Som det også fremkom i analyserne for hele landet, har forældre til privatskoleelever bosat i Hovedstaden et gennemsnitligt højere uddannelsesniveau end forældre til elever på offentlige grundskoler, jf. figur 5.1 og figur 5.2. Det ser dermed ud til, at forældre til elever på private skoler gennemsnitligt set er bedre uddannede end forældre til elever på offentlige grundskoler.
Figur 5.1 Fordeling af københavnske elever på offentlige og private grundskoler alt efter moderens højeste fuldførte uddannelse
3,9
20,9
8,0
1,0
23,0
4,3
22,5
16,5
4,5
15,8
9,6
1,1
18,6
5,0
23,6
21,8
0 10 20 30 40
Procentandel
Offentlig grundskole Privat grundskole
Figur 5.2 Fordeling af københavnske elever på offentlige og private grundskoler alt efter faderens højeste fuldførte uddannelse
Ses der på de gennemsnitlige disponible indkomster for forældre til elever med bopæl i Kø-benhavn, kan man se, at mødre og fædre til privatskoleelever har en højere gennemsnitlig indtjening end forældre til elever på offentlige skoler. Tabel 5.1 viser den gennemsnitlige ind-komst for mødre og fædre til henholdsvis privatskoleelever og elever på offentlige grundsko-ler bosat i København elgrundsko-ler på Frederiksberg. Forældre, for hvem der ikke findes indkomstop-lysninger, er ikke medtaget i tabellen. Tallene dækker over indkomstforskelle på henholdsvis ca. 4,2% for mødrene og 13,4% for fædrene.
Tabel 5.1 Gennemsnitlig disponibel indkomst for mødre og fædre til elever på hen-holdsvis offentlige og private grundskoler. Kroner
Offentlig grundskole Privat grundskole Alle
Mødre 222.950 232.238 225.376
Fædre 235.856 267.553 244.138
Hvis man i stedet for at se på gennemsnit opdeler forældrene på forskellige indkomst-grupper, kan af figur 5.3 og figur 5.4 ses, at mens der er en relativt større andel af forældrene til elever på privatskoler, som har en høj disponibel indkomst sammenlignet med forældre til elever på offentlige grundskoler, er der også en relativt større andel, som har en mindre di-sponibel indkomst. Dette mønster fremkom også i analyserne for hele landet.
10,0
Figur 5.3 Fordeling af københavnske elever på offentlige og private grundskoler alt efter moderens disponible indkomst
Figur 5.4 Fordeling af københavnske elever på offentlige og private grundskoler alt efter faderens disponible indkomst
Figur 5.5 viser, at der er forskel mellem de offentlige grundskoler og private grundskoler på, hvor stor en procentandel af eleverne på de enkelte skoler der har en anden etnisk baggrund end dansk. 52,5% af elever bosat i København eller på Frederiksberg går på en privat skole, hvor mellem 0 og 10% af eleverne er af en anden etnisk herkomst end dansk, mens næsten 16% går på en skole, hvor over 75% har en anden etnisk baggrund end dansk. Til sammenlig-ning går lidt over 24% af eleverne på de offentlige grundskoler på en skole, hvor der er få
ele-1,0
ver af anden etnisk herkomst, mens ca. 5% går på en skole med over 75% elever af anden et-nisk herkomst. De københavnske elever på privatskoler går således oftere end elever på of-fentlige grundskoler på skoler med enten få eller mange skolekammerater af en anden etnisk herkomst end dansk.
Figur 5.5 Fordeling af procentandel københavnske elever med anden etnisk baggrund end dansk på offentlige og private grundskoler
Går man videre fra at se på forældrekarakteristika og i stedet ser på mål for børnenes res-sourcestyrke i form af helbredsoplysninger, er der i København og på Frederiksberg – som for resten af landet – relativt få elever, der tager de forskellige former for medicin. I alt 1,5%
af de københavnske skoleelever tager mindst én af de forskellige typer medicin. Indtagelse af antiepileptika, antipsykotiske midler, angstdæmpende midler, beroligende midler og antide-pressive midler tages af under 0,27% af eleverne, jf. tabel 5.2. Som i resten af landet er ande-lene, der tager psykostimulanti, en anelse højere. Bortset fra i forhold til antidepressive mid-ler ser der umiddelbart ud til gennemsnitligt set at være fmid-lere elever på de offentlige grund-skoler, der tager de forskellige former for medicin. Forskellene er dog kun signifikante i hold til psykostimulanti samt i forhold til sandsynligheden for at tage minimum en af de for-skellige former for medicin.
0,0
24,3
31,6 31,5
7,5 5,1
1,4
52,5
15,3
11,6
3,4
15,9
0 10 20 30 40 50 60
0 0-9,9 10-24,9 25-49,9 50-74,9 75-100
Procentandel
Offentlig grundskole Privat grundskole
Tabel 5.2 Andel københavnske elever på henholdsvis offentlige og private grundskoler, der har modtaget forskellige former for medicin. Procent og antal
Offentlig grundskole Privat grundskole Alle
Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal
Har modtaget en af medicintyperne 1,629 589 1,300*** 165 1,543 751
Antiepileptika 0,272 98 0,236 30 0,263 128
Antipsykotiske midler 0,111 40 0,102 13 0,109 53
Angstdæmpende midler 0,114 41 0,079 10 0,105 51
Sovemidler og beroligende midler 0,111 40 0,087 11 0,105 51
Antidepressive midler 0,220 79 0,220 28 0,220 107
Psykostimulantia, midler for fx ADHD 1,028 370 0,772* 98 0,962 468
* Signifikant på 5% niveau. ** Signifikant på 1% niveau. ***Signifikant på 0,1% niveau.
Af tabel 5.3 kan det ses, at noget over 79% af alle skoleelever bosat i Hovedstaden har været hos en alment praktiserende læge i 2009 og op mod 29% hos en speciallæge. Lidt flere elever på privatskoler end på offentlige skoler har været hos en alment praktiserende læge og hos en speciallæge. Forskellene er små, men statistisk signifikante.
Tabel 5.3 Andel københavnske elever på henholdsvis offentlige og private grundskoler, der har været hos alment praktiserende læge og hos speciallæge i 2009. Pro-cent og antal
Offentlig grundskole Privat grundskole Alle
Alment praktiserende læge 78,94 80,87 79,44
Speciallæge 27,82 30,90 28,62
Som det kan ses i figur 5.6 og figur 5.7, går de københavnske elever på privatskoler, som har været hos en alment praktiserende læge og en speciallæge i løbet af 2009, også noget oftere til læge sammenlignet med elever på offentlige grundskoler. Om end forskellene er statistisk signifikante, er de dog også relativt små.
Figur 5.6 Fordeling af københavnske elever alt efter antal besøg hos en alment prakti-serende læge i 2009 fordelt på offentlige og private grundskoler. Procent
Figur 5.7 Fordeling af københavnske elever alt efter antal besøg hos en speciallæge i 2009 fordelt på offentlige og private grundskoler. Procent
21,1
0 gange 1-3 gange 4-6 gange 7-15 gange Over 15 gange
Procentandel
0 gange 1-3 gange 4-6 gange 7-15 gange Over 15 gange
Procentandel
Offentlig grundskole Privat grundskole