fil: Møjbæk-1a-ny-2016/Thorum side 41 af 51
fil: Møjbæk-1a-ny-2016/Thorum side 42 af 51 Sydlængen var indrettet fra vest med stuehus, måske karlekamre og hestestald, der var sammenbygget med østlængen, som har været en meget stor og rummelig lade med tømmer af pommersk fyr.
I nordenden var der en lille stald, som i min tid blev brugt som kalvestald, men måske oprindelig var fåresti.
Herfra kom vi over i nordlængen, som har været til kvæg og evt.
svin. (man havde - grundet mangel på korn ikke så mange af dem) Hvad har vestlængen været brugt til? Måske vognport !
- - -
Vedr. de senere ændringer og tilbygninger 1883 3 ting:
a) der blev tilbygget et gårdmejeri til vestenden af
stuehuset.Jeg tror ikke på, at man indrettede det i noget af stuehuset - hvilken kone ville af med noget. Det bevirkede at sydlængen faktisk blev ret lang. Gulvet blev belagt med tilhuggede stenfliser, som vi delvis genfinder omkring komfuret i det nye stuehus. Min far har fortalt, at der på loftet i Sydlængen var lejer til en lang aksel, der kunne føre kraft fra vindmøllen hen til mejeriet.
b) en vindmølle ladens sydende. Levetiden har været kort - min far f. 1904 og farfar kan ikke huske den, så den må være fjernet inden 1901.
c) kvægstalden er blevet forlænget til flere køer, hvis mælk skulle bruges i mejeriet. Min far har været inde på, om det var en ny kostald. Det tror jeg ikke - i så fald kunne det være svært at forklare, at den allerede var nedslidt i 1912.
1995
Niels Jeppesen Dahl overtog Over Møjbæk i 1893. Allerede i 1895 rev han evt. bygninger i vestfløjen ned og byggede et nyt stuehus.
Det kan siges at være en flothed kun at bruge det gamle i ca. 35 år. Niels Dahl " gik i store sko". Ved at trække det nye atuehus noget mod vest, blev der plads til - efter forholdene - ret brede indkørsler i forhold til sidefløjene og ikke mindst til den store præsentable gårdsplads.
Stuehusets indretning: man bemrker særlig 2 forhold
Ruminddeling var helt op til vor tid uændret, bortset fra indretning af et badeværelse i en del af børneværelset og ned- læggelse af et spisekammer for at give plads til et oliefyr.
Dernæst bemærkes, at der ikke var noget bryggers, men til gengæld 2 køkkener begge med trægulv og med hver sit komfur. Disse blev senere ændret til et gasanlæg og et elkomfur.
Bagindgangen (som ikke var bryggers) var tilgengæld en "pæn"
indgang med trægulv (senere terasso) med trappe til loftet.
Der var selvfølgelig en folkestue med lang bord og fast bænk.
fil: Møjbæk-1a-ny-2016/Thorum side 43 af 51 - noget som senere beboere i modsætning til andre gårde i Ll.
Thorum - bibeholdt.
Det hele mindede om lidt format og forudseenhed hos bygherren:
Kirsten og Niels Jeppesen Dahl.
Det gamle stuehus blev genbrugt til karlekamre, vognporte, måske et par svinestier. brændselsrum samt vaskehus i det gamle
gårdmejeri.
Jeg behøver vel ikke at fortælle, at der var stråtag på alle udbygninger og på det nye stuehus var der tegltag, som min far udskiftede i 1974.
1912/13
Min farfar rev den gamle kostald ned og byggede et nyt noget bredere end det gamle, idet der nu blev plads til fodergang i begge sider. Selvfølgelig af hensyn til brandfare med betonloft.
I den nye stald var der plads til 57 kreaturer, malkerum, vandgang og 5 svinestier.
Om stalden blev længere - min far var lidt usikker på det punkt.
Fodergangen betød efter sigende, at min farfar altid havde let ved at få fodermestre !
Der var mødding nord for kostalden, men aljebeholder liggende under gårdspladsen.
Min farfar fik allerede malkanlæg - Alfa Lavat - i 1938. Sagen var ganske enkel - det var efterhånden svært at få pigerne til at håndmalke.
El til belysning blev først installeret i 1924, idet Trine Foged på Fogedgården længe modsatte sig, at der blev installeret el med egen tranformator i Ll. Thorum. (i hendes metier var el noget farlig skidt !). I hendes aftægtshus i Thorum, hvor hun boede sammen med datteren Jensine) kom der heller aldrig el !
Jeg gætter på, at man fik elkraft sidst i 30erne.
Vindmøllen har sikkert ikke kunnet give den fornødne kraft.
Min farfar byggede inde på gårdspladsen et grimt motorhus.
Her blev -kender ikke året - indsat en petroleumsmotor, der via en aksel ind i laden kunne trække et tærskeværk og sandsynligvis også en kværn.
En petroleumsmotor var i det hele taget " et farligt dyr ", der af hensyn til brandfare skulle stå i et særskilt hus og i det hele taget farligt, hvis det ikke var ordentligt afskær- met. Jeg kan ikke huske det i brug, men huset stod længe til ingen nytte efter endt brug og var lidt af en skændsel på gårdspladsen.
fil: Møjbæk-1a-ny-2016/Thorum side 44 af 51 1931
Min farfar rev hele sydfløjen ned og byggede et nyt - vist i de samme mål - med hestestald, karlekammer, vognporte, bilgarage og en pæn svinesti samt i vestenden brændselsrum og vaskehus.
1946
Min farfar lagde nyt asbesttag på laden (der hidtil havde haft stråtag) og flyttede den lave bagmur ind til bagerste
bjælkestolper. Det var det sidste stråtag !
Min far lavede ikke så meget. Det blev til nye tage på sidefløjene og stuehuset samt ændrede bjælkekonstruktioner i laden så større maskiner kunne komme ind. Der blev forørvigt indrettet et dejligt hønsehus på kostaldloftet.
- - -
I dag - 2016 - er der udover stuehuset meget lidt tilbage af de
gamle bygninger. Vor efterfølger, Peder Kristensen, nedrev bygningerne bortset fra et mindre stykke af sydfløjen. Han byggede
derefter en stor ny kostald, gyllebeholder ect. Gårdspladsen blev noget mindre.
- - -
Gårdmejeriet. Efter oplysninger fra Andelsmejeriet "Nordsalling"
fungerede gårdmejeriet fra 1883 til 1893, hvor Nordsalling lavede en aftale med den nye ejer af Over Møjbæk, Niels Jeppesen Dahl, om en nedlæggelse. Efter dette skulle flere af egnens gårde have leveret mælk til gårdmejeriet.
- - - Vandforsyning
Der var en brønd med pumpe inde på gårdspladsen. Ved vandtruget blev hestene vandet og fra pumpen skulle alt vandet til
husholdningen hentes.
Der var en anden brønd omme på nordsiden af kostalden. Herfra kunne der pumpes vand ind i en vandbeholder i vandgangen. Herfra kunne vandet ved et "sindrigt" system fordeles til krybberne hos kvæget. Tlsvarende kunne man herfra via spande hente vand til grisene.
I 1942 blev der installeret vandværk med vandforsyning fra brøn-den på gårdpladsen. Det deraf følgende større vandforbrug betød ofte vandmangel om forsommeren. Som følge deraf blev der boret i brønden og 28 meter nede var der vand nok.
Ikke destomindre blev vi sammen med det øvrige Ll. Thorum koblet på Thorum vandværk omkring årtusindskiftet.
= = = = = = =
fil: Møjbæk-1a-ny-2016/Thorum side 45 af 51 Forøvrigt har Skive Museum i sommeren 1997 foretaget en total opmåling af bygninger og en omfattende fotografering, idet man her havde en gård, som stadig havde gårdpræget fra 1900-1925. I den forbindelse har Skive Museum lovet at lave en omfattende
bygningregistrering udfra de kilder, man da kendte. (Peder Andersen & Gudrun Gormsen). Jeg har kun set lidt til det.
Luftfotos skulle findes på Skive museum.