Høringssvar Afsender Energistyrelsens kommentar
Omkring halvdelen af de samlede globale udledninger af
drivhusgasser skyldes, at vi udvinder og forarbejder naturressourcer.
I klimaindsatsen er det ikke nok kun at fokusere på vedvarende energi og energieffektivitet. Vi skal også bruge cirkulær økonomi som en del af værktøjskassen. Klimapartnerskabet savner en tydelig reference til den danske indsats i forhold til omstilling til en cirkulær økonomi i rapportens afsnit om Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.
Under rapportens øvrige kapitler er det i faktabokse illustreret, hvad der kan have effekt på klimaudledningerne – herunder konkrete eksempler fra virksomheder eller konkrete indsatsområder, der kan arbejdes med. Det savnes under kapitlet om Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk.
Klimapartnerskabet opfordrer derfor til, at der indsættes faktaboks om koblingen mellem klima, forbrug og cirkulær økonomi i kapitlet om dansk forbrug. Klimapartnerskabet har beskrevet seks
indsatsområder indenfor en cirkulær omstilling i Danmark, der på forskellig vis har en positivt effekt på klimaet.
Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi
ENS vil undersøge mulighederne for at belyse indsatsen vedr.
cirkulær økonomi i GA22 på den efterspurgte vis.
Omkring halvdelen af de samlede globale udledninger af
drivhusgasser skyldes, at vi udvinder og forarbejder naturressourcer.
Vi skal derfor have cirkulær økonomi med som en del af
værktøjskassen, når vi adresserer klimaudfordringen. DI savner en tydelig reference til den danske indsats i forhold til omstilling til en
Dansk Industri (DI) Se svar ovenfor.
cirkulær økonomi i rapportens afsnit om Danmarks for-brugsbaserede klimaaftryk.
DI opfordrer derfor til, at der indsættes faktaboks om koblingen mellem klima, forbrug og cirkulær økonomi i kapitlet om Danmarks forbrugsbaserede udledninger.
Netto CO2-effekten ved at medtage forbrug af importerede varer og fratrække eksport kan føre til den konklusion, at nettoudledningen bliver mindre såfremt CO2-intensiteten i dansk eksporterede varer er så høj som muligt. Og realisering af det danske 70 pct. klimamål vil på den måde forværre forbrugsaftrykket samlet set. Det understreger den påpasselighed, der skal til for ikke at overfortolke på disse data.
Dansk Industri (DI) Dansk eksport er et område med væsentlig betydning for det globale klima. ENS vil derfor se på mulighederne for
fremadrettet at belyse effekterne nyttet til den danske eksport yderligere.
Det fremgår af rapporten, at fødevarer står for en væsentlig del af danskernes klimaaftryk ift. forbrug. Det er dog vigtigt, at danskernes kost aldrig kun vælges ud fra dets klimaaftryk. I stedet bør man kigge på det i sammenhæng med ernæring, så der ikke løses et problem ved at skabe et nyt. Hvis man kun kigger på klimaaftrykket, vil det fx være bedre at drikke cola end mælk, hvilket i længden kan blive en udfordring ernæringsmæssigt.
Landbrug og Fødevarer
Formålet med Global Afrapportering er jf. klimaloven at belyse Danmarks effekt på det globale klima. Fokus har derfor været på at belyse klimaaftrykket fra bl.a. fødevarer. Men det er rigtigt, at der er mange andre hensyn, som man kan tage højde for ifm.
f.eks. valg af fødevarer.
Opgaven, Global Afrapportering skal opfylde, er at belyse de globale effekter af dansk import og de dele af dansk forbrug, der (som f.eks.
internationale flyrejser) ikke fanges af det nationale CO2-regnskab.
GA skal dermed sikre at indsatsen med at reducere Danmarks indenlandske udslip ikke sker på bekostning af øget udslip i udlandet.
Der står intet i klimaloven om, at den globale opgørelse skal fraregne CO2-udslippet fra de varer, der indgår i Danmarks eksport. Danmark har en meget eksport-intensiv økonomi, hvorfor effekterne af dansk import umuligt kan belyses af en metode, der fraregner eksportens klimaeffekterne. Det er dog desværre præcis, hvad ENS har gjort i denne første Global Afrapportering ved at bruge input:output modellen. Det medfører følgende:
- GA21 skjuler 18 mio. ton CO2e indenlandsk udslip.
Danmarks udslip var i 2019 46,7MT (KF21 s11). Ved at fraregne udslippet fra varer, der eksporteres ud af Danmarks
92-gruppen Der står i Klimaloven at GA skal søge at belyse effekterne af dansk forbrug og import. I GA21 belyses dette via en metode, der tilnærmelsesvis er sammenlignelig, med den metode lande, vi normalt sammenligner os med, også anvender. Det betyder, at der anvendes en metode, hvor både nationale og
importrelaterede udledninger indgår i udgangspunktet, men hvor eksportrelaterede udledninger trækkes fra i den endelige
opgørelse af Danmarks samlede forbrugsrelaterede udledninger, da udledningerne fra disse varer og tjenesteydelse ikke er knyttet til Danmarks forbrug, men til andre landes forbrug.
I GA er udledningerne fra Danmarks eksport dog samtidig opgjort, oplyst og fordelt på forskellige sektorer, således at effekterne af denne kan vurderes uanset, at udledningerne herfra ikke indgår i det forbrugsbaserede klimaaftryk.
territorium nedskriver GA21 DK’s indenlandske udslip fra 46,7 til 28,7 mio. ton CO2e2.
- GA21 skjuler 38 mio. ton CO2e fra udlandet af det udslip GA21 tilskriver dansk import. Udslippet fra Danmarks samlede vareimport er beregnet til 70,2MT for 20193. Ved at fraregne CO2-udslip, der indgår i varer der eksporteres ud af Danmarks territorium, nedskriver GA21 klimaeffekten i udlandet af dansk import fra 70,2MT til 32,3MT.
- GA21 ignorerer at medregne 26,6 MT. Udover at skjule 38 mio. ton af de 72 mio. ton CO2e udenlandsk udslip som GA21 dog sætter tal på, udelader GA21 at sætte tal på en lang række andre udslip, der er forårsaget af dansk import og forbrug (uddybes i senere kommentar).
Input-output metoden er en uhensigtsmæssig opgørelsesmetode, der ikke bør gentages i GA22.
Udledningerne for import vil således enten indgå i det
forbrugsbaserede klimaaftryk eller være en del af de udledninger forbundet med eksporten, der er angivet i GA.
Til at opgøre det samlede forbrugsbaserede klimaaftryk vurderer ENS, at Input-Output tilgangen er den bedste anvendelige.
Dansk eksport er samtidig et område med væsentlig betydning for det globale klima. ENS vil derfor se på mulighederne for fremadrettet at belyse effekterne knyttet til den danske eksport yderligere.
For så vidt angår de indenlandske udledninger opgøres alle disse i KF, hvor de sættes i forhold til 70 pct. målet, men indgår ikke fuldt ud det forbrugsbaserede klimatryk. Det skyldes, at ikke alle udledninger fra dansk territorium er knyttet til forbrug i Danmark.
Input:output modellen går imod regeringens erklærede hensigt om, at GA skulle omfatte hele den globale klima- og afskovningseffekt af Danmarks import. Under forespørgselsdebatten i folketinget den 29.
april 2020 blev fødevareministeren af Søren Egge (EL) spurgt, hvordan regeringen agtede at håndtere de 6,2MT CO2-udslip (udenfor Danmarks eget territorium), som Danmarks årlige import af 1,7 MT sojaskrå er årsag til. Mogens Jensen svarede:
“Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg mener, at den soja, vi importerer til Danmark, skal kunne garanteres hundrede procent og ikke medvirke til afskovning eller anden fortrængning af vegetation.
(...) Når klimapartnerskabet ikke har taget sojaproblematikken eller udledningen ind i deres rapport, er det jo, fordi de er blevet bedt om at forholde sig til den nationale kontekst. Men jeg er selvfølgelig også enig i, at vi skal se det her på et globalt niveau, og derfor vil jeg selvfølgelig også gerne presse på for, at vi sikrer, at det kommer ind i
92-gruppen Udledningerne knyttet til Danmarks forbrug af importeret soja er kun delvist indregnet i opgøresen af Danmarks samlede
forbrugsbaserede udledninger. Det skyldes, at de udledninger, der knytter sig til ændringer i arealanvendelse pga.
metodemæssige udfordringer ikke indgår i opgørelsen af Danmarks samlede forbrugsbaserede udledninger. Udledninger fra dansk forbrug knyttet til ændringer i arealanvendelse
(herunder også de udledninger der er forbundet med dansk forbrug af soja) er således belyst og kvantificeret særskilt i GA21.
2 GA21 s34 oplyser at DKs eksport-korrigerede forbrugsaftryk i 2019 er 61 mio. ton CO2e hvoraf 53% hidrører fra udlandet.
3 GA21 delrapport2 s17 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/delrapport_2_-_beregning_af_danmarks_samlede_forbrugsbaserede_klimaaftryk.pdf
den globale afrapportering, som jo også ligger i vores nationale klimalov, så vi får talt den her udledning med, når vi nu skal gøre op, hvordan indvirkningen er på miljøet og klimaet, også på globalt plan.”4
Til trods for, at fødevareministeren altså lovede Folketinget, at sojaimportens CO2s aftryk, inklusiv CO2 udslippet fra
afskovning/ændring i arealanvendelsen, ville blive indregnet i den Globale Afrapportering, har GA21 gjort det modsatte.
I forsvar for input:output modellen henviser ENS til, at input:output modellen også blev brugt af UK og SE i hhv. 2017 og 2018 (GA21 s.
30). Det vil dog være langt mere perspektivrigt, hvis Danmark i stedet kopierede EU’s tilgang.
EU er som en del af Green Deal undervejs med opdatering af direktiv om ikke-financiel rapportering, som omdøbes til Corporate
Sustainability Reporting Directive (CSRD). Det nyligt fremsatte direktivforslag stiller krav om, at virksomheder rapporterer på klimapåvirkning af hele deres værdikæder5. I EU forståelsen af værdikædeansvar er der ingen ansvarsfritagelse for CO2-udslip fra importerede komponenters, der senere eksporteres. Regeringens globale afrapportering bør, ligesom danske virksomheder vil skulle under det nye direktiv, rapportere på klimapåvirkningen af hele importen.
Hensigten med værdikæde-rapporteringen i CSRD er skridt mod at opfylde EU’s biodiversitetsstrategis hensigt om stoppe, at EU er årsag til afskovning udenfor EU’s grænser6. EP havde flertal for det samme krav i oktober 2020. Danmark har som et af de ni lande i
92-gruppen Der vurderes, at de samlede danske forbrugsbaserede
udledninger bedst belyses ved hjælp af den anvendte metode i GA, der ligeledes anvendes i en række andre lande herunder Sverige, Holland, Frankrig og Storbritannien (for metodiske forskelle henvises til Beregning af Danmarks samlede
forbrugsbaserede klimaaftryk - Delrapport 1: Metodevalg, afsnit 2.3). På nær Frankrig har disse lande alle anvendt Exiobase koblet til nationale statistiske data. Frankrig overvejer at anvende Exiobase i deres kommende revision. I UNEP’s Emission Gap Report 20207 (Figur 2.3, s. 7), beregnes det forbrugsbaserede klimaaftryk for USA, Japan, Kina, Indien, Rusland og EU27-UK. Her anvendes ligeledes den overodnet set samme metode. Dog anvendes databasen GTAP uden kobling til nationale statistiske data.
Dansk eksport er samtidig et område med væsentlig betydning for det globale klima. ENS vil derfor se på mulighederne for fremadrettet at belyse effekterne knyttet til den danske eksport samt virksomhedernes styring af værdikæder yderligere.
4 92-gruppens egen fremhævning, uddrag fra referat af møde 101 i Folketinget d. 29. april 2020:
https://www.folketingstidende.dk/samling/20191/salen/M101/20191_M101_referat.pdf
5 https://ec.europa.eu/info/publications/210421-sustainable-finance-communication_en#csrd
6
https://www.google.com/url?q=https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri%3DCELEX:52020DC0380%26from%3DEN&sa=D&source=editors&ust=1621238657216000&usg=AOvVaw2WEDN4D94sjHibHChIddVe
7 https://www.unep.org/emissions-gap-report-2020
Amsterdam partnerskabet under skiftende regeringer arbejdet for EU-lovgivning vedrørende afskovningsfri værdikæder. Det vil på den baggrund være mærkeligt, at Danmark i GA skulle have anlagt en anden forståelse af værdikæder - hvor eksport fraregnes og hvor afskovning udelades og ikke indregnes i de importerede produkters CO2-aftryk - end den der endelig er ved at komme til at gælde i EU.
Den forbrugsbaserede opgørelse, der opnås ved input:output modellen giver kun et billede af Danmarks “eget forbrug”. Det er udmærket at få lavet en sådan analyse ca. hvert tiende år. Men netop fordi input-output modellen trækker så meget af udslippet fra, fordi eksporten trækkes fra, er input-output modellen særdeles uegnet til år for år at kortlægge, om Danmarks globale klimaaftryk øges eller mindskes. Hvis f.eks. danske svineproducenter til næste år skulle lykkedes med at have erstattet 100.000 ton af den nuværende import på 1,7 mio. tons Sydamerikansk sojaskrå med dansk dyrket græs-proteinfoder, ville det give en global CO2-reduktion på ca.
370.000 ton CO28. Det er netop sådan en årlig udvikling, som de årlige GA’er skal kunne opfange. Det vil GA22 sagtens kunne, hvis den blot holdt sig til opgaven beskrevet i klimaloven om at belyse klimaeffekten af DK’s import. Men det kan ikke gøres med
input:output metoden, der fraregner alt CO2, der skyldes varer DK eksporterer. 95% af dansk svinekød eksporteres. Så med
input:output metoden vil kun 5% af svineproducenternes 370.000 ton CO2-reduktion, dvs. blot 18.500 ton CO2, blive medregnet i den globale afrapportering. Input:output modellen er således ubetinget uegnet til at belyse udviklingen i Danmarks internationale
klimaeffekter -både udledning og reduktion. Som grønt
foregangsland der hjælper andre lande til at blive mere klimavenlige, skal vi selvfølgelig sikre, at de produkter de køber af os er mest muligt klimavenlige.
92-gruppen Se svar ovenfor
8 IFRO opgør udslippet fra DKs 1.7MT soja til 6,2MT CO2. Hvorfor 100.000ton soja må udgøre 365.000 ton CO21
Svinekød er ikke alene om at have en meget høj eksportratio. Det samme er tilfældet for en lang række danske virksomheder (se sektion 2a i 92grps høringssvar til forudsætningerne for GA).
Brug af branchegennemsnit forhindrer at Global Afrapportering kan opfange begyndende udvikling i Danmarks globale klimaeffekter.
Input-output modellen, der anvendes i GA21 vil formentligt ikke engang registrere de 18.500 ton CO2. Det skyldes at CO2-tallene i import:eksport modellen er udregnet på baggrund af gennemsnitlige CO2-tal for hver branche (GA21, s.29). Et sådan CO2-gennemsnit for en hel branche kan per definition ikke opfange klimaindsatsen hos early adapters. Forbedringer vil først begynde at blive opfanget i branchegennemsnittet efter den klimarigtige produktionsmetode har nået ret stor udbredelse i hele branchen. Også af denne grund er det meningsløst at bruge input:output modellen til en årlig opgave som GA. GA udføres årligt netop fordi det skal være et redskab for folketinget til at kunne følge med i udviklingen af Danmarks faktiske globale klimapåvirkning år for år.
92-gruppen Det vurderes, at danske forbrugsbaserede udledninger bedst belyses ved hjælp af den anvendte metode i GA21. For at opfange tendenser på mikro-niveau – for enkelte virksomheder – vil der skulle anlægges et andet perspektiv. Hvilket kan være relevant i visse sammenhænge. Fx til at belyse mulige udviklingstendenser i en branche. Effekter på dette niveau vil dog ikke grundlæggende rykke på størrelsen af Danmark forbrugsrelaterede udledninger,
De globale klimaeffekter af Danmarks import i 2019 sættes i GA21 til samlet 70,2 mio. ton CO2e (dvs. de 70,2 MT fremgår af uransagelige grunde IKKE i GA21 hovedrapporten, men skal findes i et bilag til GA21, delrapport 2). Dette tal, 70,2 MT CO2, omfatter dog ikke en lang række globale udslip som DK er årsag til. GA21s ignorerer således:
- Ca. 6,2MT CO2-udslip fra afskovningseffekten af DK’s import af sojaskrå GA21 medregner udslippet fra selve dyrkning af soja og processing, men medtager ikke CO2 fra ændringer i arealanvendelsen (LUC), der skyldes sojadyrkning. LUC effekt af sojaskrå er af DCA beregnet til 3,667ton9 CO2 per ton sojaskrå. DK’s import af ca. 1,7MT sojaskrå er således
- Det er rigtigt at de 70,2 MT import ikke inkluderer effekter fra afskovning. Der er dog et særskilt afsnit i GA21 om effekter fra ændringer i arealanvendelse relateret til dansk forbrug, hvor disse er kvantificeret.
9 DCA side 117. Sojaskrå inkl. ændringer i arealanvendelse udleder 4,219 kg CO2 per kg sojaskrå. Sojaskrå uden ændringer i arealanvendelsen udleder 0,552Kg CO2 per kg sojaskrå. https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport116.pdf
ansvarlig for en et CO2-udslip på ca. 6,2 MT som er afskovningseffekten af den danske sojaskrå.
- Ca. 7 mio. ton CO2-udslip fra importeret træbiomasse.
Danmark importerede 53% af vores træbiomasse i 2018.
Træbiomasse udgør størstedelen af den faste biomasse, der bruges til energiformål (75%), hvilket medfører en væsentlig CO2 udledning ved forbrænding. Alene den importerede del af træbiomassen udgjorde derfor i 2018 hele 7 mio. ton CO210.
- 0,46-1,6 mio. ton udslip som afskovningseffekten af DK’s forbrug af biodiesel. Danmark brugte i 2019 7PJ biodiesel11. GA21 medregner kun udslippet fra at fremstille denne biodiesel. GA21 indregner dog ikke de biodiesel-LUC-faktorer, som EU kommissionen har beregnet til mellem 65gCO2/MJ for rapsdiesel og 231gCO2/MJ for palmeolie12. - Ca. 3,5-10 mio. ton udslip ved ikke at medregne non-CO2
effekt af fly13. Klimapåvirkningen (GWP) fra flytransport er
- Hvis udledningerne fra afbrænding af træbiomassen isoleret set blev lagt til grund for vurderingen af
biomasseforbrugets klimaeffekt, ville klimaaftrykket blive overvurderet, idet optaget af CO2 i de skove biomassen stammer fra ikke ville indgå. Klimaaftrykket fra brug af biomasse er ikke medregnet i GA21, da det
eksisterende metodiske og datamæssige grundlag ikke vurderes at være tilstrækkeligt robust. Der er i GA21 i et særskilt afsnit beskrevet, hvilke faktorer, der skulle tages højde for, hvis effekten fra forbrug af biomasse skulle opgøres. Energistyrelsen arbejder på at sikre
metodeudvikling og mere solide data på dette område, således at det bliver muligt at belyse området bedre i kommende globale afrapporteringer.
- På s. 58 i GA21 er ILUC effekter for det danske forbrug af forskellige biobrændstoffer vist såfremt VE-direktivets ILUC værdier anvendes.
10Danmarks forbrug af fast biomasse til energiformål udgør 157 PJ, og 75% deraf er træbiomasse (=117.75 PJ). Ud af den træbiomasse blev der i 2018 importeret 53%, svarende til 62.41 PJ. (Beregnet på tal fra Energistyrelsens Biomasseanalyse fra 2020: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/biomasseanalyse_final_ren.pdf Ganget op med IPCC’s (2006) emissionsfaktor for træ på 112 kg/GJ (se tabel i DCE rapportering til FN s. 126 http://dce2.au.dk/pub/SR231.pdf) giver det en udledning på = 6.97 mio. ton CO2.
11 KF21 transport excel f, energiforbrug https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/kf21_transport.xlsx
12 Globiom s10 https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/Final%20Report_GLOBIOM_publication.pdf
13 “Updated analysis of the non-CO2 effects of aviation” https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:52020SC0277&from=EN
ifølge det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur mellem 1,7 og tre gange større end selve CO2-udslippet fra flyets brændstof. GA21 medregner 5MT CO2 som flytrafikkens udslip, men undlader at indregne GWP.
- Ca. 5,6 MT ved ikke at medregne opstrømsudslippet af Danmarks forbrug af fossile brændstoffer. Når fossilt brændstof anvendes i en bil udleder det ved forbrænding 73gCO2e/MJ for benzin. Men udover CO2-udslip ved afbrænding har fossile brændstoffer et betydeligt
opstrømsudslip (fra udvinding, flaring, raffinering mm.), som betyder at fossilt brændstof ifølge VE-direktivet14 udleder 94gCO2e/MJ. Den globale effekt af hver MJ fossilt brændstof Danmark anvender, eller undlader at anvende, er således 28,7% højere end det udslip der opgøres af Energistyrelsen.
Danmarks forbrug af olie i 2019 resulterede i 19,5 mio. ton CO215. Ved ikke at medregne dette opstrømsudslip ignoreres 5,6MT CO2 (se videre i 92-gruppens kommentarer til KF forudsætninger, pkt216).
- Det er korrekt, at non-CO2 effekter fra flytrafik ikke er indregnet. Dette skyldes usikkerheden knyttet til disse estimater.
- Opstrømsudslippet af Danmarks forbrug af fossile brændstoffer er medregnet i det forbrugsbaserede klimaaftryk. Disse udledninger er medtaget i de brancher som køber det udvundne, raffinerede og transporterede fossile brændstof. Dvs. når en dansker køber benzin på en tankstation så vil dette køb indeholde en udledning fra både udvinding, flaring, raffinering, transport, etc.
Selve afbrændingen af benzinen opgøres derudover som en del af den post, der hedder ”direkte udledninger fra husholdninger” (se. Figur 3 på s. 34 i GA21)
Kapitel 3, afsnit 3.1: Ændringer i arealanvendelse som følge af forbrug
Høringssvar Afsender Energistyrelsens kommentar
I rapporten nævnes fødevareerhvervets import af soja, og dettes klimaaftryk i flere kapitler, ligesom det medregnes under det det gennemsnitlige forbrug for fødevarer. I den henseende er det dog vigtigt, at huske på følgende faktorer. Først og fremmest er der stor usikkerhed om drivhusgasemissioner ved LULUCF, og LUC, som er hovedparten af klimaaftrykket ved importeret soja. Dernæst så er emissionen fra importen tilføjet under forbruget af fødevarer, uden at der tages tilstrækkelig højde for, at importen af soja i høj grad
Landbrug og Fødevarer
1) Der er taget højde for at dansk produceret fødevarer i vid udstrækning eksporteres ud af landet.
2) LUC effekter er beskrevet i særskilt afsnit netop pga.
meget store usikkerheder
14 EU’s VE direktiv, Bilag V, C. Metoder, pkt. 19: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018L2001&from=LV
15 Energistyrelsen (2019) ‘Energistatistik 2019.’ S. 40.
16 https://92grp.dk/files/92-gruppens_kommentarer_til_KF21_foruds%C3%A6tninger.pdf
anvendes til foder til den animalske produktion som i overvejende
anvendes til foder til den animalske produktion som i overvejende