A rtiklens m ål er, 1) a t stru k tu re re den overvæ ldende m æ n g d e a f m eto d er der er a n v en d t ved u d fo rm n in g en a f p ro d u k tio n so v ersig ter i D a n m a rk , og 2) a t foretage en kritisk analyse a f disse m eto d er. D et er sigtet a t bringe klarhed over m eto d ern e gennem en k lassifikation og en v u rd e
ring.
I afsn it 2 .0 gennem gås de 3 g rundlæ ggende dele en p ro d u k tio n so v ersig t kan opdeles i: til
væ kstoversigten, behandlingsoversigten og u dbytteoversigten . D enne sk arp e opdeling an v en des som g ru n d lag fo r artik len s videre gennem gang.
Een enkelt pro d u k tio n so versig t
A fsn it 3.0 gennem går m eto d ern e til frem stilling a f een en kelt p ro du ktion soversigt. F ig u r 1 gi
ver en oversigt over d en generelle frem stillingsprocedure, således som den h a r udviklet sig frem til idag. D et vises hvorledes en p ro d u k tio n so v ersig t afledes a f 6 g ru n d fa k to re r:
fra tilv æ k sto v ersig ten : h ø jdeudviklingen: H 3, og to ta lp ro d u k tio n e n : P ,
fra behandlingsoversigten: grund flad eu d v ik lin g en : G3, og tyndingsm ellem rum m ene: C, fra udbytteo v ersig ten : diam eteren i blivende b estand: D 3, og kvotienten: Q = (D 2/ D 3), der
beskriver udhugningens diam eter i forhold til bestandens diam eter.
D en ak k u m u lered e v ed m assep ro d u k tio n : P = £ I V, er tilvæ kstoversigtens, og derm ed hele p ro d u k tio n so v ersig ten s, a fg ø ren d e fu n d am en t. D et er den størrelse i p ro d u k tio n so v ersig ten , vi ø n sk er bestem t m ed stø rst sik k erh ed . T o ta lp ro d u k tio n e n kan k un bestem m es d irek te hvis g ru n d m aterialet b estår a f d a ta fra langsigtede p ro d u k tio n sfo rsø g eller d istrik tsp rø v eflad er.
O fte h a r vi kun d a ta fra k o n tro lafd e lin g er, eengangsprøveflader, d istrik tstak satio n eller an d re p ro d u k tio n so v ersig ter til råd ig h ed (afsnit 3.2). H vorledes såd an n e d a ta udnyttes til rekon stru ktion a f b åde to ta lp ro d u k tio n e n og højdeudviklingen gennem gås i afsn itten e 3 .3 .2 og 3 .3.3. F o rm ålet m ed disse afsn it er a t give et overblik over rek o n stru k tio n sm eto d ern e. D en in
teresserede læ ser m å h erefter gå videre i den citerede litte ra tu r.
I tabel 1 sam m en fa ttes disse afsn it, idet tabellen giver en oversigt over to ta lp ro d u k tio n e n s bestem m else fo r sam tlige publicerede d an sk e p ro d u k tio n so v ersig ter.
P å b a g g ru n d a f oversigten i tab el 1 spores i a fsn it 3.4 nogle hovedudviklingslinier i frem stil- lingsm etodikken. B lan d t an d et k an identificeres 4 perio d er, der k arak teriserer den anvendte u d jæ v n in g sm eto d ik :
- 1880: g rafisk u d jæ v n in g 1880 - 1930: m atem atisk u d jæ v n in g 1930 - 1980: g rafisk u d jæ v n in g 1980 - : m atem atisk u d jæ v n in g
D et k o n statere s, a t den lovende m atem atiske udvikling, d er var igang in d e n fo r u darbejdelse a f p ro d u k tio n so v ersig ter i slutningen a f forrige årh u n d re d e , blev b ru d t ved indførelse a f den g rafiske m etode. B lan d t an d et v ar flere d an sk e fo rfa tte re langt frem m e m ed den m atem atisk e form ulering a f d iam eterfo rd elin g er allerede i 1880’erne. D enne udvikling var den nødvendige fo rlø b er fo r egentlige diam eterklassevise p ro d u k tio n so v ersig ter.
U dviklingen blev im idlertid sa t i stå, d a den g rafiske m eto d e i 1930’erne in d to g den d o m in e
rende p o sitio n . F ø rst n u , 100 å r senere, er udviklingen m o d diam eterklassevise p ro d u k tio n s
oversigter ved a t blive genoptaget.
B onitetsvise pro d u k tio n so versig ter
I afsn it 4.0 udvides beskrivelsen h erefter til a t o m fa tte bon itetsvise produ ktion soversigter.
D et vises i a fsn it 4 .3 , hvorledes et helt sæ t bonitetsvise pro d u k tio n so v ersig ter k an frem stilles ved h jæ lp a f væ k stlo ve, behandlingsprincipper og u dbyttefu n ktion er. D isse fu n k tio n e r angi
ver g ru n d fa k to re rn e fra pro d u k tio n so v ersig ten s 3 dele som afh æ n g ig e v ariable a f een eller fle
re a n d re g ru n d fa k to re r (oftest h ø jd e i blivende bestand evt. suppleret m ed alder). D e fo rm u le
rede v æ kstlove, beh an d lin g sp rin cip p er og u d b y tte fu n k tio n e r fastlæ gger p å denne m åde sam
132
m enhæ ngen m ellem g ru n d fa k to re rn e og b o n itet. D e 6 fa k to re r og 3 relatio n er h ø rer indbyrdes sam m en p å følgende m åde:
D el a f oversigt R elation F aktor E ksem pel
T ilvæ kstoversigten V æ kstlov H ,P H 3 = f( T ,B o n ), P = f(H 3) B ehandlingsoversigten B ehandlingsprincip G ,C C = f (T ) >g3 = f(H 3) U dbytteoversigten U d b y tte fu n k tio n D ,Q Q = f (T ) >d3 = f(H 3)
I »eksem pel«-kolonnen er a n fø rt generelt anv en d te ud try k fo r de 6 g ru n d fa k to re r. F u n k tio nerne fo r P , G 3 og D 3 er dem der alm indeligvis betegnes som en v æ k stlov, et b eh an d lin g sp rin cip eller en u d b y tte fu n k tio n i denne artik el. N år de 6 fu n k tio n er fo r g ru n d fa k to re rn e er fo rm u leret, kan alle resterende ved m assefak to rer afledes fo r hver b o n itet som beskrevet fo r een en
k elt p ro d u k tio n so versig t (afsn it 3.1). E n ko m p let bonitetsvis p ro d u k tio n so v ersig t er derm ed frem stillet.
T abel 2 giver en oversigt over m eto d er an v en d t til frem stilling a f sam tlige danske b o n itetsv i
se p ro d u k tio n so v ersig ter. D er lægges sæ rlig v æ g t på a t klassificere hvilke væ kstlove, b e h a n d lingsprincipper og u d b y tte fu n k tio n e r, der er an v en d t ved u d fo rm n in g en a f de enkelte p ro d u k tionsoversigter.
Til en videregående analyse a f 6 a f de vigtigste danske p ro d u k tio n so v ersig ter p ræ sen teres i a fsn it 4.2 en sæ rlig visuel an alysem etode - den grafiske m atrix. E n p ro d u k tio n so v ersig t ud g ø r i virkeligheden en flade i et m u ltid im en sio n alt ru m . I den g rafiske m atrix projiceres d ette m u lti
dim ensionale ru m system atisk p å to-dim ensionale flader. M atrixen giver således et hu rtig t overblik over, om der er in d re sam m en h æ n g i pro d u k tio n so v ersig ten , sam t over hvilke m eto der der er an v en d t til frem stilling a f pro d u k tio n so v ersig ten .
De 6 analyserede p ro d u k tio n so v ersig ter vises i figurerne 3-8.
D et ses a f tabel 2 og m atrix ern e, at d en hyppigst anvendte væ k stlo v er E ichhorns væ k stlo v (P = f(H ), celle (3,2) i m atrix en ). D er gives d e rfo r i a fsn it 4.3.1 en grundig gennem gang a f lo vens udvikling gennem d ette å rh u n d re d e , sam t anvendelsen a f loven i den danske p ro d u k tio n s- litte ra tu r. D et hyppigst an v en d te behandlingsprincip er fastlæ ggelse a f en h ø jd e/ved m a sse- kurve (V = f(H ), celle (6,2)) eller h ø jde/gru n dflade-ku rve (G = f(H ), celle (5,2)). Fastlæ ggelse a f fa k to rb a n en , der beskriver D g/H s-kurven (D g = f(H g), celle (8,2)), er endelig en o fte anvendt u d b yttefu n k tio n .
U dover a t vise anvendelsen a f v æ kstlove, b ehandlingsprincipper og u d b y tte fu n k tio n e r i en
kelte celler, in d eh o ld er den g rafiske m atrix yderligere en ræ k k e celler m ed afg ø ren d e in fo rm a tio n . De vigtigste supplerende celler gennem gås i a fsn it 4 . 4 . 1 afsn it 4.4.1 ses på de 6 analysere
de p ro d u k tio n so v ersig ters anvendelse a f relativ træ a fs ta n d som b ehandlingsprincip (figur 14- 15), og i a fsn it 4.4.3 p å a fp rø v n in g a f de enkelte pro d u k tio n so v ersig ters anv en d te fo rm ta l i fo rh o ld til nyere u d arb ejd ed e fo rm ta lsfu n k tio n e r (figur 16-19). E ndvidere analyseres p ro d u k - tionsoversigternes m id d e ltræ ta riffe r i afsn it 4 .4 .4 (figur 20).
I afsn it 4.5 gennem gås sluttelig forskellen mellem em piriske og p rognostiske p ro d u k tio n s
oversigter. D et und erstreg es, a t alle p ro d u k tio n so v ersig ter vil indeholde et stø rre eller m indre p ro g n o stisk elem ent.