• Ingen resultater fundet

Danmarks bedste Fyrrebeuoksning

In document SKOVFYR I MIDT- OG VESTJYLLAND (Sider 111-117)

Dybt inde i den midtjydske Skovegn, hvor Linnæa borealis vokser1), og Tjuren fæster Bo, ligger Loddenbjerg, imellem Vinding Skov og Nordskoven, 5 k m Sydøst for Silkeborg. Her findes den bedste Bevoksning af Skovfyr, vort Land kan opvise.

Allerede i Aaret 1909 havde jeg haft Lejlighed til at se disse Træer og fremvise dem for de Herrer Professorer GUNNAR SCHOTTE og HENRIK HESSELMAN2). 28. November 1918

opfor-') Fra Velling Skov i denne Egn haves Beretning om en anden Fortids-levning, en Kæmpesnog der omtales hos SARAUW og i Forsttidende (se foran S. 180).

2) Beretning fra den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole for 1909

—10, S. 10.

drede Bestyreren af Silkeborg Distrikt, Skovrider H. BOJE-SEN, Forsøgsvæsenet til at anlægge en Prøveflade i denne smukke Bevoksning, som stod for til Udhugning. Professor J o n s . H E L M S , der siden 1901 har varetaget Undersøgelsen af de tidligere anlagte faste Prøveflader i Skovfyr, havde som Bestyrer af Skovdistriktet undersøgt Bevoksningen, m e n øn-skede ikke at fortsætte Undersøgelsen; jeg har derfor i For-aaret 1920 taget Arbejdet op og anlagt en Prøveflade, GÆ.

Loddenbjerg er en Bakke i Sønderskoven, Syd for Borres Sø, Nord for Vejen fra Virklund By til Skovfogedstedet Rødebækhus. Søens Vandspejl ligger 21 m over Havet;

Bakken, hvis Top hæver sig til 57 Meter, falder stærkt mod Vest, ned til Orekjær (24 m), saaledes at det stærkeste Fald er c. 1 : 3.

Prøvefladen ligger i Afdeling 209 A, mellem 29 og 45 Me-ter, med Fald mod Vest, og langs Arealets østlige Side tillige mod Nord. Stedet er saaledes stærkt udsat for Vestenvindens Virkninger, der i disse Egne kan være overordentlig vold-somme1). Den omgivende Bevoksning er Skovfyr, undtagen mod Nordvest hvor den bestaar af 40aarig Rødgran; langs Prøvefladens vestlige Side danner Fyrren kun et smalt Bælte ud mod Ryttermosen, der er bevokset med Ungskov af Birk.

Under et Dække af Mos, Naale og Ørnebregner findes 8—15 cm Mos og 35—60 cm Blysand. Herefter følger 25—50cm Rødjord, hvis øverste Lag er Al, indtil 12 cm tyk og af højst forskellig Fasthed; et Sted er den stenhaard, men andre Steder er den løs, og den k a n endog mangle. Undergrunden er gult, groft, stenfrit Sand. Trærødder findes til 70—110 cm Dybde.

Fig. 26—27 viser Prøvefladens Bevoksning før og efter den Hugst, der er ført i 1920. Stammerne er ranke, slanke og jævnføre; dog viser de undersøgte Prøvetræer gennemgaaende en mærkelig Fortykkelse ved Maalestedet, hvilket fremgaar af følgende Tal, der udtrykker Stammens Diameter i Forhold til Diameteren ved Maalestedet. Forneden h a r man ved

0.16 0.49 0.81 1.14 1.30 m 1290 1140 1073 1036 1000

1) JOHS. HELMS: Vindens Indvirkning paa Skovtræernes Form (Dansk Skovforenings Tidsskrift 1917, S. 269, 397).

og oven for Maalestedet, 1.3 m, naar Topstokken deles i 10 lige lange Dele, ved

0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1000 906 844 773 725 661 589 491 364 216

Fig. 26. Prøveflade GÆ, før Udhugning, set fra Sydøst.

K. N. KlERKGAARD fot. 1920.

Fremtidige Undersøgelser maa vise, om den fundne Uregel-mæssighed er karakteristisk for Bevoksningen, eller om den kan forklares ved, at Klupføreren ved 1.3 m h a r taget Maalene uden paa Knuder fra overvoksede Grene, medens han maaske

ved de andre Maalesteder har været mindre betænkelig ved at flytte Kluppen hen til et regelmæssigt formet Sted paa Stammen.

I Planen for Undersøgelsen var det foreskrevet, at »Nogle karakteristiske Toppe af Skovfyr med bestemt Antal af

Aars-Fig. 27. Prøveflade GÆ, efter Udhugning, set fra Sydøst.

K. N . KlERKGAARD fot. 1920.

skud (f. Eks. 10 eller 15) fotograferes, saaledes at den største Hældning ligger i Billedets Plan, og Hældningsretningen bestem-mes (mod Nordøst, Øst eller Sydøst?)«. Paa Fig. 28 ser m a n to saadanne Toppe, men de viser ingen Bugt, og

Maale-bogen siger om Billedet: »Med Hensyn til »Hældning af Top-skud imod Øst, Nordøst eller Sydøst«, da har det ikke været muligt at finde noget saadant paa Udhugningstræerne, da disse h a r pisket mod Naboerne og havde Hældning paa Top-pen baade i Syd, Nord, Øst og Vest«.

Fig. 28. To ranke Toppe af Udhugningstræer fra Prøveflade GÆ.

De vandrette Mærker viser Grænsen for det sidste Tiaars Højdevækst.

K. N . KlERKGAARD fot. 1 9 2 0 .

Højdetilvæksten paa de 8 Udhugningstræer, der blev benyttede ved Undersøgelser over Stammeformen, var i Aaret 1919 18 17 16 15 14 13 12 11 10 09 08 07

21 18 17 16 18 19 22 30 28 21 25 24 33 cm.

Maaling paa 7 af de bedre Udhugningstræer viser

Højde-tilvæksten for en længere Aarrække, 1887—1919, i Middeltal for treaarige Perioder:

1919 16 13 10 07 04 01 1898 95 92 89 86 13 16 20 21 24 27 25 35 38 37 38 cm.

Disse Talrækker viser, at Højdevæksten aftager jævnt, men tillige at den langtfra er ophørt. Det maa antages, at de Træer, der skal blive staaende, indtil hele Bevoksningen engang fæl-des, vokser over 20 cm om Aaret.

Tælling paa 28 fældede Træer har givet Alderen 70 Aar eller maaske lidt mere. Herefter skulde Bevoksningens Fød-selsaar falde nær ved 1848. I Driftsplanen fra 1840 viser Kort og Beskrivelse, at Loddenbjerg er Lyngslette, medens Rytter-mosen allerede 1834 er tilkultiveret. Planen fra 1861-—63 om-taler de to Bevoksninger under eet s o m : F y r 15—25 Aar, Middelhøjde 20 Fod, hvorefter man snarest maa antage, at Bevoksningen stammer fra 1847. Professor H E L M S , der velvil-ligst har stillet sine Undersøgelser til Raadighed for os, sætter Fødselsaaret til 1844.

Hermed skal ikke være sagt, at Kulturen er anlagt 1844—48.

Det er ikke muligt nu at se bestemt, om m a n har anvendt Saaning eller Plantning. Den Beskrivelse, der blev udarbejdet 1920, fremhæver, at Træerne staar i Rækker omtrent fra NØ til SV, men en senere Indmaaling af Træer og Stubbe viser dog, at Linierne ikke er meget tydelige, maaske fordi det har været vanskeligt at arbejde paa den stejle Skraaning. Mærke-ligt er det, at her synes at være c. 2 m mellem Rækkerne.

Ingen Stub viste Spor af, at der har staaet 2 Planter saa tæt ved hinanden, at der h a r k u n n e t opstaa Sammenvoksning.

De vigtigste Resultater af Maalingen er følgende:

H , Efter Borttaget Før

Udhugning v. Udhugn. Udhugning Stamtal, Stk 571 182 753 Diameter, cm 28.8 24.5 27.9

Grundflade, m2 37.23 8.72 45.95

Højde, m 23.8 21.8 23.3 Stammeformtal 0.485 0.471

Stammemasse, m8 430 89 519

Blandt Udhugningstræerne var en Eg og to tørre Skovfyr.

Det forstlige Forsøgsvæsen. VI. 28. Juni 1922. \"J

Bevoksningen trængte stærkt til Udhugning, og der blev bort-taget en Fjerdedel af Stamtallet. Grenemassen blev ikke bestemt, m e n hvis den sættes til 10 pCt. af den samlede Vedmasse, bliver denne 577 m3, hvilket vistnok er noget usædvanligt for dansk midaldrende Fyrreskov.

In document SKOVFYR I MIDT- OG VESTJYLLAND (Sider 111-117)