Brugertilpasning?

På baggrund af vores erfaring med dels logfilanalyser, dels den nævnte brugerundersøgelse er vi ikke helt så optimistiske med hensyn til brugertilpasning af data som vi tidligere har været (jf.

Trap-Jensen 2010). Selvom vi stadig anser en fleksibel visning der er individuelt tilpasset brugernes behov, for en principielt rigtig løsning, kan vi ligesom andre konstatere at brugerne ikke formår at analysere egne behov og vælge den visning der passer til situa-tionen.² Så længe det er tilfældet, er det nødvendigt at indrette vis-ningen af data så de tilfredsstiller forskellige behov og forskellige brugere på samme tid. For at det virkelig skal lykkes, kræver det 2 Jævnfør Verlinde & Binon (2010:1150): “We believe attempts to

custom-ize the interface of a dictionary to look-up behaviour […] cannot be very successful, as illustrated by the diversity of dictionary usages”.

dels at teknik og design let får brugeren til at afprøve mulighe-derne, dels at data ikke bare genbruges i diverse kombinationer, men faktisk er kvalitativt forskellige svarende til behovet hos bru-gergrupperne. Og ser vi snævert på temaet betydningsbeskrivelser, bør man altså skrive mindst to definitioner: en kort og let forståe-lig samt en mere grundig og detaljeret. Ønsker man også at bruge data (semi)automatisk til sprogteknologiske formål, er der behov for en tredje, formel variant (jf. ANW).

Man kan opfatte denne diskussion som en del af en generel tendens inden for leksikografien i disse år: en tendens i retning af at samle leksikografiske data i større baser hvorfra forskellige delmængder kan udtrækkes og præsenteres som selvstændige lek-sikografiske produkter. En anden konsekvens af udviklingen er at de enkelte oplysninger skal kunne fungere selvstændigt, fx når ordforklaringer bruges som en integreret del af en e-bog eller i andre e-publikationer. DDO bærer i et vist omfang præg af at være tænkt til papirpublicering og til læsning i sammenhæng. Derfor er der en del underbetydninger af typen “denne befolkningsgrup-pes traditionelle, stærkt krydrede køkken” (cajun) eller “denne fisk brugt som madvare” (makrel, rødspætte, ørred m.fl.), som næppe kan forstås uden for sammenhængen med den overordnede be-tydning. På dette punkt bør der ske en revision af de pågældende artikler.

Der ligger således store udfordringer forude, og som altid vil de valgte prioriteringer være afhængige af økonomi. De Schryver (2003) skrev allerede for snart ti år siden om “Lexicographers’

Dreams in the Electronic-Dictionary Age”, men vi må konstatere at der fortsat er tale om drømme, og i virkelighedens verden er der kun resurser til at tage små skridt mod drømmeland.

Litteratur

Opslagsværker

ANW = Algemeen Nederlands Woordenboek. <http://anw.inl.nl>

(maj 2012).

COBUILD (1987 og senere) = Collins Cobuild English Language Dictionary. Editor in Chief: John Sinclair, Managing Editor:

Patrick Hanks. London/Glasgow: Collins.

DDO (2003-05) = Den Danske Ordbog. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Gyldendal. <http://ordnet.dk/

ddo> (maj 2012).

De Danske Netordbøger. Center for Leksikografi. <www.ordbogen.

com> (maj 2012).

LDO (1991) = Pia Jarvad: Politikens Lille Danske Ordbog. Køben-havn: Politikens Forlag A/S.

MED = Macmillan English Dictionary. <http://www.macmillan-dictionary.com> (maj 2012).

Molbech = Christian Molbech: Dansk Ordbog, 1. udgave 1833, 2.

forbedrede og forøgede udgave 1859. Kiøbenhavn: Forlagt af den Gyldendalske Boghandling.

Nationalencyklopedin. <www.ne.se> (maj 2012).

NDO = Nudansk Ordbog. 2. udgave, 2001. København: Politikens Forlag. Online: <www.ordbogen.com> (maj 2012).

ODS (1918-56) = Ordbog over det danske Sprog. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Gyldendal. <http://ord-net.dk/ods> (maj 2012).

SAOB (1898-) = Svenska Akademiens ordbok. Lund: Gleerups för-lag.

Svensk ordbok (1986). Göteborg: Språkdata och Esselte Studium AB.

Anden litteratur

Dahlerup, Verner (1907): Principer for ordbogsarbejde. I: Danske Studier 1907, 65-78.

DDO-red = DDO’s upublicerede redaktionsregler.

De Schryver, Gilles-Maurice (2003): Lexicographers’ Dreams in the Electronic-Dictionary Age. I: International Journal of Lexi-cography 16(2), 143-199.

Hanks, Patrick (2000): Contributions of Lexicography and Cor-pus Linguistics to a Theory of Language Performance. I: Ulrich Heid, Stefan Evert, Egbert Lehmann & Christian Rohrer (eds.):

EURALEX 2000 Proceedings. Stuttgart: University of Stuttgart, 3-13.

Hjorth, Poul Lindegård (1983): Danske ordbøgers historie. DSLs præsentationshæfte nr. 12. København: C.A. Reitzels Boghan-del A-S.

Hovmark, Henrik (2012): Betydningsbeskrivelse og prototype-teori. I: LexicoNordica 19 (dette bind).

Lakoff, George (1987): Women, Fire, and Dangerous Things – What Categories Reveal about the Mind. Chicago: The Chicago Uni-versity Press.

Nikula, Kristina (2012): Samspelet mellan text och bild i enspråk-igt svenska ordböcker. I: LexicoNordica 19 (dette bind).

Pedersen, Bolette S., Sanni Nimb, Jørg Asmussen, Nicolai Hartvig Sørensen, Lars Trap-Jensen, Henrik Lorentzen (2009): DanNet:

the challenge of compiling a wordnet for Danish by reusing a monolingual dictionary. I: Language Resources and Evaluation, Volume 43, Number 3 / September, 2009, 269-299.

Rundell, Michael (2006): More than One Way to Skin a Cat: Why Full-Sentence Definitions Have not Been Universally Adopted.

I: Elisa Corino, Carla Marello, Cristina Onesti (eds.): Pro-ceedings of 12th EURALEX International Congress. Alessandria:

Edizioni Dell’Orso, 323-337.

Svensén, Bo (2004): Handbok i lexikografi. Ordböcker och ordboks-arbete i teori och praktik. 2 uppl. Stockholm: Norstedts Akade-miska Förlag.

Trap-Jensen, Lars (2010): One, Two, Many: Customization and User Profiles in Internet Dictionaries. I: Anne Dykstra & Tan-neke Schoonheim (eds.): Proceedings of the XIV Euralex Inter-national Congress (Leeuwarden, 6-10 July 2010), Ljouwert: Fry-ske Akademy, 1133-1141.

Verlinde, Serge & Jean Binon (2010): Monitoring Dictionary Use in the Electronic Age. I: Anne Dykstra & Tanneke Schoonheim (eds.): Proceedings of the XIV Euralex International Congress (Leeuwarden, 6-10 July 2010), Ljouwert: Fryske Akademy, 1144-1151.

Henrik Lorentzen seniorredaktør Det Danske Sprog- og

Litteraturselskab Christians Brygge 1 DK-1219 København K hl@dsl.dk

Lars Trap-Jensen ledende redaktør Det Danske Sprog- og

Litteraturselskab Christians Brygge 1 DK-1219 København K ltj@dsl.dk

Samspelet mellan text och bild i en språkigt svenska ordböcker

Kristina Nikula

This article tries to create a theoretical framework for the use of il-lustrations in dictionaries. As a basis for the study ideas from proto-type semantics and ecological perception theories are implemented.

On the basis of a theory describing the cognitive processing of text and illustration it should be possible to create a manual that would improve and optimize the work of the lexicographer. A theoretically well founded manual would, it is assumed, make it easier for the user of dictionaries to (re)create word meanings from descriptions using illustrations along with verbal ones.

1. Inledning

I denna artikel presenterar jag en teoretisk bakgrund mot vilken jag med några exempel visar hur samspelet mellan text och bild gestaltats i ett par illustrerade, enspråkigt svenska pappersord-böcker. Min undersökning har lemmat som utgångspunkt. Även om inte enbart referenter till substantiv finns avbildade i de ord-böcker jag använder, inskränker jag mig till denna ordklass.

Exemplen i undersökningen kommer från Bonniers svenska ordbok (2010) och Natur och Kulturs Svenska Ordbok (2001).

Bild och verbal text är två skilda modaliteter med sina starka och svaga sidor som rätt använda kan komplettera varandra. Ett bud-skap där båda modaliteterna samverkar, som exempelvis i ordboks-artiklar, kallar jag multimodalt budskap eller multimodal produkt.

Det är i våra dagar vanligt att man inom textforskningen betraktar både verbal text, bild och andra modaliteter som text. Jag avser med

text likväl endast verbal text. Med bild avser jag antingen mentala eller materiella bilder. (Nikula, K. 2004:195−197, 2009:17−19.)

Sociosemiotisk teori har på senare tid vunnit en stark ställning i forskningen kring multimodalt meningsskapande. Jag har likväl valt att inte låta min undersökning styras av en enda teori utan stödjer mig på såväl prototypsemantik som ekologisk perceptions-teori. Därtill använder jag också sådana element i andra teorier som kan belysa samspelet mellan text och bild.

Förmedlingen av kunskap sker multimodalt i bildordböcker och illustrerade pappersordböcker men kommer i framtiden san-nolikt också att i allt högre grad ske multisekventiellt i nätbaserade ordböcker. Grunderna för bildtolkningen och samspelet mellan text och bild är likväl de samma (Klosa 2011:162–165).