GEORG JESSENS OG KAREN HINCHELDEYS
3. Bodil Søvrensdatter
4.
Reinhold Thorschmeden
var Kjøbmand og Raadmand i Flensborg. Hans Hustru var
5.
Gedske Lang
(Gesa Langia). Hun og Husbond nævnes i Universitetsprogrammet over Datteren Drude (Nr. 113) i Bartholins Cista medica S. 121.6.
Jeppe (Jacob) Maas,
f 1558, var den første Præst i Gamtofte i Fyen efter Reformationen. I Kirken tindes et over ham opsat Epitaphium.7. Stamfaderen for Slægten
Seidelin
skal være udvandret fra Polsk-Preussen til Skaane, hvor han bosatte sig. Han havde to Sønner, som i Begyndelsen af det 17.
Aarli. flyttede fra Malm« til Helsingør.
8.
Nikkel 'Hansen Lundt
var Skriver hos Dronning Sophie paa Nykjøbing Slot p. F. o: han var Bestyrer af det Gods, som laa til hendes Livgeding. Tillige var han Borgermester i Byen. 0. Nielsen kalder ham (Kjøbenhavns Historie 3, 312) urigtig »Skriver hos Borgermesteren« og»Peder Hansen Lundt«; i Universitetsprogrammet i An
ledning af Sønnens Død kaldes udtrykkelig han: Nicolaus Johannis Lundius reginæ Sophiæ scriba primarius et Nicopiensium consul. Hans Hustru var
9.
Margrethe Nleklenborg
(Margareta Megapolitana).10.
Peder Carlsen
f. 1577, f l8/9 1638, var Fændrik i Kjøbenhavns Væbning, da han 5/s 1618 valgtes til Raadmand. Han var Medlem af Klædecompagniet og det Islandske Compagnie og eiede Gaarden paa østre Hjørne af Badstuestræde og Yimmelskaft og en Gaard paa Amager
torv. Han blev 2 co Anna, en Datter af Christen Vibe og Enke efter Peder Kniphof; hun f 2% 1646. P. Carl
sen var 1. gang gift med
11.
Cathrine Jacobsdatter,
f 1619. Foruden Nr. 19, havde hun vist en Datter til, som ægtede Henrik Rosenmeyer.12.
Peder Søvrensen
(Petrus Severini) f. 1540 eller 1542, f 28/7 1602, kom i ung Alder til Universitetet og reiste saa til Frankrig for at studere Medicin; til Hjælp til sin Udenlandsreise fik han 1563 Indtægten af etCan-33 nikedømme i Viborg Domcapittel. 1564 tog han Magister
graden i Kjøbenhavn og var saa 1564—65 Professor pæ-dagogicus. Da han fremdeles ønskede at studere Medicin, reiste han paany udenlands med Understøttelse af Halv
delen af den medicinske Professorløn og studerede bl. a. i Padua, i Tyskland og Frankrig, hvor han blev Dr. phil.
& med., practiserede leilighedsviis, saaledes i Venedig, og vandt sig et berømt Navn ved sine heldige Coure og ved sit Skrift »Idea medicinæ philosophicæ«, som han 1570 udgav i Florents. Frederik II. udnævnte ham i Juli (Bestall. 14 10) 1571 til kongelig Livlæge, og som saadan indtog han til sin Død en indflydelsesrig Stilling og fik forskjellige indbringende Forlehninger, saa som med et Cannikedømme i Roskilde m. m. Han maatte ledsage
Peder Søvrensen fik af Universitetet 1583 et Sølvkredens-kar som Brudegave til sit Bryllup med
15.
Anders Jepsen Maas.
f. 1536, f 1585, blev sin Faders Eftermand som Præst i Gamtofte i Eye'n 1558 og Provst i Baag Herred 1577. I Kirken findes et Epita-phium over ham.16.
Strange Madsen,
f 4/s 1621> 1 6 1 4 sammen med 2 Borgere i Bergen Bevilling paa den færøiske Handel for 3 Aar; den blev fornyet 1617, og han drev den til sin Død. Han var Medlem af Klædecompagniet og Islandsk Compagnie, eiede Gaarde paa Gammeltorv og Ve
stergade og blev Raadmand 8/i 1619. S. Madsen blev begravet i Erue Kirke.
17.
Hans Seidelin,
Borger i Helsingør, er Stamfader for den ene Hovedgreen af Slægten Seidelin.18.
Hans Nikkelsen Lundt,
f. l8/6 1602, f 21/12 1654, gik i Nykjøbing Skole til 1615, derefter i 4 Aar i Herlufsholms og studerede saa længe i Tydskland, Holland og Erankrig og England. Han blev 12/2 1630 Secretair i Tydske Cancellie og: kom som saadan med paa liere Reiser, saaledes til Rusland med Malte Juel. Han blev Raadmand i Kjøbenhavn l6/7 1638 og Dagen efter Borgermester;
han eiede Gaarden Nr. 5 paa Kjøbmagergade og Eien-domme i st. Anne Quarter og paa Kongens Nytorv. Sam
men med Hans Nansen var han 1650 Hovedmand for den Ansøgning til Rigsraadet om Lettelser i Kjøbenhavns Byr
der, der medførte en Irettesættelse og Eormaning til sømmeligere Skrivemaade. H. N. Lundt blev »ved en anselig, folkerig Forsamling og Følge hæderligen begravet
35 udi st. Nicolai Kirke 29. Dec. (1654) udi hans Alders 53de Aar«. Universitetet udstædte et Program i Anledning af hans Begravelse. Han blev 8. Septbr. 1633 gift med
19.
Anne Pedersdatter,
f 1671, der var Enke efter Hermann Hegerfeld.20.
Christen Davidsen
var Toldskriver ved Øresunds Toldkammer i Helsingør. Han var to Gange gift, 2.Gang med
21.
Sophie Knopper.
Gjennem sin Datterdatters Datter, Ingeborg Winding, der blev co Poul Løvenørn, er hun Stammemoder til Familierne Løvenørn, Bardenfleth, Moltke m. fi. Hun skal ifølge Giessings Jubellærere II 2. S.276 have været en Datter af Dr. jur. Johan Knoppert, j 1592, »Lehnsherre paa Ringsted Kloster«, og Borgermester i Kjøbenhavn Simon Surbæks Datter Anna (f 1632), som 1600 blev gift med Borgermester Mikkel Vibe, med hvem hun havde 4 Sønner og 1 Datter. Da Sophie Knoppers nedenfor nævnte Søn, David Christensen, blev født 1607, tager hin Angivelse sig høist tvivlsom ud og er næppe holdbar; den omtales heller ikke af O. Nielsen i Kjøbenhavns Historie 3, 191. Johan Knoppert var ikke Lehnsmand, end sige Lehnsherre (!), men Abbed i Ring
sted Kloster og en Søn af Hollænderen Albret Knoppert, Professor ved Kjøbenhavns Universitet, hvis Levned tindes beskrevet i Rørdams Universitetshistorie 1, 623—27.
22.
Frederik Pedersen
(Fridericus Petræi Severini), blev født i Kjøbenhavn og studerede udenlands i Wittenberg og Heidelberg, hvor han udgav nogle Disputatser.
3*
I Udlandet blev han ogsaa Dr. med.; 1618 var han prac-tiserende Læge i Flensborg og senere flyttede han til Kjøbh., livor han opholdt sig 1630. Ellers er intet be-kjendt om ham.
23.
Poul Enevoldsen,
f. 1556 i Sevel, f 14/9 1643, Student fra Odense Skole, var Capelian ved St. Albani Kirke i Odense 1579, blev 1585 Præst i Gamtofte i Fyen. Biskop Jacob Madsen skriver i Anledning af sin Yisitats i Gamtofte 1589 om P. Enevoldsen, at han havde»et smuk sagte Tenor; bene docet« (Han prædiker godt).
I Kirken hænger et Epitaphium over ham og hans to For
mænd. Han blev 1586 gift med sin Formands Datter 24.
Anna Andersdatter,
f. 1561, t % Hun havde 11 B.25.
Laurids Clausen
var Borger og Kjøbmand i Assens.26.
Jørgen Pedersen,
f 1638, skal have været Apo-theker i Nakskov, men nævnes dog ikke paa Listen hos Ingerslev: Danmarks Læger og Lægevæsen 1, 431. Efter Bestallingen for Christian Suecus som Apotheker af 27/9 1645 (Smaal. Reg. 1596—1648, 240) lader det dog til, at denne var den første der blev Apotheker i Nakskov. J.Pedersen havde 6 Børn med sin Hustru 27.
Gidsel Knudsdatter,
f 1657.28.
Christopher Trøner
var Borger og Kræmmer i Kjøbenhavn, hvor han eiede flere Eiendomme og havde37 indrettet en Plads ved Vestervold til en Have. Han boede først i Klædeboerne senere i Nr. 1 paa Nørregade og fore
kommer i Documenter fra 1609—27. Han f 70 Aar gi.
og havde 6 Børn med sin Hustru
29.
Marie Strangesdatter,
der i Kjøbenhavns Grund-taxt for 1661 opføres som Eierinde af Gaarden paa Nørregade til 700 Rdl. og af 11 Vaaninger og Pladser i St.
Gjertrudstræde. I O. Nielsen: Kjøbenhavns Historie 3, 234 angives urigtig, at hun var gift med Hans Trøner. I Ind-qvarteringslisten af 2% 1660 (Dske. Cancellies Archiv) kaldes hun »Marie, Christoffer Trøners«; hun boede da paa Gammeltorv og fik 6 Soldater i Indkvartering.
30.