Chefernes vurdering af pædagogernes kompetencer

Dette afsnit belyser cheferne på de tre områders vurdering af pædagogernes kompetencer i forhold til specialpædagogiske opgaver og målgrupper.

4.6.1. Dagtilbudsområdet

I et interview vurderer en dagtilbudschef inklusionspædagogernes kompetencer ved at fremhæve deres viden om børn og deres særlige opmærksomhed på børns forskellige sociale og personlige forudsætninger for deltagelse i institutionslivet:

”Som fagprofessionelle er de meget bevidste om, at deres roller og relationer har stor betydning for hvordan barnet oplever sig selv og handler i hverdagen. Den viden er mere grundlæggende for inklusionspædagoger end for almenpædagogerne. De har mere blik for forståelsen af deres betydning for barnet og fællesskaberne. Mange af dem har erfaringer fra specialområdet, så derfor har de også redskaber med herfra, så de fx kan arbejde med visualisering af barnets opgaver og aktiviteter.

Visualisering ikke kun i forhold til det enkelte barn, men til gavn for hele børnegruppen – det er et specialpædagogisk redskab som har værdi også for almenområdet. Og det er de rigtig gode til.”

(Dagtilbuds-chef)

En anden chef fremhæver skriftlighed i forhold til planer m.v. som værende en kompetence, som især kommunens resursepædagoger besidder, der så kan hjælpe pædagogerne på det almene område.

”Fra 0-6 års området er det resursepædagogerne som sendes ud, de er altid med i beskrivelserne, for de har en kompetence på netop det område”. (Chef for dagtilbud og skole)

Forholdet mellem specialpædagogiske kompetencer i anvendelse på det almene område bliver ligeledes belyst ved følgende citat:

”Når man taler om det specialpædagogiske område, så er vi meget optaget af at sige, at det er folk, der kan noget mere, og når vi taler inklusion, så taler vi om en styrkelse af almenindsatsen og dvs. at hvis man fx er en rigtig dygtig sprogvejleder og ved meget om sprogudvikling, så kan man lige pludselig udvikle mange flere børn og få dem derhen hvor vi vil, uden at der så nødvendigvis behøver at komme en tale/hørekonsulent, og det er det spænd vi hele tiden arbejder i. At blive dygtigere i det

almenpædagogiske, selvom det måske er specialpædagogisk. Vekselvirkning frem og tilbage.” (Chef for dagtilbud og skole)

Her gives således et eksempel på, hvordan pædagogen i praksis bringer sin specialpædagogiske viden i spil på almenområdet, hvorved opgaven får en almenpædagogisk karakter, fordi medarbejderne her bliver bedre til at håndtere opgaven.

4.6.2. Skoleområdet

På skoleområdet er der spurgt til chefernes vurdering af pædagogers kompetencer til at varetage

inkluderende opgaver i almenundervisning og specialpædagogiske opgaver i specialklasser og specialskoler.

Nedenstående diagram viser svarene i forhold til pædagoger i almene klasser.

Diagram nr 7. (N=34 chefer). I hvilken grad vurderer du, at pædagoger i skolen generelt har de fornødne kompetencer til at løse inkluderende og specialpædagogiske opgaver på en kvalificeret måde? (N 34: chefer på området)

56 % af de responderende chefer på området vurderer, at pædagoger i meget høj og i høj grad besidder de fornødne kompetencer til at løse specialpædagogiske opgaver på en kvalificeret måde. Og 29 % vurderer i nogen grad. Nogenlunde samme svarfordeling ses for pædagoger i specialskoler og specialklasser. Svarene der vedrører ved ikke-kategorien skal ses i sammenhæng med, at nogle chefer især i store kommuner er placeret med en vis afstand til pædagogisk praksis.

I interviewdelen giver forvaltningscheferne på skoleområdet udtryk for, at pædagogernes brede faglighed giver mulighed for at varetage en række opgaver, som er nye og upåagtede i et skoleperspektiv:

”Pædagogerne har en meget aktiv rolle med inklusion. Der har vi haft nogle vidunderlige eksempler, hvor vi har haft nogle pædagoger, der har ”håndholdt” et barn i klasserummet i dialog med forældrene, og har været den der kunne bære depechen igennem alle samarbejdsflader i vores børne- og

familieafdeling, hvis der var brug for det. Og ligesådan i skolen og i fritidstilbuddet at sikre noget kontinuitet i det persongalleri der er rundt omkring barnet - også for at få forældrene til at spille med på inklusion, det har været vanvittigt godt. Når pædagogerne taler om deres egne kompetencer, nævner de ofte at de er stærke til at observere - der får de positiv feed back fra lærerne: ”hold da op har du allerede kunnet afdække det.” Så det er også noget, der kendetegner pædagogernes faglighed som efterhånden toner frem.” (Centerleder for Børn og Læring)

Flere af de interviewede skolechefer giver udtryk for, at det er en længerevarende proces for skolen at blive fortrolig med pædagogernes faglighed og få øje på deres faglige styrkesider. Ellers er det gennemgående, at pædagogerne arbejder med klassefællesskaber og trivsel, som flere steder nævnes som det væsentligste i inklusionsopgaven. Især fremhæves relations-kompetencer som noget centralt for pædagogfagligheden.

Herudover nævnes også en række professionelle kompetencer, som værdsættes:

”Jeg ser at pædagoger er nysgerrige på, hvor stor betydning det relationelle har. Jeg kan se at

pædagoger i langt højere grad forstår mentalisering. De er dygtige til at reflektere, fordi pædagogerne har lært i langt højere grad at bruge sig selv som et arbejdsredskab: hvordan virker jeg på andre – der tænker jeg at pædagogerne er foran lærerne.” (Skole- og dagtilbudschef)

Diagram nr 8. (N=34 chefer). I hvilken grad vurderer du, at pædagogers specialpædagogiske faglighed aktuelt bringes i spil?

Chefernes svar er yderst positive, når de sammenholdes med pædagogernes subjektive oplevelser i andre empiriske undersøgelser (fx EVA, 2011).

Pædagogernes opgaver løses inden for mange forskellige organisatoriske rammer, som løbende tilpasses den enkelte skoles behov:

”Nogle skoler har rent faktisk tre pædagoger ansat til bare at forholde sig til trivsel og AKT- opgaver. Så har vi også nogle skoler, hvor elevgrundlaget er præget af mange to-sprogede, hvor pædagogerne arbejder meget dybdegående og vidende med at håndtere flersprogede børn i en skole. Så de cirkulerer i de indskolingerne på kryds og tværs og laver holddelinger, og understøtter børns læring - så vi har jo et godt fundament.” (Centerleder for Børn og læring)

4.6.3. Familieområdet

Socialchefer og ledere af familieteams på forvaltningsniveau giver i interviews udtryk for, at pædagogers kernekompetencer er deres generelle viden om børns udvikling, hvilket betyder, at børneperspektivet er et vigtigt perspektiv i pædagogerne arbejde med familierne:

”Pædagogerne har mere fokus på at huske barnet i forløbene. Socialrådgiverne skal lave en

børnesamtale og det står i loven, fordi det ofte blev glemt. Det gælder især de klassiske pædagoger som ikke er så terapeutisk orienterede, de tænker børnene med, men nogen gange kommer de også til at tænke forældrene væk i forløbene - som barnets advokat over for forældrene.”(Familiechef)

Som en basal kompetence nævnes ligeledes relationskompetencen, hvilket gør pædagoger i stand til at analysere det relationelle samspil i en familie og rette det rådgivende og behandlende arbejde mod uhensigtsmæssige børne- og forældreroller. I kraft af deres ofte systemiske tilgang er de i stand til at se børnenes adfærd og handlinger som betinget af deres positioner og handlemuligheder i familien som et socialt system. Her nævnes arbejdet med børns positioner i forskellige institutionelle sammenhænge (dagtilbud, skole/SFO og fritid og klub), der skal ses som forskellige sociale arenaer, men hvor børnene behøver støtte til at skabe sammenhæng.

Af andre faglige kompetencer nævnes også, at pædagoger er meget handleduelige og vedholdende i deres arbejde, idet de ofte lykkes med at iværksætte spontane tiltag og føre dem ud i livet på trods af mange strukturelle barrierer i lovgivning og forvaltning. I forhold til andre faggrupper opleves pædagoger at være meget kreative i deres løsninger, hvilket dog også kan forekomme ret så anarkistisk. Det er en udfordring at være ansat til at varetage myndighedsopgaver, hvor der gælder meget strenge regler for varetagelse af forældres retssikkerhed. Andre udfordringer er at opretholde balancen mellem at være barnets advokat og medtænke forældres betingelser for varetagelse af omsorgsopgaver. En chef udtaler således:

”Ja, pædagoger har de forcer, der også kan være deres ulemper. De kan være superkreative og meget mere kreative end sagsbehandlerne og psykologerne kan være. De er gode til at finde på og gøre noget lige her og nu. Og komme igennem med det. Det betyder også at det kan være anarkistisk med alle disse forskellige måder at handle på. Min måde kan være lige så god som din måde. De kan være meget udholdende i arbejdet med familier.”

(Familiechef)