6.5 Empiriske resultater for spørgsmål 2
7.1.2 Begivenhedsstudie
Side 102 af 176 stemmer vores resultater heller ikke overens med resultaterne i AbuGhazaleh et al (2012) og Laghi et al, (2013).
Side 103 af 176 resultater, mener vi godt, at vi på baggrund af vores analyse kan konkludere, at der er en tendens til, at markedet foretager en del af værditilpasningen før virksomhederne offentliggør IAS 36-nedskrivningen, og at markedsnedskrivningen derfor sker uafhængigt af virksomhedernes offentliggørelse af IAS 36-nedskrivning.
Side 104 af 176
8 Konklusion
Vi har i denne afhandling undersøgt spørgsmålet om værdirelevans og informationsindhold samt den tidsmæssige placering af rapporterede nedskrivninger efter IAS 36. Ved værdirelevans forstås regnskabsdatas evne til at afspejle information, som også er afspejlet i markedsværdier. Ved informationsindhold forstås, at en finansiel information indeholder ny og relevant information på tidspunktet for offentliggørelse.
Efter de nuværende regler i IAS 36 foretages nedskrivninger af aktiver, når aktivet er værdiforringet. Aktiver eller grupper af aktiver er værdiforringede, når genindvindingsværdien, det vil sige den højeste værdi af aktivets nettosalgsværdi og kapitalværdi, er lavere end den regnskabsmæssige værdi af aktivet. Såfremt et aktiv er værdiforringet, skal der ske nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi til genindvindingsværdien.
For at undersøge hvorvidt regnskabsmæssige nedskrivninger af aktiver efter IAS 36 indeholder værdirelevant information for kapitalmarkedet, har vi ved hjælp af pris- og afkastregressioner undersøgt sammenhængen mellem offentliggjorte IAS 36-nedskrivninger og udviklingen i markedsværdien. Undersøgelsen omfatter danske børsnoterede virksomheder pr. 5. juli 2013, og dækker perioden 2008-2012. Vores undersøgelse viser, at der er en signifikant og negativ sammenhæng mellem IAS 36-nedskrivninger og markedsværdien for de pågældende virksomheder.
Vi konkluderer derfor, at IAS 36-nedskrivninger er værdirelevant information for investor. Dog viser vores undersøgelse, at disse resultater er drevet af de største nedskrivninger. Hvis de største observationer holdes ude af analysen, er der ikke længere en signifikant og negativ sammenhæng mellem IAS 36-nedskrivninger og markedsværdien.
For at undersøge hvorvidt rapporterede nedskrivninger af aktiver efter IAS 36 indeholder ny information for kapitalmarkedet på tidspunktet for offentliggørelsen, har vi ved hjælp af en tosidet T-test undersøgt, om det overnormale afkast for virksomheder som har rapporteret en IAS 36-nedskrivning er betydeligt negativt sammenholdt med markedet som helhed. Det overnormale afkast er beregnet som forskellen mellem aktieafkastet for virksomheder, der har offentliggjort IAS 36-nedskrivninger, og aktieafkastet for markedet som helhed. Vores undersøgelse viser, at det overnormale afkast for virksomheder som har offentliggjort IAS 36-nedskrivninger er negativt og signifikant forskelligt fra afkastet for markedet som helhed på tidspunktet for offentliggørelse.
Resultaterne indikerer, at rapporterede nedskrivninger af aktiver efter IAS 36 indeholder ny information for kapitalmarkedet på tidspunktet for offentliggørelsen. Vores undersøgelse viser også,
Side 105 af 176 at disse resultater ikke gælder for så vidt angår observationer, hvor IAS 36-nedskrivninger er rapporteret sammen med et positivt regnskabsmæssigt resultat før nedskrivninger. Dette indikerer, at det er det regnskabsmæssige resultat, og ikke IAS 36-nedskrivningerne, der driver markedsreaktionen. Det konkluderes derfor, at IAS-36 nedskrivninger ikke har informationsindhold på tidspunktet for offentliggørelse. Disse resultater er i strid med resultaterne af den tidligere forskning.
For at undersøge i hvilket omfang kapitalmarkedet har forudset og allerede indarbejdet en nedskrivning af virksomhedens nettoaktiver på tidspunktet for offentliggørelse, har vi ved hjælp af en tosidet T-test undersøgt, om det overnormale afkast for virksomheder, som har rapporteret en IAS 36-nedskrivning, er betydeligt negativt sammenholdt med markedet som helhed i en periode på op til 2,5 år før offentliggørelsen af nedskrivningen. Vores resultater viser, at det overnormale afkast generelt er negativt og signifikant forskelligt fra markedet som helhed i perioden op til tidspunktet for offentliggørelse af nedskrivningen. Spørgsmålet om i hvilket omfang kapitalmarkedet har forudset, og allerede indarbejdet en nedskrivning af virksomhedens nettoaktiver på tidspunktet for offentliggørelse, kan ikke besvares uden også at tage resultaterne af ovenstående undersøgelse i betragtning. Henset til ovenstående resultater konkluderer vi derfor, at markedet i en høj grad forudser og indarbejder en nedskrivning af værdiforringede aktiver i markedsværdien i en periode på op til 2,5 år før tidspunktet for offentliggørelse af de regnskabsmæssige nedskrivninger.
Side 106 af 176
9 Perspektivering
I det følgende vil vi kort perspektivere resultaterne af vores undersøgelse til aktuelle udviklinger og forhold indenfor den internationale regnskabsregulering.
Som vi har redegjort for i kapitel 4 beskriver IFRS-begrebsrammen fundamentet for de enkelte IFRS-standarder. Begrebsrammen er ikke i sig selv en regnskabsstandard, det vil sige at begrebsrammen ikke indeholder kriterier for indregning og måling, men begrebsrammen beskriver grundlaget for og formålet med standarderne. Et af de grundlægende kvalitative krav til regnskabet, som beskrives i begrebsrammen, er relevans. Et af de grundlæggende formål med regnskabet er således at give regnskabsbruger relevant information. I begrebsrammen defineres relevans finansiel information som information, der gør en forskel for de beslutninger, der træffes på baggrund af regnskabet (Framework QC6). Begrebsrammen beskriver to grundlæggende egenskaber ved relevant finansiel information. For det første har relevant information predictive value - prognoseværdi. Det vil sige, at relevant finansiel information kan bruges til at forudsige fremtidige pengestrømme. For det andet har relevant finansiel information confirmatory value - kontrolværdi.
Det vil sige, at relevant finansiel information kan bruges til be- eller afkræfte værdiansættelsen på markedet (Framework QC8-10). Hvis finansielle informationer har prognose- og kontrolværdi må det antages, at der er en sammenhæng mellem udviklingen i markedsværdier og de finansielle resultater rapporteret i regnskaberne, herunder IAS 36-nedskrivninger. Værdirelevansstudier undersøger prognose- og kontrolværdien af finansielle informationer ved netop at analysere på sammenhængen mellem markedsværdier og finansielle informationer. Vores resultater indikerer, at IAS 36-nedskrivninger ikke afspejler relevant information for investor, og at standarden således ikke producerer informationer, der er i overensstemmelse med de kvalitative egenskaber, som er beskrevet i begrebsrammen. Hvis det forholder sig således, at IAS 36-nedskrivninger ikke afspejler relevant information for investor, kan der være grund til at revurdere de gældende regler.
Aktuelt er de nuværende regler for indregning og måling af goodwill i forbindelse med virksomhedssammenslutninger genstand for revurdering af IASB. IASBs såkaldte post-implementation review af IFRS 3 forventes at blive offentliggjort i første kvartal i 2014. IFRS 3 omfatter den regnskabsmæssige behandling af virksomhedssammenslutninger. Gennemgangen indebærer sandsynligvis en diskussion og vurdering af reglerne for indregning og måling af goodwill i forbindelse med virksomhedssammenslutninger. I lyset af resultaterne af nærværende undersøgelse kunne det være relevant også at diskutere reglerne for den efterfølgende måling af
Side 107 af 176 goodwill - det vil sige reglerne for værdiforringelse af aktiver i IAS 36. Det kunne være relevant at diskutere mulighederne for at forbedre reglerne for nedskrivningstesten, muligheden for at genindføre systematiske afskrivninger af goodwill samt for at forbedre oplysningskravene i IAS 36.
I den europæiske værdipapirhandelsmyndighed ESMAs rapport (ESMA 2013) fra januar 2013 kritiseres kvaliteten af noteoplysningerne vedrørende nedskrivningstesten i de europæiske regnskaber. Mangelfulde eller irrelevant informationer om forudsætningerne i de regnskabsmæssige skøn, der ligger til grund for nedskrivningstesten, kan påvirke den prognose- og kontrolværdi, investor tillægger IAS 36-nedskrivninger. I lyset af resultaterne af nærværende undersøgelse synes det øgede fokus på oplysninger i årsrapporterne vedrørende IAS 36-nedskrivninger, som ESMA-rapporten har medført, at være velbegrundet. Et øget fokus på kvaliteten og håndhævelse af reglerne i IAS 36 synes både relevant og nødvendigt.
Vi har redegjort for reglerne for opgørelsen af geninvindingsværdien i kapitel 4. Som vi har redegjort, for indebærer reglerne, at den regnskabsaflæggende virksomhed foretager væsentlige regnskabsmæssige skøn over virksomhedens egen evne til at generere fremtidige pengestrømme.
Disse skøn er forbundet med stor skønsmæssig usikkerhed. Også på mange andre områder indebærer IFRS-standarderne, at virksomheden foretaget væsentlig regnskabsmæssige. I den forbindelse kan bland andet nævnes skøn over dagsværdien af finansielle aktiver omfattet af IAS 39 og skøn over værdien af igangværende arbejde efter IAS 11. Både regnskabsaflæggere, regnskabsbrugere og medlemmer af IASB har udtrykt bekymring angående den regnskabsmæssige behandling efter de nuværende regler og det betydeligt element af skøn, virksomhederne skal foretage (Laghi et al, 2013). Der er således en generel tendens i den moderne regnskabsregulering til, at måle på formueorienterede frem for præstationsorienterede måleattributter. Dette indebærer, at væsentlige skøn over værdien af virksomhedernes aktiver, og dermed værdien af selve virksomheden, foretages af virksomheden selv og indregnes i virksomhedernes regnskaber. Hvor vidt denne tendens er hensigtsmæssig og bidrager til, at regnskaberne indeholder mere relevant og pålidelig information for regnskabsbruger, må være genstand for vedvarende diskussion. Resultatet af nærværende undersøgelse indikerer, at der må være grund til at forholde sig kritisk til denne tendens, og stille spørgsmålstegn ved denne tendens i de senere års udvikling indenfor den internationale regnskabsregulering.
Side 108 af 176
10 Litteraturliste
Artikler
AbuGhazaleh, N., M., Al-Hares, O., M., Haddad, A., E. (2012): The Value Relevance of Goodwill Impairment: UK evidence. International Journal of Economics and Finance (Vol. 4, No. 4): 206-216.
Barth, M. E., Beaver, W. H., Landsman, W. R. (2001): The Relevance of Value-relevance Litterature for Financial Accounting Standard Setting: Another View. Journal of Accounting and Economics (Vol. 31, No. 1-3): 77-104.
Bartov, E., Lindahl, F. W., Ricks, W. E. (1998): Stock Price Behavior around Earnings announcements of write-offs. Review of Accounting Studies (Vol. 3, No. 4): 327-346.
Bechmann, K. L., Raaballe J., Raahauge, P. (2005): Information og reaktioner på aktiemarkedet.
Finans/Invest (Vol. 5).
Beaver, W. H. (2002): Perspectives on recent capital marked research. The Accounting Review (Vol.
77, No. 2): 452-474.
Beisland, L. A. (2009): A Review of the Value Relevance Literature. The Open Business Journal (2009, 2): 7-27.
Bremer R., Buchanan B. G., English P. C 2010: The Advantages of using quarterly returns for long-term event studies. Review of Quantitative Finance and Accounting (2011, 36):491-516.
Chira, I., Madura, J. (2013): Impact of the Galleon Case on Informed Trading before Merger Announcements. The Journal of Financial Research (Vol. 36, No. 3): 325-346.
Elling, J. O (2008): Finansiel Rapportering. Gjellerup.
ESMA 2013: European enforcers review of impairment of goodwill and other intangible assets in the IFRS financial statements. January 2013, ESMA/2013/2.
Fama, E., E (1970): Efficient Capital Markets: A review of theory and empirical work. Journal of Finance (Vol. 25, No. 2): 443-462.
Side 109 af 176 Fedders, J., Steffensen, H (2009): Årsrapporten efter internationale regnskabsstandarder - fra dansk praksis til IFRS. 3. udgave, 2. oplag 2009, Karnov Group Denmark A/S.
Francis J. Hanna J., Vincent L. (1996): Cause and effect of discretionary asset write-offs. Journal of Accounting Research (Vol. 34 no. 3): 177-134.
Hirschey, M. og Richardson, V. J. (2003): Marked Underreaction to Goodwill Write-offs. Financial Analyst Journal (Vol. 59, No. 6): 75-84.
Hirschey, M. og Richardson, V. J. 2002. Information Content of Accounting Goodwill Numbers.
Journal of Accounting & Public Policy 21 (3): 173-191
Holthausen, R. W. og Watts, R. L. 2001: The Relevance of Value-relevance Litterature for Financial Accounting Standard Setting. Journal of Accounting and Economics (Vol. 31, No. 1-3):
3-75.
Keown, A., Pinkerton, J., M. (1981): Merger Announcements and Insider Trading Activity: An Empirical Investigation. The Journal of Finance (Vol. 36, No. 4): 855-869.
Kothari, S. P., Zimmerman, J. L. (1995): Price and Return Models. Journal of Accounting and Economics (Vol. 20, No. 2): 155-192.
Jarva, H. 2009: Do firms manage fair value estimates? An examination of SFAS 142 Goodwill Impairments. Journal of Business Finance and Accounting (Vol 36. No. 9-10): 1059-1086.
Jennergren L. P., Toft-Nielsen, P. (1977): An Investigation of Random Walks in the Danish Stock Market. Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 115.
Kothari, S. P. og Zimmerman, J. L. 1995: Price and return models. Journal of Accounting and Economics (Vol. 20): 92-155.
Laghi, E., Mattei, M., Marcantonio, M. (2013): Assessing the Value Relevance of Goodwill Impairment Considering Country-Specific Factors: Evidence from EU Listed Companies.
International Journal of Economics and Finance (Vol. 5, No. 7): 32-49.
Lapointe-Antunes, P., Cormier, D., Magnan, M. (2009): Value relevance and timeliness of transitional goodwill-impairment losses: Evidence from Canada. The International Journal of Accounting (2009, 44): 56-78.
Side 110 af 176 Li, K., Amel-Zadeh, A., Meeks, G. (2010): The impairment of purchased goodwill: effects on marked value. University of Cambridge, Judge business School (nov. 20, 2010).
MacKinlay, A. C. (1997): Event Studies in Economics and Finance. Journal of Economic Literature (Vol. 35, issue 1): 13-39.
Nielsen, C., Svarrer, K. (1979): En test af det Danske aktiemarkeds effektivitet (2).
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 117.
Overø, J. E., Gabrielsen, G. (2007): Teoretisk statistik - En erhvervsøkonomisk tilgang. Rylers I/S.
Segal B., Bens D. A., Heltzer W. 2007: the Information Content of Goodwill Impairments after the Adoption of SFAS 142. Journal of Accounting, Auditing & Finance (vol. 26 no. 3): 527-555.
Stenheim, T. (2012): Decision usefulness of goodwill reported under IFRS. Copenhagen Business School, PhD Series 4-2012.
Soderstrom, N., S., Sun, K., J.(2007): IFRS Adoption and Accounting Quality: A Review of the Accounting Quality after IFRS Adoption in the European Union. European Accounting Review.
(Vol. 16, No. 4): 675-702.
Sponholtz, C. (2004): Aktiemarkedets effektivitet og forventninger omkring årsregnskabsmeddelelser. Nationaløkonomisk Tidsskrift (Vol. 142).
Stubager, R. 2011: Forudsætninger for lineær regression og variansanalyse efter mindste kvadraters metode. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. 5. udgave 2011.
Svart, B., Camp, C. (1990): Det danske aktiemarkeds effektivitet. Finans/Invest (vol. 3).
Sørensen, B., G (1982): Regnskabsinformation og aktiemarkedets effektivitet: En empirisk analyse.
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 120.
Sørensen, O. 2009. Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgange. Gjellerup.
Thinggaard, F., Helle L. Lønroth og Møller, P. F. (1990): Aktiemarkedets brug af årsregnskabet.
Revision og Regnskab (Nr. 9).
Zhang I. X., Li Z., Shroff P. K., Vankataraman R. (2011): Causes and consequences of goodwill impairment losses. Review of Accounting Studies (vol. 16): 745-778.
Side 111 af 176 Zucca L. J., Cambell D. R. (1992): A Closer Look at Discretionary Writedowns of Impaired Assets.
Accounting Horizons (vol. 6 no. 3): 30-41.
Love, bekendtgørelser og standarder
BEK nr. 1329 af 14/12/2004: Bekendtgørelsen nr. 1329 af 14/12/2004 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven BEK nr 1329 af 14/12/2004 Bekendtgørelse om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven (IFRS-bekendtgørelsen) Europa-parlamentets og rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. De Europæiske Fællesskabers Tidende (L 234/1).
Kommissionens forordning (EU) nr. 1254/2012 af 11. december 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRS10, IFRS 11, IFRS 12, IAS 27, (2011) og IAS 28 (2011). Den Europæiske Unions Tidende (L 360/1).
International Accounting Standard Board (IASB): Framework for the Preparation and Presentation of Financial Statements. 2013.
International Accounting Standard Board (IASB): IFRS 3 - Business Combinations. 2013.
International Accounting Standard Board (IASB): IAS 16 - Property, Plant and Equipment. 2013.
International Accounting Standard Board (IASB): IAS 28 - Investments in Associates. 2013.
International Accounting Standard Board (IASB): IAS 31 - Interests in Joint Ventures. 2012.
International Accounting Standard Board (IASB): IAS 36 - Impairment of Assets. 2013.
International Accounting Standard Board (IASB): IAS 38 - Intangible Assets. 2013.
Lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011 af årsregnskabsloven som ændret ved lov nr. 341 af 27.
april 2011, lov nr. 477 af 30. maj 2012, lov nr. 546 af 18. juni 2012, lov nr. 1231 af 18. december 2012, lov nr. 1232 af 18. december 2012, lov nr. 1287 af 19. december 2012, lov nr. 1383 af 23.
december 2012, lov nr. 616 af 12. juni 2013 og lov nr. 634 af 12. juni 2013.
Side 112 af 176 Øvrige
Speech by Hans Hoogervorst, Amsterdam, June 2012: "The imprecise world of accounting".
d. 16. november 2013.
Side 113 af 176
Bilag
Bilag 1 - Observationer
Side 114 af 176
Side 115 af 176
Side 116 af 176
Side 117 af 176
Bilag 2 - Forudsætninger hypotese 2a
Fravær af multikollinearitet
Residualerne må ikke være korrelerede
Fejlledende skal have samme varians for uafhængige variabler
Side 118 af 176
Bilag 3 - Forudsætninger hypotese 2b
Der skal være en lineær sammenhæng mellem de uafhængige og den afhængige variabel
Der må ikke være indflydelsesrige observationer
Side 119 af 176 De uafhængige variabler må ikke være stærkt indbyrdes forbundet
Residualerne må ikke være korrelerede
Fejlleddende skal være normalfordelte
Side 120 af 176 Fejlleddende skal have samme varians for uafhængige variabler
Side 121 af 176
Bilag 4 - Resultater hypotese 2a
Dag 0
Dag 1
Side 122 af 176
Bilag 6 - Resultater hypotese 2b
Side 123 af 176
Bilag 7 - Resultater Prisregression alternative analyser
Uden banker Dag 0
Uden banker Dag 1
Side 124 af 176 Uden banker og forsikring Dag 0
Uden banker og forsikringer Dag 1
Side 125 af 176 Small Cap indeks Dag 0
Small Cap indeks Dag 1
Side 126 af 176 Large Cap indeks Dag 0
Large Cap indeks Dag 1
Side 127 af 176 Uden olieselskaber Dag 0
Uden olieselskaber Dag 1
Side 128 af 176 Goodwill nedskrivninger Dag 0
Goodwill nedskrivninger Dag 1
Side 129 af 176 Immaterielle nedskrivninger Dag 0
Immaterielle nedskrivninger Dag 1
Side 130 af 176 Materielle nedskrivninger Dag 0
Materielle nedskrivninger Dag 1
'
Side 131 af 176 Balancesum under 1 milliard Dag 0
Balancesum under 1 milliard Dag 1
Side 132 af 176 Uden outliers Dag 0
Uden outliers Dag 1
Side 133 af 176
Bilag 8 - Resultater afkast regression alternative analyser
Uden banker
Uden banker og forsikringer
Side 134 af 176 Small Cap indeks
Large Cap indeks
Side 135 af 176 Uden olieselskaber
Goodwill nedskrivninger
Side 136 af 176 Immaterielle nedskrivninger
Materielle nedskrivninger
Side 137 af 176 Balancesum under 1 milliard
Uden outliers
Side 138 af 176
Bilag 9 - Resultater Hypotese 3
Side 139 af 176
Bilag 10 - Resultater hypotese 3 alternative analyser
Uden banker
Side 140 af 176 Uden banker og forsikringer
Side 141 af 176 Small Cap indeks
Side 142 af 176 Large Cap indeks
Side 143 af 176 Uden olieselskaber
Side 144 af 176 Goodwill nedskrivninger
Side 145 af 176 Øvrige immaterielle nedskrivninger
Side 146 af 176 Materielle nedskrivninger
Side 147 af 176 Balancesum under 1 milliard
Side 148 af 176 Nedskrivning større end 1 % af balancesummen
Side 149 af 176 Negativt resultat før impairmentnedskrivning
Side 150 af 176 Positivt resultat før impairmentnedskrivninger
Side 151 af 176
Bilag 11 - Resultater Hypotese 4
Side 152 af 176
Side 153 af 176
Bilag 12 - Resultater hypotese 4 alternative analyser
Uden banker
Side 154 af 176
Side 155 af 176 Uden banker og forsikringer
Side 156 af 176
Side 157 af 176 Small Cap indeks
Side 158 af 176
Side 159 af 176 Large Cap indeks
Side 160 af 176
Side 161 af 176 Uden olieselskaber
Side 162 af 176
Side 163 af 176 Goodwill nedskrivninger
Side 164 af 176
Side 165 af 176 Øvrige immaterielle nedskrivninger
Side 166 af 176
Side 167 af 176 Materielle nedskrivninger
Side 168 af 176
Side 169 af 176 Balancesum under 1 milliard
Side 170 af 176
Side 171 af 176 Nedskrivning større end 1 % af balancesummen
Side 172 af 176
Side 173 af 176 Negativt resultat før impairmentnedskrivning
Side 174 af 176
Side 175 af 176 Positivt resultat før impairmentnedskrivninger