøgelsens centrale temaer, der gælder generelt blandt informanterne, og dels at fremhæve citater fra interviewene på de fem skoler, der kunne illustrere væsentlige analytiske pointer.

Interview og observationer på fem skoler

De fem skoler, der har deltaget i undersøgelsen, blev udvalgt på baggrund af drøftelser med rele-vante forvaltningspersoner og interview med de seks nøglepersoner i forbindelse med deskre-searchen. Skolerne blev udvalgt ud fra forskellige baggrundsvariable, herunder skolestørrelse, elevgrundlag, geografi og andel af tosprogede elever, for at sikre en forskellighed i de udvalgte skolers rammer og forudsætninger. EVA har i skoleudvælgelsen valgt at have få formelle kriterier ud fra en betragtning om, at alle skoler skal forholde sig til og gøre brug af Fælles Mål på samme vis. Der er på den baggrund blevet lagt vægt på at finde folkeskoler, der har nogle overordnede kendetegn, som landets øvrige skoler vil kunne spejle sig i.

Under hvert skolebesøg blev der indsamlet information om brugen af Fælles Mål i dansk og ma-tematik på både 4. og 7. klassetrin. EVA’s projektgruppe og to medlemmer af ekspertgruppen

deltog i hvert besøg. Under besøgene delte EVA’s projektgruppe og ekspertgruppen sig i to hold, der observerede og interviewede lærere i dansk og matematik parallelt med hinanden, mens hele gruppen deltog i interviewet med skolelederne. Besøgene var tilrettelagt, så der på hver skole blev gennemført de aktiviteter, der fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Program for besøg på de fem skoler

Forinterview med dansklærer Forinterview med matematiklærer Observation af undervisning Observation af undervisning Gruppeinterview med den observerede lærer

og yderligere 1-2 dansklærere

Gruppeinterview med den observerede lærer og yderligere 1-2 matematiklærere Pause

Forinterview med dansklærer Forinterview med matematiklærer Observation af undervisning Observation af undervisning Gruppeinterview med den observerede lærer

og yderligere 1-2 dansklærere

Gruppeinterview med den observerede lærer og yderligere 1-2 matematiklærere Interview med skoleledelsen

Interview og observation af undervisning på fem skoler

EVA og projektets ekspertgruppe har været på besøg på fem udvalgte skoler. Ved hvert besøg blev der gennemført observation af undervisning, interview med den lærer, hvis undervisning skulle observeres, gruppeinterview med udvalgte dansk- og matematiklærere og interview med skoleledelsen. I alt blev der gennemført observation af 20 undervisningslektioner, enkeltinterview med 20 lærere, gruppeinterview, hvori yderligere 24 lærere deltog, og gruppeinterview med sam-let set 14 personer fra skolernes ledelser.

Forinterview med lærere

Forud for observationen af undervisningen blev der gennemført et kort interview med den lærer, hvis undervisning skulle observeres. Interviewet fokuserede på undervisningens indhold, eventuel-le eksplicitte mål og sammenhæng med forløb og årsplanen. Formåeventuel-let med interviewet var at klæde projektgruppen og medlemmerne af ekspertgruppen på til at observere undervisningen og at give indblik i lærerens overvejelser om den pågældende lektion. Forinterviewene har bidraget

til at belyse, hvordan lærerne kobler den enkelte undervisningslektion til henholdsvis forløb og årsplanen, og til at kortlægge, om der lå nogen eksplicitte læringsmål til grund for den konkrete lektion.

Forinterviewene varede ca. 10-15 minutter og blev gennemført på baggrund af en semistrukture-ret interviewguide. Under forinterviewet tog projektgruppen noter, der dannede grundlag for både fortolkningen af observationen og det efterfølgende gruppeinterview.

Observation af undervisning

Formålet med observationen af undervisningen var dels at få indblik i, hvordan mål spiller ind i lærernes undervisning, og dels at få et konkret afsæt for det efterfølgende gruppeinterview med lærerne. Observationen af undervisningen gav mulighed for at spørge konkret om lærernes valg og overvejelser i arbejdet med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Ob-servationerne har bidraget til at kvalificere gruppeinterviewene og sikre, at gruppeinterviewene havde fokus på lærernes konkrete overvejelser og praksis frem for fx lærernes overordnede hold-ninger til Fælles Mål. Observationerne har ligeledes bidraget med eksempler på, hvordan under-visningen i et forløb konkret bliver operationaliseret, og har dermed givet EVA et grundlag for at spørge om sammenhængen med mål.

Observationen af undervisningen varede en undervisningslektion, og den var tilrettelagt, så en konsulent fra EVA og et medlem af ekspertgruppen sad bagerst i klasselokalet og observerede undervisningen. Ved lektionens begyndelse fortalte læreren til eleverne, hvorfor undervisningen ville blive observeret, og hvilken rolle observatørerne havde. Der var et ønske om, at undervisnin-gen skulle undervisnin-gennemføres som en så typisk undervisningssituation som muligt. Under observatio-nen nedfældede konsulenten fra EVA og medlemmet af ekspertgruppen deres indtryk til brug for dels det efterfølgende interview og dels rapportens analyse.

Gruppeinterview med lærere

Projektgruppen gennemførte gruppeinterview med de lærere, der havde fået observeret deres undervisning, og en-to kollegaer, som også var lærere i henholdsvis dansk eller matematik. Læ-rerne blev udvalgt i samarbejde med skoleledelsen, og kriterierne for udvælgelse var, at læLæ-rerne som udgangspunkt var linjefagsuddannede og undervisere i dansk eller matematik henholdsvis på mellemtrinnet eller i udskolingen. Derudover blev der taget hensyn til, hvad der var praktisk mu-ligt den dag, hvor skolebesøget blev gennemført.

Formålet med gruppeinterviewene var at få et konkret og praksisnært billede af, hvordan lærerne bruger Fælles Mål i undervisningen. Gruppeinterviewene tog afsæt i en tematisk interviewguide, der sikrede, at de forskellige temaer for undersøgelsen blev berørt. Konsulenterne fra EVA gen-nemførte størstedelen af interviewene. Et medlem af ekspertgruppen havde i den sidste del af

interviewet mulighed for at stille uddybende eller opklarende spørgsmål. Derudover fungerede medlemmet som iagttager, der havde til opgave at notere væsentlige analytiske pointer.

Gruppeinterviewene forløb på den måde, at der blev taget afsæt i konkrete situationer i den ob-serverede undervisning eller i nogle af de overvejelser, som læreren havde givet udtryk for under forinterviewet. De lærere, der ikke havde fået observeret deres undervisning, fungerede som en form for referencegruppe, der havde til opgave at reflektere over og perspektivere de emner, der blev berørt i interviewet. Styrken ved gruppeinterviewet var, at lærerne deltog i en samlet reflek-sion over deres brug af Fælles Mål, samtidig med at der var fokus på den konkrete brug af Fælles Mål i undervisningen.

Gruppeinterviewene varede mellem 1 og 1,5 time og blev optaget på diktafon. Gruppeinter-viewene blev efterfølgende transskriberet. InterGruppeinter-viewene bidrog til at belyse følgende undersøgel-sesspørgsmål:

• Hvordan anvender lærerne Fælles Mål, når de planlægger, gennemfører og evaluerer under-visningen?

• Hvordan omsætter og prioriterer lærerne de bindende trin- og slutmål?

• Hvordan henholdsvis samarbejder lærerne om og arbejder lærerne individuelt med Fælles Mål?

• Hvordan oplever lærerne Fælles Mål som pædagogisk redskab, herunder hvilke udfordringer ser de i arbejdet med målene?

• Hvordan kobler lærerne arbejdet med Fælles Mål til arbejdet med læseplaner og elevplaner?

• Hvordan oplever lærerne sammenhængen mellem Fælles Mål og de nationale test og folke-skolens afgangsprøver?

I interviewene blev der lagt vægt på at forfølge og få uddybet betydningsladede nøgleord og te-matikker i undersøgelsen, der særligt optog de enkelte grupper af lærere.

Interview med skoleledelsen

Skoleledelsen blev interviewet for at få indblik i, hvilken rolle ledelsen spiller i forhold til lærernes brug af Fælles Mål, og hvordan ledelsen oplever og vurderer lærernes brug af Fælles Mål. Det var skolelederen, der udvalgte, hvilke repræsentanter for ledelsen der skulle deltage i interviewet. In-terviewene blev gennemført efter en semistruktureret interviewguide og som gruppeinterview med to-fire personer, i ét enkelt tilfælde som enkeltinterview med skolelederen alene, og varede mellem 1 og 1,5 time.

Årsplanlægningen

I projektbeskrivelsen lagde EVA op til, at et element i dataindsamlingen kunne være at observere lærernes årsplanlægning for at se, hvordan Fælles Mål blev brugt. I løbet af deskresearchen blev det dog klart, at dette i praksis var uladsiggørligt. Dels var der få eksempler på, at årsplanlægnin-gen foregik på teamniveau, og dels foregik årsplanlægninårsplanlægnin-gen løbende frem for på ét bestemt tidspunkt. Alternativet i undersøgelsen var at bede skolerne gennemføre en særligt tilrettelagt session, men EVA vurderede, at dette ikke ville give et retvisende billede af brugen af Fælles Mål.

EVA har i stedet læst en række eksempler på lærernes årsplaner og drøftet årsplansarbejdet med lærerne i interviewene.

Interview med forvaltningschefer

Efter skolebesøget gennemførte EVA et telefoninterview med den relevante forvaltningschef i den kommune, hvor den besøgte skole ligger. Formålet med interviewet var at få viden om ind-satser på forvaltningsniveau, der kan have indflydelse på den udvalgte skoles praksis eller viden om Fælles Mål. Derudover gav det indblik i, hvordan arbejdet med mål og Fælles Mål blev priori-teret på forvaltningsniveau. Denne viden var relevant for at få et nuanceret billede af den kon-tekst, de interviewede skoleledere og lærere talte ud fra.

Interviewene med forvaltningschefer varede ca. 45 minutter hver. De blev gennemført efter en semistruktureret spørgeguide, der bl.a. søgte at belyse særlige kommunale indsatsområder relate-ret til lærernes arbejde med mål og forvaltningschefens vurdering af skolernes og lærernes brug af Fælles Mål.

Analysestrategi

Alle interview undtagen forinterviewene med lærere er blevet optaget på diktafon og dernæst transskriberet. På baggrund af besøgene og en drøftelse med ekspertgruppen identificerede EVA en række temaer, som var gennemgående på tværs af skolerne, eller som var særligt udfoldede og betydningsfulde for lærernes arbejde. Disse overordnede temaer har dannet grundlag for en systematisk gennemgang og kodning af samtlige interview. I analyseprocessen er vi løbende vendt tilbage til data og har søgt efter betydningsfulde nøgleord og temaer, der blev tydelige i analyseprocessen.

I analysen har der været særligt fokus på, om udsagn stammede fra dansk- eller matematiklære-re, for at indfange betydningen af de to fagtraditioner i forhold til at omsætte og bruge Fælles Mål. Input fra skoleledelsen er blevet analyseret særskilt, og det samme gælder interview med forvaltningscheferne. For alle data gælder det, at analysen er foretaget på tværs af de udvalgte kommuner og skoler.

I analysen af samtlige interview gælder det, at der ikke er lagt vægt på, hvor mange informanter der gav udtryk for et givent synspunkt. Der har dermed ikke været fokus på at afdække, hvor mange lærere der fx var enige i, at Fælles Mål er vejledende frem for et bindende redskab, men derimod på at belyse bredden og variationen i udsagnene. I afrapporteringen har vi lagt vægt på både at beskrive variationen i data og at skitsere forskellige mulige forklaringsmodeller for, hvor-dan Fælles Mål bliver brugt i praksis.

Appendiks C