Det sidste spørgsmål, der rejses i denne undersøgelse er, hvorvidt den generation, der for alvor flyttede i parcelhus, og som nu er nået til el-ler snart når pensionisttilværelsen, ønsker at fraflytte parcelhuset. Og i bekræftende fald, hvad ønsker de så i stedet?
Tabel 29. Overvejer I at flytte inden for de næste 5, 10 eller 20 år. Procentvis fordeling på forskellige aldersgrupper.
Af Tabel 29 fremgår det, at to tredjedele af dem, der bor i de to kvar-terer, ingen planer har om at flytte. Blandt dem der har planer om at flytte, er der en overvægt af familier mellem 50 og 67 år. Halvdelen af denne aldersgruppe, der altså står foran en pensionisttilværelse, har således overvejelser om at flytte inden for de næste 5, 10 eller 20 år.
Ser vi på den egentlige pensionistgruppe (over 67 år), er der derimod kun en mindre del, der overvejer at flytte. Disse tal kunne tyde på, at hvis man ønsker at skifte bolig, så gør man det ved overgangen til pensionisttilværelsen, og ellers bliver man boende i huset.
Der er også spurgt om forskellige begrundelser for et eventuelt øn-ske om at ville fraflytte. Der er givet flere mulige begrundelser, her-under:
• Huset bliver for stort til husstandens behov.
• Haven bliver for stor at passe.
• Ønsker at bo i mindre bolig hvor der er fælleshus og mulighed for fælles aktiviteter.
• Vil gerne bo i en centralt beliggende lejlighed.
Med forbehold for det lille statistiske materiale vi har til rådighed i dette spørgsmål, er det hovedsageligt det, at hus og have bliver for stort, der gives som begrundelse for ønsket om at ville flytte, når man nærmer sig pensionisttilværelsen (se Tabel 30).
76
Tabel 30. Forskellige begrundelser for at ønske at flytte. Procentvis fordeling blandt dem der overvejer at flytte inden for de næste 5, 10 eller 20 år i alders-gruppen over 40 år.
Tre af de fire interviewede familier er over 40 år, og her er spørgsmå-let om, hvor man ønsker at bo i alderdommen også dukket op i for-skellig grad.
En familie fortæller, at de inden for de næste par år regner med at flytte tættere på deres børn. Det kunne jo være, der blev brug for nogle bedsteforældre, der kunne passe børn engang imellem:
” Når vi ved, hvor børnene kommer til at bo, så vil vi sæl-ge og så købe nosæl-get, vi kan blive gamle i der. Og det tror jeg bliver et rækkehus” (familie 1).
Det skal være en pensionistbolig uden trapper, men med have. Fælles-hus og fællesaktiviteter er i denne familie absolut ikke noget, der vir-ker tiltrækkende.
I en anden, lidt yngre familie, er spørgsmålet også så småt dukket op:
”Altså vi har ingen planer om at flytte før børnene er flyttet (de er teenagere). Når de engang er flyttet, så flyt-ter vi også, tror jeg. Til noget mindre, for vi har ikke så meget brug for pladsen. Og så måske kombinere det med et sommerhus” (familie 2).
I denne familie er der også en drøm om et ”olle-kolle” sammen med nogle af deres gode venner:
”Grundideen er, at vi hver især skal have vores eget, en lejlighed eller et lille hus, og så fællesrum, vaskemulighe-der, værksted osv. Og måske en fællessal vi kunne samles i. Bare sådan at vi kunne hjælpe hinanden, hvis der blev behov for det” (familie 2).
”Olle-kolle” tankerne er meget knyttet til denne gruppe af venner, og hvis det ikke bliver til noget sammen med dem, er det ikke noget, de kunne tænke sig. Endelig kommenterer denne familie også, at hvis det til sin tid bliver svært at sælge huset, så bliver de bare boende i deres alderdom. Det kan de sagtens forestille sig.
I den tredje familie, hvor spørgsmålet om alderdommens bolig også så småt er begyndt at dukke op, er der derimod ingen planer om at flytte.
”Ja, altså der er mange ældre mennesker her i byen, som flytter ud i et nyt kvarter, og så kommer de endnu længere væk fra stoppestedet, og det har vi ingen planer om. For de der huse, de er 80 m2, og det her er 100, så det kan jo være lige meget. Vi har også snakket om, at vi har jo in-gen dørtrin eller noget, så vi kan nok tumle rundt her”
(familie 3).
I denne familie synes de, at deres nuværende bolig er så ældre-venlig, som den kan være, og desuden har de gjort så meget ved både hus og have, at de har svært ved at rejse fra det. Til gengæld ligger det lidt i baghovedet, at huset skal sættes i stand nu, mens de endnu kan, såle-des at de kan blive boende når de bliver gamle, uden at der er for me-get, der skal laves til den tid.
I interviewene ser vi således, at spørgsmålet om hvordan alder-dommens bolig skal se ud dukker op hos flere i 40 – 50 års alderen.
Men hvad man lægger vægt på ved alderdommens bolig ser imidlertid ud til at variere meget. Nogle ønsker mere fællesskab, andre gør be-stemt ikke. For nogle er det væsentligste at være tæt på børn og bør-nebørn, for andre handler det primært om at kunne blive boende i den bolig, de selv har lagt så meget arbejde i. Det eneste, der går igen i de tre interview er, at en bolig uden trapper må være en fordel, når man når op i årene, og på det punkt udmærker de moderne parcelhuse sig.
78