• Ingen resultater fundet

Efter serviceloven og anden lovgivning har kommunen pligt til at yde en række ydel-ser til borgeren, hvor der kan være hel eller delvis egenbetaling, fx for madydel-service til pensionister. I en række kommuner er der praksis for, at kommunen efter aftale med borgeren trækker beløb til betaling af sådanne ydelserfra i folke- eller førtidspension, der udbetales til borgeren fra Udbetaling Danmark. Borgerne får herefter udbetalt det resterende beløb.

Kommunen vil forsat kunne indgå sådanne betalingsaftaler, selv om det pr. 1. marts 2013 er Udbetaling Danmark, der har ansvaret for at udbetale de væsentligste dele af folke- og førtidspensionen. Dette kan ske ved, at borgeren giver fuldmagt til kom-munen til at foretage trækket i pensionen. Komkom-munen kan på baggrund af denne fuldmagt anmode Udbetaling Danmark om at trække et beløb, fx til betaling for mad-ordning i folkepensionen eller førtidspensionen. Fuldmagten kan, som det gælder for alle fuldmagter, til enhver tid trækkes tilbage af borgeren.

Løsningen kaldes i det følgende ”træk i pensionen”.

5.1 Udgifter som kan betales via træk i pensionen

Der kan kun ske træk i pension for udgifter med egenbetaling, hvor der er hjemlet egenbetaling i den sociale lovgivning, dvs. hvor lovgivningen giver mulighed for, at der er en egenbetaling.

I praksis vil ordningen blive brugt til træk i pension for borgerens egenbetaling til fx:

• Betaling for ophold mv. i botilbud (udgifter til bolig, el, varme- og serviceydel-ser, hvor der er egenbetaling), jf. servicelovens §§ 161 og 1638.

• Personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, hvor der er egenbeta-ling9.

8Fx bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 og bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.

efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.

24

• Afdrag på billån som er ydet efter serviceloven, jf. § 114.

• Omsorgs- eller specialtandpleje efter sundhedsloven.

Betaling for tilkøbsydelser, fx snerydning eller havearbejde, kan således ikke indgå i ordningen med træk i pensionen, idet kommunen ikke lovligt har mulighed efter ser-viceloven at tilbyde disse tjenesteydelser til pensionisten. Almindelige tilbagebeta-lingskrav, fx vedr. for meget udbetalt social pension, kan heller ikke betales via træk i pensionen. Krav til dækning af helt private udgifter, fx betaling for udgifter til frisør, kan heller ikke opkræves via ”træk i pensionen”, men kan evt. betales på anden vis, hvis der indgås aftale om administration efter pensionslovens § 31, stk. 1. Der hen-vises til afsnit 3.5.

Det er forvaltningen i kommunen, der har ansvar for at påse, at der er givet en gyldig fuldmagt til træk i pensionen, herunder at borgeren kan handle fornuftsmæssigt. Det er herudover kommunernes ansvar at påse, at ordningen med træk i pensionen kun anvendes til at betale for ydelser, der vedrører egenbetaling, der er hjemlet i den sociale lovgivning eller sundhedsloven.

5.2 Hvem gives fuldmagten til?

Borgeren skal give fuldmagt til kommunens forvaltning til at få foretaget træk i pensi-onen. Fuldmagten kan ikke gives til personalet på botilbuddet. Personalet på botil-buddene kan naturligvis hjælpe borgeren med at udfylde fuldmagten og sende den til kommunens forvaltning. Der henvises til standardformular, bilag 2.

5.3 Forholdet mellem aftaler om træk i pensionen og ad-ministrationsaftaler

Aftaler om træk i pensionen er ikke reguleret i loven, men kan være en del af en frivil-lig administrationsaftale om administration af pension, jf. afsnit 3.5.

En aftale om frivillig administration af pensionen efter § 36, stk. 2 i lov om social

9Fx bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens

§§ 79, 83 og 8 4. Kommunen kan således også tilbyde træk i pensionen for borgere i eget hjem for en ydelse, hvor der er egenbetaling jf. serviceloven.

25

sion10, skal være tilstrækkeligt præcist formuleret til, at pensionisten kan gennem-skue rækkevidden af aftalen, herunder skal borgeren kunne gennemgennem-skue at admini-strationsaftalen evt. indeholder en fuldmagt til at foretage træk i pensionen, og en specifikation af, hvilke ydelser, der indgår i ordningen med træk i pensionen. Hvis aftalen om træk i pension er tilstrækkelig præcis og indgår i en administrationsaftale behøver borgeren ikke at underskrive to dokumenter (en aftale om frivillig administra-tion og samtidig underskrive en fuldmagt, der giver adgang til ”træk i pension.)

Hvis det er uklart for borgeren om en allerede indgået frivillig administrationsaftale indeholder en aftale om træk i pensionen, skal kommunen sørge for at få indholdet i aftalen afklaret med inddragelse af pensionisten.

For restbeløbet (det beløb, der er til rådighed efter træk i pensionen), der i praksis varetages af plejepersonale eller på et værested, skal Udbetaling Danmark fortsat overføre pengene til kommunens forvaltning. Kommunens forvaltning kan herefter bestemme, hvordan der skal disponeres over restbeløbet i forhold til den aftale, der er indgået mellem borgeren og kommunen.

5.4 Træk i pension og afgørelser om administration af pension

Hvis kommunen har truffet afgørelse om administration af pension efter § 36, stk. 111, medfører dette, at kommunen også har kompetence til at beslutte, hvilke regninger pensionen skal dække. Der henvises nærmere til kapitel 8 om afgørelser om admini-stration af social pension.

Kommunen kan i den forbindelse beslutte, at kommunale regninger med egenbeta-ling kan betales ved at foretage træk i pensionen. I dette tilfælde skal borgeren såle-des ikke give en særlig fuldmagt til, at kommunen får dækning for ydelsen via træk i pensionen.

10 Tilsvarende § 35, stk. 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

11 Tilsvarende § 35, stk. 1 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

26

Hvis der er truffet afgørelse om administration af pension, og der samtidig skal ske træk i pension, overfører Udbetaling Danmark restbeløbet til kommunens forvaltning, som herefter kan bestemme, hvordan de resterende midler skal administreres.

27