’skattestop’ - Den Danske Model under pres?
Folketingsvalget i 2001 bragte en borgerlig min-dretalsregering under ledelse af Venstres Anders Fogh Rasmussen til magten, og valget 2005 rok-kede ikke ved styrkeforholdet mellem regering og opposition.
Regeringen af Venstre og Konservative har i prak-sis i alle vigtige spørgsmål et fast flertal med Dansk Folkeparti. Dette parti er skabt på grund-lag af fremmedfrygt og modvilje mod indvandring.
Det appellerer til højrenationale stemninger og EU-modstand. I den økonomiske politik er det en trofast støtte til den borgerlige regering, men med en række udvalgte overbud – ikke mindst på æl-drepolitikkens område.
Den borgerlige regering med støtter har profileret sig som dem, der kunne bremse muslimsk indvan-dring, skære ned i indvandrernes sociale ydelser og føre en stram retspolitik, men generelt bevare velfærdsmodellen for danskerne, samtidig med at der er skattestop og endda gives skattelettelser.
Regeringen lever højt på de grundlæggende for-bedringer i den økonomiske struktur – og specielt på arbejdsmarkedet - der blev iværksat i 90’erne.
Arbejdsløsheden steg noget i regeringens første tre år - fra 5 til 6½ pct. Men så faldt ledigheden meget stejlt til 2 pct. – og er steget støt siden ef-teråret 2008. Arbejdsløsheden nåede 4½ pct. ved udgangen af 2009.
DEN DANSKE MODEL
Figur 7. Betalingsbalancen
-20 -10 0 10 20 30 40 50 60 70
-20 -10 0 10 20 30 40 50 60 70
93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10
Mia. kr. i løbende priser Mia. kr. i løbende
priser
Betalingsbalance Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Statsfinanserne har indtil 2008 haft et ekstremt stort overskud som følge af en enestående kom-bination af en række enestående begivenheder:
Et vældigt lånefinansieret privat forbrugsboom, god indtjening i virksomhederne, rentefald, kurs-gevinstbeskatning i pensionsordninger og sto-re skatteindtægter fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen som følge af de ekstraordinært høje energipriser. Det sidste medvirker samtidig afgø-rende til et stort overskud på betalingsbalancen.
I 2009 er der genopstået et meget stort under-skud på statsfinanserne, og det illustrerer, at su-per-højkonjunkturen 2006-2008 var meget skrø-belig.
De offentlige serviceudgifter – som især afholdes i kommuner og regioner – har selv i højkonjunk-turens år være holdt inden for snævre vækstram-mer.
Under sloganet om ”frit valg” har regeringen haft held til at opdyrke privat konkurrence til de offent-lige serviceydelser. Mest markant ses det på ho-spitalsområdet, fordi private operatører har fået en meget høj betalingstakst for at overtage ope-rationer m.v., som ikke umiddelbart kunne udfø-res i det offentlige. På denne måde tilskynder re-geringen borgerne til at tage deres skattepenge ud af det offentlige og over til private sygehuse.
Det rummer en stor risiko for, at middelstanden i stigende omfang forlader de økonomisk klemte offentlige tilbud med deres penge og opbakning.
Døren er blevet åbnet på vid gab for private for-sikringsløsninger, og det kan mindske viljen til at betale over skatterne til, at alle – også de økono-misk og socialt udsatte – kan få et godt offent-ligt tilbud.
Med krisen er det blevet endnu klarere, at regerin-gen har investeret alt for lidt i uddannelse,
forsk-MOGENS LYKKETOFT 2010
ning og udvikling for at kunne fastholde Danmarks stærke position i den globale konkurrence. Med stigende arbejdsløshed er der et stort behov for at vende udviklingen væk fra de nedskæringer, der i de senere år er sket i bevillingerne til den aktive arbejdsmarkedspolitik: Der er et påtrængende be-hov for en meget stærkere uddannelsesindsats for de ufaglærte, der nu kastes ud i arbejdsløshed, og hvis hidtidige jobs nok ikke i fremtiden vender til-bage til Danmark.
Krisen sætter også fokus på, at mange er i en mere udsat situation, fordi de lod sig lokke til at fravælge medlemskab af en a-kasse og holdt op med at være i fagforening. Regeringens forkær-lighed for den private del af økonomien – og dens hermed sammenhængende frit-valgs-strategi og skattepolitik – forklarer, hvorfor der mangler res-sourcer til at levere vigtige serviceydelser fra det offentlige.
’Skattestoppet’ har været den borgerlige regerings vigtigste PR-nummer. Det er grundlæggende et løfte om ikke at hæve indkomstskatteprocenter-ne og om at fastfryse ejendomsværdiskatten på ejerboliger i kroner, uanset om huspriserne stiger.
Skattestoppet har været suppleret med to mindre skattelettelser til især mellem- og højindkomster i valgårene 2005 og 2007.
I marts 2009- da finanskrisen bed til – besluttede regeringen og Dansk Folkeparti en større skattere-form, som vil være kraftigt underfinansieret i årene op til næste folketingsvalg, og som tildeler tiende-delen af befolkningen med de højeste indkomster meget store skattelettelser. Det teoretiske grund-lag for reformen er, at lavere marginalskatter til den del af vælgerkorpset, der tjener godt, vil styrke arbejdsudbuddet og forebygge hjerneflugt af højt-uddannede fra Danmark. Det empiriske grundlag for teorien er meget svagt i Danmark: Danskerne Figur 8. Offentligt underskud og overskud på de offentlige finanser
-6 -4 -2 0 2 4 6
-6 -4 -2 0 2 4 6
93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10
% af BNP
% af BNP
Nettofordringserhvervelse i den offentlige sektor i pct. af BNP Anm.: Positiv fordringserhvervelse svarer til overskud på de offentlige budgetter.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
DEN DANSKE MODEL
arbejder allerede hårdt, og de fleste danskere, der rejser til udlandet for at få uddannelse eller arbej-de, vender efter nogle år tilbage.
Regeringen og DF afviste – samtidig med at de besluttede at sende et større milliardbeløb i om-løb som underfinansiering af skattereformen – oppositionens alternative forslag om en meget stor vækstpakke med fremrykkede investeringer i infrastruktur, sygehuse, skoler, energibesparel-ser og bæredygtig energiforsyning. Men denne vækstpakke ville for de samme penge skabe langt flere job end skattelettelser i en krisestemning, hvor private husholdninger tøver med at bruge penge fra skattelettelser: Mange er ledige, endnu flere er bange for at blive det, og der er taget store formuetab hjem med ringere pensionsopsparing og skrumpende friværdier i ejerboligerne.
Skattestop og skattelettelser er naturligvis i sig selv populære. Men i 2005-2008 har regeringens skattepolitik i kombination af aktiekursstigninger, ekstremt lave udlånsrenter, nye muligheder for af-dragsfri lån i husene og en voksende gruppe af meget velhavende i storbyerne - været afgørende faktorer i en eksplosiv stigning i ejendomsværdi-erne og det dertil knyttede forbrugsboom for lån-te penge. Detlån-te har været de drivende kræflån-ter i den højkonjunkturboble, der bristede i efteråret 2008 i USA og mange andre steder i verden, in-klusiv Danmark. I højkonjunkturen har skattelet-telserne medvirket til ustabiliteten, der førte frem til finanskrisen. Og nu under finanskrisen virker skattelettelser ikke effektivt som middel mod ar-bejdsløsheden!
Danmark er stadig et af de lande, hvor fordelingen er mest lige. Men resultatet af 7-8 år med
borger-lig regering siden 2001 er større forskelle end før:
Mellem de få meget rige og et stigende antal fat-tige. Mellem ejere og lejere. Mellem de veletable-rede ældre og yngre, der er nyetableveletable-rede på bolig-markedet. Mellem hovedstad og provins. Mellem dem i job og dem på overførselsindkomst. Mel-lem veletablerede danskere og nytilkommende indvandrere og flygtninge.
Så der er alvorlige trusler mod ’den danske model’.
Men de største trusler kommer ikke fra globali-seringens pres, men fra muligvis faldende folke-lig opbakning til projektet som følge af den bor-gerlige politik.
MOGENS LYKKETOFT 2010