7 Sagsbehandling og boligsituation
7.5 Boligsituation
I dette afsnit undersøger vi respondenternes boligsituation. Vi ser bl.a. på, om de har oplevet problemer med at finde en bolig, om de er blevet visiteret til forskellige typer af botilbud, og om de modtager hjælp fra det offentlige eller fra familie og venner med praktiske ting. Omdrejningspunktet er eventuelle forskelle mellem mennesker med og mennesker uden handicap. I Figur 7.10 undersøger vi, i hvilken grad respondenterne an-giver, at de er stødt på vanskeligheder, sidst de var ude for at finde en ny bolig. Som det fremgår af figuren, er det især mennesker med større psykisk handicap, fulgt af menne-sker med mindre psykisk handicap, der i højest grad er stødt på problemer i forbindelse med at finde en ny bolig. Også mennesker med større fysisk handicap har i højere grad oplevet vanskeligheder end mennesker uden handicap. Forskellen mellem mennesker med mindre fysisk og mennesker uden handicap er på grænsen til at være statistisk signifikant (p=5,7 %). Siden 2016 er der ikke sket nogen ændringer i andelene, der har oplevet vanskeligheder, sidst de var ude for at finde en ny bolig (fremgår ej af figuren).
Figur 7.10 Respondenter fordelt efter oplevelse af vanskeligheder med at finde en ny bolig. Særskilt for handicaptyper og -grader samt for mennesker uden han-dicap. 2020. Procent.
Anm.: N = [12.342; 3.176, 1.435, 1.100, 443]. Forskellen mellem gruppen uden handicap og de to handicapgrupper er testet med Chi2-test. *** p<0,001, ** p<0,01, * p<0,05.
Kilde: SHILD 2020.
I Figur 7.11 undersøger vi, for de respondenter, der har angivet, at de oplevede vanske-ligheder med at finde en ny bolig, hvilke disse vanskevanske-ligheder var. Uanset handicap er den hyppigst angivne årsag, at boligerne er for dyre. Blandt mennesker med større fysisk handicap svarer ca. hver femte, 22 %, som den største vanskelighed, mangel på handi-capegnede boliger, eller at de kun kan flytte, hvis de bliver visiteret til en anden bolig.20 Blandt mennesker med større psykisk handicap er andelen, der, som den største van-skelighed, angiver mangel på handicapegnede boliger, eller at de kun kan flytte, hvis de bliver visiteret til en anden bolig 11 %, mens den er godt 2 % blandt mennesker uden handicap. Andelen, der angiver, at den største vanskelighed er mangel på handicapeg-nede boliger, eller at de kun kan flytte, hvis de bliver visiteret til en anden bolig, er steget i de to handicapgrupper siden 2016. I alle tre grupper er andelen, der angiver ”mangel på boliger for studerende” som en vanskelighed, faldet markant siden 2016.
2,9 3,6 6,4 5,9 9,2
6,6 5,7 6,2
10,2 9,4
8,4 6,9
8,1 11,2
11
58,6 59,8
53,2 49,1
46,7
23,5 24 26 23,6 23,7
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Intet handicap Mindre fysisk handicap Større fysisk handicap***
Mindre psykisk handicap***
Større psykisk handicap***
Ja, virkelig store Ja, nogle Ja, lidt Nej Har ikke søgt efter bolig
Figur 7.11 Respondenter fordelt efter største vanskeligheder, de stødte på, sidst de var ude for at finde en ny bolig. Særskilt for handicaptyper samt for men-nesker uden handicap. 2016 og 2020. Procent.
Anm.: Kun respondenter, der angiver at have stødt på vanskeligheder, sidst de var ude for at finde en ny bolig har besvaret spørgsmålet. N = [2.033, 1.591]; [300, 237]; [126, 118]. Forskellen mellem gruppen uden handicap og de to handicapgrupper er testet med Chi2-test. *** p<0,001, ** p<0,01, * p<0,05. Forskellen inden for handicapgrupper mellem år er testet med Chi2-test. *** p<0,001, ** p<0,01, * p<0,05.
Kilde: SHILD 2016, 2020.
I Figur 7.12 undersøger vi respondenternes svar på spørgsmålet: ”Kan du på egen hånd strukturere din hverdag?” Ikke overraskende er det især mennesker med større psykisk handicap, som oplever problemer med dette. Knap 9 % i denne gruppe angiver, at de
”slet ikke” kan strukturere deres hverdag, og yderligere 15 % angiver, at de har ”meget besvær” dermed. Blandt mennesker uden handicap er disse andele hhv. 0,1 % og 0,3 %.
Også mennesker med større fysisk handicap oplever i højere grad end mennesker uden handicap problemer ift. at strukturere deres hverdag. I denne gruppe angiver hhv. 3 % og knap 9 %, at de ”slet ikke” eller kun ”med meget besvær” kan strukturere hverdagen.
61 69 61,5 56,8
61,9 65,7
10,9 13 18,5 19,5
14,2 14
24,8 15,7 5,8 2
15,9 8,9
3,3 2,3 14,2 21,7
8,1 11,4
0% 20% 40% 60% 80% 100%
2016 2020***
2016 2020*
2016 2020
Intet handicap Større fysisk handicap***
Større psykisk handicap***
For dyre boliger
Vanskeligheder med at få lån Mangel på boliger for studerende
Mangel på handicapegnede boliger eller visitering nødvendig
Figur 7.12 Respondenter fordelt efter, om de på egen hånd kan strukturere deres hverdag. Særskilt for type af handicap og for mennesker uden handicap.
2020. Procent.
Anm.: N = [12.378, 1.440, 446]. Forskellen mellem gruppen uden handicap og de to handicapgrupper er testet med Chi2-test. *** p<0,001, ** p<0,01, * p<0,05.
Kilde: SHILD 2020.
De respondenter, der angav, at de har problemer med at strukturere deres hverdag, eller der i forudgående spørgsmål i SHILD har angivet, at de har problemer med at huske eller koncentrere sig eller med at kommunikere, blev stillet spørgsmålet: ”Har du en bostøtte, hjemmevejleder, mentor, pædagogisk støtte, hjemmehjælper eller praktisk hjælp, som kommer og hjælper dig med praktiske ting?” Respondenter, der modtog mere end en type af hjælp blev bedt om at angive den vigtigste. Det er især mennesker med større psykisk handicap, der modtager en eller anden form for hjælp i hjemmet. I denne gruppe angiver 12 %, at de modtager hjælp fra en hjemmevejleder eller mentor, og 8 %, at de modtager bostøtte. 4 % modtager hjemmehjælp eller praktisk hjælp. Blandt mennesker med større fysisk handicap er hjemmehjælp eller praktisk hjælp den hyppigst angivne type af hjælp. 8 % af respondenterne med større fysisk handicap modtager hjemmehjælp eller praktisk hjælp, mens 4 % har hjemmevejleder eller mentor, og 3 % modtager bo-støtte. Forskellene på tværs af de to handicapgrupper afspejler, at mennesker med hhv.
fysisk og psykisk handicap kan forventes at have forskellige typer af behov. Mennesker med større fysisk handicap har i højere grad brug for hjælp med de mere praktiske op-gaver, mens mennesker med større psykisk handicap i højere grad har brug for hjælp med at skabe struktur. Blandt mennesker, der angiver ikke at have et handicap, modta-ger meget få (2 %) nogen form for hjælp og støtte i hjemmet.
94,3 61,9
38,2
5,3 26,6
38
0,3 8,5 15,2
0,1 3,1 8,6
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Intet handicap Større fysisk handicap***
Større psykisk lidelse***
Ja, uden besvær Ja, med lidt besvær Ja, med meget besvær Nej, slet ikke
Figur 7.13 Respondenter fordelt efter, om de modtager forskellige typer af hjælp fra det offentlige. Særskilt for type af handicap og for mennesker uden handi-cap. 2020. Procent.
Anm.: N = [3.479. 1.008, 400]. Forskellen mellem gruppen uden handicap og de to handicapgrupper er testet med Chi2-test. *** p<0,001, ** p<0,01, * p<0,05. Kun respondenter, der i tidligere spørgsmål i SHILD har angivet, at de har problemer med at strukturere deres hverdag, med at huske eller koncentrere sig eller med at kom-munikere, har modtaget spørgsmålet.
Kilde: SHILD 2020.
I Figur 7.14 undersøger vi, hvor stor en andel af respondenterne der får praktisk hjælp fra familie eller venner, fx til rengøring, indkøb, kørsel m.m. Kun respondenter, der har angivet, at de har problemer med at strukturere deres hverdag, at huske eller koncen-trere sig eller med at kommunikere, modtog spørgsmålet. I denne gruppe angiver over halvdelen af personerne med større fysisk (51 %) og større psykisk handicap (55 %) at de ikke modtager hjælp. Blandt dem, der modtager hjælp er det hyppigste kun at mod-tage hjælp fra familie: 33 % og 31 % blandt mennesker med hhv. større fysisk og psykisk hjælp angiver dette. Yderligere knap 13 % og 10 % af mennesker med hhv. større fysisk og psykisk handicap angiver, at de modtager hjælp fra både venner og familie.
0,5 2,8
7,9
0,5 4,1
12,4
0,4 1,7
4,4
0,8 7,6
3,9
97,9 83,8
71,4
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Intet handicap Større fysisk handicap***
Større psykisk handicap***
Bostøtte Hjemmevejleder eller mentor
Pædagogisk støtte Hjemmehjælp eller praktisk hjælp Nej
Figur 7.14 Respondenter fordelt efter, om de modtager hjælp fra familie og venner.
Særskilt for type af handicap og for mennesker uden handicap. 2020.
Procent.
Anm.: N = [3.943. 1.209, 406]. Forskellen mellem gruppen uden handicap og de to handicapgrupper er testet med Chi2-test. *** p<0,001, ** p<0,01, * p<0,05. Kun respondenter, der i tidligere spørgsmål i SHILD har angivet, at de har problemer med at strukturere deres hverdag, med at huske eller koncentrere sig eller med at kom-munikere, har modtaget spørgsmålet.
Kilde: SHILD 2020.
Respondenter, der i SHILD har angivet, at de har problemer med at gå, alternativt pro-blemer med at huske eller koncentrere sig, eller propro-blemer med at kommunikere eller med at strukturere deres hverdag, eller at de har et (større eller mindre) psykisk eller fysisk handicap, blev spurgt, om de var blevet visiteret til en handicapbolig, et plejehjem, et bofællesskab eller til et botilbud. I alt 1,4 % af respondenterne, der blev stillet spørgs-målet, angav at være blevet visiteret til enten en handicapbolig, et plejehjem, et bofæl-lesskab eller et botilbud. Blandt dem, der var blevet visiteret til en handicapbolig, et ple-jehjem, et bofællesskab eller et botilbud, angav 66 %, at de fik anvist én bolig (dvs. at de ikke kunne vælge mellem flere boliger). 15 % kunne vælge mellem to muligheder, og 7 % kunne vælge mellem tre eller flere muligheder. 12 % angav, at de endnu ikke havde fået anvist en bolig (fremgår ej af en figur).
9,3 33,4 31,4
0,5
2,8 4
3
12,6 9,7
87,3
51,2 54,9
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Intet handicap Større fysisk handicap***
Større psykisk handicap***
Ja, fra familie Ja, fra venner Ja, både fra familie og venner Nej