Betydning af ledelsesstil

Transformationsledelse har i en lang række tilfælde vist sig at have betydning for en organisations resultater (Vogel & Masal, 2015; Barling, Weber, & Kelloway, 1996; Bellé, 2014), mens konklusio-nerne vedrørende konsekvenserne af transaktionsledelse er mindre entydige (se evt. Bass 1990;

Bass & Riggio, 2006; Dumdum, Lowe & Avolio, 2002).

Som det fremgår af Tabel 4.1, finder vi ingen sammenhæng mellem skoleledernes anerkendelse af lærerne ved hjælp af løntillæg og elevernes faglige resultater, trivsel eller sygefravær. Vi finder der-med ikke, at dette element af transaktionsledelse har betydning for elevernes faglige resultater, trivsel og fravær.

Tabel 4.1 Sammenhængen mellem anerkendelse af lærer ved hjælp af løntillæg og elevernes faglige resultater, trivsel og fravær

Dansk 9.

Anm.: *p<0,10, **p<0,05, ***p<0,001. Skole fixed effects regression med kommune-cluster robuste standardfejl. 9. klasses eksamenska-rakterer og nationale test for 6. klassetrin er standardiserede. Skoleledernes besvarelser fra skoleledersurveyen i efteråret 2013 er koblet til data fra 2014 (skoleåret 2013/2014). Da der ikke findes nationale trivselsdata for 2014, indgår året 2014 ikke i modellerne med trivselsdata. Elevens samlede elevfravær dækker (ud over sygdom og ”ulovligt fravær”) lovligt fravær (fx fri pga. ferie). Aner-kendelse vha. løntillæg er kategoriseret som en dummy-variabel (høj brug af anerAner-kendelse vha. løntillæg og lav/ingen brug af aner-kendelse vha. løntillæg). Information om kontrolvariablerne kan findes i Bilag 1.

Kilde: Undervisningsministeriets 2.-5. dataindsamling til evaluering af folkeskolereformen, skema til skoleledere 2015-2018. SFI’s survey til skoleledere i 2013. Registerdata, data fra nationale test og nationale trivselsmålinger og kommunale nøgletal. Beregninger fore-taget af VIVE.

Vi finder heller ikke, at ledernes anerkendelse af medarbejderne ved hjælp af løntillæg har betydning for lærernes arbejdsglæde, samarbejde og oplevelse af skoleledernes kompetencer eller for skolens kompetencedækning og generelle implementering af folkeskolereformen (jf. Tabel 4.2).

Tabel 4.2 Sammenhængen mellem anerkendelse af lærer vha. løntillæg og lærernes arbejds-glæde, samarbejde og kompetenceudvikling samt skolens overordnede implemen-tering af reformen

Anm.: *p<0,10, **p<0,05, ***p<0,001. Skole fixed effects regression med kommune-cluster robuste standardfejl. Skoleledernes besvarelser fra skoleledersurveyen i efteråret 2013 er koblet til data fra 2014 (skoleåret 2013/2014). Lærernes arbejdsglæde, samarbejde og fokus på mål for eleverne er målt vha. indeks. Information om indeksene kan findes i Bilag 1. Lærernes kompetenceudviklingen måles vha. skolens niveau for lærernes kompetencer (fra STIL). Information om kontrolvariablerne kan findes i Bilag 1.

Kilde: Undervisningsministeriets 2.-5. dataindsamling til evaluering af folkeskolereformen, skema til skoleledere 2015-2018. SFI’s survey til skoleledere i 2013. SFI’s survey til skoleledere i 2013. Undervisningsministeriets 1.-5. dataindsamling til evaluering af folkeskole-reformen, skema til lærere 2014-2018. Registerdata og kommunale nøgletal. Beregninger foretaget af VIVE.

Tabel 4.3 viser, at de undersøgte tre elementer af transformationsledelse har en vis betydning for elevernes faglige resultater, trivsel og fravær. På den ene side er der en tendens til, at eleverne opnår bedre testresultater i nationale test i dansk på de skoler, hvor skolelederne bedriver transfor-mationsledelse. På den anden side har eleverne på disse skoler et højere fravær i form af sygdom og ”pjæk”. Disse resultater er dog ikke statistisk sikre, og vi finder hverken kvalitative fund i rapporten eller andre forskningsresultater, der kan understøtte disse fund.

Tabel 4.3 Sammenhængen mellem elementer af transformationsledelse og elevernes faglige

Anm.: *p<0,10, **p<0,05, ***p<0,001. Skole fixed effects regression med kommune-cluster robuste standardfejl. 9. klasses eksamenska-rakterer og nationale test for 6. klassetrin er standardiserede. Skoleledernes besvarelser fra skoleledersurveyen i efteråret 2013 er koblet til data fra 2014 (skoleåret 2013/2014). Da der ikke findes nationale trivselsdata for 2014, indgår året 2014 ikke i modellerne med trivselsdata. Elevens samlede elevfravær dækker (ud over sygdom og ”ulovligt fravær”) lovligt fravær (fx fri pga. ferie). Informa-tion om kontrolvariablerne kan findes i Bilag 1.

Kilde: Undervisningsministeriets 1.-5. dataindsamling til evaluering af folkeskolereformen, skema til lærere 2014-2018. Registerdata, data fra nationale test og nationale trivselsmålinger og kommunale nøgletal. Beregninger foretaget af VIVE.

Transformationsledelse har vist sig at være særlig effektiv i forhold til at påvirke medarbejdernes visioner og handlinger (Finnigan, 2010:181; Vogel & Masal, 2015; Bellé, 2014), ligesom transforma-tionsledelse også hænger positivt sammen med medarbejdernes følelse af autonomi, kompetencer og tilknytning til andre i jobbet (Jensen & Bro, 2017).

Tilsvarende finder vi (jf. Tabel 4.4), at elementerne af transformationsledelse har betydning for læ-rernes arbejdsglæde, samarbejde og fokus på mål for eleverne²⁶. Disse resultater bør dog tolkes varsomt. Da både indekset ”Elementer af

transformationsledelse” og lærernes ar-bejdsglæde, samarbejde og opfattelse af lederens kompetencer måles via lærersur-veyen, er disse sammenhænge potentielt udtryk for ”skinkorrelationer” også kaldet common source bias i den internationale litteratur (Favero & Bullock, 2015; Jakob-sen & JenJakob-sen, 2015). Det vil sige, at en eventuel sammenhæng ikke nødvendigvis er reel men kan skyldes bagvedliggende forhold. Vi kontrollerer imidlertid delvist for

skinkorrelationer (jf. Bilag 1) og andre studier (med andre analysedesigns inklusive eksperimentelle designs) finder lignende resultater (Belle, 2014), hvilket styrker troværdigheden af resultaterne.

Skinkorrelation

Skinkorrelation kan opstå, hvis både det, man ønsker at forklare, og det man forklarer, måles i samme spør-geskemaundersøgelse. Respondenter har en tilbøje-lighed til at svare systematisk med bestemte katego-rier uanset spørgsmålets karakter, hvilket kan give an-ledning til falske sammenhænge (se evt. Bilag 1 for mere information omkring common soure bias). Det kan derfor ikke udelukkes, at resultaterne helt eller delvis er udtryk for common source bias.

Tabel 4.4 Sammenhængen mellem elementer af transformationsledelse og skolens overord-nede implementering af reformen

Anm.: *p<0,10, **p<0,05, ***p<0,001. Skole fixed effects regression med kommune-cluster robuste standardfejl. Lærernes arbejdsglæde, samarbejde og fokus på mål for eleverne er målt vha. indeks. Information om indeksene kan findes i Bilag 1. Lærernes kompetenceud-viklingen måles vha. skolens niveau for lærernes kompetencer (fra STIL). Information om kontrolvariablerne kan findes i Bilag 1.

Kilde: Undervisningsministeriets 1.-5. dataindsamling til evaluering af folkeskolereformen, skema til lærere 2014-2018. Registerdata, data fra nationale test og nationale trivselsmålinger og kommunale nøgletal. Beregninger foretaget af VIVE.

Som det fremgår af Tabel 4.4, synes transformationsledelse også at have en positiv betydning for skolernes generelle implementering af folkeskolereformen. På de skoler, hvor lærerne har oplevet

en øget brug af de tre elementer af transformationsledelse, er skolen også samlet set nået længere med implementering af reformen ifølge skolelederen. Denne sammenhæng kan ikke skyldes com-mon source bias, da målet for den samlede implementering stammer fra skoleledersurveyen. Re-sultatet støttes yderligere af resultaterne fra rapporten ”Den længere og mere varierede skoledag – en analyse af reformens elementer” (Jensen et al., 2019). Her fremgår det, at skoleledelsens for-mulering af en konkret handleplan (et element af transformativ ledelse), samt prioritering af og dialog om reformelementet har betydning for lærernes implementering af det enkelte reformelement.

Samlet set peger resultaterne på, at når lærerne oplever, at lederen anvender elementer af trans-formationsledelse, kan dette have positive konsekvenser for implementering af folkeskolereformen og potentielt også i forhold til lærernes motivation og samarbejde. Imidlertid viser det kvalitative materiale, at der er stor forskel på lederne og lærernes opfattelse af, hvornår der bliver udøvet transformationsledelse. I det næste afsnit vil vi belyse disse forskelle nærmere for de 20 caseskoler.