I cost-benefit-analyser sammenlignes udgifterne ved en given indsats med indsatsens økonomiske effekter på kortere og længere sigt. Dvs. effekterne omregnet til en økonomisk værdi i kroner. En sådan undersøgelse kunne eksempelvis vise værdien i kroner, når der sikres en tidlig forebyggende indsats til målgruppen, sammenlignet med udgifterne i de tilfælde, hvor der ikke ydes en indsats.
Internationale cost-benefit-analyser peger på, at de funktionelle vanskeligheder i relation til ADHD er forbundet med store samfundsøkonomiske udgifter og individuelle personlige omkostninger. En svensk analyse viser, at udgifter forbundet med ADHD reduceres markant i et langsigtet perspektiv, når der ydes en tidlig og relevant indsats118. Undersøgelser fra Holland og USA viser, at sociale og sundhedsrelaterede udgifter til børn med ADHD er dobbelt så høje som til børn uden ADHD.
Undersøgelser blandt voksne med ADHD peger på, at omkostninger forbundet med sygefravær, nedsat produktivitet, ulykker, kriminalitet og brug af sundhedsvæsenet er væsentligt forhøjet i forhold til borgere med ADHD119.
En dansk undersøgelse fra Aarhus Universitet har vist, at det at have et barn med ADHD kan få stor indflydelse på forældrenes socioøkonomiske status. Analysen har vist, at forældre til børn med ADHD ti år efter fødslen har 75 pct. højere risiko for at gå fra hinanden, og at deres deltagelse på
arbejdsmarkedet er reduceret med helt op til 13 pct. sammenlignet med andre forældre, der har børn på samme alder. Der er således tale om familier, der både har en reduceret indkomst og en ustabil relation forældrene imellem. Undersøgelsen peger imidlertid også på, at især mødrene intensiverer deres arbejdsindsats, når deres barn bliver udredt og efterfølgende modtager behandling og støtte120. Der er i Danmark gennemført en cost-benefit-analyse i relation til unge mødres forhold og de samfundsøkonomiske gevinster, der kan opnås ved en tidlig målrettet indsats. Denne analyse peger på et væsentligt besparelsespotentiale, hvor de indledningsvise udgifter forbundet med indsatsen forventes at tjene sig ind op imod fem gange121.
De unge mødres forhold ligner i vid udstrækning de forhold, som gør sig gældende for voksne med ADHD. Der er tale om en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens, færre får en kompetencegivende uddannelse, mange har en lavere indkomst, og flere forsørges via offentlige overførselsindkomster. Der kan således peges på forholdsvis klare paralleller mellem de to områder. Der er endnu ikke resultater fra lignende analyser specifikt målrettet ADHD, men på nuværende tidspunkt pågår der på Copenhagen Business School et forskningsprojekt omkring samfundsøkonomi og ADHD, og projektet forventes afsluttet i løbet af 2014.
36
Initiativer på ADHD-området
I afsnittet præsenteres en række af de igangværende initiativer, som er sat i værk af det daværende social-, børne-, og integrationsministeriet. Der er på nuværende tidspunkt kun enkelte initiativer i gang, som er specifikt målrettet ADHD-området. Der er dog en række initiativer inden for beslægtede områder, der også har relevans i forhold til mennesker med ADHD, og hvor der formodes at være et væsentligt potentiale for målgruppen. Yderligere initiativer på beslægtede områder er beskrevet i Socialstyrelsens øvrige vidensnotater122.
Opfølgning på National ADHD-handleplan – pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område (2013-2014)
Målgruppe Professionelle inden for kommunernes myndigheds- og sagsbehandlerniveau.
Formål Hensigten med opfølgningen er at øge kommunernes kendskab til og anvendelse af handleplanens pejlemærker, anbefalinger og indsatser med henblik på at styrke indsatsen på området. Endvidere er formålet at afdække potentielle udviklingsområder, hvor der kan være behov for yderligere initiativer.
Opfølgningen på ADHD-handleplanen består af en række initiativer, som omfatter en surveyundersøgelse, der afdækker kommunernes brug af handleplanen, en række formidlingsaktiviteter, herunder en debat- og formidlingsdag i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, og produktion af filmbaseret formidlingsmateriale.
Dokumentation og effekt Effekten måles på omfanget af kommunernes kendskab til og anvendelse af handleplanens pejlemærker, anbefalinger og indsatser.
Kontakt Socialstyrelsen, Kontoret for Kognitive Handicap og Hjerneskade.
37
SAFARI: Belysning af sociale faktorer i barnets opvækstmiljø, der henholdsvis øger eller mindsker de funktionelle vanskeligheder, der kendetegner ADHD (2013-2018)
Målgruppe Aktører tilknyttet den kommunale og regionale indsats over for mennesker med ADHD.
Formål Frembringe viden, der kan understøtte udviklingen af en tidlig målrettet og forebyggende indsats over for børn med ADHD eller lignende
symptomer.
Belyse sociale faktorer i barnets opvækstmiljø, der henholdsvis øger eller mindsker de funktionelle vanskeligheder, der kendetegner ADHD.
Dokumentation og effekt Der foretages en løbende og systematisk dataindsamling. Data analyseres, forsvares og publiceres som led i ph.d.-afhandling.
Fremkomne resultater offentliggjort i videnskabeligt tidsskrift samt i artikler til Socialstyrelsen og danske medier, heriblandt artikler om risikofaktorer for tidlig manifestation af ADHD, artikler med fokus på udvikling fra præ-ADHD til ADHD fra 2,5 til 5 års alderen og artikler om søvnproblemer og deraf følgende sammenhæng med udvikling af ADHD.
Fremkomne resultater offentliggjort i videnskabeligt tidsskrift samt i artikler til Socialstyrelsen og danske medier.
De fremkomne resultater skal kunne påvirke de landspolitiske og kommunale indsatser, således at de bliver mere målrettede og dermed øger mulighederne for at mestre hverdagen og undgå tillægsproblematikker for borgere med ADHD.
Robusthed – Forskning i psykosociale indsatser over for unge og voksne med ADHD (2013-2017) Målgruppe Aktører tilknyttet den kommunale og regionale indsats over for
mennesker med ADHD.
Formål Tilvejebringe viden om effektive indsatser over for unge og voksne med ADHD, der kan kvalificere valget og tilrettelæggelsen af indsatsen over for målgruppen.
Belyse effekten af konkret social indsats målrettet unge og voksne med ADHD, herunder hvilke komponenter i indsatsen der virker for hvem, og under hvilke forudsætninger.
Dokumentation og effekt Der foretages en løbende og systematisk dataindsamling. Data analyseres, forsvares og publiceres som led i ph.d.-afhandling.
De fremkomne resultater skal kunne påvirke de landspolitiske og kommunale indsatser, således at disse bliver mere målrettede og dermed øger mulighederne for at mestre hverdagen og undgå tillægsproblematikker for borgere med ADHD.
38
De Utrolige År
Målgruppe Børn i alderen 0-12 år, deres forældre og personalet i deres daginstitutioner og skoler.
Formål Der findes De Utrolige År-programmer med et universelt, forebyggende sigte, såsom Baby-programmet, DUÅ i dagtilbud og skole samt Dino i stor gruppe/skole. Desuden findes der programmer, der har et mere behandlende sigte, og hvor fokus er på at genoprette positivt samspil og god tilknytning i familien. De behandlende programmer er udviklet med fokus på børn med udadreagerende adfærd.
Dokumentation og effekt Forskningen viser for De Utrolige Års forældretræning:
Forbedrede forældrekompetencer.
Forbedret selvfølelse og reduceret stress hos forældre.
Reduktion i adfærdsvanskeligheder hos børn.123
Evalueringer af De Utrolige År i danske kommuner viser bl.a., at:
Forældrenes opdragelsesmetoder bliver mere positive.
Stressniveauet i familien falder.
Relationen mellem de voksne og børnene bliver mere positiv.
Barnets problemer og vanskelige adfærd i hjemmet, institution og skole reduceres.124
PMTO (Parent Management Training)
Målgruppe Primært målrettet forældre med børn i alderen fra ca. 4 til ca. 12 år, der har udadrettet problemadfærd.
Anvendes hyppigt i relation til forældre til børn med ADHD inden for samme aldersgruppe, men er endnu ikke fuldt tilpasset en indsats i forhold til de kognitive problematikker, der ofte ses i tilknytning til ADHD, herunder opmærksomhed og eksekutive funktioner (evnen til at planlægge, organisere og målrette for eksempel adfærd).
Formål Formålet med programmet er gennem forældretræning at ændre familiens adfærdsmønstre, så forældre og børn kan bryde negative samspilsformer.
Indsatsen målrettes forældrene, da disse anses for at være de vigtigste forandringsagenter i det sociale samspil.
Dokumentation og effekt Randomiserede, kontrollerede forsøg fra både Norge og USA viser, at behandling med PTMO medfører en væsentlig reduktion i barnets antisociale adfærd.125
39
PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil)
Målgruppe Da PALS er en helhedsorienteret og inkluderende udviklingsmodel, omfatter den primære målgruppe både undervisningsforvaltning og børne- og familieforvaltning, herunder de ansatte i disse forvaltninger.
Herudover udgør børn og forældre i kommunen en væsentlig målgruppe.
Formål At styrke børns sociale og skolefaglige kompetence.
Dokumentation og effekt Programmet er evalueret i 2012, hvor man dog måtte konkludere, at det endnu er for tidligt at vurdere virkningen af PALS. Nogle af de implicerede skoler havde endnu ikke indført PALS fuldt ud, og der var ikke tilstrækkeligt grundlag for at måle virkningen.126
Tidlig forebyggende indsats i Valby, Københavns Kommune
Målgruppe Primær målgruppe:
Ledelse og personale i daginstitutioner, samt ansatte i folkeskolernes indskoling.
Sekundær målgruppe:
Børn mellem 4 og 9 år samt deres forældre.
Formål At sikre, at børn med risikoprofiler inden for det sociale, det kommunikative og det opmærksomhedsmæssige område, får et
meningsfuldt og udviklende pædagogisk tilbud i de omgivelser, de aktuelt befinder sig i, herunder at:
Afklare, i hvilket omfang tidlig identifikation af risikofaktorer (hos barn og omgivelser) kan føre til bedre trivsel og udvikling.
Afklare, i hvilket omfang målrettet uddannelse og supervision til personale kan indvirke på børns trivsel og udvikling.
Afklare, hvilke former for supervision og uddannelse, der har den bedste effekt i forhold til at modvirke eksklusion af målgruppen.
Dokumentation og effekt Projektet er eksternt evalueret og beskrevet i evalueringsrapporten: Man skal jo ikke spilde børns tid (Fisker).
Bibringer en større forståelse for udviklingsproblematikker og nedsætter risiko for mistrivsel og eksklusion inden for den sekundære målgruppe.
Erfaringerne fra pilotprojektet indgår fra 2013 i den samlede inklusions- og forebyggelsesindsats i Københavns Kommune.
40
Referenceliste
1 Sundhedsstyrelsen. Fremme af mental sundhed-baggrund, begreb og determinanter. Sundhedsstyrelsen. 2008 2 Socialstyrelsen. National ADHD-handleplan – pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område.
Socialstyrelsen 2013
3 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge, Sundhedsstyrelsen, 2014
4 Christoffersen, Mogens og Hammen , Ida. ADHD-indsatser. En forskningsoversigt. SFI. 2011
5 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge, Sundhedsstyrelsen, 2014
6 Jepsen, Møllegaard. Jens Richardt. ADHD. I Klinisk neuropsykologi. Gade Anders, Gerlach, Christian, Starrfelt, Randi og Peddersen, Palle Møller (red.). Frydenlund. 2009
7 Regeringens udvalg om psykiatri. En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. Bilagsrapport 2: Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser – udviklingen i diagnoser og behandling. 2013.
8 Kopp, Svenny (2010) Girls with social and/or attention impairments. Institute of Neuroscience and Physiology Child and Adolescent Psychiatry. University of Gothenburg. Sweden.
9 Socialstyrelsen. National ADHD-handleplan – pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område.
Socialstyrelsen 2013
10 Maniadaki, Katerina, Sonuga-Barke, Edmund and Kakouros, Efthymios (2006) Adults’ self-efficacy beliefs and referral attitudes for boys and girls with AD/HD. European Child & Adolescent Psychiatry, 15, (3), 132-140.
(doi:10.1007/s00787-005-0514-3).
11 Steinhausen, Hans-Christoph (red.). ADHD. Liveslange perspektiver og særlige behov. Dansk Psykologisk forlag.
2011.
12 Christoffersen, Mogens og Hammen , Ida. ADHD-indsatser. En forskningsoversigt. SFI. 2011
13 Socialstyrelsen. National ADHD-handleplan – pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område.
Socialstyrelsen 2013
14 Christoffersen, Mogens og Hammen , Ida. ADHD-indsatser. En forskningsoversigt. SFI. 2011
15 Maniadaki, Katerina, Sonuga-Barke, Edmund and Kakouros, Efthymios (2006) Adults’ self-efficacy beliefs and referral attitudes for boys and girls with AD/HD. European Child & Adolescent Psychiatry, 15, (3), 132-140.
(doi:10.1007/s00787-005-0514-3).
16 Christoffersen, Mogens og Hammen , Ida. ADHD-indsatser. En forskningsoversigt. SFI. 2011
17 Kvist, Primdal Anette, Nielsen, Skyt Helena og Simonsen, Marianne. The effects of Children´s ADHD on Parents’
relationship Dissolution and Labor Supply. Departementof Economics and Business. Aarhus Universitet. 2011.
18 EVA - Danmarks evalueringsinstitut. Indsatser for inklusion i folkeskolen. EVA 2011. http://www.eva.dk/
projekter/2011/undersogelse-af-skolens-indsatser-for-inklusion/projektprodukter/inklusion
19 Maniadaki, Katerina, Sonuga-Barke, Edmund and Kakouros, Efthymios (2006) Adults’ self-efficacy beliefs and referral attitudes for boys and girls with AD/HD. European Child & Adolescent Psychiatry, 15, (3), 132-140.
(doi:10.1007/s00787-005-0514-3).
20 Socialstyrelsen. National ADHD-handleplan – pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område.
Socialstyrelsen 2013
21 Bengtsson, Steen , Hansen, Helle og Røgeskov, Maria. Børn med funktionsnedsættelser og deres familier. SFI.
2011
22 Christoffersen, Mogens og Hammen , Ida. ADHD-indsatser. En forskningsoversigt. SFI. 2011 23 Sødergaard, Per Straarup. Konstant uro – om med ADHD. Turbine forlaget. 2011
24 Christoffersen, Mogens og Hammen , Ida. ADHD-indsatser. En forskningsoversigt. SFI. 2011
41
25 Socialstyrelsen. National ADHD-handleplan – pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område.
Socialstyrelsen 2013
26 Brook, Judith S. Brook, David W, Zhang, Chensu, Seltzer, Nathan and Finch, Stephen J. Adolescent ADHD and Adult Physical Mental Health, Work Performance and Financial Stress. PEDIATRICS Volume 131, Number 1, January 2013
27 Christoffersen, Mogens og Hammen , Ida. ADHD-indsatser. En forskningsoversigt. SFI. 2011 28 Christoffersen, Mogens og Hammen , Ida. ADHD-indsatser. En forskningsoversigt. SFI. 2011
29 Kooij, S.J.J. m.fl. ”European consensus statement on diagnosis and treatment of adult ADHD: The European network Adult ADHD” I BMC Psychiatry, nr. 10. 2010
30 Christoffersen, Mogens og Hammen , Ida. ADHD-indsatser. En forskningsoversigt. SFI. 2011 31 Høgsbro, Kjeld, Eskelinen, Leena, Andersen, Maja Lundemark og Berger Nichlas Permin.
ADHD-problematikkens sociale aspekter Sammenfatning af resultaterne fra undersøgelsen af den sociale indsats over for familier og voksne med ADHD. Aalborg universitet og KORA. 2013.
32 Kooij, S.J.J. m.fl. ”European consensus statement on diagnosis and treatment of adult ADHD: The European network Adult ADHD” I BMC Psychiatry, nr. 10. 2010
33 Andersen, Maja Lundemark. Familier og ADHD-problematikker. Problemforståelser, handlingsstrategier og samarbejde. Aalborg Universitetsforlag. 2013
34 Socialstyrelsen. National ADHD-handleplan – pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område.
Socialstyrelsen 2013
35 Eskelinen, Leena. ADHD-problematikkens sociale aspekter – beskæftigelsesrettet indsats. Aalborg Universitetsforlag. 2013
36 Socialstyrelsen. Jeg er jo den, jeg er. En interviewundersøgelse om ADHD og udsathed. 2011
37 Kooij, S.J.J. m.fl. ”European consensus statement on diagnosis and treatment of adult ADHD: The European network Adult ADHD” I BMC Psychiatry, nr. 10. 2010
38 Quinn m.fl. (2002) Gender issues and ADHD.
39 Kopp, Svenny (2013) konference.
40 Kopp, Svenny (2013) konference.
41 Ibid.
42 Thomsen, Per Hove & Damm, Dorte (2011)”Et liv i kaos – om voksne med ADHD. Hans Reitzels Forlag.
43 Regeringens udvalg om psykiatri. En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. Bilagsrapport 2: Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser – udviklingen i diagnoser og behandling. 2013.
44 Ibid.
45 Socialstyrelsen. National ADHD-handleplan – pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område.
Socialstyrelsen 2013
46 Handicappolitisk handlingsplan 2013 – et samfund for alle. Regeringen 2013. Link: http://www.sm.dk/data/
Dokumentertilnyheder/2013/Handicappolitisk%20handlingsplan%202013_ACC.pdf
47 Fiks, A.G, et al. (2013). Parental Preferences and Goals Regarding ADHD Treatment. Pediatrics 2013; 132; 692 48 National Collaborating Centre for Mental Health. The NICE guideline on diagnosis and management of
ADHD in children, young people and adults – National Clinical Practice Guideline Number 72. The British Psychological Society and The Royal College of Psychiatrists, 2009.
49 Fabiano GA, Pelham WE Jr, Coles EK, et al. A meta-analysis of behavioral treatments for attention-deficit/
hyperactivity disorder. Clin Psychol Rev 2009; 29: 129-140.
50 oekzema E, Carmona S, Tremols V, et al. Enhanced neural activity in frontal and cerebellar circuits after cognitive training in children with attention-deficit/hyperactivity disorder. Hum Brain Mapp 2010; 31: 1942-1950.
Hoekzema E, Carmona S, Ramos-Quiroga JA, et al. Training-induced neuroanatomical plasticity in ADHD: a tensor-based morphometric study. Hum Brain Mapp 2011; 32: 1741-1749
42
51 Taylor E, Döpfner M, Sergeant J, et al. European clinical guidelines for hyperkinetic disorder – first upgrade. Eur Child Adolesc Psychiatry 2004; 13 (Suppl 1): I7-30.
52 Høgsbro, Kjeld, Eskelinen, Leena, Andersen, Maja Lundemark og Berger Nichlas Permin.
ADHD-problematikkens sociale aspekter Sammenfatning af resultaterne fra undersøgelsen af den sociale indsats over for familier og voksne med ADHD. Aalborg universitet og KORA. 2013.
53 Egger HL. Erkanli A. Keeler GM. Potts E. Walter BK. Angold A. Test-retest reliability of the Preschool Age Psychiatric Assessment (PAPA) J Am Acad Child Adolesc Psychiatry.2006a;45:538–549. [PubMed]; Egger HL.
Kondo D. Angold A. The epidemiology and diagnostic issues in preschool attention-deficit/hyperactivity disorder: A review. Infants & Young Children. 2006b;19:109–122.
54 Charach, A, et al. (2013): Interventions for preschool children at high risk for ADHD: A comparative effectiveness rewiev. Pediatrics, vol 131, 5, e1584 – e 1604.
55 National Collaborating Centre for Mental Health. The NICE guideline on diagnosis and management of ADHD in children, young people and adults – National Clinical Practice Guideline Number 72. The British Psychological Society and The Royal College of Psychiatrists, 2009.
Pediatrics (2011). ADHD: Clinical Practice Guideline for the Diagnosis, Evaluation, and Treatment of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder in Children and Adolescents. Pediatrics, 2011; 128; 1007
56 Daley & Birchwood, 2010, ADHD and academic performance: why does ADHD impact on academic performance and what can be done to support ADHD children in the classroom?, Child Care Health Development, 2010, jul, 36 (4), 455 - 64
57 Camilla Brørup Dyssegaard et al, 2013, Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen – et systematisk review, Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning IUP Århus Universitet, forskerserien, 2013, no 13, København 2013
58 Dyssegaard, Camilla Brørup, Søgaard Larsen, Michael, Tiftikçi, Neriman. Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. København 2012
59 Mehlbye, Jill, Andersen, John og Hansen Maj-Britt Høybye. Kvalificering af den tidlige indsats. udvikling og afprøvning af opsporingsmodellen. AKF.2011
60 Fisker, T. B. & Rasch, R. F. (2012) ”Man skal jo ikke spilde børns tid” Evaluering af projektet ”Tidlig forebyggende indsats i Valby”. Evalueringsrapport. Frejaskolen. København.
61 National Collaborating Centre for Mental Health. The NICE guideline on diagnosis and management of ADHD in children, young people and adults – National Clinical Practice Guideline Number 72. The British Psychological Society and The Royal College of Psychiatrists, 2009.
62 Webster-Stratton et all. (2012): Combining Parent and Child Training for Young Children with ADHD. Journal of Clinical Child & Adolescent Psychology, 40, 2, pp. 191 – 203
63 www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/programmer-med-evidens
64 Brochmann, Helene. Inviter støttepædagogen ind i personalerummet. EVA. 2011 65 Brochmann, Helene. Inviter støttepædagogen ind i personalerummet. EVA. 2011
66 VISO og CFK (2012): Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge: http://shop.socialstyrelsen.dk/products/
forebyggelse-af-kriminalitet-blandt-born-og-unge
67 Høgsbro, Kjeld, Eskelinen, Leena, Andersen, Maja Lundemark og Berger Nichlas Permin.
ADHD-problematikkens sociale aspekter Sammenfatning af resultaterne fra undersøgelsen af den sociale indsats over for familier og voksne med ADHD. Aalborg universitet og KORA. 2013.
68 Høgsbro, Kjeld, Eskelinen, Leena, Andersen, Maja Lundemark og Berger Nichlas Permin.
ADHD-problematikkens sociale aspekter Sammenfatning af resultaterne fra undersøgelsen af den sociale indsats over for familier og voksne med ADHD. Aalborg universitet og KORA. 2013.
69 Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt (2006): En evaluering af ADHD-foreningens Flyverprojekt:
http://adhd.dk/fileadmin/dokumenter/adhd/artikler/projekter/evalueringsrapport_flyverprojektet.pdf 70 Petersen, Christiane Bundegaard og Højen, Betina Falkesgaard. Evaluering af Støttepersonuddannelsen
– Uddannelse for støttepersoner til voksne med ADHD. CFK • Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. 2012.
71 EVA (2012): ”Fastholdelse i uddannelse - Evaluering af forsøg med mentorstøtte”:
http://www.eva.dk/nyheder/2012/mentorer-hjaelper-frafaldne-unge-videre
43
72 Socialstyrelsen. Familierådslagning.
http://www.servicestyrelsen.dk/born-og-unge/sagsbehandling/inddrag.nu/familieradslagning 73 Socialstyrelsen. Familierådslagning.
http://www.servicestyrelsen.dk/born-og-unge/sagsbehandling/inddrag.nu/familieradslagning 74 Socialstyrelsens samlede vidensnotater kan findes på http://socialstyrelsen.dk/om-os/viden-der-virker 75 Høgsbro, Kjeld, Eskelinen, Leena, Andersen, Maja Lundemark og Berger Nichlas Permin.
ADHD-problematikkens sociale aspekter Sammenfatning af resultaterne fra undersøgelsen af den sociale indsats over for familier og voksne med ADHD. Aalborg universitet og KORA. 2013.
76 Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt (2006): En evaluering af ADHD-foreningens Flyverprojekt:
http://adhd.dk/fileadmin/dokumenter/adhd/artikler/projekter/evalueringsrapport_flyverprojektet.pdf 77 Petersen, Christiane Bundegaard og Højen, Betina Falkesgaard. Evaluering af Støttepersonuddannelsen
– Uddannelse for støttepersoner til voksne med ADHD. CFK • Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. 2012.
78 Høgsbro, Kjeld, Eskelinen, Leena, Andersen, Maja Lundemark og Berger Nichlas Permin.
ADHD-problematikkens sociale aspekter Sammenfatning af resultaterne fra undersøgelsen af den sociale indsats over for familier og voksne med ADHD. Aalborg universitet og KORA. 2013.
79 Petersen, Christiane Bundegaard og Højen, Betina Falkesgaard. Evaluering af Støttepersonuddannelsen – Uddannelse for støttepersoner til voksne med ADHD. CFK • Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. 2012
80 Jensen, Bernhard, Muff, Elsebeth Kirk, Faureholm, Jytte og Pedersen, Karen. Netværksrådslagning – Erfaringer, fortællinger og refleksioner fra et udviklingsprojekt om netværksrådslagning for hjemløse. Socialt
Udviklingscenter SUS. 2008
81 Seikkula, Jaakko og Arnkil, Tom Erik. Sociale netværk i dialog. Akademisk Forlag. 2008
82 Socialstyrelsen. Mennesker med psykiske vanskeligheder - Sociale indsatser, der virker. Socialstyrelsen. 2013 83 Jensen, Bernhard, Muff, Elsebeth Kirk, Faureholm, Jytte og Pedersen, Karen. Netværksrådslagning – Erfaringer,
fortællinger og refleksioner fra et udviklingsprojekt om netværksrådslagning for hjemløse. Socialt Udviklingscenter SUS. 2008
84 Seikkula, Jaakko og Arnkil, Tom Erik. Sociale netværk i dialog. Akademisk Forlag. 2008
85 Høgsbro, Kjeld, Eskelinen, Leena, Andersen, Maja Lundemark og Berger Nichlas Permin.
85 Høgsbro, Kjeld, Eskelinen, Leena, Andersen, Maja Lundemark og Berger Nichlas Permin.