Borgernes vurdering af effekter

Som supplement til den kvantitative evaluering af screenings- og udredningsmodellens samt ungeindsatsens effekter for borgerne, har Rambøll i løbet af projektperioden gennemført inter-views med i alt 15 borgere på tværs af de fem projektkommuner og på tværs af indsatsen under screenings- og udredningsmodellen og ungeindsatsen. I følgende afsnit opridses de mest gen-nemgående tematikker i borgernes fortællinger.

Borgerne bliver mødt med forståelse

Hovedparten af borgere, som vi har interviewet, der har modtaget indsatsen under screenings- og udredningsmodellen, er ikke fuldt bevidste om, at de indgår i projektet, men de oplever screeningen og udredningen som en del af det at komme i behandling for deres misbrug.

En overvejende del af borgerne har oplevet screenings- og udredningsprocessen som positiv, da de er blevet lyttet til og har følt sig ”taget seriøst” under processen. Nogle af borgerne fortæller

dog også, at spørgsmålene, der stilles som led i processen, kan være grænseoverskridende og meget personlige, hvilket ifølge borgerne kræver en vis overvindelse for at kunne besvare dem.

Størstedelen af borgerne peger dog på, at det er en positiv oplevelse, når de først har åbnet sig op og efterfølgende oplever, at der er en større forståelse for deres situation. Flere af borgerne anbefaler, at man gennemfører screenings- og udredningsprocessen som en uformel samtale, der ikke fremstår alt for ’højtidelig’, for dermed at støtte borgerens åbenhed.

Indsigt i og forståelse for egne udfordringer

Én af borgerne, der har modtaget indsatsen under screenings- og udredningsmodellen, for-tæller om det notat, der blev skrevet i forbindelse med screeningen: ”Hun endte med at skrive, at jeg er en følsom dreng med et til tider mørkt og deprimeret sind… og jeg gik jo og troede, at sådan var livet. Men så gik det op for mig, at sådan behøver man ikke at have det”. Som citatet illustrerer, er borgeren ikke klar over, at han lider af en depression. For mange af borgerne er det en stor lettelse, en såkaldt ’øjenåbner’, at finde en årsag til den række af reaktionsmønstre, som de ikke oplever, er knyttet til deres misbrug.

Mange af borgerne finder det ligeledes betryggende, at deres diagnose og livshistorik er nedfæl-det på et papir, da de eksempelvis ved et møde med en ny behandler kan referere til dokumentet fremfor at måtte genfortælle hele historien, som i forvejen for mange af borgerne er vanskelig at dele. Borgerne har oplevet, at alle aktører i screeningen og udredningen samt den efterfølgende behandling har haft en indgående viden om borgerens problematikker på forhånd via det nedfæl-dede notat. Overordnet set kan det altså konkluderes, at borgerne oplever det positivt, at pro-cessen vedrørende deres behandling er struktureret og koordineret, da det giver dem en tryghed, og de føler sig hørt og ’taget seriøst’.

Borgerne oplever, at der er sammenhæng i indsatsen

Hovedparten af de interviewede borgere udtrykker altså stor tilfredshed med screening og ud-redningsprocessen samt efterfølgende forløb, de har haft og udbyttet heraf. Borgerne oplever god ræson i at følge parallelle forløb, og mange af borgerne italesætter selv, at man ikke kan adskille en psykiatrisk lidelse fra misbruget, da det ofte er en del af samme problematik eller er en forklarende faktor for begges eksistens.

Borgerne, der kun har deltaget i screenings- og udredningsmodellerne, er alle positive omkring deres efterfølgende forløb, der typisk har bestået af et forløb hos misbrugscenteret, medicinering og forløb hos psykiater samt et forløb hos en psykolog. Som én af borgerne fortæller, er psykolo-gen god til at ’skrælle lapsykolo-gene af løget’ og spørge ind til borgerens barndom som baggrund for de senere problematikker. Behandleren fokuserer derimod mere konkret på misbruget og hjælp til at få nye rutiner i hverdagen, mens psykiateren sørger for, at borgeren får medicin for sin sociale angst og depression. ”Min vurdering er, at det ikke havde virket, hvis der kun var fokus på mit misbrug. Man skal arbejde med min diagnose og baggrunden for den, hvis jeg skal komme ud af misbruget”, fortæller en borger. Enkelte af borgerne mener dog, at samarbejdet kan fungere endnu bedre, og at især psykiatrien mangler en forståelse for de problematikker, misbruget med-fører. Desuden opfordrer borgerne til, at behandlingen målrettes yderligere, så alle borgerne ikke tilbydes den samme løsning.

De unge oplever en koordineret indsats – og nogle er kommet i beskæftigelse

Borgerne, der har deltaget i ungeindsatsen, har været glade for at have et sted at være og hermed at få opbygget en rutine. En del af de unge fortæller, at de har fået hjælp til at komme i beskæftigelse ved blandt andet at få en mentor ved et jobcenter. Enkelte af de unge fortæller, at de er kommet tættere på beskæftigelse og har fået lavet en plan for fremtiden i samarbejde med en medarbejder i ungeindsatsen. Én af de unge fortæller om ungeindsatsen: ”Jeg har fået mulig-hed for at tænke over, hvad jeg skal i forhold til uddannelse og job, og altså fået nye perspekti-ver på fremtiden (…) Jeg har fået praktik i Bilka i to måneder, så jeg er i gang med noget nu… og efter sommerferien starter jeg på slagterskole”. Desuden har medarbejdere ved ungeindsatsen deltaget i samtaler med kommunen og sagsbehandlere, som den unge ikke har følt sig rustet til at have alene. De unges oplevelse af en mere koordineret indsats, skal dog også ses i

sammen-hæng med, at der i løbet af projektperioden er gennemført reformer på beskæftigelsesområdet, hvor det blandt er blevet muligt at få en koordineret sagsbehandler, der skal sikre en individuel og helhedsorienteret indsats til sårbare og udsatte. Dette tiltag kan således også have haft en betydning for borgernes oplevelse af sammenhæng i indsatsen.

En del af de borgere, der deltager i ungeindsatsen, oplever imidlertid behov for et mere målrettet fokus på deres fremtid, især i forhold til uddannelse og arbejde. De foreslår blandt andet, at un-geindsatsen tilbyder kurser og aktiviteter, der giver de unge viden om forskellige typer af uddan-nelser og/eller hjælper dem i beskæftigelse. De fleste mangler et sidste ’skub’ fra medarbejderne i ungeindsatsen for at gå ud og finde et job og dermed føre planen ud i livet.

Netværk og selvudvikling

I forbindelse med ungeindsatsen udtrykker mange af borgerne stor glæde ved at møde andre unge, der er i samme situation som dem selv. Enkelte har fået nye venner og føler sig ikke så ensomme, som de tidligere har gjort. Mange af de unge har deltaget i gruppesamtaler, hvor de har delt deres frustrationer i forhold til deres misbrug, psykiske lidelse eller helt andre problema-tikker med andre unge. Det sociale element ved ungeindsatsen har bidraget til at få en forståelse for, at man ikke er alene med sine problemer – og "at andre har det ligeså slemt”, fortæller én af de unge. De unge er glade for det sammenhold, der etableres via ungeindsatsen, og mange for-tæller, at de er blevet mere åbne og udadvendte efter at have deltaget i ungeindsatsen. De unge, der lider af social angst, får hjælp til deres vanskeligheder gennem gruppeforløbet, og mange får også hjælp til indkøb og andre praktiske ærinder, som de tidligere har været bange for at gøre.

Et tværgående tema i en række af interviewene er, at borgerne alle oplever en bedre evne til at mestre deres psykiske lidelse og samtidige misbrug. Hovedparten af borgerne fortæller, at de har fået større indsigt i deres problematikker og har fået redskaber til at håndtere dem. ”Før vågnede jeg midt om natten helt forvirret… nu ved jeg ligesom hvorfor jeg vågner, og hvad jeg skal gøre…

på den måde har jeg fået redskaber til ligesom at finde mig selv. Og hjælp til at styre min angst”, fortæller en ung, der har deltaget i ungeindsatsen. Som citatet viser, har borgeren, udover at have opnået indsigt i egen situation, også fået konkrete redskaber til, hvordan han kan håndtere vanskelighederne i praksis. En del af borgerne i ungeindsatsen føler, at de har udviklet sig per-sonligt og har opnået en øget selvstændighed, selvværd og selvtillid. Blandt andet har én af bor-gerne fået selvtillid nok til at tage alene til møder med sagsbehandleren i kommunen, hvor han tidligere fik støtte fra en medarbejder i ungeindsatsen. Mange af de unge mener, at der er behov for at udbrede ungeindsatserne yderligere og nå ud til flere unge, der ikke kender til dets eksi-stens og derfor ikke har deltaget.