BETYDNINGEN AF SOCIAL KLASSE OG ANDRE FAKTORER

Af Etnisk Konsulentteams rapport ’Social kontrol i etniske minoritetsfamilier’ fremgår det, at der er forskellige opfattelser af, hvilke faktorer der er til stede i familier, der er optaget af familiens ære. Èn forklaringsmodel går på, at ekstrem social kontrol har særligt gode vækstbetingelser i de mest ressourcesvage familier:

” De står uden for arbejdsmarkedet, de føler sig diskrimineret, de taler dårligt dansk, de er isolerede osv. De har ingen daglig

til information og smalltalk i kantinen om børnenes liv. De har ingen andre måder at opnå status på end gennem familiens ære.”²⁰⁰ Fædrene i disse familier har måske en

længere uddannelse fra oprindelseslandet og havde – inden de kom til Danmark – en god og indflydelsesrig stilling. Opretholdelsen af familiens ære bliver brugt til at kompensere for tabet af social og økonomisk kapital.²⁰¹

En anden – om end beslægtet – forklarings-model finder man, if. rapporten, hos den norske forsker Anja Bredal, som har lavet flere undersøgelser med fokus på etniske minoritetspiger. Hun peger på, at udøvelsen af ekstrem social kontrol har at gøre med, at folk i migrantmiljøet føler sig presset på deres identitet og reagerer ved at holde særligt godt fast i de værdier, de mener, knytter sig til deres identitet. Heri ligger samtidig, at migrantidentiteten er forskellig fra majoritets-identiteten. Anja Bredals påstand er altså, at utrygheden ved eksilet kan ses som en forklaring på, hvorfor familiens ære bliver så vigtig.²⁰² I rapporten bliver det også nævnt,²⁰³ at det, at børnene møder en verden i skoletiden, som forældrene ikke kender, er svært at håndtere for mange af forældrene. Og at de forældre, der bruger ære til at styre deres teenagere, ofte er dem, der er mest bange for at miste kontrollen og har sværest ved at forstå det liv, deres børn eller unge lever.

Endelig kan det, if. Etnisk Konsulentteams

KAPITEL 5 | ANALYSE AF INTERVIEWS MED INTEGRATIONSVEJLEDERE

sfamilier’,²⁰⁴ spille en rolle at være flygtning, da traumatiserede flygtninge kan have et forstærket behov for at vide, hvor deres børn er. En forklaring kan være, at forældre, der har siddet i fængsel, inden de flygtede, føler, at de ikke har kunnet passe på deres børn.²⁰⁵

Ifølge Etnisk Ungs rapport ’Dobbeltliv’,²⁰⁶ bliver æreskodekset i mange minoritetsmiljøer efterlevet langt mere håndfast, end det ville være blevet, hvis familien var blevet i det land, de er rejst fra. Dette skal if. rapporten ses i sammenhæng med, at minoriteten ofte oplever majoritetsbefolkningens værdier som uforståelige. I rapporten refereres den norske forsker Unni Wikan, som bl.a. er kendt for sine studier af ære, for at sige, at meget tyder på, at æresbegrebet i en del indvandrergrupper i Europa gennemgår en revision i konservativ retning. Således udløser oplevelsen af at være

”omgivet af fjender, hedninge og mangel på civilisation,” hvilket nogle indvandrere oplever at være, at ære får en forstærket værdi.²⁰⁷ En integrationsvejleder fortæller, at en pige, der bærer tørklæde, på et tidspunkt forklarede hende, at da hun boede i Libanon i en flygtningelejr, havde hun ikke tørklæde på, men at hun var nødt til at gå med tørklæde, da familien flyttede til Danmark:

” Hun sagde også, at når hun kom derned på besøg, så grinede de lidt af hende og sagde: ’Sig mig, du flytter til et frit land som Danmark. Et demokratisk land. Og så kommer du ned og ser sådan ud?’”

Etnisk Ung peger på, at det at leve isoleret og primært tale med andre fra samme minoritets-gruppe – hvilket ikke er usædvanligt, hvis ikke man har tilknytning til arbejdsmarkedet – kan medvirke til, at det næsten bliver umuligt at forstå, hvad det er for en virkelighed, ens børn er en del af, men at man hos Etnisk Ung også møder mange familier, der i samfundets øjne er velintegrerede med uddannelse og arbejde, som heller ikke respekterer deres børns behov.

If. Etnisk Ung kan man altså ikke konkludere, at udøvelse af ekstrem social kontrol alene forekommer i ressourcesvage, ikke-integrerede familier.²⁰⁸

Af interviewmaterialet fremgår det da også, at social klasse ikke nødvendigvis er afgørende for, om der i en familie udøves ekstrem social kontrol, da man også finder den ekstreme sociale kontrol blandt de ressourcestærke.

Den væsentligste faktor synes at være, hvor meget man i en given familie lader sig styre af æresbegreber og forestillinger om, at familiens ære afhænger af kvindernes ærbarhed (jf.

ovenstående).

En interviewperson udtrykker det således:

” Før i tiden har man troet, at familier, der ikke er veluddannede eller ikke er velintegrerede, er dem, som udøver social kontrol. Det er man begyndt at se bort fra nu. Etnisk Konsulentteam har fortalt, at en af de sager, de har haft, handlede om [en familie, hvor begge forældre var veluddannede]. De havde et job begge to, men da de fandt ud af, at

KAPITEL 5 | ANALYSE AF INTERVIEWS MED INTEGRATIONSVEJLEDERE

datteren datede og var forelsket i en dansk fyr, endte de med at sende hende til onklen i [xxx-by], hvor hendes hår blev klippet kort, og hun blev slået. Så det behøver ikke at have noget med uddannelsesbaggrund at gøre. Det har at gøre med familiens ære – hvad man betragter som ære – og det kan være familiens omdømme eller ry enten i hjemlandet eller det miljø, som man bor i.”²⁰⁹

Om end flere interviewpersoner kan komme med eksempler på, at ekstrem social kontrol også udøves i ressourcestærke familier, peger det samlede interviewmateriale i retning af, at ekstrem social kontrol har særligt gode vækstbetingelser i områder, hvor mange familier med det samme sæt af udfordringer i form af manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og manglende anerkendelse fra det omgivende samfund bor og lever.

ANDELEN AF 18-29-ÅRIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE, DER FÅR BEGRÆNSET DERES FRIHED OG SELVBESTEMMELSE AF DERES FAMILIE MED HENSYN TIL VALG AF KÆRESTE ELLER ÆGTEFÆLLE, FORDELT PÅ KØN OG ANDEL AF BEBOERE MED INDVANDRERBAGGRUND, DER BOR I DERES KVARTER ELLER BEBYGGELSE, 2014-2016, PCT.

Procent 70 60 50 40 30 20 10 0

Ingen Omkring halvdelen Alle eller næsten alle 22% 21%

20% 21% 19%

Mand Kvinde I alt

59%

31% 36%

26%

Note 1: Figuren er baseret på 801 besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2014 og 2016).

Note 2: Målet for valg af kæreste eller ægtefælle er blevet dannet vha. et indeks bestående af i alt seks spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen har følt sig begrænset af familien med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle. Besvarelserne ved ikke og ønsker ikke at svare til de seks spørgsmål indgår ikke i analysen.

Note 3: Besvarelserne ved ikke og ønsker ikke at svare på spørgsmålet ”Hvor stor en del af beboerne i det kvarter eller bebyggelse, hvor du

KAPITEL 5 | ANALYSE AF INTERVIEWS MED INTEGRATIONSVEJLEDERE

Tal offentliggjort af Udlændinge- og Integrations-ministeriet i januar 2017²¹⁰ underbygger, at ekstrem social kontrol især er at finde blandt ressourcesvage familier. Således viser tallene, at kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bosat i ’ghettolignende’

områder/områder med en høj koncentration af beboere med indvandrerbaggrund i væsentlig højere grad end kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bosat uden for et sådant område oplever en begrænsning i deres selvbestemmelse og frihed med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle.

Således har 59 pct. af førstnævnte gruppe af kvinder tilkendegivet, at de ikke kan vælge at få en kæreste eller selv vælge deres ægtefælle.

Den tilsvarende andel af kvinder, der bor i et område, hvor ingen af de andre beboere har indvandrerbaggrund, er 22 pct.²¹¹

5.7 AFHÆNGIGHEDEN AF GODE SOCIALE