I dette kapitel gennemgår vi de data og metodiske strategier, der ligger til grund for undersøgelsen og diskuterer metodiske problemer. I kapitlet er der fokus på:
– datamaterialet
– opnåelsesfrekvenser, bortfald og bortfaldsanalyse – de enkelte dataindsamlingsmetoder
– sammenligningsgrupper – analysemetoder
– etiske spørgsmål.
DATAMATERIALET
Analyserne i denne rapport baseres på data fra første og navnlig anden dataindsamlingsbølge i SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn, dvs. børn fra 1995-årgangen, som aktuelt er eller i en periode af deres barndom har været anbragt uden for hjemmet. Desuden funderes analyserne i regi-sterdata om de anbragte børn født i 1995 og deres familier.
I sammenligningsøjemed anvendes dels registerdata om andre børn end de anbragte i 1995-kohorten, dels data fra Forløbsundersøgelsen om
40
som er en anden forløbsundersøgelse ved SFI, der også bygger på børn fra 1995-årgangen (om sammenligningsgruppernes præcise sammensæt-ning, se nedenfor).
Afgrænsningen af undersøgelsens population indebærer, at den-ne med tiden vokser, idet der hele tiden kommer nye børn og seden-nere unge til, mens der ingen afgang er, fordi de, der ophører med at være anbragt, forbliver i populationen.
På grundlag af oplysninger fra landets kommuner oprettede SFI tilbage i 2002 ved første dataindsamlings begyndelse en database over anbragte børn fra 1995-årgangen. Den rummede 603 børn (Egelund, Hestbæk & Andersen, 2004). Databasen blev opdateret i løbet af 2006, hvorved en række børn, der var blevet anbragt siden første dataindsam-ling i 2003, blev tilføjet, således at databasen i 2006 rummede 943 børn.
Ved begge tidspunkter er der tale om, at ikke samtlige 1995-børn, der er eller har været anbragt uden for hjemmet, er oplyst fra kommunernes side, når man sammenligner med det antal, der fremgår af indberetninger til Danmarks Statistik. Af registerdata fremgår, at der pr. 31.12.20055 var 1.072 børn fra 1995-årgangen, der var anbragt uden for hjemmet. De 943 børn, om hvem kommunerne har afgivet oplysninger, udgør 88 % af det antal, der er indrapporteret til Danmarks Statistik på nogenlunde samme tidspunkt.
DATAKILDER
Der blev i 2007 indsamlet data fra tre kilder:
– standardiseret interview med barnet selv
– spørgeskema til barnets anbringelsessted for så vidt angår børn, der aktuelt er anbragt uden for hjemmet
– spørgeskema til den kommunale sagsbehandler.
Hertil kommer, at der er anvendt registerdata fra Danmarks Statistik vedrørende hele 1995-kohorten, deres forældre, bedsteforældre, mostre, morbrødre, fastre og farbrødre. Til kohorten er knyttet en række registre, der i detaljer kan belyse familiernes:
5. Der er altid en vis forsinkelse, før registerdata er færdiggjort og når frem til brugerne. I dette tilfælde ca. 2 år.
– demografiske situation – socioøkonomiske forhold – etniske baggrund
– sundhed/sygdom såvel somatisk som psykiatrisk – klassiske sociale problemer (misbrug og kriminalitet).
INTERVIEW MED BØRNENE
Det er almindeligt kendt i undersøgelser af anbragte, tidligere anbragte børn eller deres forældre, at selve det at finde frem til respondenterne og opnå interview og lignende med dem, er uhyre vanskeligt og kræver be-tydelige ressourcer. I adskillige undersøgelser er der levende skildringer af, hvor mange kræfter der er brugt på at opspore respondenterne, men at det ikke har hindret et stort bortfald (Fanshel, Finch & Grundy, 1990;
Festinger, 1983; Levin, 1998; Hessle & Wåhlander, 2000).
Det gælder også i denne undersøgelse, hvor indehaveren(ne) af forældremyndigheden skulle give skriftligt informeret samtykke, for at vi kunne nærme os barnet med henblik på interview. Processen for at opnå dette informerede samtykke bestod i, at vi først sendte et brev med kort information om undersøgelsen, med svarblanket og frankeret svarkuvert til forældrene. I andet led blev alle, der ikke havde svaret, rykket skriftligt for svar. Derefter blev alle, vi ikke havde haft kontakt med, rykket pr.
telefon, og nyt brev svarblanket osv. blev udsendt, hvis forældrene var indstillede på, at børnene deltog. Som sidste led i processen opsøgte interviewere personligt forældre på adressen i de lokaliteter, hvor mange forældre boede (de fem største byer og trekantområdet).6
Alligevel viste det sig særdeles vanskeligt at opnå kontakt med forældrene. Den hyppigste grund til manglende forældretilladelse var ganske enkelt, at forælderen ikke reagerede på henvendelserne og ikke kunne træffes på hverken telefon eller adressen. 355 børn kunne af den grund ikke kontaktes for interview. Hertil kommer, at mange forældre sagde klart nej til deres barns deltagelse (218). Enkelte andre fik vi kon-takt med (26), de faldt fra, men uden at give os en klar frafaldsårsag. Alt i alt medførte denne vanskelige proces, at vi kun fik forældretilladelse til interview af 224 af børnene, hvilket svarer til 18 % af den samlede popu-lation.
42
Barnet kunne naturligvis også selv afgøre, om det ville lade sig interviewe. Enkelte børn sagde nej, og nogle børn var på grund af handi-cap og lignende ikke i stand til at blive interviewet, hvorfor det kun lyk-kedes at gennemføre 169 børneinterview, hvilket svarer til 75 % af de børn, vi havde forældretilladelse til at opsøge.
Interviewskemaet til børnene skulle først og fremmest belyse barnets hverdagsliv: dets skolegang, dets fritidsliv, dets sundhed/sygdom og i noget omfang naturligvis dets erfaringer som anbragt barn. Endvide-re skulle barnet besvaEndvide-re en række spørgsmål, der danner grundlaget for barnets placering på SDQ-skalaen, jf. kapitel 5. Interviewskemaet belyser først og fremmest de udfaldsmål om barnet, som ikke kan hentes via registre, for eksempel oplysninger om deres skolepræstation og emotio-nelle og adfærdsmæssige problemer. I et relativt stort omfang stilles de samme spørgsmål til børnenes anbringelsessteder, og nogle områder er der spurgt til i skemaerne til sagsbehandlerne (skolegang og sund-hed/sygdom). Så det er muligt at få nogle af de informationer, vi ikke har fået fra mange af børnene selv, fra andre datakilder. Det er imidlertid et voksensyn på børnenes situation, vi på den måde får, frem for børnenes egne refleksioner over deres dagligliv.
Man kan også diskutere, i hvor høj grad 11-årige børn kan afgive valide svar på spørgsmål om deres situation. Andersen & Kjærulff (2003) finder, at alder spiller en rolle for evnen til at svare, blandt andet på grund af graden af respondentens begrebsdannelse og erfaring. Forsker-ne (ibid.) fandt, at mindre skolebørn (for eksempel 7-årige) havde svært ved at forstå abstrakte spørgsmål og spørgsmål, der rakte ud over deres egne forhold, hvilket ikke i samme grad var tilfældet, når 13-15-årige blev interviewet. De 11-årige ligger midt imellem de to nævnte grupper, og valget af og den konkrete formulering af spørgsmålene bliver derfor særlig central for børnenes svarevne. Desuden tyder det på, at belastede børn generelt har vanskeligere ved at svare end ikke belastede børn (ibid.).
SPØRGESKEMA TIL ANBRINGELSESSTEDERNE
Der foreligger endvidere et selvudfyldt spørgeskema fra en voksen på stedet, hvor barnet er anbragt. Det kan være en plejeforælder eller en pædagog på den institution, hvor barnet bor. Da barnet ikke udgår af populationen, når/hvis det hjemgives til sin familie, er der en del børn, som ikke længere er anbragt uden for hjemmet. For dem foreligger der
ikke besvarelse fra det anbringelsessted, hvor barnet tidligere havde op-hold. Der blev udsendt 635 anbringelsesskemaer, og 446 kom retur i udfyldt stand. Det svarer til 70 % af de udsendte skemaer.
Som nævnt stilles i skemaet til anbringelsesstederne en række spørgsmål, der er identiske med dem, der er stillet børnene selv. Det gælder oplysninger om skole, sundhed/sygdom og scoring på SDQ.
Desuden spørges om daglige aktiviteter sammen med barnet, anbringel-sesstedets aktiviteter for at støtte etniske minoritetsbørns kulturelle, sproglige m.m. baggrund og samarbejde med forældrene. Endelig stilles der en del spørgsmål til selve anbringelsesstedets forhold (størrelse, be-manding, pris, metodeanvendelse mv.).
SPØRGESKEMA TIL BARNETS SAGSBEHANDLER
Endelig er der sendt et spørgeskema ud til barnets sagsbehandler. I nogle tilfælde svarede kommunen, at barnet var flyttet hjem igen og var ophørt med at være en ‘sag’ i kommunen, hvorfor spørgeskemaet ikke kunne besvares. Der blev udsendt 820 sagsbehandlerskemaer, hvoraf 521 kom retur i besvaret stand. Det svarer til 64 % af de udsendte skemaer.
Spørgeskemaet til kommunerne var relativt kort og fokuserede alene på barnets sundhed/sygdom og kommunens indsatser i denne forbindelse.7
Kombinationer af datakilder om børnene
Det er de færreste børn, om hvem vi har oplysninger fra alle de tre data-kilder, der ikke udgøres af registerdata. De fleste har vi nogen, men ikke fuld, information om. Hertil kommer registerdata, som vedrører 100 % af de børn fra 1995-årgangen, der er eller har været anbragt uden for hjemmet. Det ses i tabel 2.1, at vi har mindst et af de tre inter-view/spørgeskemaer besvaret for cirka 65 % af børnene.
7. Disse data anvendes også som led i en evaluering af anbringelsesreformen, der trådte i kraft d.
1.1.2006. I vor analyse inddrages fortrinsvis data om, hvorvidt børnene har en sygdom eller sko-leproblemer, mens data om kommunernes indsatser over for disse problemer i detaljer analyseres
44
TABEL 2.1
Besvarelser vedrørende de anbragte børn – ud over registerdata.
Procent.
Antal Procent
Mindst ét af skemaerne fra enten interview med barnet, skema til anbringelsessted eller skema til sagsbehandler
er besvaret 688 64,2
Ingen skemaer er besvaret for disse børn 384 35,8 Børn i alt i undersøgelsens register over anbragte børn fra
1995-årgangen 1.072 100,0
Kilde: SFI’s Forløbsundersøgelse i 2007 af anbragte børn fra årgang 1995. Danmarks Statistik.
Anm.: Det gælder for alle tre informanttyper, at antallet af børn, det er forsøgt at indsamle svar om, er mindre end det samlede antal børn i registeret.
Registerdata vil blive anvendt når som helst, det er relevant, ikke mindst i analyser, der forbinder baggrundsdata om forældre med oplysninger om barnets forhold.
Det vil naturligvis overalt i rapporten blive klargjort, hvilke data-kilder der ligger til grund for de forskellige analyser.
BORTFALDSANALYSE
Gennem adgangen til registerdata er det muligt at vurdere, om de oplys-ninger, der kommer fra interviewene og spørgeskemaerne, også er repræ-sentative for hele gruppen af anbragte børn, eller om der er tale om et skævt bortfald. Ofte er det sådan i lignende undersøgelser, at de mest udsatte grupper er sværere at få kontakt med og dermed opnå data fra. I tabel 2.2 ses det, at oplysningerne fra de tre spørgeskemaer er repræsen-tative for hele gruppen af anbragte børn, når der ses på morens uddan-nelse, indkomst og forekomst af psykiatrisk diagnose. Der er således ikke fundet signifikante forskelle mellem dem, det er lykkedes at få data fra, og dem, det ikke er. Ud over det viste i tabel 2.2 er data også tjekket for skævheder inden for områder som morens arbejdsløshed, geografiske forskelle og forekomst af psykiatrisk diagnose hos børnene selv. Heller ikke her findes der signifikante forskelle. Oplysningerne fra interviewe-ne/spørgeskemaerne er således repræsentative for gruppen af anbragte som helhed på de baggrundsvariable, der er indgået i bortfaldsanalysen.
TABEL 2.2 Bortfaldsanalyse.
Børneskema Sagsbehandler-skema
Anbringelsessteds-skema
Alle anbragte Morens
uddannelse:
Grundskole 77,0 % 80,0 % 82,5 % 79,1 %
Faglært 17,6 % 12,0 % 11,8 % 12,5 %
Kort
videregående 0,6 % 1 % 0,7 % 0,75 %
Mellemlang
videregående 1,8 % 1,8 % 1,4 % 2,6 %
Lang
videregående 3,0 % 5,2 % 3,7 % 5 %
Morens
indkomst 153.052 kr. 160.396 kr. 153.019 kr. 158.341 kr.
Morens psykiatriske
diagnose 49,7 % 45,9 % 49,3 % 45,3 %
Antal 165 499 434 1.072
Kilde: SFI’s Forløbsundersøgelse i 2007 af anbragte børn fra årgang 1995. Danmarks Statistik.
Anm.: Det, at antallet af besvarelser for de tre interview/spørgeskemaer i denne tabel ikke er det samme som det faktisk opnåede, skyldes, at der er indsamlet data for nogle få anbragte, der er kommet til landet eller er anbragt efter registerdata blev oparbejdet.
SAMMENLIGNINGSGRUPPERNE
Der anvendes to forskellige sammenligningsgrupper, afhængigt af, om det er registerdata eller data fra Børneforløbsundersøgelsen, der lægges til grund for konstruktionen af sammenligningsgrupperne.
I analyser, som alene baseres på registerdata (for eksempel kapi-tel 3 om forældrenes levekår) anvendes to sammenligningsgrupper, der også udelukkende er baseret på registerdata:
– Børn, der er eller har været klienter efter servicelovens kapitel 11 og på et eller andet tidspunkt i deres barndom har modtaget de fore-byggende foranstaltninger efter § 50, der af Danmarks Statistik regi-streres med barnet som enhed, dvs. fast kontaktperson, personlig rådgiver og aflastning, men ikke har været anbragt uden for hjem-met.
46
– Alle andre børn fra kohorten, der hverken er eller har været anbragt uden for hjemmet, eller har været børneklienter efter kriteriet oven-for.
I disse sammenligninger arbejder vi således med tre grupper: 1.072 bragte børn fra 1995-årgangen, 1.462 klientbørn, der ikke har været an-bragt, og de resterende 71.321 fra årgangen. Hvis vi kun anvendte kohor-ten som helhed som sammenligningsgruppe, ville resultaterne med stor sandsynlighed blive trivielle i den forstand, at det med sikkerhed kunne forudses, at de anbragte børn på stort set alle variable ville være ufor-holdsmæssigt dårligt stillet sammenlignet med deres jævnaldrende. Sam-menligningsgruppen af andre klientbørn er konstrueret for at få en sårbar gruppe, der formodes at have maksimal lighed med de anbragte børn på alle andre kriterier end selve anbringelsen.
Når analyserne baseres på henholdsvis interview med børnene og spørgeskemaer til anbringelsessteder og forvaltninger, må sammenlig-ningsgrupperne konstrueres ud fra Børneforløbsundersøgelsens data, idet der oftest her skal sammenlignes med data, som ganske simpelt ikke findes i registrene. Der kan ikke konstrueres helt identiske sammenlig-ningsgrupper ud fra dette datamateriale, idet der ikke er nok børneklien-ter, der har modtaget henholdsvis fast kontaktperson, personlig rådgiver eller aflastning, (Børneforløbsundersøgelsens repræsentative bruttopopu-lation udgør nemlig kun ca. 6.000 børn), og dermed ikke nok observatio-ner til at muliggøre meningsfulde statistiske analyser. Vi har derfor måt-tet udvide det foranstaltningsrepertoire, der er kriteriet for inddragelse i sammenligningsgruppen, således at også foranstaltninger opgjort af Dan-marks Statistik med familien som enhed medtages. Sammenlignings-gruppen af sårbare klientbørn, der ikke har været anbragt uden for hjemmet, omfatter således børn, der på et eller andet tidspunkt igennem deres barndom har modtaget:
– penge til betaling af en fritidsinteresse – fast kontaktperson
– personlig rådgiver
– hjemmehos’er/familiekonsulent – aflastningsfamilie
– familiebehandling/familieværksted – konsulenthjælp/henvisning til psykolog.
Med disse kriterier for inddragelse i sammenligningsgruppen ender vi med at sammenligne de anbragte børn med 4.824 børn i Børneforløbs-undersøgelsen som helhed og henholdsvis 218 forældrebesvarelser og 235 børnebesvarelser i klientgruppen af børn, der dog ikke har været anbragt, hvilket er et rimeligt antal observationer at regne på.
Med disse sammenligningsgrupper er der tale om nogle ændrin-ger i forhold til den sammenligningsgruppe af sårbare børn, som vi an-vendte i 2003, og som blev konstrueret ud fra forældrebesvarelserne i Børneforløbsundersøgelsen. I 2003 skulle mindst to af nedenstående tre kriterier være opfyldt, for at barnet blev placeret i sammenligningsgrup-pen:
– forældrene tilhører den såkaldte restgruppe, dvs. at de ikke har opnået en erhvervsuddannelse, men højst har fuldført 10. klasse
– forældrene er marginaliserede fra arbejdsmarkedet, enten permanent via førtidspension eller ved aktuelt at være arbejdsløse og inden for mindst tre af de fire forudgående år at have haft arbejdsløshedsperi-oder
– familien har en ustabil sammensætning defineret ved, at barnets forældre ikke lever sammen.
Begrundelsen for at ændre sammenligningsgruppen er, at vi i 2003 ikke havde den samme mulighed, som registrene giver, for præcist at identifi-cere børn, der var klienter, men ikke var eller havde været anbragt. Det er i en række undersøgelser testet, at sammenligningsgrupper, der består af børn med klientstatus, ligner de anbragte børn i en sådan grad, at en væsentlig skillelinje bliver anbringelsen som sådan (Christoffersen, 1993;
Aldgate & Heath, 1992; Aldgate, Heath, Colton & Simm, 1993; Heath, Colton, & Aldgate, 1994).
ANALYSER
Analyserne i rapporten består af både simple bivariate frekvensanalyser og multivariate logistiske regressionsanalyser. I præsentationen af forskel-le melforskel-lem de anbragte børn og de to sammenligningsgrupper indgår en del simple bivariate frekvensanalyser, som viser kendetegnene for de forskellige grupper. Resultaterne fra de multivariate logistiske
regressi-48
onsanalyser giver værdifuld information om, hvilke faktorer der har selv-stændig indflydelse på det undersøgte (for eksempel på barnets skole-gang). I resultaterne for de multivariante logistiske analyser opgives der desuden et Odds ratio-mål. Odds ratio er en metode til at vurdere for-skelle i sandsynligheder for, at givne faktorer kendetegner forskellige fænomener (for eksempel forskellige grupper af anbragte børn). Odds ratio angiver sandsynligheden for, at en begivenhed finder sted for ek-sempel hos gruppen af anbragte børn, sammenlignet med sandsynlighe-den for at samme begivenhed finder sted hos jævnaldrende fra befolk-ningen som helhed. Et Odds ratio på 1 udtrykker, at der ikke er nogen forskel mellem de grupper, man sammenligner.
SIGNIFIKANSNIVEAUER
Der rapporteres tre forskellige signifikansniveauer i rapportens tabeller.
Et signifikansniveau viser, enten om et estimat er forskelligt fra 0, eller om der er forskel mellem to tal. * betyder, at der er fundet signifikans på 5 %’s niveau, hvilket betyder, at vi kan være 95 % sikre på, at der er for-skel mellem de to estimater, der er udregnet signifikans på. ** betyder signifikans på 1%-niveau, mens *** indikerer signifikans på mindst 0,1
%-niveau.
ETISKE PERSPEKTIVER
Som nævnt har informeret samtykke fra såvel forældre som børn været en væsentlig sag i dette forskningsprojekt. Forældremyndigheden gælder, hvor det ikke eksplicit er hjemlet, at den viger. Dvs. at forældrene er blevet spurgt, om deres børn må interviewes, uanset hvor længe børnene har været anbragt uden for hjemmet.
Plejeforældre skal formelt ikke spørges om informeret samtykke til børnenes deltagelse. I enkelte tilfælde har plejeforældre kontaktet os, fordi de ikke syntes, at barnet havde overskud til at indgå i et interview.
Det har vi taget til efterretning.
Børnene selv har også skullet give informeret samtykke til inter-view. Som 11-årige (og også tidligere) er børn fuldt ud i stand til selv at bedømme, om de vil give bidrag til forskning af den art, vi har bedt om.
De er også i stand til at forholde sig selektivt til de stillede spørgsmål.
Det kan vi se dokumenteret ved, at nogle spørgsmål, som følelsesmæs-sigt kan være besværlige for nogle af de anbragte børn, ganske enkelt af flere børn besvares med et ‘ved ikke’.
Anbringelsesstederne og sagsbehandlerne i forvaltningen er ikke eksplicit blevet bedt om informeret samtykke, idet vi har regnet med, at informanterne giver samtykke ved at besvare og tilbagesende spørge-skemaet. Nogle få anbringelsessteder har eksplicit meddelt, at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen, hvilket vi naturligvis har taget til efterretning.
Den fuldstændig statistiske bearbejdning af data, der sikrer, at de anbragte børn og deres familier præsenteres og analyseres på gruppeni-veau, tager højde for, at ingen enkeltpersons forhold må kunne genken-des i fremstillingen af resultater.
KAPITEL 3
FORÆLDRES LEVEKÅR OG SOCIALE PROBLEMER
Dette kapitel omhandler de anbragte børns forældre og belyser deres levekår og psykosociale situation. Forældrenes situation har betydning for både de erfaringer, barnet har med sig fra hjemmet, og for forældre-nes aktuelle overskud til at være forældre, hvad enten det er for et hjem-givet barn eller et fortsat anbragt barn.
Kapitlet belyser først og fremmest forældrenes nuværende situa-tion med hensyn til:
– demografiske faktorer – socioøkonomiske faktorer – etnisk baggrund
– helbred – misbrug – kriminalitet
– egen tidligere anbringelse uden for hjemmet.
I forbindelse med forældrenes etniske baggrund udstrækkes beskrivelsen til børnene selv.
Til grund for dette kapitel ligger alene registerdata om samtlige tidligere og nuværende anbragte børn fra 1995-årgangen og deres foræl-dre. Det vil sige, at der i dette kapitel sættes fokus på 100 % af de
an-52
bragte 1995-børn, uanset om vi i andre datakilder (for eksempel inter-view med børnene) ikke opnår svar fra samtlige adspurgte.
For at få et skærpet billede af anbragte børns familiers situation sammenligner vi i dette kapitel med to grupper af børn, om hvem vi også har registeroplysninger:
– jævnaldrende danske børn i den almindelige befolkning, dvs. alle børn i 1995-kohorten, der hverken har været anbragt eller har været børneklienter, jf. nedenfor.
– jævnaldrende børn, der er eller har været børneklienter i socialfor-valtningen og har modtaget enten fast kontaktperson, personlig råd-giver eller aflastningsordning,8 men aldrig har været anbragt uden for
– jævnaldrende børn, der er eller har været børneklienter i socialfor-valtningen og har modtaget enten fast kontaktperson, personlig råd-giver eller aflastningsordning,8 men aldrig har været anbragt uden for