Tabel 3.5 viser forekomsten af psykiske symptomer hver dag, dvs. elever der benytter svarkategorien
“næsten hver dag” for mindst et af de fire symptomer.
Det er altså en kategori af elever, som er særligt hårdt belastet af psykiske symptomer, fordi de har symp
tomer hver eneste dag. Tabellen viser, at 20,6% af pi
gerne og 16,0% af drengene har sådanne symptomer hver dag, en forskel som er statistisk signifikant.
For en betydelig del af de skolebørn, der har daglig forekomst af psykiske symptomer, skyldes det, at de har symptomet svært ved at falde i søvn hver dag.
Figur 3.9 viser i forenklet udgave forekomsten blandt piger og drenge i de tre aldersgrupper. Blandt pigerne er der signifikant færre i niende klasse end i femte og syvende klasse, som har mindst ét psykisk symptom hver dag.
Figur 3.10 viser, hvor mange procent af piger og drenge i de tre aldersgrupper, der rapporterer mindst ét psykisk symptom hver dag. Figuren dækker peri
oden 19912010. Figuren viser en stigende forekomst
for både piger og drenge, og den stigende forekomst er statistisk signifikant for både piger og drenge i alle tre aldersgrupper. Umiddelbart virker det lidt i mod
strid med de udviklingskurver, der er vist ovenfor i figurerne 3.2, 3.4, 3.6 og 3.8. Af disse kurver får man ikke det indtryk, at der er sket en almen forværring i forekomsten af psykiske symptomer i den beskrevne periode. Men figur 3.10 er anderledes, fordi den viser forekomsten af elever, som er mere belastet, idet de har mindst ét psykisk symptom hver dag.
Tabel 3.5 Antal psykiske symptomer dagligt, 2010, procent
Piger Drenge
Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 99,9 100,0 100,0
Fig. 3.9 Procent som har mindst ét psykisk symptom dagligt
0
Figur 3.9. Procent med mindst ét dagligt psykisk symptom, 2010
0
Fig. 3.10 Procent som har mindst ét psykisk symptom dagligt 1991-2010
11-årige
Drenge
Piger 13-årige 15-årige
Figur 3.10. Procent med mindst ét dagligt psykisk symptom, 1991-2010
31
Sammenfatning af afsnit 3 1 om emotionel
mistrivsel:
Der er et stort mindretal af deltagerne, som rappor
terede psykiske symptomer mere end ugentligt. Der er fx 14% af pigerne og 5% af drengene, som har været kede af det mere end ugentligt, og der er 27%
af pigerne og 22% af drengene, der har haft svært ved at falde i søvn mere end ugentligt. Hvis man alene koncentrerer sig om den andel, der har haft mindst ét psykisk symptom hver dag, så er forekomsten ca.
21% af pigerne og 16% af drengene. Som hovedregel er forekomsten af emotionel mistrivsel højere blandt piger end drenge.
Der er ikke store forskelle mellem de tre aldersgrup
per, men dog blandt pigerne lidt færre 15årige end 11årige med hyppige problemer. Udviklingen over tid er mere kompleks: For de fire symptomer er det generelle indtryk, at andelen med mere end ugentlig forekomst ikke har ændret sig nævneværdigt, men der er en stigende andel, der har mere end ét psykisk symptom hver dag i perioden 19912010. Det bety
der, at den lille gruppe, der har det allerværst (dvs. har psykiske symptomer hver eneste dag), er blevet større med årene.
3 2 RELATIONEL MISTRIVSEL
De fire indikatorer på relationel mistrivsel er spørgs
målene om, hvor ofte eleverne føler sig ensomme, udenfor, og hjælpeløse, samt spørgsmålet om man mener, at ens klassekammerater accepterer en, som man er. Her benyttes samme illustrationsform som ovenfor, dvs. at der for hver indikator vises en tabel med fordelingen af elevernes svar samt et for enk
let søjlediagram, der viser procent med indikator på mistrivsel.
32
Ensomhed
Tabel 3.6 viser fordelingen på spørgsmålet om en
somhed, som kun blev stillet til eleverne i syvende og niende klasse. Det er kun få elever, der føler sig ensomme ofte, men ganske mange føler sig ensomme af og til. Der er signifikant flere drenge end piger der svarer nej, men signifikant flere piger end drenge der svarer af og til. Figur 3.11 viser kun andelen, der svarer meget ofte eller ofte, og her ses kun små forskelle mellem piger og drenge, og mellem elever i syvende og niende klasse. Bemærk at den lodrette akse i figuren strækker sig fra 0 til 20% i modsætning til figurerne i afsnit 3.1, hvor alle figurer havde en lodret akse, der strækker sig fra 0 til 50%.
Figur 3.12 viser udviklingen over tid. Billedet er ret komplekst, dels fordi der mangler en måling fra 2002, dels fordi de 11årige ikke blev spurgt om det i 2010, og dels fordi udviklingen har været forskellig for piger og drenge i de tre aldersgrupper: For de 11årige har
* spørgsmålet er ikke stillet til elever i femte klasse
Tabel 3.6 Elevernes svar på spørgsmålet, om de føler sig ensomme, 2010, procent
Piger Drenge Ja, meget ofte
Ja, ofte
Total 100,1 100,1 100,0 100,0 100,0 100,0
Figur 3.11. Procent, som ofte føler sig ensomme, 2010 Fig. 3.11 Procent som ofte er ensomme
0
Fig. 3.12 Procent som ofte er ensomme 1988-2010
11-årige
Drenge
Piger 13-årige 15-årige
Figur 3.12 Procent, som ofte føler sig ensomme, 1988-2010
forekomsten ikke ændret sig meget i perioden 1988 til 2006. For de 13årige piger var der en tydelig stigning i begyndelsen af perioden, afløst af et fald.
Men samlet set er der ingen signifikant stigning eller fald for nogle af de seks kønsaldersgrupper.
33 Tabel 3.7. Elevernes svar på spørgsmålet om, “andre elever accepterer mig, som jeg er”, 2010, procent
Piger Drenge
Hverken enig el. uenig Uenig
Total 100,0 100,1 100,1 100,1 100,0 100,0 100,1 100,0